fbpx
MENU

Råkostsalat

*Indeholder reklamelink

Gulerodssalat med appelsin og rosiner

Klassisk opskrift på råkostsalat med appelsiner og rosiner. Denne simple salat, af bare 3 ingredienser, er den bedste salat til fiskefrikadeller eller fiskefilet. Servér den dertil sammen med ovnbagte kartoffel-stave (aka. fritter), – simpelt, sund, nemt og lækkert!

Selvom salaten er nem, er det stadig en salat! Den tæller med i dine daglige grøntsager, den er god og sund for dig, og tilmed børnevenlig.

Revet gulerod

Revet gulerodssalat er en af de nemmeste salater at tilberede. Det kræver bare gulerødder, om du vil skrælle dem eller ej, er op til dig. Men vask/skyld gulerødderne godt inden du river dem. Jeg skræller altid mine gulerødder, da jeg ikke synes skrællen smager særlig godt. Jeg river gulerødderne på min foodprocessor*, det er virkelig nemt.

Det klæder den revne gulerodssalat godt, med noget syre fra citrusfrugt, min foretrukne er appelsin. Samtidig gør saften fra citrusfrugten, at salaten fremstår frisk længere. Gulerodssalatens søde smag fremhæves skønt med søde rosiner.

Holdbarhed

Råkostsalat kan holde sig længe på køl. For at undgå at gulerødderne bliver brune, har de godt af smule syre, det kan være fra citronsaft, appelsinsaft eller æblesidereddike.

Jeg synes den færdig blandede salat med gulerødder, appelsin og rosiner er lækker, også flere dage efter den er blandet. Men det er en smagssag, for rosinerne suger væske, bliver større og blødere – jeg synes det er lækkert. Hvis du ikke synes det, så vent med at tilføje rosiner til lige før servering.

Gulerodssalat appelsin rosiner

Ingredienser i råkost

Gulerødder: Er næsten i “sæson” hele året rundt. Jeg vælger altid økologiske danske, der er lige en månedstid hvor de ikke fåes i supermarkedet, vælg der danske, eller udlandske-økologiske, eller vent til de kommer tilbage igen lige om lidt.

Appelsin: Jeg vælger økologiske appelsiner, som også er tilgængelig stort set hele året rundt. De har dog mest saft og kraft nærmere jul.

Rosiner: Findes de ikke i enhver køkkenskuffe? Jeg vælger også økologiske rosiner, de er nok fra Californien 🙂

Råkost med rosiner

Gulerodssalat varianter

Opskriften er på en af mine favorit råkostsalater med appelsin og rosiner, men opskriften er fleksibel, alt afhængig af hvad du lige har ved hånden. Om den traditionelle råkostsalat er med citronsaft eller appelsin, det ved jeg ikke – men helt sikkert med rosiner.

Her er variationer at prøve:

  • Tilføj æbler i tern
  • Byt, eller tilføj frisk eller drænet ananas fra dåse, i stedet for appelsin
  • Tilsæt citronsaft
  • Pynt med solsikkekerner
  • Riv kål med i salaten, som en coleslaw uden dressing
  • Tilføj nødder, f.eks valnødder eller pekannødder
  • Skift rosiner ud med tranebær
  • Tilsæt lidt friskrevet ingefær
  • Gør den fransk! En fransk gulerodssalat indeholder honning, citronsaft, olivenolie og persille
  • Tilføj en vegetarisk proteinkilde i form af kikærter

Variationerne er mange, det samme er serveringsmulighederne. Eksperimenter og vær kreativ.

Velbekomme.

Råkossalat

Gulerodssalat opskrift med appelsin og rosiner
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 500 g gulerødder
  • 1 appelsin
  • 1 lille håndfuld rosiner

Sådan gør du

  • Vask og skræl gulerødderne. Riv dem groft.
  • Pil og skær appelsinen i tern, vend appelsinstykker og saft med revet gulerod.
  • Tilføj eller pynt med rosiner.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

4 kommentarer til “Råkostsalat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering