fbpx
MENU

Ugens tjek ind

Uge 10

Jeg sidder og kigger i kalenderen for at skrive denne uges tjek ind. Kalenderen er proppet, men samtidig gabende tom. Det bliver en travl uge, med lange dage og nok at se til. To do listen er altid lang. Jeg vil forsøge at tage tid til, at gøre lidt af det der forsøder livet og hvor tiden bare flyver. Det gør den for mig når jeg står i køkkenet og laver mad, uden at det skal være færdig til et bestemt tidspunkt og uden at der er noget jeg skal nå.

Kager

Først skylder jeg vist en forklaring på alle kagebillederne. Det er ikke så ofte de sniger sig ind på min sunde blog. Billederne er fra min søsters fødselsdag i lørdags. Hun diskede op med et overdådigt kagebord (as always!). Hun elsker at bage og kom faktisk hele vejen til kage-audition i Den Store Bagedyst, hvor hun bagte en fysik-kage til Mette Blomsterberg. Jeg bager ikke selv ret meget og det er der mange årsager til. Jeg er måske egentlig ikke så god til at bage? Jeg bager sjældent kager, fordi der altid skal 117 ingredienser i, som jeg ikke har. Dernæst så får jeg jo en fantastisk kage, som dufter vildt lækkert, ud af at bage og hvem skal spise den? Den frister jo helt vildt! Jeg vil ikke spise den (men jeg har lyst til at spise den) fordi jeg ved hvor mange kcal kagen indeholder og jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan nøjes med et stykke og jeg kan ikke lade resten være. Jeg ved også at jeg ikke kan undværede min frokost for at få et stykke kage, for jeg er ikke ret godt til at være sulten og et stykke kage mætter mig ikke ret længe.

Kagebord

Jeg kunne selvfølgelig bage kage til gæster, men jeg ved hvor svært gæster har ved at sige “nej tak”, hvis ikke de har lyst/brug for kage. Hvis jeg serverer kage (og det gør jeg nogen gange), f.eks til min fødselsdag, bagte jeg insta-venlige black-magic kager, så serverer jeg samtidig altid et fad med frisk frugt og grøntsager. Jeg vil ikke selv tvinges til at spise kage og jeg vil heller ikke tvinge min gæster til det. Jeg vil have lov til at vælge om jeg har brug for kage og det skal mine gæster også have mulighed for.

Bootcamp

Bootcamp samtaler

Foruden det sædvanlige, indeholder denne uge også en masse introsamtaler med de nye Bootcamp piger. Det er altid en spændende tid fordi jeg er spændt på at møde de nye piger, lære dem at kende og finde frem til hvordan jeg kan gøre en forskel for dem. UP Bootcamp er mit lille hjerte barn og jeg forsøger, at gøre hvad jeg kan, for alle kvinderne på Bootcampen får de redskaber de har brug for til at nå deres mål.

Læs mere om Bootcampen her

Pigerne på Bootcampen prøver ofte mine opskrifter og de er glade for dem og jeg er glad for de kan lide dem 🙂

Tjek ind Bootcamp Tjek ind Bootcamp

Vil du også prøve min pizza med spinat? Find opskriften her

Opskriften på spidskålssalat finder du her

Opskriften på kødbollerne får du her

Og selvfølgelig chokoladetrøflerne, find opskriften her

Torsdag:

På torsdag skal jeg til et foredrag med Charlotte Caroline om personal branding online, det bliver spændende og forhåbentlig rigtig lærerigt.

Det var denne uges tjek ind. Mest om kager og lidt om min uge,

Må I alle have en fantastisk uge i snevejr

//Kærligst Anne

Drænet skyr

Gå til opskrift

En tykkere skyr

En tyk, cremet, smøreost-agtig skyr – lækkert 🙂

Drænet skyr, er skyr, hvor væsken er afdryppet. Det giver skyren en tykkere og mere cremet konsistens, ligesom smøreost. Når skyr drænes reduceres den, hvilket vil sige, at der bliver lidt mindre, som betyder at kalorietætheden stiger i den drænede skyr. Drænet skyr er stadig lagt mere kalorielet end smøreost, creme fraiche og mascarpone, derfor bruger jeg ofte drænet skyr i stedet for.

Jeg dræner skyr til desserter, dressinger og morgenmad. Den drænede skyr er nem at arbejde med og holder formen. Den er derfor rigtig god til at dekorerer f.eks morgnemad med. Jeg elsker nemlig et smukt morgenmadsbord, hvor jeg kan få havregrød til at ligne cupcakes, se selv her, ved at dekorere dem med en creme af drænet skyr og smøreost, eller få müsli til at se ud som en tærte, som her, ved at fylde den med drænet skyr.

Velbekomme

Drænte skyr

Drænet skyr

Drænet skyr gør skyr tykkere og mere cremet, så den bliver mildere i smagen, hvilket gør den rigtig velegnet til sunde desserter og morgenmad.

Ingredienser

  • 200-300 g skyr
  • tid

Sådan gør du

  • Hæld skyr i et dørslag med køkkenrulle og lad det stå i køleskabet, i en skål, i mindst to timer. Det kan sagtens stå til dagen efter.
  • Den overskydende væske drypper ned i skålen og tilbage har du en fast skyr du kan bruge til kager, dressinger og desserter.

Müslitærte

Prøv drænet skyr i  denne müslitærte