fbpx
MENU

Madplan uge 4

Lange januar går snart mod sin ende. Det er blevet HVERDAG og aftensmaden skal nogle dage være nem og hurtig. Der er fisk på madplanen to dage og en enkel vegetarisk dag.

I weekenden skal vi i sommerhus med hele familien, der står menuen på livretter: pizza og taco.

Søndag: Enchiladas med mexikansk salat

Enchiladas – fyldte tortillas med en stærk og krydret kødsovs – gratineret i ovnen med revet ost. Kødsovsen laves med løg, hvidløg, chili – gulerod og aubergine, som krydres godt med paprika, spidskommen og chili/cayennepeber. Saucen laves af hakkede tomater og boullion. Dertil en mexikansk salat som laves af agurk, peberfugt, tomat, rødløg og majs – som skæres i små tern, som en salsa. Måske også den lækre avocado-dip fra taco-opskriften.

Mandag: Laks og pasta i flødeost med spinat

Laksen steges på panden imens den friske pasta koges efter anvisningen på posen. Tag laksen af panden og steg finthakket løg til de er klare. Tilsæt spinaten og lad den falde lidt sammen. Vend pasta, neutral flødeost light (eller ricotta) og ringlet squash spaghetti i panden. Varm retten godt igennem, tilsæt evt. lidt af pastaens kogevand, citronsaft, salt og peber. Vend stykker af laksen i retten og server den med frisk persille.

Tirsdag: Chicken Garam Masala

En lyn udgave af Chicken Garam Masala med kyllingebryst. Kylling i tern lægges i marinade af neutral yoghurt, chili, hvidløg, gurkemeje, ingefær, garam marsala, spidskommen, limesaft og salt. Efter det har trukket i marinaden (gerne 30 minutter), fordeles kylling i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 220grader i ca. 15 minutter.

Saucen laves af løg, hvidløg, gurkemeje, ingefær, gulerod, peberfrugt som sauteres. Derefter tilsættes tomatpure og finthakkede nødder (mandler), samt vand. Lad saucen simre og tilsæt så kylling og marinaden fra ovnen. Server blomkålsris eller ris til retten.

Onsdag: Fiskefrikadeller med råkost og rugbrød

Vores onsdags livret. Fiksefrikadeller med fars fra slagteren, råkostsalat med appelsin, rugbrød og remoulade rørt med skyr, citronsaft og karry.

Fiskefrikadelle

Torsdag: Tærte med spinat og champignon + Grøn salat med blåbær

Vores vegetariske maddag, kommer til at bestå af denne lækre tærte med spinat og champignon. Dertil en grøn salat af blandet salat, agurk, blåbær og salattern – måske en balsamico vinaigrette og salt ristede mandler.

Tærte spinat champignon

Fredag: Pizza udefra (sommerhus)

Vi skal i sommerhus med hele familien – menuen står på pizza fra den lokale pizzamand. Det vil jeg måske normalt have det lidt stramt med og ville sørge for at tage grøntsager eller salat med. Men nu motiverer det mig til at spise sundt og ikke for meget igennem ugen, og så nyde den pizza sammen med familien uden at spise til jeg har det dårligt.

Lørdag: Taco buffet (sommerhus)

Vi er stadig i sommerhus, så forslaget til menuen er taco buffet. Taco krydret oksekød, og spicy kylling. Serveret med en masse grøntsager i mange skåle, dertil tortillas og skaller. Samt guacamole, salsa, creme fraiche og revet ost. På den måde får vi masser af grøntsager og der er noget alle kan lide.

Taco

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *