fbpx
MENU

Madplan uge 45

Mortens aften

I denne uge er det Mortens aften, traditionen tro, betyder det at der er andesteg på menuen. Jeg elsker and, og plejer at glæde mig helt vildt til årets første and. Samtidig er det også her, jeg “øver” mig på andestegen til jul. Men i denne uge har vi (igen) travlt, jeg vil gerne spise and på onsdag, men andenstegen må nok vente. I stedet er der masser af salat og vinter grøntsager på vores madplan i næste uge. Vi er i en periode fyldt med fødselsdage, ekstra god mad, kager osv. derfor er det endnu vigtigere at hverdagene er som vi gerne vil.

Sådan ser vores madplan for uge 45 ud:

Søndag: Kebab salat

Vi kommer sent hjem fra fødselsdag, så aftensmaden bliver lynhurtig kyllingekebab-salat med fedtfattig krydderurte dressing. Kyllingkebab køber jeg på frost og steger på panden, imens jeg snitter iceberg salat, agurk, snack peber og tomater.

Mandag: Nudelsalat med rejer og peanutdressing

Salat af fintsnittet rød spidskål, gulerødder og forårsløg. Dertil kogte nudler og den bedste peanutbutter dressing. Til salaten får vi chili og hvidløgsstege rejer. Istedet for nudler, kunne salaten også serveres i rispapir, som friske forårsruller.

Kødboller i tomatsovs

Tirsdag: Kødboller i tomatsovs

Kødboller i tomatsovs efter denne opskrift med butternut-squash spaghetti. Det er virkelig lækkert, men jeg overvejer da at prøve at lave spaghetti af Hokkaido græskar. Jeg er tosset med det græskar.

Onsdag: And

Selvom det ikke er realistisk at jeg laver andesteg på onsdag, så synes jeg selv jeg laver en virkelig lækker andesteg – opskriften finder du her: andesteg. Det er en rigtig god anledning for at øve sig på julemenuen, så den kan sidde helt i skabet. Til and hører sig, foruden brune og hvide kartofler og sovs, rødkål og en salat med rødkål. Lav en rødkålssalat uden honning og olie, det kan godt betale sig at spare nogle steder. Synes du rødkålen er meget kålet, så læg den snittede rødkål i blød i appelsinsaft og måske æblejuice dagen før, så bliver den mere blød og medgørlig.

Skal der dessert til? Her er opskriften på den bedste risalamande. Vil du imponere endnu mere, så prøv opskriften på risalamande cheesecake.

Cheesecake risalamande

Torsdag: Okonomiyaki

Vi skal afsted igen fredag. Derfor er æggekage en mega god “tøm køleskabet” opskrift. Her i en japansk stil, med masser af smag og grøntsager. Okonomiyaki-sauce finder du i de asiatiske supermarkeder.

Okonomiyaki

Fredag og lørdag: Fødselsdag

Den årlige tilbagevendende begivenhed, fødselsdagsweekenden i fam. Odsbjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *