fbpx
MENU

Nem gulerodskage med hvid chokolade cream cheese frosting

Gå til opskrift

Verdens nemmeste og bedste gulerodskage

Opskriften kan beskrives i to punkter: blandes og bages – det er virkelig en nem gulerodskage. Opskriften kan næsten ikke gå galt, og smagen er helt perfekt på en skøn, krydret og svampet gulerodskage. Opskriften er en gammel opskrift som er gået i arv. I den oprindelige opskrift er mængderne angivet i kopper, men jeg har valg at veje ingredienserne og angiver mængderne i gram – det synes jeg er nemmere og lidt mere nutidig.

Gulerodskage ostecreme

Nem gulerodskage uden nødder

Gulerodskagen er blød, saftig og har masser af smag. Opskriften er lavet uden nødder, men synes du den mangler knas, kan du tilføje 100-150g af dine yndlings nødder. Jeg er helt sikker på at hasselnødder, valnødder eller pistacienødder vil smage fantastisk, men opskriften behøver slet ikke nødder.

Find opskrift på gulerodskage med nødder her.

Creme cheese frosting hvid chokolade

Hvid chokolade cream cheese frosting

Vanvittig luksus cream cheese frosting! Hvis du tænkte at cream cheese frosting (ostecreme) ikke kunne blive bedre. For lad os lige blive enige om, at det er frostingen som gør en nem gulerodskage mega lækker. Så kan jeg informere dig om, at ostecremen kan blive endnu mere lækker – med hvid chokolade ganache. Prøv det! Det tager frostingen og gulerodskage til helt nye højder.

Se også opskriften på græskarkage med cream cheese frosting uden hvid chokolade.

Hvid chokolade fra Callebaut forhandles her.

Glæd dig og nyd kagen.

Velbekomme

Bedste flødeostcreme

Gulerodskage

Nem gulerodskage uden nødder med hvid chokolade cream cheese frosting
Tid: 1 time
Til: 12 personer

Det skal du bruge:

Gulerodskage

  • 200 g gulerod fint revet
  • 250 g sukker
  • 150 g olie smagsneutral
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. kanel
  • 200 g mel
  • 1 tsk. vaniljesukker

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • 150 g hvid chokolade jeg brugte callebaut W2
  • 1 dl fløde
  • 200 g smør
  • 100 g flormelis
  • 300 g flødeost Philadelphia
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 citron skal skal af en citron

Sådan gør du

Gulerodskage

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Ingredienserne blandes i den rækkefølge de står angivet i, og røres godt sammen.
  • Dejen hældes i en bradepande 30X40cm og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • Det er nemmest at lave cream cheese frostingen, hvis smørret har stuetemperatur.
  • Hak chokoladen hvis den ikke er i knapper. Lun fløden til under kogepunktet og hæld det over chokoladen. Rør det sammen til en ensartet ganache og sæt det på køl. Det skal gerne nå at køle helt af til ca. 5 grader.
  • Pisk smørret længe, meget længe, til det er lyst og luftigt.
  • Sigt flormelisen i smøret og pisk det sammen med vaniljesukkeret.
  • Pisk den afkølede hvide chokolade ganache i smørcremen.
  • Vend flødeosten i smørcremen.
  • Pisk ikke i cremen efter smøreosten er tilføjet, da den bliver flydende.
  • Smag frostingen til med citronsskal.
  • Fyld frostingen på sprøjtepose og stil den på køl til den er til at arbejde med, men ikke for længe, da den bliver meget hård.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering