fbpx
MENU

Vafler med havregryn

*indeholder reklamelink

Perfekte morgenmadsvafler med havregryn

Vafler med havregryn er proteinrige vafler af banan som er super gode til morgenmad. Vaffeldejen laves nemt i en blender og denne portion giver ca. 3-4 store vafler. Jeg steger altid vafler i lidt fedt stof, jeg har simplethen brændt for meget vaffeldej fast i jernet, til at jeg gider forsøge mig mere. Jeg bruger gerne en fedt/smør spray, for at begrænse mængden af fedtstof – men det er altså nødvendigt. F.eks denne spray*

Mit vaffeljern er dette fra Wilfa*.

Søde vafler

Vaflerne med havregryn er søde, de er sødet med banan og proteinpulver*. Havregryn giver også en dejlig sød smag til vaflerne, prøv at lave dejen med havre-drik for mere sødme og mere havre smag – det er lækkert, men alle typer “mælk” kan bruges. Vaflerne er uden tilsat sukker, ret sunde og smager fantastisk.

Vaflerne kan spises til morgenmad, til eftermiddag, eller til aften – ja, er der et tidspunkt hvor vafler ikke kan spises?

Sundere eller ej, vafler er fantastisk, også med is, flormelis eller syltetøj.

Velbekomme.

Vafler banan

Se også opskriften på gulerodsvafler her.

Eller få flere sunde morgenmads ideer og opskrifter i min e-kogebog: “Sund, stærk & glad – med Anne’s morgenmad”

Print
5 fra 1 stemme

Vafler med havregryn

Nemme søde vafler, gode til morgenmad og snacks.
Tid: 25 minutter

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl mælk
  • 2 æg
  • 20 g vanilje proteinpulver
  • lidt vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen til en lind vaffeldej.
  • Bag 3-4 store vafler i lidt fedtstof i ca. 6-7 min. i et vaffeljern.

Noter

Tip: lav ekstra til madpakken eller til eftermiddagssnack.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

3 kommentarer til “Vafler med havregryn

  1. 5 stars
    Det er en meget lækker opskrift. Havregryn med vafler er en god kombination og smager fantastisk. Havregryn gør den lidt sundere og sidder godt og mættende i maven. Jeg lavede den med lidt jordbær og mørk chokolade på toppen og det var helt perfekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering