Nutella – verdens bedste chokolade-smørepålæg
Nutella smager godt, men hjemmelavet nutella smager rigtig godt.
Findes der noget bedre end at vågne til lune boller med nutella og banan? Det er helt nostalgisk og skaber minder til min barndom og weekendmorgnerne. Mums det var lækkert! Og det er det stadig.
Se ogå opskriften på de nemme koldhævet rug- og havreboller her
Hjemmelavet nutella har ry for ikke at være helt lige så god som den man køber, da de mangler nougatsmagen, som er noget af det vigtigste i en nutella. Hjemmelavet nutella bliver også kritiseret for konsistensen. Det kan jeg godt nikke genkendende til, for laves en hjemmelavet sund nutealla med dadler, er det nærmere en chokoladetrøffelmasse. Denne hjemmelavet nutella opskrift har en autentisk nougatsmag fra de ristede hasselnødder og den perfekte flydende konsistens. Konsistensen skabes når de ristede hassenødder blendes. Blendes de længe nok, bliver hasselnødderne til smør og blendes de endnu længere bliver de helt flydende. Det kræver en ret kraftig blender eller foodproccesor at blende hasselnødderne helt flydende. Det er vigtig at blende hasselnødderne flydende inden chokoladen tilsættes.
Den hjemmelavede Nutella er ikke kalorielet, men den kan laves sukkerfri og så er den lavet af kun to ingredienser, hasselnødder og rigtig god chokolade. To naturlige ingredienser som du forventer at finde i nutella. Jeg har lavet nutellaen med en god sukkerfri chokolade med 50% kakao.
Jeg opbevarer min hjemmelavet nutella på køl, for jeg kan godt lige en lidt mere fast chokoladesmør.
Jeg har lavet den lidt crunchy ved at gemme nogle af hassenødderne og tilsætte dem til sidst og kun blende dem kort med i nutellaen. Du kan også tilsætte grofthakkede hassenødder, hvis du ønsker en crunchy variant, men det er en smagssag.
Lav denne cremet og lækre hjemmelavet chokoladesmør med bare to ingredienser og imponer venner og familie. Serverer den til nybagte boller på morgenbordet eller til frugt og pandekager til brunch. Den kan også spises med ske!
Velbekomme
Hjemmelavet Nutella
Ingredienser
- 200 g hasselnødder
- 20 g god sukkerfri chokolade
Sådan gør du
- Rist hasselnødderne 10 min ved 200 grader, men hold øje! Ikke alle ovne er ens og de må ikke blive for ristet.
- Lad hassenødderne køle og afskal dem.
- Blend de ristede afskallede hasselnødder til flydende nøddesmør.
- Smelt chokoladen, jeg gør det i mikroovnen i ca. 20 sek.
- Tilsæt den smeltede chokolade i nøddesmørgen og nutellaen er klar.
- Tilsæt evt. en rest ristede hasselnødder og blend kort, så du får en crunchy nutella eller tilsæt hakkede hasselnødder.