fbpx
MENU

Madplan uge 7

Venterferie eller ej

Er her en simpel sund madplan for uge 7. Vi er ikke helt så meget hjemme i denne uge til aftensmad. Vi laver aftensmad 3 dage og noget lækkert på lørdag. Derfor laver vi lidt større portioner, så vi har til frokost alle dage. Derudover snitter vi en masse grøntsager, så det er nemt at lave en hurtig madpakke eller frokost.

Sådan ser vores madplan for uge 7 ud

Søndag: Vegetar tikka masala

Jeg kunne fylde en hel madplan med de retter som vi ikke nåede at få de sidste par uger. Blomkåls-persillesovsen til frikadellerne fra sidste uges madplan, pariserbøf fra uge 5 og vegetar tikka masala, men den laver vi iaften.

Mandag: Kyllingesalat med karrydressing

Kyllingesalat med karrydressing af vegansk mayo, cremefraiche, karry og æblesidereddike. Kyllingen er stegt på panden eller grill, med salat, rødløg, æbler og krydderurter. Kan spises i en sandwich.

Tirsdag: Burrito

Mexikanske pandekager med oksekødsfyld med peberfrugt bagt i ovnen, med ost på toppen. Dertil salat af agurk, majs, cherrytomat, iceberg og broccoli.

Onsdag: Spiser ude

Vi spiser hos et vennepar, det bliver dejligt at komme lidt ud, og fantastisk at få aftensmaden serveret.

Torsdag: Svinekæber i salat bowl

Svinekæber efter denne opskrift med tomatsalsa og salat.

Fredag: Hos svigerfamilien

Der er ingen tvivl om menuen, rå grøntsager i en masse skåle, noget lækkert på grillen samt kartofler i ovnen. Hvis menuen ikke er det her – så bliver jeg overrasket 😉

Lørdag: Stjerneskud

Vi går til fiskemanden og køber rødspættefileter. En skal paneres og en skal dampes. Jeg håber de også har nogle lækre rejer, måske laks og stenbidderrogn (tjek lige den her opskrift). Hvis jeg kan finde asparges skal vi også have det, og så håber jeg vejret viser forårstegn.

Mums.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *