fbpx
MENU

Madplan uge 28

Snart sommerferie

Vi går på sommerferie på fredag og rejser afsted på vores bryllupsrejse. Der kommer stadig en madplan for næste uge, her på bloggen, men vi følger den ikke selv.

I denne uge spiser vi efter madplanen, og madplanen for uge 28 er fuld af helt almindelig hverdags-aftensmad.

Sådan ser vores madplan for uge 28 ud

Søndag: Broccolitærte

Vegetardag.

Tærte efter porretærte opskriften her, hvor porre er byttet ud med broccoli. Jeg overvejer at forsøge at lave tærtebunden af skyrbolledejen fra min morgenmads e-kogebog, som du finder her.

Dertil en grøn salat af icebergsalat, frisk spinat, agurk og ærter som vi bælger.

Tærte

Mandag: Tunsalat med kapers, salat, æg og rugbrød

Fiske-dag.

Tunsalat ala denne laksemousse. Jeg ved ikke hvornår noget er en salat og hvornår det er en mousse. Til denne tunsalat vil jeg bruge tun, hytteost, fedtfattig creme fraiche, rødløg og kapers, som røres sammen til en tunsalat. Dertil spidskål, agurk og tomater, et kogt æg og rugbrød, hvis man vil. Simpelt og lækkert.

Tirsdag: Tacopizza

Dag med svinekød.

Pizza med ost og skinke på en tortilla-pandekage. Fuldkorns tortilla pandekage smøres med tomat koncentrat, fyldes med spinat, parmaskinke, cherrytomater, hytteost og revet mozzarella. Bages i ovnen 10-15 minutter ved 200 grader.

Tacopizza

Onsdag: Hos dejlige venner

Vi spiser hos gode venner.

På madplanen mangler der en dag med oksekød for denne uge, ideer: lasagne, hakkebøf, oksedeller, spaghetti kødboller eller burger.

Torsdag: Clubsandwich med kylling, kalkunbacon og karrydressing

Aftensmad med kylling.

Sandwich-brød med grillet kyllingebryst, spidskål, gulerod, agurk, tomat og peberfrugt med denne karrydressing og stegt kalkunbacon.

Fredag: Sommerferie

Inspiration til aftenmaden kunne være en rejemad på rester af sandwichsbrødet fra i går med veganske mayo, eller tilføje en fiskefilet og kalde det et stjerneskud.

Velbekomme og rigtig god uge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *