fbpx
MENU

100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Kogebogen, som er meget mere end en kogebog!

Køb kogebogen her.

Med kogebogen: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” kan jeg lære dig, hvad der skal til, for at du begrænser dit kalorieindtag, taber dig, kommer i bedre form og føler dig fantastisk tilpas. Jeg vil lære dig, hvordan du får overskud og plads til at nyde, uden dårlig samvittighed.

Måden hvorpå jeg vil lære dig det, er ved at fylde din værktøjskasse med strategier og redskaber til hvordan du kan lykkes med dit mål -én gang for alle. Du får ikke en plan og du skal heller ikke tælle kalorier. Du får alle de strategier jeg selv har brugt til at tabe mig og komme i bedre form. Du bliver i stand til selv at kunne navigere i “sundheds-junglen”, kan forstå “kalorie-matematikken” og du bliver ekspert på dig selv, din krop og dine behov. Strategieren har jeg brugt til at hjælpe mere end 300 kvinder til større velvære, vægttab og muskelopbygning.

De vil også hjælpe dig!

Bliver det nemt, nok ikke – kan du gøre det, JA!

Jeg ved om nogen, hvordan det føles at have det skidt og føle sig utilpas i sin egen krop – det fortjener ingen, heller ikke dig! Du skal have det godt i din krop, være tilfreds og stolt af den – ikke bare acceptere den som den er. Du må genre ønske ændringer og forandringer, og du må gerne synes at ændringerne ikke er nemme! Er du klar til at tage ansvar og handling? Selvom du ikke er i mål endnu, skal du have det godt, vide at du gør en indsats og du er på vej! Jeg lover dig, at det er det hele værd.

Køb kogebogen her.

Introduktion - kogebogen 100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Når du har lært strategierne, én efter én, vil du måske stå tilbage med spørgsmålet om: “hvad skal jeg spise“. Det ønsker jeg at svare på og give konkrete ideer til, ved at omsætte strategierne til opskrifter. Kogebogen har mere end 100 opskrifter, som du kan lade dig inspirere af, vær nysgerrig på, prøve af og gør dem til dine egen. Kogebogen skal med i køkkenet!

Er du klar til at lære strategieren og prøve opskrifterne? Kogenbogen findes her.

Opskrifterne

Alle opskrifter er fyldt med næring, gode mættende protein og masser af grøntsager. Der er brugt helt almindelige ingredienser, hvilket gør retterne lette at tilberede i en travl hverdag. Mange af retterne er helt almindelige retter, som med små fif og justeringer kan kaloriereduceres og mæthedsoptimeres. Jeg deler også alle de tips i kogebogen og skaber en forståelse for; hvordan og hvorfor. Opskrifterne er inddelt i katagorier, så du nemt kan finde inspiration til alle dagens måltider. Lige fra morgenmad, til snacks, salater og desserter. Foruden frokost og madpakkeideer, er aftensmadsafsnittet inddelt efter “protein-kilde”, således at det gør det endnu nemmer for dig, at lave en lækker varierende madplan til ugen. I aftensmadsafsnittet finder du opskrifter med kylling, oksekød, fisk, svinekød og vegetariske-retter. Alle opskrifterne er angivet med ikoner, som beskriver indholdet af grønt, fedt, protein og stivelse i den givende opskrift. Det gør det nemt og overskueligt at strukturer din mad-dag. Opskrifterne har alle billeder, ingrediensliste og en nem arbejdsbeskrivelse.

ikoner 100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Kogebogen “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” er et resultatet af mange års arbejde med sundhed og madglæde. Jeg ønsker, at den skal hjælpe dig til at føle dig stærkere, sundere og gladere hver dag. Sundhed er en rejse, og det starter med små skridt allerede i dag.

Køb dit eksemplar her!

Madplan uge 26

Sommerferien nærmer sig! Men for mig er det ikke “kun” sommerferie, det fortsætter med barsel, og jeg er i den grad begyndt at glæde mig.

Efter en weekend i Lemvig, med alt alt alt for meget mad, blev søndagens aftensmad for Kasper en SuperShake, jeg hoppede helt over aftensmaden. Men efter sådan en weekend er det endnu vigtigere med en madplan, den kommende weekend byder nemlig igen på familie weekend, denne gang med Odsbjerg familien. De få hverdage vi har herhjemme, må vi have handlet ind til og forberedt.

Søndag: SuperShake

Hjemme fra weekendtur i Lemvig, derfor meget nem og let aftensmad: derfor SuperShake.

Snickers_Supershake

Mandag: Quesadillas med fajitakylling og grøntsager

Det bliver lidt en blanding af to opskrifter her fra bloggen. Denne opskrift på fajita stegt kylling og grøntsager i ovnen, vil jeg fylde i en quesadilla som i denne opskrift. Jeg håber det giver mening. Dertil salat af blandetsalat, tomat og agurk og måske også en guacamole til.

Quesadillas

Tirsdag: Falafel

Nu må jeg have lavet hjemmelavet falafel efter denne opskrift, så der også er til fryseren. Som jeg er ved at fylde op med gode ting til en nem aftensmad til når baby kommer. Til falafel får vi salat, en wrap (købt) og rema’s fedtfattige kryderurtedressing – nemt!

Falafel

Onsdag: Pariserbøf

Efter Kaspers ønske: Pariserbøf. Om onsdagen laver Kasper aftensmad, da jeg kommer sent hjem, så han kan selv få lov at lave det 🙂 Hakkebøf med rødbede og kapers, rå æggeblomme og til mig et spejlæg. Og mon ikke vi skal have kartoffelfritter til? Sammen med salat.

Torsdag: Pasta tortellini primavera inspireret

Købte pasta tortellini i en pastaret inspireret af “pasta primavera”. Jeg vil stege rødløg, gulerødder og broccolibukette i lidt olie på en pande. Tilføje peberfrugt, squash, tomater og hvidløg. Det hele steges sammen og vendes med de kogte tortellini, citronsaft, salt og peber og serveres med parmesan på toppen. Jeg tror det bliver en lækker varm pastasalat.

Fredag: Familie weekend i sommerhus

Madplan uge 25

I sidste uge fik vi ikke lavet en madplan 😅 Weekenderne bliver for hektiske, vi kommer ofte sent hjem om søndagen – ja og så kender i resten af historien, når hverdagene kører! I denne uge gider jeg ikke leve af wraps med taco oksekød, kylling på grill med vandmelonssalat eller SuperShake.

Eller det vil sige, jeg putter alligevel taco på madplanen, det er min livret! Oksekød i en tortilla-wrap med alverdens grøntsager, det er nemt, det er lækkert, det er hurtigt og da det er min fødselsdag på onsdag, så vælger jeg taco. Det var også lige før, der ikke blev lavet en madplan i denne uge, for jeg blev pludselig overvældet af en surprise babyshower – og det må siges at være en ægte surprise!

Søndag: Hjertesalat-taco med koreansk bulgogi oksekød

Et par oksesteaks skåret i tynde strimler marineres i soya, risvinseddike, sesamolie, og brunsukker (sukrin) sammen med hvidløg, forårsløg, ingefær og 1/2 revet æble/eller pære. Efter kødet har marineret i nogle timer, steges det hårdt på en pande. Kødet serveres i en “taco-skal” af hjertesalat med flere hakkede grøntsager og måske ris (til Kasper). Måske der mangler en dressing/sauce, det kunne være Hoisin eller peanutbutter dip.

Asiatisk oksekød

Mandag: Tabouleh bulgursalat med granatæble, grillet aubergine og humus

Vores vegetariske dag, hvis ikke der er kød rester fra dagen før. Tabouleh salat, som består af bulgur, rødløg, agurk, tomat samt masser af persille og citron (opskrift i min kommende kogebog). Jeg vil tilføje granatæble og servere det til grillet aubergine, penslet med lidt olie og salt, samt en hjemmelavet fedtfattig humus (opskrift på humus finder du også i min kommende kogebog).

Tabouleh bulgursalat

Tirsdag: Laks med mango/avocado salsa og ris (blomkålsris)

En hel lakseside grillet med citronskiver, salt og peber. Dertil serverer jeg en mango/avocado salsa, som jeg laver af: mango, peberfrugt, avocado og rødløg, vendt i limesaft, salt og peber. Risene overvejer jeg at koge i kokosmælk, det spiste Kasper tit før vi mødte hinanden (smart måde at tilføje kalorier på). Du kan spare på kalorierne ved at bruge en light og kan altid supplere med blomkålsris.

Mango salsa

Onsdag: Taco – da det er min livret

Det er min fødselsdag. Det er en lang og sen arbejdsdag. Men midt på dagen kan vi godt holde et par timer fri og Kasper har inviteret på frokost. Til aften tager vi noget nemt – taco! Det er min livret med tortilla-wraps med taco-krydret oksekød, salsa, guacamole og en masse grøntsager og så er det nemt og hurtig at lave.

Taco

Torsdag: Sankt Hans og hel kylling på grill med salat, majskolber og kartoffel-fritter

Jeg vil gerne lave en hel kylling på rotisserie på grillen. Helt sikkert på den her måde, kylling med persille og citron. Dertil vil jeg grille en majskolbe, lave noget sommersalat af spidskål og nogle kartofler til fritter.

Opskrift påske kylling

Fredag: Fødselsdagsweekend i Lemvig

Jeg har inviteret familien til fødselsdags-weekend i Lemvig. Det er smart at invitere sig selv og gæster. Menuen står på grill, ice surprise til dessert, bål og hygge. Jeg laver salater og elementer af desserten.

Fødselsdagskage

Madplan uge 23

Sommer, sol og let aftensmad. Inspirationen til let, simpel og hurtig aftensmad er helt forsvundet?! Jeg har lyst til at grille kylling og spise vandmelonssalat dertil – men det kan vi ikke hver dag! Der er sneget sig et par opskrifter fra den kommende kogebog ind på madplanen og så er der gjort plads til grill, vandmelons-salat og taco. Ene favoritter, inden vi skal fejre vores bryllupsdag med et skønt weekend ophold.

madplan uge 23

Søndag: Taco

Pinsedag – helligdag, og det er det også i morgen. Betyder det så at de fleste skal have: “hvad der er i køleskabet”, både i dag og i morgen? Jeg er heller ikke synderligt forberedt 😅 Jeg har handlet ind til taco, altså tortilla-pandekager med stegt oksekød, grøntsager og avocado. Det kunne jeg (vi) leve af for tiden. Men vi vil jo gerne spise varieret.

Mandag: Pastasalat med kylling og pesto

Jeg har en basilikum som trænger til at bliv brugt. Jeg laver en basilikumspesto af basilikum, persille, et par mandler, lidt parmesan, lidt olivenolie, hvidløg og vand. Så har Kasper dressingen til pastasalaten. Jeg kommer sent hjem og Kasper laver en ret lækker pastasalat med grillet kylling, spinat, cherrytomater, pasta og min hjemmelavede pesto.

Tirsdag: Poke bowl med røget laks og rejer

En super nem frokost-opskrift fra min kommende kogebog. Den kan lige så vel spises til aftensmad. Da vi kommer meget sent hjem, er det rart med aftensmad der er klar på nul komma fem. Poke bowlen består af spidskål, radiser, edammamebønner og forårsløg – der i røget laks og rejer samt en “dressing” af en klat light mayonnaise. Kasper får nok ris til.

Poke bowl

Onsdag: Grill og sommersalater

Hvad vi skal grille ved jeg ikke endnu?! Det betyder nok at jeg må handle endnu en gang. Salater – helt sikkert denne græske salat med vandmelon, evt. på en bund af spinat. Og så kunne jeg godt have lyst til en salat med bær eller en med grillede frugter – som denne grill-salat.

Torsdag: Fladbrød med falafel

Endnu en lækker opskrift fra min kommende kogebog. Fladbrød med falafel. Fladbrødene er lavet med rugmel, falaflerne er købte 😅 og så skal brødet fyldes med en masse grøn salat, agurk, cherrytomater, rødløg og salattern. Hvis overskuddet rammer mig, laver jeg disse hjemmelavede falafler, og en stor portion så jeg også har til fryseren.

Fredag: Grill med UP

Hele team UP kommer til grill. Vi laver en lækker menu med jomfruhummer og aioli til forret. Derefter skal der godt med kød på grillen og en masse salater (fra den kommende kogebog) der til.

Grill

Lørdag: Weekend ophold

Først skal vi fejre UP’s 4 års fødselsdag med arrangement i centeret. Til træning og frikadeller og kartoffelsalat. Hvorefter vi tager til Henne Kirkeby for at fejre vores 1 års bryllupsdag. Jeg glæder mig. Men også til søndag, hvor vi skal spise toppen af vores bryllupskage – mums.

Madplan uge 19

Store Bededag

Vi har haft en “tung” weekend, så der skal masser af salat på menuen denne uge – men der skal også nydes varme hveder på torsdag :). Jeg glæder mig så meget til min nye kogebog er sat i trykken og til den udkommer. Det bliver så meget lettere, jeg skal kun lave mad og opskrifter fra den ;). Der er også mange opskrifter fra kogebogen på denne ugens madplan, så glæd dig til den udkommer. Tag et kig på mine e-bøger så længe – her.

Søndag: Salatbowl med pulled pork

Vi kommer sent hjem, så vi laver en masse skåle med alle former for grøntsager: agurker, tomater, peberfrugter, gulerødder, majs og nogle salter: spidskål og hjertesalat, så kan vi selv lave os en salatbowl. Dertil laver jeg den helt nemme løsning og tilbereder puller pork fra en kasse fra Tulip. Vi laver nok til madpakker og to dages aftensmad. Jeg ved godt det er den nemme løsning, men så kan vi allesammen glæde os til opskriften på “pulled pork” af svinekæber, som kommer i min kommende kogebog. Det tager lidt længere tid at lave end at varme en kasse fra køl. Tilgengæld er det både sundere og smager bedre.

Mandag: Salatbowl med pulled pork

Vi gentager succesen fra søndag og spiser rester, også til frokost. Men sådan må det være efter en lang weekend hjemmefra.

Tirsdag: Kylling i karry

Kaspers livret og selvfølgelig også en opskrift i den kommende kogebog. Vi laver det som ristaffel, ligesom her: opskrift på ristaffel. Opskriften i kogebogen er måske en smule mere simpel og uden kokosmælk, men mindst lige så god. Det vigtigste til ristaffel er toppings og det er de samme.

Ristaffel - kylling i karry

Onsdag: Bagt torsk med blomkålspuré og nye kartofler

Jeg sendte en mail til Kasper om hvad han ville lave af enten en vegetarret eller en fiskeret på onsdag. Og jeg fik det her svar tilbage: bagt torsk med blomkålspuré og nye kartofler. Det er jeg ret imponeret over, og ved det ikke er noget han selv har fundet på. Men jeg glæder mig til den menu på onsdag.

Torsdag: Grillet kyllingebryst og salat med vandmelon før varme hveder

En “let” aftensmad med denne skønne salat af spinat, vandmelon og jordbær til et grillet kyllingbryst. Inden vi skal nyde varme hvede med smør, ost og en kop te. Om jeg bager hveder efter denne opskrift på varme hvede, eller om jeg vil forsøge mig med nogle med surdej ved jeg ikke endnu. Men hveder det skal vi have! Også selvom det måske først bliver fredag.

Spinatsalat med jordbær og vandmelon

Fredag: Pitabrød med hakkebøf og tzatziki

Min søster, som også er gravid, og jeg kom til at tale om den her ret i weekenden. Opskriften er også i kogebogen, den sunde gode opskrift. Men skal det være helt rigtigt, skal der for uden hakkebøf, tzatziki og grøntsager og american grill chips i pitabrødet. De kan helt sikker sagtens undlades, men jeg har sat det på menuen som en fredagsmenu, så må vi se om der bliver plads til chips i pitabrødet, eller om det er nok med en masse grøntsager, hakkebøf og denne lækker tzatziki med hvidløg og agurk.

Pitabrød med tzatziki

Lørdag: Lige hvad vi har lyst til

Vi har helt sikkert lyst til at grille, men lige hvad det skal være ved jeg ikke endnu.

Madplan uge 18

Denne uges madplan bliver nem. Vi skal på weekendtur allerede på fredag til middag og på tirsdag spiser vi hos min søster – skønt! Jeg tror det er lige hvad vi trænger til, en rigtig nem madlavningsuge. Så kæmper jeg med at få kogebogen klar til trykken og de nye deltagere klar til det sidste Bootcamp forløb inden jeg går på barsel.

Søndag: Græskarrisotto

Vi så det lækreste store hokkido græskar den anden dag, og det måtte med hjem. Derfor er der ikke andet for, end at opskriften på græskarrisotto må på madplanen. Der er lige rigeligt græskar til risottoen, men jeg tilbereder det hele, og bruger resten til bagte græskar fritter, det er godt til salater og mexibowl i morgen.

Risotto med græskar

Mandag: Mexibowl med oksekød

Iøjeblikket er taco total en craving! Måske fordi det er en af de eneste livretter der ikke er med i den kommende kogebog. Taco er ikke med i kogebogen af den simple overvejelse, at det kan alle lave. Et brev tex-mex i stegt oksekød, grøntsager og købt tortilla eller skaller – det kræver ikke en opskrift. En ny opskrift på mexi-bowl, med bagt sødkartoffel, min egen kryderriblanding og hjemmelavet salat og quacamole er med i kogebogen, så kan man jo altid rulle det i en tortilla. Find opskriften på taco-bowl her og opskriften på taco-oksekød finder du her.

Taco Bowl

Tirsdag: Spiser hos min søster

Hun afslørede at vi skulle have noget med hel kylling, som hun havde fundet på min blog. Jeg gætter på det er disse lækre hele kyllinger med citron og persille – mums.

Kyllingsteg

Onsdag: Frikadeller, spidskålsalat og nye kartofler

Frikadeller efter denne opskrift. Jeg har en lille portion i fryseren fra sidst jeg lavede dem – og jeg sagde jo det var nem madlavning i denne uge! Dertil skal vi have den klassiske spidskålssalat med pære, det er efterhånden blevet min signatursalat som jeg altid laver og helt klart en favorit. Jeg koger også et par nye kartofler dertil, jeg ved godt de ikke er danske endnu, men det er svært at vente længere med at smage de første nye kartofler.

Frikadeller

Torsdag: Bao med and

Bao er den kinesiske dampede burgerbolle, som man kan købe på frost i de asiatiske supermarkeder. Jeg plejer at lave dem selv, men i kogebogen har jeg valgt at købe dem og fokusere på fyldet, som i kogebogen er pulled pork. Derfor har vi nogle ekstra i fryseren og jeg har også en rest pulled duck (and), som jeg vil fylde i bao. Der skal også masser af grøntsager; gulerødder, agurk, forårsløg, spidskål og salat dertil, samt hoisin og chilimayo. Måske også syltet agurk. Bao-bollerne kan fyldes med alt det en burger også kan fyldes med.

Fredag: Weekendtur

Vi tager på weekendtur, Kasper skal med drengene til sjælland og jeg skal med familien til fødselsdag. Vi starter vores weekendtur med en frokost sammen i Århus, inden jeg sender Kasper afsted med færgen.

Madplan uge 17

En madplan er guld værd

Hvis alt skrider, så er det godt at have en madplan! Det har vi efterhånden erfaret. At den så også sparer os tid og penge er jo bonus. Kogebogen som jeg arbejder på, med 100 sunde opskrifter er snart i hus, hvilket betyder der igen skal laves aftensmad, fordi der ikke er rester. Menuen i denne uge står på en blanding mellem opskrifter fra kogebogen, bloggens favoritter og hurtige rester.

Søndag: Hamburggeryg og porretærte

Søndagsmenuen står på en hel hamburgerryg, som jeg i stedet for at koge, pensler med dijonsennep og tilbereder i ovnen. Dertil skal vi have denne porretærte og lidt ekstra grønt. Der er mad til flere dage og rigtig gode madpakker – sådan kommer vi bedst fra start på ugen.

Porretærte

Mandag: Pitabrød med skinke

Vi kan bruge resterne fra hamburgerryggen som skinke i pitabrød. Derudover fylder vi pitabrødende med salat, agurk, tomat, peberfrugt og rødløg, samt en fedtfattig krydderurte dressing.

Pitabrød

Tirsdag: Ananassalat med pulled chicken

Skal vi have denne skønne spidskålssalat med ananas og der til pulled chicken. Pulled chicken laver jeg ved først at koge kyllingefileter i boullion, derefter river jeg dem og så gratinerer jeg dem i ovnen – det smager super godt.

Måltidssalat ananas

Onsdag: Mexi bowl

Mexibowl med taco-oksekød med denne krydderiblanding. I bowlen kommer der salat, agurk, tomater, majs og peberfrugt, foruden avocado eller guacamole, salsa og cremefraiche. Find opskrifterne her: taco-bowl.

Taco guacamole

Torsdag: Laksesalat

Vi har lyst til laksesalat, enten serveret i en salatskål eller i et pitabrød, hvis der er flere tilbage fra mandag. Røget laks er ikke så godt for gravide, så vi bager en laks i ovnen og rører den med ingredienserne til laksesalaten – opskriften finder du i min frokostkogebog her!

Laksesalat

Fredag: Rester eller gril

Vi skal til comedyshow med Mark Le Fevre, så aftensmaden skal bare være helt nem. Det bliver helt sikkert rester, måske vi griller noget, ellers kan det være vi tager en salat på vejen til Nordkraft. Jeg er overbevist om at der er rester nok fra ugen.

Lørdag: Crispy chicken burger

Det er helt sikkert det vi har lyst til – crispy chicken burger med vegansk mayo. Det er nemt og mega mums. I burgeren fylder vi også salat, agurk og tomat.

Madplan uge 16

Hverdag efter påske

Jeg håber du har nydt påsken? Og så er vi enige om at vi allesammen skal handle ind i morgen – tirsdag. Men hvad skal vi handle og hvad skal på menuen? Måske du lige som os, har spist lidt for meget og lidt for godt til diverse påskefrokoster. Her har du vores bud på en sund madplan efter påsken, fuld af livretter.

Mandag: Lasagne

Vi har på forhånd handlet til lasagne. Der bliver tømt grøntsagsskuffen og hakket det i kødsaucen, samt en købt mornaysauce. Hvis vi har lasagneplader brUger vi dem, har vi ikke, bliver det en lasagnette med pastaskruer. Forhåbentligt er der grøntsager nok i grøntsagsskuffen til en salat dertil. Her en rigtig god opskrift på lasagne, som jeg tager udgangspunkt i.

Lasagne med oksekød

Tirsdag: Gnocchi med kylling

Jeg planlægger denne gratineret Gnocchi ret med cherrytomater, men i stedet for hakket oksekød vil jeg bruge kyllingefilet i tern. Det tror jeg bliver lækkert og en god forårsret.

Gnocchi_kylling

Onsdag: Rester af lasagne

Jeg er ikke hjemme, jeg spiser aftensmad hos en veninde, så Kasper spiser rester.

Torsdag: Friske forårsruller med rejer

En af vores livretter med fisk (eller rejer). Rispapirsruller med en masse grøntsager og mango, samt den bedste peanutbutterdip.

Bedste peanutbutter dip

Fredag: Grill og salater

Vi spiser hos et vennepar, vi skal grille. Her er et par lækre salater til grillmad. Grillmad udgør ugens dag med svinekød, for mon ikke der er en pølse at finde på grillen.

Lørdag: Konfirmation

Madplan uge 15

PÅSKE! Ferie for nogen, men ikke for os! Bootcamp, personlig træning og kostvejledning holder ikke påskeferie. Når vores klienter er ved at bygge gode rutiner og vaner, så gælder det også selvom der er helligdag. På torsdag, skær torsdag holder vi fri og tager til påske tam tam med familen. Og på næste søndag har Kasper fødselsdag som skal fejres.

Ugens madplan indholder sunde, nemme og hurtige hverdagsretter. Overskuddet til aftensmaden er ikke helt så stort, imens jeg får de sidste opskrifter til den kommende kogebog på plads.

Græsk salat

Søndag: Græsksalat og flankesteak på grill

Uh, denne skønne græskesalat med vandmelon og salattern er så sommerlig og læskende, den har vi lyst til, sammen med lidt godt fra grillen. Vi planlægger at grille en flankesteak og marinere den i denne marinade fra steak salaten.

Porretærte

Mandag: Porretærte

Forhåbentlig er der flere rester, for jeg er ikke hjemme. Jeg skal på hæklekursus, for jeg har jo sat mig for at hækle en kæde til forruden i barnevognen (barnevognskæde) og tiden nærmer sig da 😅 Kasper supplerer med en porretærte efter denne opskrift, så har vi også til madpakker tirsdag.

Tirsdag: Dhal af linser med raita

Ugens vegetariske opskrift bliver den skønne dhal, opskriften finder du i den kommende kogebog – men du kan godt begynde at glæde dig. Dertil raita – som i denne opskrift.

Pita med tunsalat
Pitabrød med tunsalat

Onsdag: Pitabrød med kyllingekebab

Det bliver nem aftensmad! Købe pitabrød med købt kyllingekebab fra frost! I kogebogen kommer der en super lækker opskrift på hjemmelavet kyllingekebab, som heller ikke er så besværelig. Men det tager alligevel længere tid end at købe en pose på frost og hælde den på panden! Der skal selvfølgelig masser af grøntsager i pitabrødene.

Torsdag: påskefrokost

Ikke hos os, så vi skal være gæster. Det glæder vi os til.

Her er en række gode opskrifter til påskefrokosten:

Blinis med stenbidderrogn

Makrelsalat med radiser og spidskål

Vandbakkelse med laksemousse

Karrysalat til sild

Hønsesalat

Tunmousse

Gulerodskage

Påske flødeboller

Fredag: Taco

Taco med oksekød – I ved, min livret. Salat, grøntsager, majs, salsa, guacemole osv. i men masse skåle. Dertil tortillapandekager, evt. tortillachips og tacokrydret oksekød – MUMS

Taco

Madplan uge 14

Lige om lidt, skal de 100 opskrifter som skal med i min kommende sunde kogebog være færdige og afleveres! Derfor kan jeg ikke komme udenom at vi spiser kogebogsopskrifter til aftensmad. Det passer perfekt, dejligt med gode sunde hverdagsretter. For baby-bulen lever helst af brød med smør, juice og is!

Søndag: Kogt hamburgerryg med kogte grøntsager

Det var på madplanen for uge 13, men vi nåede ikke at få kogt den hamburgerryg. Eller nu er det godt nok en skinke jeg har købt, så vi tager det til aftensmad i dag. Med kogt blomkål, bønner, gulerødder og porre.

Mandag: Tunet nudelsuppe

Allerede mandag er der kogebogsopskrifter på menuen. Denne “tunet nudelsuppe” er også en af vores træners “go to” opskrifter. Kop-nudler bliver forvandlet til et fornuftigt måltid, fyldt med grøntsager og det tager ikke længere tid end at koge en kop nudler. Jeg glæder mig til at prøve denne opskrift.

Tirsdag: Chili sin carne

Chili sin carne var også på madplanen i uge 2. Det var så stor en succes at vi gentager succesen. I indlægget fra uge 2, linker jeg til en opskrift til inspiration.

Onsdag: Dumplings

Dumplings er for mig en ret lækker frikadellefars inde i en pasta. Når jeg lever dumplings fylder jeg rigtig mange grøntsager i farsen og hvis jeg ikke orker at lave dumplingsdejen, køber jeg det hos det asiatiske supermarked. Og hvis jeg ikke gider folde dumpnings, steger jeg farsen som frikadeller.

I dumplingsfarsen har jeg både kinakål og forårsløg. Opskriften kommer i kogebogen.

Frikadeller
Link til opskriften på frikadeller

Torsdag: Hel kylling og rodfrugter

Den her opskrift skal også med i kogebogen. Du finder en lignende opskrift på kylling og rodfrugter her. Foråsvejret giver ikke ligefrem lyst til denne form for “vinter-mad”, så jeg har udskudt opskriften lidt. Nu skal den altså laves. Sætter du hel kylling på menuen, så prøv at tilberede den på grillen og server f.eks en lækker sommer melonsalat dertil.

Hel kylling med rodfrugter

Fredag: Bøf med bearnaisesauce

En god bøf fra slagteren dertil ovnbagte kartofler som “fritter” og denne sunde bearnaisesauce samt en grøn salat. Det må være vores fredagsmenu i denne uge.

Bearnaise

Lørdag: Surdejspizza

Vi får gæster til surdejspizza, så jeg bager gerne igen! Jeg bruger altid Mia’s pizzaopskrift. Pizzaopskriften finder du her. Jeg bruger lidt fuldkornsmel i dejen og fylder pizzaerne med vores yndlingsfyld, deriblandt artiskok og skinke samt spicy oksekød og chili/hvidløg.

Surdejspizza

Madplan uge 13

Selvom her er lidt stille med nye opskrifter på bloggen, så har jeg travlt med at få opskrifterne på plads til den kommende kogebog, som jeg glæder mig helt sindsygt til bliver en realitet. Jeg håber stadig du finder inspiration i ugens madplan, og ellers så følg med på Instagram og bliv mad-inspireret 😉 Igen i denne uge finder du nogle kogebogsfavoritter på madplanen – jeg kan lige så godt slå to fluer med et smæk – aftensmad og arbejde :).

Hellefisk i fad

Søndag: Fisk i fad

Vi er lige kommet hjem fra sommerhus i Søndervig. I går var vi i Hvide Sande og besøge deres kæmpe fiskbutik og røgeri. Jeg blev fristet! De havde alle fisk, og jeg købte en hel kuller-side med hjem til denne opskrift på fisk i fad, med spidskål og broccoli. Dertil vil jeg servere disse knuste kartofler med persille. Dejligt med aftensmad der ikke tager lang tid og som smager lækkert efter en weekend i sommerhus.

Mandag: Falafel i fladbrød

Falafel i wraps med masser af grøntsager og en dressing af neutral yoghurt, mynte og persille samt salt og peber. Jeg tror det bliver købe-falafel, ellers er her en mega god opskrift på hjemmelavet falafel, men købe er bare nemt! Jeg vil bage et fladbrød med rugmel på panden, til at wrappe falaflerne i. Det er en gammel opskrift jeg ikke har lavet i 1000 år, men jeg skal altså lige prøve om den stadig kan noget. Alle former for wraps kan bruges, bare husk masser af grøntsager: spidskål, rødløg, agurk, tomat osv.

Tirsdag: Wok med rejer

Jeg vil tage udgangspunkt i denne lækre pad thai opskrift, men i stedet for kylling vil jeg bruge rejer fra frost, og så tænker jeg at bruge helt almindelig fuldkornsnudler i wokretten, i stedet for de klassiske pad thai nudler som bruges i pad thai. Det bliver jeg simplethen nødt til at prøve, om det ikke er en geni-streg :)!

Cæsar salat

Onsdag: Cæsarsalat

Cæsar salat med kylling. Hold fast en gammel opskrift på cæsar salat på bloggen, men ikke desto mindre stadig god. Den får en renæssance, med kylling, blødkogte æg, parmesan og måske brødcroutoner, det ved jeg ikke, men i hvert fald den skønne cæsardressing.

Torsdag: Kogt hamburgerryg med kogte grøntsager

Måske det lyder kedeligt? Men det er rigtig mormor mad – og vi elsker det. Det er super simpelt! Hamburgerryggen som jeg køber, pensler jeg med et tyndt lag dijonsennep og tilbereder i ovnen i ca. 35-40 minutter ved 180 grader varmluft. Imens ordner jeg grøntsager, gulerødder, blomkål, bønner og måske kartofler, som jeg koger tilpas møre i rigelig saltet vand. Det hele serveres med mere sennep.

Melonsalat

Fredag: Grill og melonsalat

Lad os håbe vejret holder, for så skal vi grille. Eller det skal vi uanset, men forårsvejret giver altså lyst til grill (og is 🙂 ). Vi griller noget godt oksekød, måske en pølse og så serverer jeg denne melonsalat dertil. Jeg ved godt melonerne ikke er helt i sæson og rigtig gode endnu – men jeg kan ikke vente længere.

Lørdag: Lige hvad vi har lyst til

Vi er hjemme i Aalborg, uden de helt store planer. Så lad fantasien få frit spil, måske vi går ud, måske ikke! Vi spiser lige hvad vi får lyst til.

Madplan uge 12

Vores madplan for uge 12, bærer præg af, at vi i denne uge faktisk ikke har vanvittig travlt. Vi kan lave aftensmad alle dage og der er ikke nogle dage, hvor vi behøver at lave mad til flere dage, fordi vi ikke er hjemme. Vi er faktisk hjemme i denne uge – det vil jeg da forsøge at nyde.

På madplanen finder du “klassikere”, helt almindelig sund mad, med opskrifter fra bloggen. I denne uge har jeg ikke været så kreativ, men tilladt mig at genbruge gode gamle opskrifter – som smager!

Søndag boller i karry

Vi skal have boller i “grøntsags-karry”, hvor jeg laver saucen af gulerødder, squash og selvfølgelig karry, samt en lille dåse kokosmælk. Bollerne laver jeg af kalv og flæsk og koger. Opskrifter på Boller i karry finder du her. Jeg serverer råkostsalat dertil og ris til Kasper samt blomkålsris til mig selv.

Boller i karry

Mandag: Fiskefilet med råkost, skyr-remo og rugbrød

Fiskefilet panerer jeg i ovnen, det sparer fedtstof og svineri. Jeg panerer den i rasp, rugmel eller rugbrød, jeg har delt opskriften med fiskefilet paneret i rugbrød her. Jeg kan gen-servere råkostsalaten fra i går, samt rugbrød og skyr-remo. Skyr remo laver jeg af: 1 dl skyr, 2 spsk. remoulade, 1 tsk. citronsaft og ½ tsk. karry. På den måde får vi “mere” remoulade for “færre” kalorier – win win!

Fiskefilet

Tirsdag: Tacopizza

Umm, en af mine livretter. Det er typiskt reste-mad her hjemme. En tortilla med en en rest grønkål, tacokød og bagt Hokkaido fra dagen før. Men nu har jeg altså lyst til tacopizza med alt det gode. Hvis jeg da stadig kan få grønkål?! En taco-pizza, som er en tortilla smurt med tomatkoncentrat og derefter dit yndlingspizzafyld, dækket af hytteost eller revet ost. Jeg vil fylde den med grønkål, tacooksekød, hokkaido-fritter, peberfrugt og hytteost – det er min favorit. Du finder opskriften på taco-pizza her.

Taco-pizza

Onsdag: Hel kylling og rodfrugter

Hel kylling, jeg overvejer fraktisk at prøve at lave den på grillen. Det her forårsvejr giver mig lyst til at grille. Kender du “pip-på-dåske”? Hvor man sætter en kylling på en øl dåse på grillen? Det overvejer jeg om er det der skal ske med kyllingen. Dertil rodfrugts-fritter i ovnen og en grønsalat. Find opskriften på hel kylling og rodfrugter her.

Hel kylling med rodfrugter

Torsdag: Mørbradgryde

Mørbradgryde eller paprikagryde – jeg kalder det noget forskelligt, men jeg mener det samme. I opskriften på paprikagryde har jeg brugt oksekød i tern, men i denne uge bruger jeg svinemørbrad i tern. Til mørbradgryden serverer jeg ris, blomkålsris og en salat af rester fra grøntsagsskuffen, for fredag efter arbejde tager vi i sommerhus.

Paprikagryde med kalkun

Fredag & lørdag: sommerhus