Uge 12
Wauw det står stille til på bloggen for tiden! Jeg elsker min lille blog, som måske ikke er så lille mere. Jeg er vilde med når I prøver mine opskrifter og læser med. Så tak for jer.
Jeg er vild med at dele mine sunde opskrifter med jer og jeg elsker, elsker, elsker, at stå i køkkenet og lave mad og prøve nye ting af. Det kan jeg nemt bruge timer og dage på. Men i en almindelig hverdag med “to do’s” og sultne maver, bliver mad-eksperimenterne ofte nedprioriteret til fordel for vigtigere opgaver. Når man er selvstændig, ja så bestemmer jeg jo selv og er selv herre over at få gjort mit job og prioriteret min tid. Jeg er rigtig god til at synes, at jeg ikke gør det godt nok og ikke når nok – derfor har det været lidt stille her på bloggen.
Jeg arbejder på en masse nye tiltag og jeg har en masse ideer. Samtidig arbejder jeg på strukturen og på planlægningen, så jeg kan nå alt det jeg gerne vil og alle de ting der skal gøres. Jeg har meget at lære endnu og har allerede lært rigtig meget. Jeg er glad for at du følger med, jeg glæder mig til at dele endnu flere sunde opskrifter med dig og til at vi kan lære hinanden bedre at kende.
Følg lidt med i hvad der skal ske i denne uge:
Mandag: Catch up, efter en weekendtur i sommerhus.
Tirsdag: Almindelig dag på kontoret, med logbøger og personlig træning.
Onsdag: Århus tur og god frokost (jubii 😀 )
Torsdag: Skal der trækkes en vinder! Lige nu kører jeg en konkurrence på min Instagram, hvor du kan vinde en Bootybuilder – skynd dig at deltage, vinderen trækkes på torsdag.
Fredag: Skal vi se Fuhlendorff’s nye show “går over i historen” i kongrescenteret. Det glæder jeg mig helt vildt til! Vi overvejer at gå ud og spise på det nye Studio 4 inden, mon det er godt? Det må vi hellere finde ud af.
Weekenden: I weekenden får vi besøg af de sødeste gæster som samtidig er de dygtigste IT, SoMe kommunikations mennesker, så det gælder bare om at suge til sig af deres viden og hjælp (forhåbentligt kommer mit IG feed til at virke igen) og nyde deres selskab.
Endnu en dejlig uge, det håber jeg også jeres bliver
//Kærligst Anne