La La Lasagne
Vi elsker lasagne, men på hverdage er det sjældent at vi får lavet lasagne, da kødsovsen først skal laves, lasagnen lægges sammen og så i ovnen i minimum 30 minutter og det rækker tålmodigheden ikke til, til hverdag.
Når vi så får lavet lasagne er det totalt hverdags luksus og vi har mad til 3 dage. Derfor laver vi oftes lasagne om søndagen, da det er smart. Det er skønt med mad til flere dage, det gør travle hverdage nemmere. Vi når ikke at blive trætte af lasagne og jeg har fundet endnu en grøntsag som jeg kan skjule i lasagnen – som gør den ekstra lækker.
Se opskriften på lasagne med fedtfattig bechamelsauce her.
Skjulte grøntsager
Det er smart og nemt at skjule virkelig mange grøntsager i kødsovsen. Det eneste du skal passe på, er at sovsen ikke bliver for vandet. Om sovsen er for vandet eller ej, så er det altid sådan med lasagner, at man næsten skal brænde sig på den varme lasagne, men man ved godt at den er endnu bedre dagen efter, hvor den virkelig har sat sig.
Bechamelsauce
Jeg er så heldig at have en thermomixer, så jeg laver lynhurtigt en bechamelsauce på den. Du kan sagtens bruge en du køber, men jeg synes at det er en relativ “nem” og relativ “kaloriefattig” sauce at lave slev ift. dem man kan købe. Jeg laver bechamelsaucen som en opbagt sovs, med smørbolle og mælk (skummet eller let), smagt til med salt, peber og muskatnød.
Sammenlægning:
Jeg går for 3-4 lag – det er perfekt, ikke for meget og ikke for lidt.
Kødsovs – plader – bechamelsauce – repeat. Ost på toppen.
Server lasagnen med en grøn salat eller en tomatsalat til. Her har jeg lavet en tomatsalat med drænet hytteost.
Velbekome
Lasagne med oksekød og grøntsager
Det skal du bruge:
Kødsovs
- 800 g oksekød
- 2 løg
- 1-2 fed hvidløg
- 4 gulerødder revet
- 1 squash revet
- 1 aubergine revet
- 3 spsk. tomat koncentrat
- 2 ds. hakkede tomater
- Frisk timian
- salt og peber
Bechamelsauce
- 30 g smør
- 30 g hvedemel
- 4 dl mælk
- muskatnød, salt og peber
- 250 g fuldkons lasagneplade 1/2 pakke
- 150 g mozzarella revet ost
Sådan gør du
Kødsovs
- Riv eller snit løg og hvidløg fint, og svits det i en gryde. (Jeg river alle grøntsagerne i foodprocessoren (det er nemt), jeg starter med at rive løg og hvidløg, tager det op af foodprocessoren, over i gryden, inden jeg river de resterende grøntsager.)
- Vask og skær/riv de resterende grøntsager også auberginen og gem dem til senere.
- Brun kødet sammen med løg og hvidløg, krydr med salt og peber.
- Tilføj tomatkoncentrat og lad det "brænde af" i grynden, inden du tilsætter de resterende revne/snittede grøntsager.
- Tilføj 2 dåser hakkede tomater og frisk timian og lad det simre.
Bechamelsauce
- Jeg laver det på thermomixeren, men kan sagtens laves i en gryde som en opbagt sovs.
- Smelt smør og lad det bruse af, rør mel i til en melbolle.
- Rør mælk i lidt ad gange, stadig over blus, rør godt i saucen så den ikke klumper. Kog saucen til den ønskede konsistens.
- Smag til med salt, muskatnød og evt. peber. Du kan også tilføje ost i saucen.
Læg lasagnen sammen
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad, start med kødsovs, derefter lasagneplader. Fordel bechamelsauce ovenpå lasagnepladerne og gentag rækkefølgen. Slut med bechamelsauce og fordel ost oven på lasagnen.
- Dæk lasagnen med sølvpapir og bag den i ovnen i 40 min. I de sidste 10 minutter af bagetiden fjernes sølvpapiret.
4 kommentarer til “Lasagne med oksekød og grøntsager”