Proteinrig bowl med flankesteak, kidneybønner og bulgur.
Denne cowboy bowl er egentlig bare en skål salat med kød til. Flankesteaken og bønnerne er det der gør, at jeg tænker det er en bowl som en cowboyder vil spise. Salad bowl, buddha bowl – kært barn har mange navne, men et måltid mad som spises af en skål er fantastisk. Jeg er vild med bowls! En bowl kan indeholde hvad som helst og lige det du har lyst til. Bare det spises af en skål 🙂 Denne opskrift er en vi bruger igen og igen og handler ind efter, for at lave lige netop denne bowl. En buddha bowl er meget smuk, men ingredienserne er fint opdelt. Men denne salad bowl smager bedst blandet sammen.
Bunden i en bowl kan bestå af lige det du har til rådighed. Jeg bruger gerne en grøn bund af forskellige salater og kål. Jeg syntes der skal noget kål i (grønkål eller spidskål), for at den mætter. I denne bowl har jeg brugt grov bulgur som jeg har kogt med en grøntsags boullionterning, det giver en rigtig dejlig smag. Jeg har også lavet cowboy bowlen med perlebyg og spelt, det er også lækkert.
Du kan prøve denne bowl opskrift eller du kan tage udgangspunkt i den og lave din egen. Det er kun fantasien der sætter grænser for smagskombinationer i en salad bowl.
Det er efterår (og ferie, for nogle) så her er opskriften på en rigtig efterårssalat.
I denne grønkålssalat finder du alt det som jeg er helt vild med ved efteråret. Grønkål! Græskar! Friske figner! I en og samme salat. Derudover er jeg også vild med de danske frugter som er i sæson lige nu. Både æbler og pærer kan jeg plukke i fars have – det er fantastisk. Nogle pærer syntes jeg godt der kan have en hård eller sej skrald og relativt lidt smag, men når de bages i ovnen bliver skralden og pæren blød og smagen meget kraftigere og sødere, det er jeg helt vild med i denne salat.
Salaten får sit saltede element fra hokkaido græskaren som jeg har bagt i ovnen med rigeligt salt. Sundhedsmæssigt er det ikke det mest hensegitsmæssige at bruge store mængder salt, men det smager virkelig godt. Mandlerne er ristet i ovnen, uden salt, så der har jeg sparet lidt 😉
Jeg håber du vil syntes lige så godt om denne salat som jeg gør. Jeg vil nyde at få en kommentar eller et billede på instagram med din oplevelse med salaten.
Coleslaw kan være en fed, klistret og snasket omgang. Men den kan også være super sprød og lækker. I har efterspurgt flere opskrifter på nemme salater med sæsonens grøntager (bliv endelig ved med at efterspørge :)) og det er lige netop sæsonens grøntsager der gør denne slaw rigtig god. Den er lavet af spidskål, gulerødder og æbler – grøntsager vi kan få hele året rundt, men lige nu, når de første æbler fra haven er klar til at høste og der stadig er danske gulerødder og (sommer) spidskål, smager denne salat helt fantastisk.
Salaten er bedst at servere med det samme imens grøntsagerne er sprøde. Salaten kan sagtens spises dagen efter, men så er kålen “faldet sammen” og salaten bliver mere slatten og mere som den traditionelle coleslaw.
Sprød og lækker coleslaw. Sensommer-slawen er lavet af grøntsager du kan få hele året rundt, men lige nu, er de i sæson og smager simpelthen bare af mere.
Ingredienser
1/2spidskål
2gulerødder
1æble
10salt ristede mandler
Dressing:
1spskæblecidereddike
1spskcitronsaft
1spskgod sød sennep
1/2tskgroft salt
Frisk kværnet peber
Sådan gør du
Snit, riv, hak, spidskål, gulerødder og æble fint.
Bland alle ingredienserne til dressingen i en anden skål.
Bland grøntsagerne sammen og bland dem med dressingen.
Der er nu dansk grønkål og danske æbler – efteråret kommer tidligt i år! Det kan godt være at den danske sommer har glemt os, men det tror jeg ikke efteråret gør.
Når vi går de mørke tider i møde, kan det godt blive lidt sværere eller lidt mindre spændende at spise grøntsager. Efterårets grøntsager er ikke lige så farverige og sprøde som sommerens og især sommerens bær kommer jeg til at savne. Til gengæld kommer hokkaido igen til efteråret, det lille buttede græskar som jeg virkelig elsker. Derudover er de danske æbler bare bedst nu, jeg håber for jer alle at I får mulighed for at plukke et æble direkte fra et æbletræ og sætte tænderne i det – umm det smager godt 😀 Grønkålen kommer også til efteråret, den stive krøllede kål, som mest er kendt i stuvninger – men den har virkelige mange muligheder. Bl.a denne grønkålssalat med æbler og edamamebønner som virkelig er blevet en hverdagsklassiker her hjemme. Den er super nem at lave, så på dage hvor det skal gå lidt hurtig, bliver det ofte denne salat til en hakkebøf og måske nogle hokkaido fritter, hvis vi ikke er for sultne 😉
Tricket med grønkål, hvis det skal spise rå i salater, er at kramme eller massere salaten. Almindeligevis vil jeg massere grønkålen med lidt olivenolie, men i denne salat masseres grønkålen med en dressing lavet på hytteost. Jeg kan rigtig godt lide at bruge hytteost som base for dressinger, da det er en fedtfattig proteinkilde, frem for f.eks olie som er en kalorietæt fedtkilde. Når kålen masseres bliver kålen blød, mere mørkegrøn og nemmere at spise. Grønkålen er rigtig lækker i salater med noget sødme, det har jeg tilføjet til salaten ved at bruge en sød sennep i dressingen samt sødmen fra æblet.
Sommer grill salat med grillost og balsamico glace
Det kan godt være, det ikke bliver sommer i år, og aftnerne hvor vi har siddet på altanen, kan tælles på en hånd, men vi griller stadig! Vi nyder grillmaden indenfor, imens det regner og med denne grill salat får vi lidt sommerstemning.
Squash er i højsæson lige nu og det samme er ferskener, som bare smager fantastisk lige for tiden. Alt i salaten har været på grillen, derfor er det en rigtig sommer grill salat, der passer godt til både grillet fjerkræ, gris og okse. Når der er gang i grillen, betyder det ikke, at der kun skal være store bøffer, pølser og brød på grillen, de fleste grøntsager kan også grilles – og smager skønt grillet. Du kender en grillet majskolbe, men har du prøvet med grillet spidskål eller vandmelon? Det er også virkelig skønt.
Grillost fra Taverna
I denne salat er der også grillet ost, som er en fast blød hvid ost der er lavet til at skulle grilles eller steges på panden. Osten finder du samme sted som feta-ost i supermarket og osten hedder Grillost og er fra producenten Taverna, den har en fedtprocent på 19%, som er det samme som en hvid salat-ost fra blok. Osten smager dejligt sammen med de grillede grøntsager og sødmen fra de grillede nektariner og balsamico glacen. Balsamico glacen kan du nemt lave selv, så undgår du tilsat sukker og det er nemt at lave. Brug balsamico glace over grillede grøntsager og rodfrugter til efteråret, f.eks hokkaido fritter. Balsamico glace er også dekorativ og nem at pynte med.
Sommer grill salat med grillost og balsamico glace
Lækker sommer salat til grill aftenen. Alt i salaten har været på grillen, det er en rigtig sommer grill salat der passer godt til både grillet fjerkræ, gris og okse.
Ingredienser
Salat
1squash
1aubergine
3ferskner
3 tomater
1grillost
salt og peber
Pynt
frisk oregano
Balsamico glace:
2dlbalsamico
Sådan gør du
Salat
Skær squash og aubergine i 1 cm tykke skiver og giv dem salt og peber på hver side.
Skær fersknerne i fire skiver, ved at skære en skive af bunden, skær derefter ind til stenen og skær en ring, fjern stenen og skær resten i skiver.
Tomaterne og grill osten skæres også i skiver.
Grill det hele 1 min på hver side.
Anret grøntsagerne skiftevis med osten og servere salaten med balsamico glace.
Balsamico glace
Held balsamico i en lille kasserolle og lade det simre ved middel varme i ca. 10 min, til det er reduceret til ca. halvdelen.
Blasamicoen skal stadig være flydende når du tager den af varmen, den bliver mere tyktflydende når den køler.
Syltede rødløg er næsten uundværlig til sommerens salater og hjemmelavede hotdogs. Skal alt være hjemmelavet og lidt sundere til hotdoggen, så prøv også opskrifterne på tomat ketchup og remoulade.
Jeg har næsten altid et glas syltede rødløg i køleskabet, for de er altid et hit til at peppe enhver halv-kedelig salat op med. Jeg har søgt inspiration i andre opskrifter, men er her kommet frem til min variant. Jeg tilsætter sukrin*, (som kan købes her) da jeg gerne vil have den bedste smag uden brug af sukker.
Værsgo, her får du opskriften på de bedste sukkerfrie syltede rødløg. Opskriften er nem og hurtig at lave.
Skær rødløgene som du ønsker, jeg skærer dem i ringe på et mandolinjern, du kan også skære dem i både.
Put løgene i et skoldet patentglas eller et andet lufttæt glas (så kan det bedre holde sig).
Bland de resterende ingredienser i en gryde og varm det op til det koger. Når det koger hældes væsken over løgene, glasset lukkes og stilles på køl, hvor løgene kan holde sig i flere uger.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Mit besøg hos det økologiske spisekammer 3 min fra Aalborg samt opskrifter på kartoffelsalater med nye danske kartofler fra Folkefarmen
I forbindelse med min uge som frivillig instruktør på 4H og rema1000’s madskole, skulle vi på ekskursion. Turen gik til Egholm Folkefarm. Jeg har før været på Egholm (en lille ø midt i Limfjorden 3 min færge-tur fra Aalborg) men kendte intet til Folkefarmen. Mine forventninger til besøget var ikke særlig høje, jeg er vokset op på en gård, så køer og kartofler siger mig ikke det store. Men der ventede mig nået af en overraskelse.
Da vi ankom med færgen stod Thomas klar til at hente os i sin minibus. Han kørte os til gården hvor højgravide Sissel og parrets to børn stod klar til at modtage os med åbne arme og byde os velkommen til deres private hjem.
Egholm Folkefarm
Folkefarm er et koncept Sissel og Thomas har fundet på og de har drevet Egholm Folkefarm siden 2015. Folkefarmen er stadig i opstartsfasen, men det er et fantastisk koncept, som jeg vil prøve at forklare. En Folkefarm er en bondegård hvor “Folkefarmere” har en anpart. Det vil sige at du og jeg kan købe en del af bondegården og dermed få adgang til friske økologiske råvarer, som vi selv kan hive op af jorden og få fornemmelsen af at være selvforsyende, uden alt det besværlige med den daglige drift, det klarer Egholm Folkefarm. Visionen for Folkefarmen er at være et lokalt spisekarmmer.
Folkefarmen ønsker at vise hvor maden kommer fra. Men det der imponerer mig mest er, at det er deres private hjem. Sissel og Thomas har begge to fuldtidsarbejde ved siden af at de driver gården og Sisse er højgravid, men de slår gerne dørene op og byder 21 madglade unger og 4 instruktører indenfor. De brugte en hel dag med os uden at få en krone for det. De tog os med i marken hvor vi alle fik lov til at grave kartofler og gulerødder op, som vi måtte tage med hjem. De forklarede os om livet på gården, viste os dyrene og lavede et bål til snobrød. To helt fantastiske mennesker med en medmenneskelighed uden lige og en ide til glæde for andre, det var fantastisk at opleve. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Egholm Folkefarm.
Hvidmelet Gåsefod – dansk quinoa
I marken fortalte Thomas om økologi og om grøntsagerne, han var ivrig for at vi bare skulle smage på sagerne og jord: “det knaser bare lidt“. Han fortalte også om ukrudtet og at vi var velkommen til at smage på det. Han viste os ukrudtet Hvidmelet Gåsefod (også kaldet Mælde) og forklarede at plantens blade smagte som spinat, og blomsterne var det danske svar på quinoa – mindst lige så proteinholdigt. Jeg synes bladene smager skønt af ærter, lidt som ærteskud, blomsten smager ikke af så meget. For mig lød det for spændende og for godt til at være sandt, så jeg fyldte min pose med kartofler op med denne Hvidmelet Gåsefod, for tankerne om en skøn kartoffelsalat, kun med ingredienser jeg selv havde samlet, løb allerede gennem mit hoved.
Her deler jeg så opskriften på min kartoffelsalat med det danske quinoa og efterfølgende en variation med ingredienser der kan købes i ethvert supermarked, hvis du ikke er så heldig at have et lokalt spisekammer 3 min væk fra byen.
Det er sommer og grillsæsonen er over os – skulle man tro. Det regner helt vildt og jeg tænker på alle de våde landsstævnedeltagere her i Aalborg. I weekenden var det bedre vejr, forhåbentligt bliver det sommer og sol igen, så vi kan sidde ude og nyde endnu flere sommeraftener på altanen.
Det at sidde ude og spise og grille med hele familien på de lune sommeraftener er faktisk noget af det bedste jeg ved. Skal det være en perfekt grillaften med det hele, skal der på grillen ligge kyllingbryst og spareribs. Er jeg rigtig heldig, er der også hvidløgsbrød og en pølse til at slutte af med. På bordet skal der være kartoffelsalat eller nye kartofler med krydderurter og en sommersalat, gerne med vandmelon. Der skal selvfølgelig også være en masse “snask” til at dyppe i, mine yndlings er en sød bornholmsk sennep og hjemmelavet tomat ketchup. Menuen skal helst nydes med et koldt glas hvidvin. Desserten må gerne være jordbær fra haven. Jeg glæder mig allerede til aftener som denne med min familie igen i år.
Min familie kender mig og de ved jeg altid vil forsøge at lave det vi skal have at spise lidt sundere og gerne mere kalorielet. Det vil jeg af den simple grund at jeg elsker mad, så for mig er det win win at kunne spise en stor portion, uden at det koster dyrt i regnskabet, altså kalorie-regnskabet 😉
Den gode smag
Jeg vil aldrig gå på kompromis med smagen eller råvarerne. Forstå mig ret, jeg spiser hellere en fuldfed hjemmelavet vaniljeis, lavet på den skønneste danske økologiske fløde, frem for en semi-sund light variant uden næring og smag. Men kan jeg lave et alternativ der smager mindst lige så godt og som er hvad jeg vil kalde sund, så gør jeg det. Det er også tilfældet med denne sunde kolde kartoffelsalat, som blev serveret for familien til min Bachelor-fest i weekenden, og jeg tror den gik rent hjem 🙂 Min mor lavede altid kartoffelsalat med flødeskum, men det har jeg altså byttet ud med skyr og jeg forsøger nu at konkurrere om “familiens-bedste”. Du kan prøve den og selv vurdere, den er i hvertfald super lækker og rigtig nem at lave.
En sommersalat der passer til at der kan grilles. Jeg lavede første gang denne spidskålssalat sidste sommer, sammen med en veninde. Det var en sommeraften og vi skulle grille. Salaten opstod ud fra vores sammenskuds-reste-fest og et mandolinjern. De grøntsager vi havde skar vi tyndt, blandede dem med en vinaigrette dressing og feta – resultatet blev en fantastisk salat og vi ente næsten med at spise et helt spidskålshoved bare hende og jeg 🙂 Nu er salaten en klassiker som altid er et hit. Vinaigrette dressingen laver jeg uden olie, for at spare lidt på fedtet så der bliver plads til feta. Vil du reducere kalorierne yderliger kan du bruge salattern. Jeg synes salattern er svære at “snaske” rundt i salaten og bruger derfor en rigtig feta gerne fra et asiatisk supermarked.
Cæsar salalt! Den store cafe-klassiker. Salaten med kylling, bacon og brødcrutonner. Oprindelig er Cæsar salaten vist lavet med en dressing af æggeblomme og sardiner? Dressingen er faktisk en mayonnaise og for mig er det også den syrlige mayonnaise dressing der gør det til en Cæsar salat. Jeg har min egen Cæsar dressing som jeg altid laver når jeg vil kalde en salat en Cæsar salat. Dessingenen laver jeg ligesom min mayonnaise, dog underlader jeg æggeblomme og bruger mindre olie. Det er ikke en mayonnaise, da jeg ikke synes salatdressingen skal være så tykt men som en olie-eddike dressing. Opskriften på dressingen er en Cæsar-Anne olie-eddike dressing.
Jeg forsøger at lave dressingen lidt fedtfattig, fordi jeg gerne vil have avokado og parmesan i min salat. Salaten er en grøn salat med kylling og derfor rimelig kaloriefattig! Men når den bliver overhældt med ost, olie, avokado og brødcrutoner, bliver det alligevel en kalorierig omgang. Sundhed for mig er også at kunne spise en stor portion for få kalorier. Jeg spiser ofte salaten som en luksus frokost eller en hurtig aftensmad.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, undtagen vand, og juster konsistensen med vand som du ønsker.
Skær agurk, tomat, peberfrugt og avocado i passende stykker. Riv bladende af salaten og anret salaten, med salatblade, snittede grøntsager og kyllingbryst.
Hæld dressingen over salaten.
Riv lidt parmesan og kværn lidt sort peber over salaten inden servering