Nicecream er nem bananis som smager- og har konsistens som softice. Hvis du endnu ikke har prøvet den lækre isdessert, så skylder du dig selv en stor portion. Denne variant er proteinrig og smager af vanilje. Basen i nicecream er frosne bananer og så er det kun fantasien der sætter grænser.
Slut med at smide plettede, brune bananer ud!
Jeg har altid frosne bananer i fryseren. Til at starte med kunne Kasper ikke forstå hvad de bananer lavede i fryseren og hvorfor jeg havde dem. Men så smagte han nicecream – lavet af frosne bananer, og nu forstår han hvorfor bananerne er i fryseren. Istedet for at smide de overmodne bananer ud, skræld dem og skær dem i stykker og put dem i fryseren, i en frysepose. Det er nemlig de overmodne bananer, som har den sødeste smag og egner sig bedst til nicecream. Har du altid bananer i fryseren, så er de klar når trangen til sund is mælder sig.
Server friske bær, skyr eller hakkede peanuts og mørk chokolade til din nicecream. Det smager også lækkert på nybagte vafler som disse gulerodsvafler.
Frugtsalat er en skøn dessert, som er super nem at lave i en sund og kalorielet udgave. Abemad er en dessert som jeg syntes er gået lidt i glemmebogen, men som helt sikkert vil vække minder.
Abemaden kan også spises til morgenmad, serveres til brunch eller spises som eftermiddagsmåltid.
Det er muligt at købe vaniljeskyr. Men jeg kan bedst lide at lave min egen ved at blande vaniljepulver fra Urtekram i neutral skyr. Det er nemt og så slipper jeg for aspartam og rørsukker, som de købte varianter er sødet med.
Nutellakuglerne smager fuldstændig af nutella. De er lavet af hasselnødder, dadler og chokolade. De kan laves sukkerfri ved at vælge en sukkerfri chokolade. Jeg kan anbefale Easis sukkerfri belgiske chokolade – den smager godt 😉 Kuglerne er på ingen måde kalorielette, men de er hjemmelavet af naturelige råvarer.
Kuglerne kan sagtens undvære chokolade overtrækket, men kuglerne er lidt fedtet (pga. hasselnødderne) så chokoladen gør dem nemmere at spise, uden at det fedter og så smager de fantastisk.
Det er Valentines Day i morgen, så hvad var mere oplagt end at lave nogle pink-hjerte-pandekager. Det siges også at chokolade og rødbeder giver mere lyst til sex og så kan rødbede være gavnligt for at beskytte dig mod hjerteproblemer – måske også hjertesorger!
Rødbedepandekagerne er den oplagte Valentines opskrift! (har lavet pandekagerne til et hjerte ved at sprede dejen ud med en ske)
Sunde, proteinrige og sukkerfrie rødbedepandekager. Rødbede giver pandekagerne en smuk farve og sammen med smagen af chokolade, er de helt fantastiske.
Antal: 2personer
Ingredienser
1dlhavregrynblendet til mel
1kogt rødbedeca. 150g
2æg
1scoop chokolade proteinpulver
1tskbagepulver
Sådan gør du
I en foodprocessor blender jeg først havregrynene til mel.
Derefter tilsætter jeg de resterende ingredienser og blender til en ensartet dej. Dejen kan også blendes med en stavblender.
Bag pandekagerne på en non-stick pandekage-pande et par minutter på hver side.
Dadelkugler smager godt, men jeg syntes efterhånden at de har fået en “sund” status som de ikke helt kan leve op til. Der er ikke noget usundt over dadler, men dadelkugler er kalorierige, så du skal ikke spise uanede mængder af dem, før at de også sætter sig, her i julen. De indeholder ca. lige så mange kcal som chokolade men til gengæld er de fulde af næring fra gode fødevarer. De er lavet uden smør og sukker. Hvis du triller daddelkuglerne i hakkede ristede hasselnødder, smager de lidt som Ferrero Rocher. Nyd de lidt sundere julegodter og rigtig glædelig jul.
Julegodter er også noget af det bedste jeg ved. Hvis der er noget, der kan samle hele familien i køkkenet, er det marcipan. I hvertfald min familie. Min søster og jeg plejer at hygge os, med at lave årets julegodter og min far hygger sig med at spise det. Hvert år laver vi flødeboller og marcipan. Vi bager også julesmåkager, det kan variere lidt hvilke vi bager. Men farmors brunkager, kommer vi ikke uden om, det kan ikke blive jul uden dem. Vi har lavet årets produktion af flødeboller – da jeg skal holde jul i Thailand. Flødebollerne blev helt klassiske med en kransekagebund af marcipan, vaniljeskum og mørkchokolade. Vi er efterhånde rimelige til at lave flødeboller, så næste år vil vi udfordre os selv. Hvert år laver vi også årets kreation af marcipan og vi finder altid på noget ny. Det kan være med nødebrud, mokka eller karamel. Vi plejer at lave alle julegodterne d. 22. eller 23. december og det er simpelthen så hyggeligt. I år bliver der ikke lavet julegodter, så vi må udfolde os endnu mere til næste år. Jeg laver også sundere julegodter som havregrynskugler eller chokoladetrøfler.
Sund hjemmelavet marcipan
Her deler jeg opskriften på en sundere marcipan uden tilsat sukker. Marcipanen indeholder færre mandler end den almindelige, hvilket gør den væsnetligt mere kaloriefattig. Marcipanen er også rig på proteiner. Det betyder at du og din familie godt kan tømme godtskålen uden at det sætter sig (helt så meget 😉 )
Marcipanen kan rulles til kugler og overtrækkes med mørkchokolade eller den kan formes til en sød marcipangris.
Knækbrød er i sig selv ikke særlig julet. Men for mig er et lækkert ostebord noget, der hører sig julen til, både til julefrokost og julehygge. Til et lækkert ostebord er der behov for et lækkert kernefyldt knækbrød. Disse knækbrød er lavet udelukkende er kerner, opskriften er nem, det sværeste er at rulle dejen tyndt ud så knækbrødende bliver super crispy. Ost smager godt året rundt, og det gør knækbrødene også. Er der nogle af kernerne du ikke har kan du bruge flere af de andre kerner, det vigtigste er hørfrøene da de suger væsken. Du kan også bytte 1 dl kerner ud med 1 dl havregryn, det bliver stadigt et skønt knækbrød.
Juletradition
I juledagene har vi i min familie tradition for at servere en stribe forskellige lækre oste til en lun kop te, sammen med alt hvad der ellers hører til aftenhyggen. Så sidder vi under tæpper og ser en god julefilm imens vi drikker te, spiser oste og hjemmelavede julegodter, som f.eks chokoladetrøfler eller havregrynskugler. Det er faktisk denne tradition jeg er mest ked af at undvære i år, når vi skal holde jul i Thailand, for det er bare mega familie-hyggeligt!
Hvis I vil prøve vores familie tradition, kan I ligeså godt lave dobbelt portion, så der er nok knækbrød til alle juledagene 😉
Sunde hjemmelavede æbleskriver med hindbærmarmelade
I julekogenbogen skriver jeg sådan om æbelskriverne:
Æbleskiver er noget af det bedste ved julen. Hjemmelavede æbleskiver er ren luksus, og gør man sig selv og sine gæster den umage at lave hjemmelavet, hvorfor så ikke lave en sundere udgave. Disse æbleskiver er så gode, at ingen ville opdage, at det ikke er den traditionelle opskrift.
De sunde æbleskriver er lidt svære at bage, især når man, som jeg, gerne vil spare på fedtstoffet, de kan derfor sagtens bages som æbleskrive-pandekager.
Æble i æbleskriver
I denne sunde æbleskive opskrift har jeg bruge æblegrød lavet af et æble, ser her hvordan. Du kan også bruge en god sukkerfri æblemos som denne u-søde æblemos*. Men er det ikke skønt at der faktisk er æble i æbleskiverne.
Hindbærmamelade
Til æbleskriverne serverer jeg den nemmeste marmelade. Jo længere den får lov at stå og trække jo mere fast bliver marmeladen. På billedet er marmeladen løbet lidt for mig (kan jeg se). Lad den stå natten over og du har en helt perfekt fast marmelade og så tager det kun 30 sekunder at lave 🙂
Server marmeladen til æbleskiverne eller brug den som topping på f.eks skyr eller skyr-lamande.
Server æbleskiverne med hindbærmarmeladen og måske lidt sukrin melis*.
I torsdags holdet vi i Unlimited Performances en inspirationsaften for alle vores klienter og Aalborg Sportshøjskole. Timmy og Kasper holde et oplæg omkring vores tilgang i UP til at ændre vaner o g identificere de udfordringer som står i vejen for at du kan opnå den sunde livsstil eller den form som du drømmer om. De punkterende en række kost- og træningsmyter og forklarede om vores redskaber til at fokusere på det der er det vigtigste.
Det var en rigtig god og hyggelig aften. Forhåbentlig gik vi alle der fra med inspiration til at skabe gode vaner og bevare fokus på det der er det vigtigste, for at nå vores mål.
Jeg havde den fornøjelse at serverer smagsprøver fra min sunde julekogebog, som jeg udgav sidste år og som jeg deler opskrifterne fra her på bloggen i december. Der var smagsprøver på sundere havergrynskugler og på sunde grønne hulk cookies (lavet til et juletræ 🙂 )
Havregrynskuglerne er for alle. De klistrer mindst lige så meget som de traditionelle havregrynskugler, her er det bare ikke smørret, der får dem til at klistre, men derimod dadler. Har du børn, så tag endelig børnene med i køkkenet, når du laver havregrynskugler. Til børn kan du måske skifte kaffen ud med appelsinsaft. De søde, skønne kugler er så lækre og nemme at lave, at jeg vil påstå, at de kan bruges hele året rundt. Nyd dem i godt selskab med en god kop kaffe.
Velbekomme
[recipe-foody]
Havregrynskugler
Det skal du bruge:
150 g dadler
4 spsk god, stærk kaffe
2 spsk kakao
1 scoop chokolade-proteinpulver (ca. 25-30 g)
120 g finvalset havregryn
Sådan gør du:
Fjern stenene fra dadlerne og blend dem i en foodprocessor sammen med kaffe, kakao og proteinpulver til en ensartet klistret masse. Rør havregrynene i massen og stil den i køleskabet. Efter ca. en halv time kan massen rulles til kugler. Tril kuglerne i havregryn eller kokosmel.
Bagt æble er en nem, lun og lækker æbledessert som kan laves på kun 2 min. Vi kender alle det at have lyst til noget sødt, særligt efter aftensmaden og især hvis man skal hygge sig. Her er der en sød, rigtig hyggelig og lynhurtig snack, som smager af æblekage, men som ikke vælter kalorieregnskabet. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt og lækkert at grave den lune æblemos ud af skrallen, direkte fra koppen. Spise den lune mos med en klat skyr og lidt ristede hasselnødder, så har du (næsten) en æblekage.
Æblegrøden er også meget anvendelige i andre opskrifter som f.eks æbleskriver og kan også laves ved at skrælle æblet og skære det i tern inden det bages i microovnen.
Velbekomme
[recipe-foody]
Bagt æble
Det skal du bruge:
1 æble
Sådan gør du:
Sæt æblet i en kop og sæt det i mikroovnen i ca. 2 min. ved fuld effekt. Æblet bliver til grød under skrallen, drys med lidt kanel og spis det direkte med en ske fra koppen.
Det er ikke nogen hemmlighed – jeg er vild med Black Friday. Jeg er vel jyde og altid klar på en god handel, så hvorfor købe noget – når jeg kan købe det minus 20% på Black Friday?
Vil du serverer disse protein chokoladetrøfler Black Friday aften skal du igang i dag – da de er nemmere at rulle hvis dejen står i køleskabet natten over.
Se hvad jeg planlægger at købe og få opskriften på de lækreste protein chokoladetrøfler
Black Friday shoppingliste:
Den er ikke så lang endnu og jeg er helt sikker på der kommer mere til. Sidste år var en vild dag, vi skulle flytte ind i vores nye lejlighed d. 1. december så der blev købt stort ind – rigtig stort! Jeg købte de første ting online før kl 6 om morgenen og de sidste ting kl: 23.40! Sådan bliver Black Friday heldigvis ikke i år. Jeg skal da handle lidt og foruden julegaver er det her indtil videre min shoppingliste:
Jeg syntes bestemt disse fantastisk chokoladetrøfler lavet af sort bønner (black beans) passer helt fantastisk til Black Friday. De kan spises helt året rundt – men de er da lidt julet 🙂 Chokoladetrøflerne er bløde, de smelter på tungen i en smagseksploration af chokolade. Chokoladetrøflerne er proteinrige, da de er lavet af sorte bønner, som har et naturligt højt indhold af proteiner og relativt få kalorier. Trøflerne er sødet med chokolade proteinpulver og indholder derfor intet tilsat sukker! Jeg har brugt Urtekrams fedtfattig kakao (mon ikke den også er på BF tilbud? 😉 ) for at spare lidt på kalorierne, men hvilken som helst kakao kan bruges.
Jeg er næsten sikker på, at du ikke kan smage, at disse bløde chokoladetrøfler er lavet af bønner! Men prøv selv.
Her får du mine allerbedste tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.
I dette indlæg vil du få mine bedste tips til at spise flere grøntsager. Jeg er helt sikker på at du vil spise flere grøntager hvis de er både synlige og let tilgængelige.
Grøntsager – sådan spiser du flere.
Grøntsager er sunde! De er med til at forbedre vores sundhed, fordi de indeholder vitaminer og mineraler som vi har brug for. Samtidig indeholder grøntsager også rigtig mange fibre som er gode for fordøjelsen. Vil du gerne tabe dig, eller holde en sund vægt, er det en rigtig god ide at spise mange grøntsager, da de indeholder få kalorier, fylder meget og mætter godt. Jeg elsker selv at spise en stor portion mad til mine måltider, men jeg vil gerne spare på kalorierne. Derfor fylder jeg altid min tallerken med grøntsager først. Det giver mig en stor portion mad som ser ud af meget, uden at det koster dyrt i kalorieregnskabet. Når du spiser flere grøntsager tager de formentlig lidt af pladsen fra nogle af de andre fødevarer, hvilket gør at du indtager færre kalorier, helt uden at du bemærker det. På den måde kan du tabe dig og stadig holde dig mæt.
Grøntsags-forberedelse er en smart strategi:
Jeg tror vi alle sammen gerne vil leve sundt og spise vores grøntsager, men når hverdagen rammer, familien er sulten og madlavningen skal gå stærkt, er det nemt at ty til lettere og hurtigere løsninger som ikke indeholder store mængder grøntsager. Grøntsager skal først væskes, skylles, hakkes, rives og koges – de kan faktisk godt være lidt besværlige! Men er grøntsagerne let tilgængelig og klar til brug, er det nemt at tilføje.
Sæt dig et mål for dig og grøntsagerne.
Jeg har aldrig hørt nogen sige: “jeg er sund nok”, med andre ord, er der altid noget at stræbe efter på sundhedsfronten. Sæt dig et grøntsagsmål! Et godt dagligt mål kunne omhandle mængde af grøntsager. Du kan f.eks sætte dig et mål om at spise 5 knytnæver grøntager dagligt – og det er nemmere sagt end gjort. Du kan derfor bruge nogle af de tips jeg deler til at lykkes med at spise flere grøntsager dagligt.
Her får du mine 3 bedste tips til at få spist flere grøntsager dagligt.
Hold køleskabet fyldt med grøntsager
Når jeg åbner mit køleskab og ser farverige grøntsager, som er forberedte, så er det dem jeg får lyst til at spise, frem for andre fødevarer jeg først skal ud og købe. Derfor sørger jeg for at mit køleskab altid er fyldt med grøntsager og det er endnu nemmere hvis grøntsagerne er forberedt.
Spis grøntsager til alle måltider
Jeg forsøger at spise grøntsager til alle mine måltider og snacks dagligt. På den måde opfylder jeg hurtigt mit grøntsagsmål om 5 knytnæver grøntsager dagligt. At spise grøntsager til alle måltider er nemmere sagt end gjort. Men igen, hvis køleskabet er fyldt af grøntsager som er forberedt på forhånd, er det let at gribe ud efter en gulerod, som allerede er vasket.
Erstat snacks med grøntsager
Jeg vil gerne begrænse mit snacke-gen. Fordi jeg snacker, når jeg egentlig ikke er sulten og dermed spiser jeg bare unødvendige og overflødige kalorier. Til gengæld elsker jeg snacks! Jeg elsker når min venstre arm er i bevægelse imens jeg laver noget andet. Derfor forsøger jeg at snacke grøntsager. Det er nemt hvis grøntsagerne er forberedt, så det er dem jeg får øje på når jeg åbner køleskabet. Jeg kan godt finde på at skære grøntsagerne i små snack størrelser, så tager det længere tid inden jeg løber tør for snacks.
Vigtigst af alt: forberedelse!
Der er mange måder at forberede grøntsager på, det her er mine bedste forberedelsestips!
Forberedelsen kræver at jeg sætter tid af til at forberede, men til gengæld sparer det mig rigtig meget tid i løbet af ugen. Jeg bruger madplanlægnings ritualet: søndags-ritual, ritualet kan du læse mere om her. Jeg bruger måske 2 timer om ugen, gerne søndag og så supplerer jeg lidt i løbet af ugen. Jeg forsøger for det meste at lave en madplan for ugens måltider, men det er ikke altid det lykkes og den kan sagtens ændre sig i løbet af ugen. Derfor forbereder jeg ikke hele måltider, men bare grøntsager. Nogen gange har jeg en plan, andre gang forbereder jeg bare grøntsagerne så jeg er sikker på at få dem spist, selvom jeg ikke har en madplan. For når grøntsagerne først er vasket, skyllet og skåret skal de ikke gå til spilde. Det gør det også nemt at sammensætte en lækker salat, eller lave en madpakke af de forberedte grøntsager sammen med en rest kød eller rest fra aftensmaden. På den måde syntes jeg, at jeg kan spise sundt hver dag, uden at spise efter en specifik plan.
Når jeg planlægger hvad jeg skal forberede, handler jeg ind efter årstiden. Det betyder at jeg vælger de danske grøntsager som er tilgængelige og i sæson. Jeg kan rigtig godt lide at gå på det lokale grøntsagsmarked og købe grøntsagerne friske direkte fra marken. Grøntsagerne fra markedet er friskere, sprødere og billigere end i supermarket – det er jeg vild med!
Læs mere om min lokale grøntsagspusher på grøntorvet i Aalbrog her.
Jeg kan også godt lide ideen om at få grøntsagerne leveret direkte til døren, men jeg har aldrig prøvet det 🙂 Hvis jeg har en madplan og ved hvad jeg skal bruge af grøntsager i løbet af ugen forbereder jeg dem, men ellers forbereder jeg det jeg får brug for, i form af snack grøntsager, grøntsager til hurtige salater, grøntsager til gryderetter og nogen gange bager eller koger jeg grøntsager.
Sådan gør jeg:
Søndag aften laver jeg ofte en salatbar i form af en grøntsagsbuffet til aftensmad og forbereder samtidig ekstra grøntsager. Kasper griller ofte en masse kød så vi også har det forberedt. Jeg koger gerne nogle ris, bulgur, quinoa eller kartofler til, så vi ogå har det til ugen. Søndag aften spiser vi så en bowl af alt det vi har forberedt, det kunne f.eks være denne cowboy-bowl.
Rå grøntsager:
Rå grøntsager er rigtig gode som en hurtig snack og til at tage med på farten. De er også rigtig gode til at dyppe i en dip eller humus (find en opskrift på humus her). Rå grøntsager er også perfekte til salater og til at tilsætte i retter, f.eks gryderetter eller wokretter som denne wokret med svinekød.
Jeg forbereder:
Gulerødder: som jeg vasker og skræller og evt skærer i stave. Gulerødderne opbevarer jeg i vand i køleskabet, de holder sig mere end 5 dage på køl (skift evt. vandet)
Cherry tomater: skyller jeg og og tørrer godt. De holder sig mere end 5 dage på køl (eller skyl dem lige inden servering)
Spidskål: hakker jeg fint evt. på et mandolin jern, jeg opbevarer det i en boks på køl. Det holder sig mere end 3 dage
Grønkål: som jeg skyller, tørrer og hakker fint. Holder sig mere end 4 dag i køleksabet
Hjertesalat: skyller jeg, tørrer og hakker. Det holder sig ca. 2 dage
Spinat: skyller og tørrer jeg i et viskestykke. Det holder sig ca. 2 dage
Agurk: vasket og hakket. Holder sig i 2 dage
Peberfrugt: vasket og hakket. Holder sig i 3 dage
Løg: hakket rødløg eller forårsløg. Holder sig mere end 3 dage i køleskabet
Jeg laver gerne en stor skål af blandet grøn salat af spidskål, grønkål og hjertesalat eller crispsalat. En blandet grøn salat er en rigtig god bund i enhver salat bowl. Hvis ikke alle grøntsagerne er blandet sammen – holder de sig længere.
Listen er bare nogle af de friske grøntsager jeg forbereder. Du kan forberede lige de grøntsager som du har lyst til og skal bruge i løbet af ugen. Det kunne være, radiser, champignon, sugersnaps eller rodfrugter.
Blanchering
Broccoli – kan spises rå eller det kan blancheres. Det blancherede broccoli holder sig ca. 2-3 dage