fbpx
MENU

Madplan uge 3

En madplan der gør hverdagen nemmere

Det fungerer rigtig godt med madplanen, vi har længe lavet madplaner. Men efter jeg skriver den detaljeret ned, spiser vi endnu mere varieret og der går intet til spilde – det er skønt! Madplanen for uge 2, fik vi ikke fulgt helt efter planen, men planen hjalp os til at få varieret aftensmad, vi byttede bare rundt på dagene.

Denne uges madplan har både forår og vinter på menuen. De første forårtegn har vist sig: solen skinner og jeg så grønne asparges i butikken. Jeg bliver derfor nødt til at lave mad med de første forårstegn, og der er frikasse som søndagsmad.

Sådan ser vores madplan for uge 3 ud

Madplan uge 2 2021

Download som pdf:

Søndag: Hønsefrikasse med asparges

Kog en hel høne (kylling) i rigeligt vand med suppeurter (selleri, gulerod, løg og peberkorn) i ca. 60-65 minutter.

Gem kogevandet, men kasser grøntsagerne.

Pil kødet af kyllingen – gem noget af kødet til vintersalaten på tirsdag.

Lav en opbagt sovs på smør, mel og kogevand. Tilsæt mælk. Jævn evt. sovsen med maizena. Tilføj gulerødder, ærter, kyllingekød og asparges og lad sovsen simre.

Server med masser af persille og evt. kogte kartofler eller brød til.

Mandag: Mørbradgryde med ris eller blomkålssris

Efter denne opskrift: Mørbrad gryde, lavet med svinemørbrad i stedet for oksetern. Er saucen for flydende jævnes den med marizena. Serveres med ris og blomkålsris.

Mørbrad gryde

Tirsdag: Vintersalat med kylling ala. cæsar

Salaten laves af: en pose krøllet salat, grønkål, æble, kylling, salattern og saltristede mandler.

Steg evt. det gemte kylling så det får stege-overflade. Steg grønkål og hvidløg i lidt olie, på en pande, til det bliver sprødt.

Lav en “vinaigrette” af hvidvinseddike, sød sennep, vand, salt og peber.

Anret den krøllede salat og hæld dressingen over. Pynt med kylling, grønkål og æbler i tynde både. Drys smuldret salattern over og lidt saltrisede mandler. Server evt. rugbrød til salaten.

Onsdag: Vietnamesisk salatbowl med rejer (evt. nudler) + peanutbutter dressing

Ligesom friske forårsruller fra madplanen for uge 1, men lavet som en salatbowl. Med iceberg salat, gulerod, agurk, peberfrugt, sugar snaps, radiser og mango skåret i tynde strimler.

Rejer steges med chili og lime kort på panden. Kog evt. nudler.

Lav peanutbutter dressing, anret salatskålene og pynt med lidt peanuts.

Torsdag: Tomatsuppe

Tomatsuppen laves af: 1 rød snackpeber, 1 løg, 1 fed hvidløg, 1 spsk. paprika og 2 dåser hakkede tomater samt 1⁄2 liter vand + grøntsags bouillonterning.

Snit snackpeber, løg og hvidløg. Svits det i en gryde og rist paprikaen med.

Tilsæt hakkede tomater og vand + bouillonterning. Lad suppen koge i 15 minutter og smag til med salt og peber. Server med pasta eller brød til. Jeg kan godt lige fiskeboller og en klat flødeskum i min tomatsuppe – Kasper må supplere aftensmaden med rester 🙂

Fredag: Burger med sød kartoffel “bolle”

Sød kartoffel “rösti”, som bolle. Riv sød kartoffel og bland det med 1 æg, salt og peber. Steg dem på panden som tykke pandekager (rösti) og brug dem som bolle.

Steg hakkebøf og snit grøntsager til burgeren. Server burgeren med ketchup og sennep.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *