Vi skal giftes !
Det er på lørdag! Dagen vi har set frem til, og talt ned til, et helt år er på lørdag!
Vi har nok at se til, og tankerne gør os rundtossede! Så madplanen for uge 23 er nem, sund, hurtig og sommerlig.
Velbekomme
Sådan ser vores madplan for uge 23 ud
Søndag: Fiskepakker på grill og salat med melon
Hvid fisk, torsk eller sej, pakket ind i sølvpapir sammen med nye forkogte kartofler, asparges og løg på grillen i 10 minutter. Der til en salat ala. den sommersalat jeg biksede sammen på instagram i sidste uge af spinat, melon, agurk, tomat og bær.
Mandag: Taco-pizza med grønkål og oksekød
Vi fik ikke taco-pizza i sidste uge, da vi lavede sommersalaten i stedet for. Jeg har fundet det første danske grønkål, så det skal vi have på taco-pizza, sammen med toco-kryddret oksekød. På en tortilla smøres tomatkoncentrat, oven på fordels grønkål, så stegt oksekød, peberfrugt og cherrytomater. Til sidst hytteost og parmesansalt. Bages 10 minutter ved 220 grader – pizza!
Vi laver dobbelt kød og grønt, så der også er til madpakken.
Tirsdag: Friske forårsruller med rejer og mango
Det er lige det jeg har lyst til. Det har jeg altid. Vi har også fået det meget, det sidste halve år, men ikke desto mindre er det lækkert. Kasper får nudler og måske kyllinge-rester til.
Opskriften på friske forårsruller med kylling findes her.
Onsdag: Kyllingesalat med karrydressing
Vi er rest sydpå til vores bryllup. Vi er mange mennesker (hele familien) på lokationen. Hvis jeg får lov at bestemme menuen, kunne jeg godt finde på at lave denne salat med kylling og karrydressing.
Torsdag: Frikadeller og kartoffelsalat
Samme show som onsdag. Frikadeller kan alle lide og Ulla laver de bedste frikadeller, også bedre end mine! Med en god kold kartoffelsalat dertil, går vi ikke galt i byen, og jeg tror hele familien kan blive mætte.
Fredag: En overraskelse
Hvis vi overhovede kan spise noget! Dagen før! Måske grill, måske noget let? Koldskål? Måske jeg allerhelst bare vil have SuperShake.
Lørdag: Bryllup
Vi skal giftes! Menuen kender jeg selvfølgelig godt, men jeg vil ikke dele den endnu. Men kage, det skal vi have og sovs og dessert.
Jeg glæder mig.