fbpx
MENU

Her startede drømmen

I sidste weekend havde jeg besøg af en skøn veninde fra mit højskoleophold på Ollerup gymnastikhøjskole i 2011. Det satte minderne og tankerne igang. I forlængelse af mit seneste indlæg tror jeg, at drømmen om at hjælpe kvinder til at føle sig fantastisk tilpas startede der, samtidig med, at min egen tilpas-hed blev mindre.

Endnu en gang vil jeg fortælle dig, at jeg har valgt at dele min sundhedshistorie, fra utilpas, utilfreds og rigtig ked af det, til hvor jeg er i dag: sund, stærk og godt tilpas. Fordi jeg aldrig troede at jeg ville blive tilpas og glad i min egen krop igen. På vejen fandt jeg ud af, at være tilpas, handler om meget mere end kropsvægt og fedtprocenter. Jeg tog ikke den lige vej, men hvis jeg kan nå her til i dag – så kan du også!

Sundhedsbixen

Da vi gik på Ollerup drømte jeg allerede om at starte “Sundhedsbixen” og jeg fik veninderne overtalt til at være med. Én skulle læse til fysioterapeut, én skulle læse til kiropraktor, én anden kommunikation og én til lære. Jeg selv skulle læse ernæring og sundhed. På den måde havde vi hele pakken til at starten en klink, hvor vi kunne hjælpe folk til at blive sunde.

Ollerup F11
Sådan så jeg ud! Jeg følte mig malplaceret, for tyk, forkert, utilpas – mit “lykkelige” smil siger vist alt!
Ernæring og sundhed

Min sundhedsinteresse blomsterende på Ollerup, især min interesse for ernæring og sundhed blev tændt. Jeg tog ernæring som valgfag på Ollerup, hvor en studerende fra professionsbachelor uddannelsen i ernæring og sundhed underviste. Jeg havde allerede læst utallige bøger om kost og vidste alt om protein, kulhydrat og fedt, men her var der en uddannelse i min store interesse – den måtte kunne gøre mig tynd.

Kropsutilfredshed:

Det var også på Ollerup at jeg fik dårligt selvværd. Gymnaster er meget narcissistiske (jeg ved det er en generalisering) og jeg følte mig stor, malplaceret, utilstrækkelig og for tyk. Det fik tanker som: du er klam, du er fed, du dur ikke, du skal træne mere, du skal spise mindre, til at overtage alt min tankekraft.

Weekendens besøg og samtaler om Ollerup gav mig flashback til nogle af de følelser.

Tanker som jeg stadig oplever en gang i mellem, det tror jeg ikke jeg er alene om? Men i dag er jeg kommet videre, jeg er mere rationel og jeg ved bedre. På min sundhedsrejse har jeg lært at takle disse tanker – når jeg kan slippe/kontrollere disse tanker, så kan du også!

Jeg tabte mig (lidt):

I sommerferien efter mit højskoleophold, hjalp min mor mig med at tabe mig lidt, på en sund og fornuftig måde. Jeg cyklede frem og tilbage på arbejde og trænede i fitness (mest på cardiomaskiner) et par gange om ugen. Vi spiste varieret hjemmelavet mad, med masser af grøntsager fra haven og fuldkorn.

Men så startede jeg på Ernæring og Sundhed!

Kom med på min sundhedsrejse, jeg vil fortælle dig hvordan jeg er kommet her til hvor jeg er i dag.

Jeg vil også gerne hjælp dig, læs mere om mine Bootcamp her eller send mig en mail: kontakt@annesondergaard.dk

Ollerup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *