Madplanen for den næste uge bærer præg af at jeg fortsat laver kogebog, men nu er jeg heldigvis kommet til afsnittet: aftensmad. Derfor kan vi spise mange af de retter jeg laver til aftensmad. Men alle ugens dage byder på meget nemme og hurtige hverdagsretter.
Søndag: Fried rice med kylling
Stegte ris med kyllingebryst, blomkålsris, ris, samt gulerødder, forårsløg og edamamebønner. I en marinade af hvidløg, soya, lidt peanutbutter. Til sidst vendes det hele sammen med æg.
Mandag: Frikadeller og kartoffelsalat
Vi har frikadeller i fryseren. Dertil laver jeg en klassisk kartoffelsalat efter denne opskrift, samt en grønsalat af hjertesalat, peberfrugt i tern og ærter fra frost.
Tirsdag: Lasagne og tomatsalat
Vi skal have lasagne efter denne opskrift og tomatsalat med drænet hytteost.
Onsdag: Wok med rejer og nudler
Wok er nemt og hurtigt. Jeg bruger vannamei-rejer i wokretten. Foruden rejer, steges gulerødder, peberfrugt og broccoli, samt forårsløg og hvidløg. Det hele vendes i lidt soya og sweet chili sauce, inden det serveres med fuldkornsnudler.
Torsdag: Dahl med søde kartofler
Jeg vil prøve at lave en rød linse dahl med søde kartofler efter en af vores trænere i UP’s opskrift. Jeg planlægger at lave en indisk raita med mynte og agurk dertil.
Fredag: Burger med oksekød
Fredagsburger med hakkedreng! Jeg forestiller mig det bliver af den mexikanske stil med fyldet fra denne mexi-bowl – guacamole og salsa.
Inden vi tager på skiferie i uge 10 – sjældent har jeg da glædet mig så meget.