Græskarfritter – bagt Hokkaido
Det er der ikke mange der forstår, men jeg kan godt li’ efterår…
Jeg har sagt det før, men jeg siger det lige igen. Efterår er min favorit årstid. Farverne, hyggen, striktrøjerne og årstidens spisekammer – jeg elsker det.
Jeg glæder mig hvert år til Hokkaido græskaret kommer igen. De første græskar bager jeg altid til græskarfritter, efterfølgende bliver græskaret brugt til supper, pandekager, mos og bagværk – indtil jeg er helt orange. Men altid først bagt græskar.
Hokkaido-fritter, har intet med fritter af gøre. De er bagt i ovnen og er ikke friterede. Men de gør opgaven som “frit” rigtig godt, især med en hjemmerørt mayo til.
Efteråret
Efterår er lig med, græskar, grønkål, æbler og figner – alt det jeg elsker. Det meste fik plads i min audition ret i masterchef – læs mere her.
Jeg kan kun opfordre til at spise af sæsonens skønne råvarer, nyd fignerne nu og deres korte sæson.
Prøv figner på taco-pizza, wauw det er lækkert.
Verdens bedste frugt: æbler og pære
Lige nu har vi verdens bedste frugt – danske æbler og pære.
I sidste weekend besøgte jeg Frugthaven i Skørping, som har pluk selv æbler og pære – et fantastisk sted og helt klart et besøg værd. Du kan plukke frugt og tage det friskt med hjem, eller du kan plukke/samle til most, som de laver til dig på stedet – lækkert.
Hokkaido
Den lille buttede orange græskar hedder Hokkaido. Det er det græskar du skal vælge. Det har en sød smag og indeholder få kalorier. Bagt hokkaido fritter er perfekt tilbehør til en masse aftensmads retter, i salater eller bowls.
Bag græskaret skåret ud i “fritter”, både, stænger eller tern – gør det som er nemt for dig og sådan som du bedst kan lide. Bag græskaret i ovnen med salt og evt. andre krydderier – jeg er vild med at drysse med en lille smule chiliflager og timian.
Du behøver ikke olie på dine grøntsager i ovnen, men det kan du godt. Mine erfaringer er, at bagetiden er kortere når du tilføjer olie. Jeg undlader for det meste fedtstof når jeg bage grøntsager i ovnen, og bager dem istedet lidt længere.
Velbekomme
Hokkaido fritter
Det skal du bruge:
- 1 helt Hokkaido græskar
- 2 tsk groft salt
- 0,5 tsk chili flager
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Vask hokkaido græskaret godt – skrællen kan sagtens spises.
- Halver græskaret og skrab kernerne ud.
- Skær derefter græskaret i "fritter" eller passende størrelser.
- Fordel græskar-fritterne på en bradeplade med bagepapir.
- Bag græskar-fritterne 35-45 minutter ved 200 grader varmluft.
En kommentar til “Hokkaido fritter”