fbpx
MENU

Fyldt Spaghetti Squash

Spaghetti squash med grøntsager, kylling og ost

Gå til opskrift

Opskriften på spaghetti squash fyldt med saftig kyllingestykker og farverige grøntsager som er gratineret, med smeltet ost, er et must try! Opskriften tilfredsstiller alle former for comfy-food, men består næsten kun af grøntsager. Spaghetti squashen er fyldt med squash (courgette/zucchini), peberfrugter, cherrytomater, rødløg, hvidløg og kylling under smeltet ost.

Spaghetti squash

Spaghetti Squash

Jeg er tosset med Spaghetti Squash !

Hvis det er første gang du kaster dig ud i denne fantastiske squash, så tjek mit indlæg, med mit første møde med spaghetti squashen her! Jeg deler min oplevelse, og hvad jeg vidste om om den lækre grøntsag med få kalorier, inklusive alt hvad du behøver at vide om tilberedning, udskæring og spisning af den. 

For at lave denne opskrift, skærer jeg spaghetti squashen i to halve, skraber kernerne ud og bager spaghetti squashene i ovnen. Denne metode giver mulighed for at skrabe spaghetti-squash-trådene ud og bage dem igen, med ost på, i den originale skal. Samt at spise retten direkte af skallen.

Hvis du foretrækker at tilberede din spaghetti squash på en anden måde, gør du det. Bare husk på, at forskellige metoder kan resultere i forskellige resultater. Desuden kan du opleve, at i stedet for at gratinere alt i spaghetti-squash-skallen, kan det være nødvendigt at bage kyllinge-, grøntsags-, ost- og squashblandingen i et ildfast fad.

Tips:

  • Spaghetti squash kan bages dagen før og gemmes i køleskabet
  • Er der mere fyld end der kan fyldes i spaghetti-squash-skallen så spis kylling-grøntsagsretten som den er, eller på madpakken
Spaghetti squash fyldte

Fyldet

Spaghetti squash kan bruges som spaghetti til alle retter, hvor du ellers ville servere spaghetti eller pasta til. Du kan, som her, fylde fyldet tilbage i spaghetti-squash-skallen og gratinere (genbage) spaghetti squash og fyld ost på toppen. Kun fantasien sætter grænser for fyldet og kombinationerne.

Jeg fylder i denne opskrift spaghetti squashen med pandestegt kylling, vendt sammen med squash, peberfrugt, rødløg, cherrytomater og hvidløg, som også er stegt på panden. Jeg gratinerer hele herligheden under ost – det er lækkert, og serverer det i spaghetti-squash-skallen.

Spaghetti squash fyldt

Ingredienser i fyldt spaghetti squash med kylling

Spaghetti squash – Findes både i store og små. De ligner honning-meloner, men er et græskar. De har en meget hård skal, som kan bruges som skål til at spise af. Om du vælger en stor eller lille spaghetti squash er underordnet, de store skal bage lidt længere tid (ca. 35-45 min) end de små (30-35 minutter). Jeg vælger altid et dansk squash og helst økologisk.

Kylling – Jeg bruger dansk kyllingebryst og kan faktisk godt lide at bruge kyllingbryst med tilsat lage, da de er mere saftige. Jeg skærer kyllingebrysterne i tern og steger dem på en non stick pande med salt, peber og chili flager.

Rødløg og hvidløg – Snittet fint, det giver god smag. Rødløg kan erstattes af zittauerløg eller forårsløg, hvidløg kan undværes men der smager skønt.

Squash – En hel squash (courgette/zucchini) skåret i tern.

Peberfrugter – Jeg bruger gerne en rød og en gul, mest af alt for farverne og øjenenes skyld. Peberfrugterne skærer jeg i tern. Snackpeber kan også bruges.

Cherry tomater – Skåret i halve eller kvarte, så de matcher størrelserne på de øvrige ingredienser. Cherrytomater kan erstattes af alm. tomater i tern.

Ost – Jeg bruger revet mozzerella ost, med en relativ lav fedtprocent. Alle oste kan bruges, det vigtigste er at osten kan smelte.

Krydderier – Salt, peber og chili falder.

Imens spaghetti-squashen tilberedes i ovnen, forbereder jeg fyldet ved at stege kylling i tern med salt og chili flager på en pande. Tager kyllingen af panden og steger rødløg, tomater, peberfrugt, squash og hvidløg. Derefter blandes det hele sammen, evt. også med noget af spaghetti squash fyldet. For så tilsidst at fylde den færdigbagte spaghetti squash, som gratineres 5 minutter i oven, med revet ost og evt. parmesan på toppen.

Velbekomme.

Fyldt spaghetti squash

Spaghetti squash med grøntsager, kylling og ost
Tid: 50 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1-2 spaghettisquash afhænger af størrelse
  • 4 kyllingebryst
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash courgette/zucchini
  • 2 peberfrugter rød og gul
  • 200 g cherrytomater
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • salt og peber
  • 100 g revet mozzarella

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Flæk spaghetti squashen og halver den. Skrab kernerne ud og drys salt på spaghetti squashen.
  • Placer de 2 halve spaghetti squash med skallen opad på en bradepande, beklædt med bagepapir. Bag spaghetti squashen i ovnen mellem 35-45 minutter (afhænger af størrelse).
  • Imens spaghetti squashen tilbereder i ovnen forberedes fyldet.
  • Forbered alle grøntsagerne, vask og skær dem i tern af ca. samme størrelse.
  • Skær ligeledes kyllingebrysterne i tern.
  • Steg kyllinge-ternene på en varm pande med salt, peber og chiliflager.
  • Tag kyllingen af panden og steg rødløg, tomater, peberfrugt, squash og hvidløg på panden.
  • Bland den stegte kylling og de stegte grøntsager sammen.
  • Tag den første tilberedte spaghetti squash ud af ovnen og skrab de lækre tråde aka. spaghetti af kogt squash ud med en gaffel.
  • Fyld kyllinge- og grøntsagsfyldet i hver halvdel af spaghetti squashen, der er fyld nok til 4 halve og 4 personer. Tag evt. noget af spaghetti-tråden ud af skallen, for at gøre plads til fyldet.
  • Drys ost på toppen af de fyldte skaller og gratiner spaghetti squashene 5 minutter i ovnen.
  • Server de fyldte spaghetti squash direkte i skallen og/eller med en grøn salat dertil.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering