fbpx
MENU

Sunde ricotta pandekager med blåbær

  Reklamelink markeret med *

Luftige buttede pandekager med blåbær

 

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave nogle tykke amerikanske pandekager med Ricotta, som alternativ til mine yndlings bananpandekager. Jeg ville lave pandekagerne så tykke, at sæsonens store flotte danske blåbær kunne bages ind i dem. Det er der kommet de her fantastiske blåbær pandekager ud af. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem!

Ricotta Pandekager Med blaabaer

Ricotta

Ricotta er en creme-ost. Faktisk er Ricotta et restprodukt fra osteproduktionen og egentlig ikke en ost. Det er meget oplagt at bruge denne rest-ost i disse “begræns mad-spild-tider” 🙂 Ricotta har en lidt grynet, cremet konsistens og en sød-syrlig smag som gør den meget anvendelig i pandekager. Jeg købt en kalorielet variant i Bilka af mærket Trentin.

Sunde Ricotta Pandekager

Pandekager

Ricotta pandekagerne er inspireret af klassiske amerikanske pandekager – luftige og buttet! Men lavet i en sundere variant med fuldkorn, rig på protein og uden tilsat sukker. De smager fantastisk og de bagte blåbær giver en fornemmelse af indbagt syltetøj – skønt!

 

Blåbærskyr

Jeg har serveret de sunde Ricotta pandekager med blåbær med en blåbærskyr. Blåbærskyren har jeg lavet af neutral skyr, hvor jeg har rørt lidt frosne blåbær i, som jeg lunede i microovnen.

Pandekagerne er den perfekte start på september og efteråret eller til den lille sult om eftermiddagen.

Velbekomme

Ricotta Pandekager

[recipe-foody]

Sunde ricotta pandekager med blåbær

ca. 10 stk.

Det skal du bruge:

  • 250g Ricotta
  • 2 æg, delt i blomme og hvider
  • 1 dl hvid hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk sukrin melis*
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver*
  • 125g blåbær (gem evt. lidt til pynt)

Sådan gør du:

Del æggene og pisk hviderne stive. Bland Ricotta, æggeblommer og de resterende ingredienser sammen, på nær blåbær. Vend de stive piskede æggehvider i dejen og vend derefter blåbærene forsigtigt i dejen. Bag pandekagerne på en pandekagepande ved middel varme til de er lysebrune.

[/recipe-foody]

 

*reklamelink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *