fbpx
MENU

Madplan uge 21

*indeholder reklamelink

Snart sommer på menuen!

3 uger, så er jeg kone! Det “burde” få madplanen til at bestå kun af salat og kylling – men det gør den ikke. Jeg har også langt mere lyst til at den skal bestå af bryllupskage-smagning og champagne.

Jeg har bryllup på hjernen, kjolen er købt og hentet – der bliver bryllup uanset vægt og kjolen passer.

Madplanen er stadig super sund, masser af grønt – den “lugter” lidt af sommer, med gril og asparges, men det gør vejret ikke.

Sådan ser vores madplan for uge 21 ud

Søndag: Grillbuffet, salat og tærte

Vi griller nogle grøntsager, aubergine og gulerødder samt en hvidløgsmarineret flankesteak. Dertil bager vi en tærte, og en til fryseren, efter denne opskrift på porretærte. Og noget salat, som ikke er helt planlagt.

sund porretærte

Mandag: Kyllingelår, agurkesalat og ovn kartoffelbåde

Lørdagskylling på en mandag. Kyllingelår krydret med paprika, salt og peber bagt i ovnen, samtidig bages også kartoffelbåde i oven. Kylling og kartofler servers med en lyn agurkesalat som denne og en ny kaloriefattig hvidløgs mayonaise*, som jeg er meget spændt på at smage.

Tirsdag: Karry-kål med oksekød

Jeg har ikke fået det siden jeg boede i København, men det er så nemt at jeg har fået lyst til at lave det igen. Løg svitses, karry brændes af og oksekød steges. Spidskål tilføjelse og måske lidt revne gulerødder. Det hele steges og smages til med salt og peber. Kan spises som det er, men mon ikke Kasper skal have ris til.

Onsdag: Cæsarsalat med crispy kylling

Salat af iceberg og agurk, dertil kylling i tern stegt med crispy chicken og den nye kaloriefattige mayonnaise* og parmesanost. Se opskriften på cæsarsalat her. Og så overvejer jeg lidt om jeg kan lave brød-crutonner af skyrbolle opskriften fra min morgenmads e-kogebog.

Skøn Cæsar salat med avokado og pamesan.

Torsdag: Stjerneskuds-salat (fiskefilet + rejer)

I sidste uge fik vi paneret fiskefilet bagt i ovnen, det var så lækkert at det skal på madplanen igen i denne uge. En salat ala stjernskud med fiskefilet, måske en dampet rødspætte og rejer. Salaten består af iceberg, agurk, cherrytomater og masser af dild.

Fredag: Svigermors fødselsdag

Vi ruller på bondegården til svigermors fødselsdag – menuen er helt sikkert noget på grillen, kartofler i ovnen og rå grøntsager i 1000 skål. Lækkert og en sikker vinder hver gang.

Lørdag: Tærte

Bryllupsforberedelser i min fars have, så vi tager en tærte fra søndag med til nem aftensmad og is til dessert – mums.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *