fbpx
MENU

Vandmelonsalat med spinat og salattern

Gå til opskrift

Skøn vandmelonssalat med spinat og salattern

Vandmelonssalat med spinat og salattern er en af mine yndlings sommersalater. I sommervarmen kan jeg næsten ikke få nok af iskold vandmelon, den søde og læskende frugt, passer også godt i salat. Denne salat er frisk, lækker og sprød, den består af alle den danske sommers skønne grøntsager samt vandmelon. Frisk spinat, søde cherrytomater, sprød agurk og rødløg. Salaten er så lækker, at jeg ikke synes det behøver en dressing og så passer den perfekt til sommer og grill.

Vandmelonssalat med spinat

Skøn læskende sommersalat

Vandmelon og “feta”, passer perfekt sammen, og er en fantastisk kombination. Vandmelonens sprødhed og saftighed bliver perfekt opvejet af den salte fetaost, i dette tilfælde salattern.

Salat med vandmelon gør sig godt som tilbehør til grillmad. Salatens flotte farver gør salaten indbydende, og er også meget velegnet til et buffetbord. Det er en salat de fleste kan lide, så tøv ikke med at servere den for gæster.

Ingredienser i vandmelonssalat med spinat og salattern

Find den fulde opskrift og instruktioner i opskriften nedenfor.

  • Spinat: Frisk dansk spinat, kan jeg ikke få dansk bruger jeg øko-spinat og gerne baby spinat.
  • Vandmelon: Må gerne være iskold, så opbevar den i køleskabet. Det tilføjer sødme, saftighed og sprødhed til salaten.
  • Agurk: Altid dansk og helst økologisk, for en sprød tilføjelse til salaten.
  • Cherrytomater: Danske søde cherrytomater, tilføjer sødme og smag til salten.
  • Salattern: Jeg bruger salattern 3%, men feta og andre salatoste kan også bruges. Osten er salatens salte og syrlige element.
  • Rødløg: Jeg bruger også danske rødløg, de tilføjer salaten kant og skarphed og så har de en skøn tekstur.
Vandmelonssalat

Sådan laver du i vandmelonssalat med spinat og salattern

Salaten er super simpel og nem at lave, og det tager heller ikke lang tid. Sørg for at bruge friske grøntsager, de må gerne være køleskabskolde også vandmelonen, det gør denne salat ekstra forfriskende i sommervarmen.

Salaten laves ved at skylde den friske spinat. Placer spinaten på et fad. Fordel vandmelon skåret i tern over spinaten, sammen med halve agurkeskiver og have cherrytomater. Fordel også salatternen og tilsidst rødløget i halve ringe. Det gør salten indbydende og dekorativ.

Velbekomme.

Vandmelonssalat salattern

Vandmelonssalat

Vandmelonssalat med spinat og salattern
Tid: 15 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1/2 pose frisk spinat 1 hel pose babyspinat
  • 1/2 vandmelon
  • 1/2 agurk
  • 1 bakke cherrytomater ca. 200g
  • 1/2 rødløg
  • 1 dl salattern

Sådan gør du

  • Skyld spinaten og fordel det på et fad.
  • Skær vandmelonen i passende tern, agurken i halve skiver, halver tomaterne og skær rødløget i tynde halve ringe.
  • Fordel først vandmelon i tern, så agurk og tomat over spinaten.
  • Fordel salattern over salaten og til sidst rødløg.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering