fbpx
MENU

Weekend på Samsø i bil part 2

Rundtur på syd øen

Læs første del af vores weekendtur til Samsø her.

Søndag stod på rundtur på syd øen. Uden helt så mange stop og ikke helt så meget planlagt. Turen gik afsted fra Ballen mod Vesborg Fyr. De to tidligere gange jeg har været på Samsø, har det været på cykel, og jeg har derfor ikke før været syd for Kolby. Turen til Vesborg Fyr gik forbi Brattingsborg Gods, som så ud til at være et virkelig fint sted, med en meget flot park – parken havde dog kun begrænset åbent tirsdag og torsdag.

Morgenbrød_Samsø

Vesborg fyr

Vesborg fyr ligger helt på sydspidsen af Samsø, det koster 20 kr i entre at komme op i fyret, som kan betales på mobilepay.

Samsø gårdbutik

Turen gik videre til Samsø Gårdbutik, forbi Samsø Syltefabrik, som man, så vidt jeg ved, ikke kan besøge?

Samsø Gårdbutik ligger i et sving ved Permelille lige bag et vandtårn, den kan godt overses, men når du finder den, er det den største gårdbutik med ø’ens største udvalg af alt muligt og øens lokale specialiteter. Jeg har købt Samsø sennep og en hindbær eddike med hjem.

Samsø Gårdbutik

Tranebjerg

Videre til Tranebjerg, Øens hovedstad, den skal man ligesom forbi. Men jeg synes byen er kedelig og endnu mere kedelig på en søndag.

I Tranebjerg oplevede vi Samsø destilleri Sams Island, som har lavet en Gin med myre, mere fik jeg ikke rigtig med af den oplevelse 🙂 Min svoger købte en Samsø rabarber Gin med hjem, som jeg glæder mig til at smage.

Sidst jeg var i Tranebjerg havde Mejeriet en pop up restaurant i Tranebjerg, hvor vi spiste frokost. Denne gang var der ikke nogle steder hvor vi havde lyst til at spise frokost i Tranebjerg, så vi kørte tilbage til Ballen

Frokost i Ballen

Vi spise frokost på restaurant Dokken, hvor vi rundede turen af med et stjerneskud med udsigt over havnen.

Efter frokosten kørte vi tilbage til Sælvig, hvor færgen sejler tilbage til fastlandet.

Det var en helt perfekt weekendtur på Samsø. Du kan sagtens nå øen rundt på en weekend, om det er i bil eller på cykel. Jeg er helt sikker på at jeg sagtens ville kunne bruge flere dage på den skønne grøntsags-ø, og komme helt i ø-stemning.

Stjerneskud Dokken

Gode restauranter

Samsø er en mad-ø og der er mange spisesteder. Ø’en er kendt for sine kartofler, hokkaido og fisk. På Ø’en servere de klassisk dansk mad, som kartoffelmad, stjerneskud og frikadeller, hvor de bruger lokale råvarer i sæson.

Værd at vide: der er ingen bager på øen, men Brugsen i Ballen sælger morgenbrød.

Gode spisesteder i Ballen:

SAK, Restaurant SAK – Lokal familie restaurant hvor jeg har oplevet at det er svært at få bord. Resturanten har været forpagtet, men det er nu familien selv der har restauranten og henter dygtige kokke fra København til sæsonen.

Skipperly – Meget populært sted! Bestil bord, ellers kan du opleve meget lang ventetid på et bord. Skønt at sidde ude på en sommeraften og nyde lokale kartofler og fisk.

Ballen Badehotel – Smukt sted og fin reasturant, har kun spist morgenmad der og det var dejligt. Ligger lidt tilbagetrukket fra den travle havnekaj.

Dokken – travl og stor restaurant på havnen. Jeg har spist en udemærket frokost her. De serverer ligeledes dansk lokalt mad.

Værftet – Ny restaurant hvor bageren lå. Der vil jeg spise næste gang. Det ser ud til at det er lokale råvarer i franske fortolkninger.

Gode spisesteder i Nordby:

Nordby 13 – Klassisk dansk frokostkort, fiskefilet, rejemad eller frikadeller. Der kan være lang ventetid og mange mennesker.

Samsø Bryghus – En håndmad og en lokal bajer, har ikke selv spist der.

Is steder

Casa Tua – Det er et must at besøge det lyserøde ishus, selvom isene er dyre. Isen smager fantastisk!

Weekend på Samsø i Bil

Turen går til Samsø

Jeg er tosset med Samsø!

Jeg har to gange tidligere været på cykelferie på den skønne grøntsags-ø og jeg elsker det. I år havde vi min højgravide søster og min gamle far med, så øen rundt foregik i bil. 

Her får du vores rute rundt på Ø’en, gode råd, anbefalinger på rigtig gode spisesteder på Samsø og en anmeldelse af Resturant Sak, fordelt over flere indlæg.

Fortæl mig endelig hvis du besøger grøntsags-øen.

Indkvartering

Vi havde lejet det lækreste (ret luksus) hus i Ballen, 50 meter fra havet, igennem Airbnb. Weekendturen til Samsø var vores fødselsdagsgave til vores far. 

Første gang jeg var på Samsø på cykelferie, overnattede vi i en shelter på Camping og Feriecenter Samsø, anden gang jeg var på cykelferie overnattede vi på Ballen Badehotel. Du kan læse lidt om mine tidligere besøg på Samsø i opskrift-indlægget på denne fantastiske chili con carne.

Denne gang skulle det være hygge og luksus for os alle.

Dag 1 ankomst

Vi ankom med færgen fra Hou fredag eftermiddag, jeg vil anbefale dig at booke din færge billet hjemmefra, også selvom det er gratis for gående eller med cykel hele sommeren. Book billet via Samsø Rederi.

Aftensmad

Vi havde medbragt det meste til aftensmaden hjemmefra. Jeg havde lavet 3 tærter, der i blandt en porretærte og alle tærter var lavet med denne opskrift på tærtebund. Vi købte røget fisk fra den lokale fiskemand på havnen og far havde medbragt kartofler og jordbær fra haven. Vi nød aftenmaden i solen efter (for nogen) en dukkert i havet. Dagen efter stod på den store Ø-rundtur.

Dag 2: Ø-rundtur på nord øen 

Samsø rundt på en dag
  • Afsted fra Ballen til
  • Gårdbutikken Langmarksgaard
  • Forbi Besser og Købmanden Søster Sidevind, på gåben til Besser mølle
  • Hold ved Samsø Vin Syndikat (med smagsprøver)
  • Videre til Nordby, hvor første besøg var Samsø Bryghus (her kan man også spise sin frokost og drikke en lokal øl til)
  • Frokost på Nordby 13, inden en gåtur rundt i gadekæret og de små butikker. 
  • I bil mod Issehovedet
Issehoved
  • Et lille stop hos Maleriet v/ Gurli Hansen. Inden en is på vej hjem i udkanten af Nordby på Casa Tua (et must at besøge denne lyserøde perle for en is, selvom is’ene er lidt dyre)
  • Et hold ved den økologiske gårdbutik Yduns Have
Ydunshave
  • Tilbage til Ballen til badetur og G&T’s inden aftensmad på restaurant Sak
G&T Samsø

På turen rundt på nord øen var vi også forbi Samsø Bær, men der var desværre ikke åbent – så det har jeg stadig til gode.

Aftensmad på restaurant Sak

De to andre gange jeg var på Samsø på cykelferie nåede jeg aldrig at spise på restaurant Sak, da det ikke var til at få bord. Denne gang var jeg i god tid og bookede et bord så snart det var muligt (30 dage før).

Jeg deler vores menu og anmeldelse af restaurant Sak i et seperat blogindlæg. I næste indlæg om Samsø deler jeg flere gode spisersteder.

Øen rundt i bil

Jeg vil klart anbefale Øen rundt på cykel. Når du cykler får du (foruden rigtig god motion) alle de små detaljer med. Distancerne er ikke lange og det er langt nemmer at gøre små stop ved alle de skønne kroge Samsø gemmer på. I bil er øen hurtigt set og du udvælger ligesom dine stop fremfor at lade ø-stemningen ramme dig og gøre stop hvor der er noget at stoppe for.