Pulled beef er perfekt mørt og saftigt trævlet oksekød som kan bruges i den mexicanskekøkken f.eks i taco, tortilla, buritto eller hvorfor ikke i en sandwich eller burger. Det møre trævlede kød er braiseret i øl og bbq sauce, det har masser af smag og er vildt lækkert.
Taco med oksekød
Da vi var i USA, for et par år siden, spiste vi på Tacolicious i San Fransisco, hvor jeg fik det møreste trævlede oksekød i en blød taco-pandekage. “Short ribs soft taco”.
Siden har jeg jagtede det perfekte pulled beef, som kan spises i taco/tortillas i stedet for hakket oksekød. Nogen gange er det bare lækre med et ordenligt stykke kød. Det tager lidt længere tid at tilberede, end hakket oksekød stegt på panden, men det kan i den grad også smages. Heldigvis passer kødet sig selv, de timer de braisere.
Braserert okse
Oksekødet er braiseret i en mørk øl, jeg bruger en hvidtøl, og hakkede tomater. Jeg steger først kødet, hvorefter jeg koger det ved svag varme i gryden i saucen. Saucen hælder jeg til sidst ved det trævlede kød – det gør det så saftigt.
Pulled Beef elsker jeg at servere i bløde majspandekager med masser af grøntsager, lime, chili og avocado. Allerhelst med den mexicanske salat fra side 79 i min kogebog: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” – direkte link.
Ingredienser i pulled beef
Oksekød – burg oksekød af god kvalitet, jeg går til slagterne og køber et oksespidsbryst af ca. 1 kg. Short ribs på dansk, er okse-ribben, og så vidt jeg ved hedder udskæringen “okse kamben”, og uden ben hedder udskæringen vist tværreb. Disse udskæringer kan helt sikkert også bruges. Spidsbryst har jeg stor succes med at få mega mørt, og så tror jeg det er en mindre fed udskæring.
Løg – Et helt almindeligt zittauerløg – jeg bruger et stort et.
Hvidløg – Giver masser af smag, jeg bruger to fed. Er du tosset med hvidløg, så brug nogle flere.
Chili – Jeg bruger en økologisk rød chili, hvor jeg undlader de fleste kerne. Brug kernerne fra chilien i retten, hvis du vil have den ekstra stærk.
Gulerødder – grøntsager er skønt, og de bidrager lidt til den søde smag.
Hakkede tomater – en dåse økologiske hakkede tomater, bliver “bunden” i sovsen. Alle grøntsager tæller også dem fra dåse, brug dem du bedst kan lide, det kan også være purerede tomater på flaske.
Hvidtøl – En sød mørk øl, jeg bruger en hvidtøl, da den smager godt og den søde smag er lækker i bbq-saucen. Alkohol fordamper alligevel ved 70 grader.
BBq-sovs – For den perfekte bbq smag, bruger jeg færdiglavet bbq sovs i saucen. Jeg bruger Remas Bbq sovs.
Paprika og spidskommen – det er de eneste 2 krydderier du behøver, foruden salt og peber.
Velbekomme
Pulled beef
Det skal du bruge:
- Ca. 1 kg okse spidsbryst eller anden "grydesteg"
- 1 løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 rød chili
- 1-2 gulerødder
- 1 dåse hakkede tomater
- 1-1,5 dl bbq sauce
- 1 flakse hvidtøl 33 cl, eller anden sød mørk øl
- 1 spsk. spidskommen
- 1 spsk. paprika
- 1 tsk. groft salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at skære kødet i passende skiver/bøffer og brun det godt på alle sider, evt. i lidt fedtstof, med rigeligt salt og peber.
- Klargør grøntsagerne, skære løg, chili og hvidløgt fint samt gulerøder i tern.
- Tag de stegte bøffer op af gryden og læg dem til side.
- Lav nu saucen, som bøfferne skal braiseres i.
- Svits grøntsagerne i grynden. Tilføj derefter hakkedetomater fra dåse, hvidtøl, BBq-sovs og gryderier.
- Når sausen koger, lækkes bøfferne tilbage i saucen og de braiseres i ca. 2,5 time, gerne længere, ved svag varme.
- Tag kødt op af saucen, gerne med en hul-ske, da det nemt falder fra hinanden. Jeg putter det i røremaskinen og røre det med k-spartle – da det giver perfekt trævlet kød. Ellers riv kødet fra hinanden med to gafler.
- Lad saucen stå på pluset og koge ind i mens.
- Når kødet er trævlet, hælder du den indkogte bbq-sauce ved kødet. Jeg synes det passer med ca. 2/3 af saucen – det giver kødet masser af saft og smag.
- Smag kødet til med salt og peber.