Kyllingedeller med hytteost og spinat
Disse kyllingedeller er super nemme og kan laves i ovnen, derfor tager de ingen tid at lave.
Min blog er helt ny og jeg har stadig rigtig mange tanker om hvilke opskrifter og hvad jeg vil dele. Jeg syntes det er spændende at være igang med min kogebog på nettet, hvis man kan kalde den det 🙂 Jeg er rigtig glad for at så mange læser med – skriv endelig en kommentar hvis der er noget du gerne vil læse om, eller en opskrift du mangler 🙂
Men hvad der gør mig rigtig glad – det er når jeg møder venner og bekendte som fortæller mig at de har prøvet nogle af mine opskrifter eller at de har besøgte min blog – det er virkelig dejligt. Sådan er historien også med kyllingfrikadellerne. Jeg mødte en veninde i Rema den anden dag, og hun kunne simpelthen ikke forstå, at der ikke lå en opskrift på kyllingfrikadeller med spinat og hytteost som kunne bages i ovnen på min blog 🙂 Det gør der nu
Kyllingefrikadeller er rigtig gode i madpakken, eller det syntes jeg faktisk de fleste deller er. Det er derfor en god ide at lave dobbelt portion til aftensmad, så der også er til madpakken. Syntes du også deller er gode i madpakken? Så er disse oksedeller måske også noget for dig 😉
Velbekomme
Kyllingedeller
Ingredienser
- 450 g hakket kyllingekød
- 1 løg
- 50 g frisk spinat
- 2 spsk hytteost
- 1 æg
- 1 spsk fibre husk
- 1 tsk. groft salt stor
- peber
Sådan gør du
- Hak løg og frisk spinat fint.
- Put alle ingredienserne i en stor skål. Brug nu fingrene til at ælte farsen.
- Farsen har godt af at hvile 15 min. inden den formes til frikadeller (igen bruger jeg fingrene). Når farsen hviler får fibre husk mulighed for at suge væske og farsen hænger bedre sammen.
- Sæt dellerne på en bradepande og bag dem i ovnen i 15 min ved 200 grader varmluft.