Jeg er på Bootcamp
Jeg er på kursus det meste af ugen, og derfor står Kasper selv for madlavningen. På menuen er alle Kaspers livretter, så ved jeg han får lavet mad 🙂
Sådan ser vores madplan for uge 47 ud:
Søndag: Kylling i karry
Kaspers absolut livret med kylling, er kylling i karry. Han synes også at “ristaffel”, kylling i karry med en masse tilbehør, er det bedste at få med på madpakke til frokost, derfor kylling i karry til to dag og to madpakker. Kasper kan bedst lide at lave karrysovsen med grøntsager og kokosmælk i. Det bliver kylling i karry efter denne opskrift med masser af grøntsager og ristaffel-tilbehør efter denne ristaffel opskrift.
Mandag: rester Kylling i karry
Tirsdag: Lasagne
Endnu en livret – lasagne med mange grøntsager og hjemmelavet bechamelsauce. Til lasagnen serveres en salat af iceberg salat og en hel masse tomater og lidt rødløg. Lasagne er også godt på madpakke og her er til aftensmad og 2 dages frokost.
Onsdag: Fisefrikadeller med råkost
Vores tip om den bedste fiskefars i Aalborg, kan kun købes om onsdagen – derfor skal vi have fiskefrikadeller igen. De smager altid skønt med en råkost salat, rugbrød og skyr-remo.
Torsdag: Salatbowl med falafel
Salat af grønkål og rød spidskål, måske ananas og sote bønner, som i denne fantastisk klip-salat. En salat med mange farver, dertil falaffel, måske hjemmelavede efter denne falafel opskrift, ellers køber jeg nogle på frost. Skal det være ekstra lækkert, laver jeg en tahin-dressing til salaten efter denne opskrift og Kasper får måske et pitabrød der til.
Fredag: Julefrokost
Vi afholder den årlige julefrokost i træningscenteret. Èt år lavede jeg hele julemenuen ud fra opskrifterne i min gratis e-kogebog: 24 sunde juleopskrifter. Det gør jeg ikke igen! Det var rigtig, rigtig meget arbejde at stå med 4 ænder og det samme flæsestege hjemme i vores køkken. Ikke nok med det, så pillede vi alle kartoflerne til de brunede. I år skal vi have jule-tapas bestil ude fra, samt risalamande. Det bliver hyggeligt og lækkert.
Lørdag: Finale i Den Store Bagedyst
Jeg bager en kage 🥳
Åh altså. Jeg fik jo bare lyst til risalamande der 😂.