Grønkålssalat med quinoa, bagt butternut squash og tahin-dressing
Denne grønkålssalat er en rigtig “gæste-salat”, hvilket betyder at det er en salat jeg tit servere for gæster, fordi den smager godt og ser præsentabel ud. Jeg syntes salaten passer rigtig godt til oksekød og især det helt rosa af slagsen, hvilket også tit er noget vi serverer for gæster. Salaten består af mange elementer og den mætter rigtig godt, da den både indeholder quinoa og butternut squash. Salaten har også en tahin-dressing.
Tahin
Tahin er sesampasta eller peanutbutter lavet af sesam 😉 Det er ikke ret lang tid siden at jeg kun kunne finde tahin i asiatisk supermarkeder, men nu kan du købe tahin i alle supermarkeder. Det er sikkert i takt med at tahin er blevet skam-rost på diverse sociale medier. Personlig er jeg ikke ret vild med thain (men jeg er vild med peanutbutter), da jeg syntes det har en lidt jord-agtig smag. Men en tahin-dressing med citron og hvidløg er virklige vokset på mig, og nu syntes jeg den er uundværlig til denne salat.
Velbekomme.
Se også denne salat med grønkål.
Grønkålssalat
Ingredienser
Salat
- 1 pose grønkål ca 300g
- 1 butternut squash
- 1 dl edamamebønner
- 1 dl sorte quinoa
- 1 tsk olivenolie
- 1 tsk æblecidereddike
- Salt
Tahin-dressing:
- 1 stor spsk tahin
- 1 spsk citronsaft
- 1-2 spsk vand
- 1 fed hvidløg
- 1/2 tsk salt
- Peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Start med at vaske butternut squashen og skær den midt over. Skrap kernerne ud og fjern kødet imellem kernerne, gem kernerne.
- Butternut squashen skæres i tern og lægges på en bradepande, i hjørnet lægges butternut kernerne, så de ristes samtidig.
- Drys både butternut squash tern og kerner med salt.
- Sæt bradepanden i ovnen, kernerne skal ristes i ca 20 min og butternut ternene i ca 30 min.
- Skyl quinoaen under rindende vand og kog den i 2 dl vand i ca. 15 min.
- Skyl og riv grønkålen i mundrette bider.
- Masserer grønkålen i en skål med lidt olivenolie og lidt æblecidereddike. Når grønkålen masseres bliver den mørkegrøn, blødere og nemmere at spise.
- Overhæld edamammebønnerne med kogende vand.
Tahin dressing:
- Rør tahin, med citronsaft, presset hvidløg og salt til det bliver til en tør tyk masse.
- Tilsæt vand til den ønskede konsistens.
Sammel salaten:
- Vend grønkål med quinoa, bagt butternut squash og edamambønner.
- Hæld tahin dressingen over salaten og pynt med de ristede butternut squash kerner.
Kan du lide mine opskrifter, må du meget gerne give min facebook side et like 😉