fbpx
MENU

Kyllingekebab

Gå til opskriften

Hjemmelavet kyllinge Shawarma

Shawarma marineret krydret kyllingekød i tynde strimler – som du nemt kan lave selv. Vi køber tit kyllingekebab fra frost i rema. Det er virkelig nemt, lige ud af posen, på panden og 10 minutter efter er der lækkert fyld til salat bowls, pitabrød eller wraps.

Kyllingekebab kan bruges rigtig mange steder. Det smager skønt i en skål salat sammen med syltede rødløg. Det er også lækkert i pitabrød eller wraps. Kebab kan også bruges på pizza eller tortilla pizza. Det ideelle ved kebab er, at det er nemt og velsmagende.

Kyllingekebab

Lav nemt selv kebab

Jeg kan godt lide at lave ting selv, så ved jeg hvad der er i og hvad jeg spiser. Nogen gange er det købte bedre, og så kan det ikke svare sig at bruge tiden på at lave det selv. Andre gange er tiden det der gør at jeg tyr til de købte varianter.

Jeg har set hjemmelavet kyllingekebab lavet på et rotisseri på grillen, det ser mega lækkert ud – men også lidt besværligt. Laver du kebab på den måde, kan du skære det af rotisseriet efterhånden som det tilberedes, ligesom hos de gode kebabhuse.

Denne opskrift er simpel og kræver ikke fancy udstyr. Du kan grille kyllingen kort, for at få lidt af røgsmagen i kebaben, men ellers kan en pande sagtens klare arbejdet for dig. Kyllingen har godt af lang marineringstid, men har du ikke mere end 30 minutter – så er det det, de får lov at marinere. Jeg marinerer det natten over, men det kræver jo lidt forberedelse og en madplan 😀 Jeg deler vores madplan ugentligt her.

kyllingekebab

Det skal du bruge til kyllingekebab

Udbenetkyllingelår – jeg bruger udbenetkyllingelår, da de har mere smag, saft og kraft og nok også højere fedtindhold end kyllingebryst, som du også sagtens kan bruge.

Shawarma-krydderier – Blandet af stødt spidskommen, paprika, røget paprika, kanel, ingefær, oregano, gurkemeje samt lidt cayennepeber for varmen.

Hvidløg – selvfølgelig! Og rigeligt af det.

Honning – Jeg bruger en lille smule akacie honning, det tilføjer dejlig sødme, og så hjælper det med at skabe sprøde og karameliserede kanter på kyllingshawarmaen.

Citronsaft – Kyllingen marineres i citronsaft, det afbalancerer de varme krydderier.

Olivenolie – Bare en lille smule, for at samle det hele og give en god stegeskorpe sammen med honningen.

Foreslået marineringstid – Jo længere tid kyllingen kan ligge i shawarma-marinaden, jo bedre! Gerne 8 timer, natten over eller op til 2 dage.

Opskrift shawarma

Sådan tilbereder jeg kyllingekabab

Jeg rører marinaden af ovenstående ingredienser sammen, se mængder herunder i opskriftafsnittet. Jeg lader hele det udbenet kyllingelår marinere i marinaden natten over.

Derefter griller jeg kyllingen kort, 1-2 minutter på hver side. De skal ikke gennemsteges, det er blot for at tilføje lidt af røgsmagen til kebaben. Dette punkt kan undlades.

Derefter skærer jeg de udbenet kyllingelårfileter i meget tynde strimler og færdig steger dem på en meget varm pande.

Derefter er Shawarmaen klar til at servere som rullekebab, i salat, wraps, pita, burger eller hvad du har lyst til.

God fornøjelse.

Velbekomme.

Kyllingekebab

Hjemmelavet kyllinge Shawarma
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 800 g kyllingelårfilet eller kyllingebryst
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 spsk. akacie honning
  • ½ citron, saften
  • 3 fed hvidløg finthakket
  • tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. stødt kanel
  • ¾ tsk. malet ingefær
  • ¾ tsk. tørret oregano
  • 1/2 tsk. stødt gurkemeje
  • 1/2 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk salt og kværnet sort peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en stor skål til marinaden.
  • Mariner de hele kyllingelårfileter i marinaden – så de er godt dækket. Beklæd skålen med husholdningsfilm og sæt den på køl natten over.
  • Grill kyllingelårfileterne kort 1-2 minutter på hver side, på grillen – så de får lidt røgsmag, de skal ikke færdig tilberedes.
  • Tag kyllingelårfileterne af grillen og skær dem i meget tynde strimler.
  • Steg kyllingen færdig på en meget varm stegepande, til de er karamelliseret og en smule brændte.

Noter

Marinaden er nok til 800g kyllingelårfilet, brug samme mængde marinade til 400g.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!