fbpx
MENU

Madplan uge 22

Bryllupsforberedelser

Bryllupsforberedelser er temaet for madplan uge 22. Jeg har mest af alt lyst til at skrive SuperShake til aftensmad hver dag, eller salat med kylling! Men den går nok ikke, når min kommende mands mave og smagsløg også skal mættes – og madpakken dagen efter!

Sådan ser vores madplan for uge 22 ud

Madplan uge 22

Søndag: Kyllingebryst på grill og vandmelonsalat med salatost

BBQ penslet kyllingebryst på grillen og vandmelonsalat med salatost til, som denne græske salat men på en bund af spinat.

Græsk Salat

Mandag: Hjertesalat taco med asiatisk oksekød, hoisin og peanuts

Steg oksekød med salt og peber. Brug evt. en lille smule olie (sesam eller peanut) hvis behov. Kog ris eller nudler til.

Hak chili, hvidløg og riv ingefær. Bland chili, hvidløg og ingefær med sukrin gold, limesaft, fishsauce og soya til en dressing. Hak forårsløget fint. Bland dressing i kødet sammen med forårsløg, og steg det færdigt til forårsløgene er møre og kødet har fået stegeskorpe 

Server oksekødet i hjertesalatblade med hoisinsauce og hakkede peanuts og måske en mangosalsa.

Tirsdag: Tacopizza

Tortilla pizza med spinat, tomat, chorizo, peberfrugt og hytteost.

Tortilla pizza

Onsdag: Cæsarsalat

Jeg freestylede lidt for groft med cæsarsalaten i sidste uge, så den får plads igen i denne uge. Icebergsalat med kylling, cherrytomat og parmesan, dressing efter denne opskrift. Steg kyllingebryst nok til 2 dage.

Cæsar salat

Torsdag: Melonsalat med serrano og kylling rester

Denne melonsalat med serranoskinke og rester af kylling fra i går.

Fredag: Fiskefilet i ovnen med kartofler og ærter

Vi tager igen til Askov for at bruge weekenden med bryllupsforberedelser. Vi står også for madlavningen denne weekend. Paneret fiskefilet i ovnen med knuste kartofler og ærter bliver menuen.

Lørdag: Tærte rester

Den tærte vi forberedte til sidste weekend er ikke spist endnu og ligger fortsat i fryseren, lige til at tage op til nem og hurtig aftensmad.

Porretærte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *