fbpx
MENU

Madplan uge 14

*reklamelink

Efter en hektisk, men fantastisk påske weekend, var vi sikre på at vi havde bestilt en lækker måltidskasse til levering søndag, når vi kom hjem. Det ville jo være smart, når alt har lukket og Kasper møder kl: 6 på job i morgen tidlig. Men vi har rodet rundt i datoerne – ups!

Bestil en lækker måltidskasse, som vi ville have gjort her* – med 20% rabat med koden: ANNE550

Vi har i fællesskab lavet en lynhurtig madplan, med meget simple retter som ikke kræver så meget indkøb – for indkøb må jeg klare i morgen. Madplanen er stadig varieret og sund, men de fleste af retterne har du set på madplanen før.

Det er af præcis denne årsag, at vi altid laver en madplan! Godt vi tog rester med hjem fra påskekyllingerne i går, til vores aftensmad i dag. Vi bryder os ikke om at gå uforberedte ind i en ny uge.

Her kommer madplanen og så bliver det en god uge med bryllupskjole tilretning på fredag.

Sådan ser vores madplan for uge 14 ud

Mellemmåltider

Jeg ved at jeg de fleste dage kommer til at spise en proteinbar til eftermiddag, for MuscleHouse har flere af mine yndlingsbar på tilbud lige nu – se de gode tilbud her*.

Søndag: Kyllingesalat med karrydressing

Rester af lørdagskyllingen bliver til denne kyllingesalat med spidskål istedet for iceberg og uden bacon.

Salat til kylling

Mandag: Pitabrød med tun

Vi har pitabrød i skuffen og tun samt majs på dåse i skabet, derfor laver vi pitabrød med tun, eller tunsalat til aftensmad. Der skal bare handles lidt grøntsager – det håber jeg, jeg kan få i morgen.

Tirsdag: Kylling i karry

Kasper laver aftensmad, så det bliver hans livret med kylling: kylling i karry ala ristaffel.

Kylling karry grøntsager

Onsdag: Okonomiyak

Spiskåls-rösti eller æggekage med spidskål og gulerødder. Jeg ved ikke helt hvad det er. Det er super nemt, kræver bare æg (som vi har), gulerødder og spidskål og det kan vi hurtigt handle, også selvom vi må handle mandag 2. påskedag. Jeg planlægger at dele opskriften med dig, for det her skal du altså prøve :).

Torsdag: Steaksalat med æg

Vi handler friske grøntsager og laver denne lækre steaksalat med æg.

Steaksalat

Fredag: Anne spiser hos Søsi

Jeg skal til kjoleprøvning og efterfølgende kagebagning hos min søster, så der spiser jeg aftensmad på fredag.

Lørdag: Så række planlægningen ikke længere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *