fbpx
MENU

Fødselsdagskagen

Gå til opskrift

Fødselsdagskagen

Fødselsdagskage

Fødselsdagskage, sådan hedder denne kage i Vestjylland. Men den er også kendt som studenterkagen. Jeg havde aldrig smagt denne kage før, men min fars veninde er fra Lemvig, bager denne kage til enhver lejlighed. Den smager så godt, at jeg har måtte sende opskriften videre til flere der har smagt den.

Studenterkagen

Studenterkagen

Hun kalder kagen studenterkage, fordi den er rigtig god at bage på den årstid, hvor studenterne skal fejres, og lige der hvor jeg har fødselsdag. Kagen er rigtig god til eftermiddagskaffen men også til dessert. Jeg har selv serveret den til min 25 års fødselsdag til dessert.

Da Kasper smagte kagen sagde han: “det er jo fødselsdagskagen”, han er fra Vildbjerg og der er kagen også kendt – det var den altså ikke i syd Jylland.

Frugtkage

Marengs kage med frugt

Kagen består af en bund, bagt sammen med en marengs. Den kan bages dagen i forvejen, eller endnu længere tid før fødselsdagsfesten. Bunden kan opbevares i fryseren, det er et godt husmor tip, selvom jeg synes friskbagt, eller frisklavet er lækkert.

På toppen af kagen er der en creme af fløde og cremefraiche, her kan skyr og fløde også bruges. Jeg synes det er fantastisk at tilføje vanilje til cremen eller vaniljesukker, hvis det er skyr. Øverst dekoreres kagen med frugt: vindruer, kiwi, banan og æble er nogle af de klassiske frugter – jeg har dekoreret den med jordbær og hindbær som et fødselsdagsflag.

Stort tillykke og velbekomme.

Fødselsdags kage
Fødselsdagskagen
Print
5 fra 4 stemmer

Fødselsdagskagen

Frugtkage med creme og marengs
Til: 1 bradepande kage

Det skal du bruge:

Bund

  • 250 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 dl mælk
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver

Marengs

  • 4 æggehvider ca. 120g
  • 300 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g mandler hakkede

Creme

  • 4 dl piskefløde
  • 2 dl cremefraiche
  • 2 dl neutral skyr eller 4 dl cremefraiche
  • 2 tsk vaniljesukker

Frisk frugt

  • Frugt efter ønske

Sådan gør du

Bund

  • Rør smør og sukker sammen, til det er lyst og luftigt.
  • Vend æggeblommer, mælk, mel og bagepulver i smør/sukker blandingen.
  • Smør dejen ud i en stor bradepande.

Marengs

  • Tænd ovnen på 180 grander varmluft.
  • Pisk æggehvider, sukker og vaniljesukker længe til marengs.
  • Hak mandler og vend dem i marengsen.
  • Smør marengsen oven på bunden, og bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter.

Creme

  • Pisk fløde til skum og vend flødeskummet sammen med cremefraiche og evt. skyr samt vanilje.
  • Smør cremen på den kolde kage og pynt med sæsonens frugter.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

52 kommentarer til “Fødselsdagskagen

  1. Hvis jeg bager bundem aftenen før, hvordan skal den så opbevares natten over? Og er den stadig lige god dagen efter? 😊

    1. Jeg kunne godt finde på at opbevare bunden i ovnen (en kold ovn) natten over. Bunden er næsten bedre dagen efter, men flottest at pynte på dagen 🙂

      1. Skal der noget over bunden – enten et viskestykke, sølvpapir e.lign? Skal bage den for første gang til min søns studenterkørsel på fredag… ;o)

        1. Ja, læg et viskestykke over den, så kan du sagtens bage den dagen før 🙂 Ellers kan bunden også fryses. Jeg håber det bliver en succes !

  2. Hej
    Tak for opskrift. Kagen er nu bagt og kølet, og så melder tvivlen sig. Hvordan får du kagen af papiret og på et fad? Hvor lang tid i forvejen kan jeg pynte den?
    God lørdag

    1. Det lyder dejligt. Jeg ville faktisk servere kagen på papiret – men det kan lade sige gøre, forsigtigt at trække kagen af papiret. Jeg ville pynte kagen på serveringsdagen, om det er 3-4 timer før, synes jeg ikke gør noget 🙂 Men jeg syntes også kagen smager helt fantastisk dagen efter, selvom den måske ikke er så flot. God fornøjelse

  3. Hej!
    Hvad gør du før du kommer kagen i bradepanden? Smører du bradepanden eller kommer du bagepapir i? Hvordan får man den nemmest ud 🙂

    1. Jeg bager kagen med bagepapir i bradepanden. Den kan sagtens serveres i bradepanden. Den er lidt svær at få af bagepapiret inden servering (i et stykke), lidt lige som en drømmekage. Jeg ville lade papiret blive og servere den på et stort fad 🙂 God fornøjelse

  4. Er ved at blande dejen til bunden og kan ikke få smør og sukker luftigt. Nu er jeg så kommet i tvivl om smørret skulle have været smeltet?

    Og trækkes bagepapiret lettest af mens bunden er varm eller kold?

    På forhånd tak.

    1. Nej smørret skal ikke smeltes, men røres eller piskes med sukkeret 🙂 Det er svært at få papiret af, jeg venter til den er kold. God fornøjelse, jeg håber den smager 🙂

    1. Prøv da bare at undlade dem, måske ingen opdager de mangler og så kan du jo pynte lidt med mandler og frugt/bær. Jeg håber kagen smager alligevel 🙂

    1. Tag bunden op I god tid. Gerne så det kan tø op natten over og så pynt og server den lækre kage 😀 God fornøjelse

  5. Hej. Jeg skal til at lave din kage her i weekenden. Hvor mange gram jordbær bruger du til den? 🙂

    1. Hej Mathilde, Jeg håber du fik succes med kagen, jeg brugte ca. en bakke jordbær til flaget. Men jordbær kan man aldrig få for mange af 😉
      Knus Anne

      1. Kan man putte flødeblandingen på om aftenen, når kagen er kølet af, og så pynte kagen dagen efter med frugt? 😃

  6. Hej
    jeg skal lave denne kage til svigerfar 70 års fødselsdag, og kunne godt tænke mig at vide dine mål på din bradpande. da jeg tro min er meget større.

    1. Hej Karina
      Det lyder super lækkert og tillykke med svigerfar. Kagen er bagt, og fylder en bradepande, som går i min helt almindelige ovn. Men for billedets skyld (og for at spise kanterne 🤫) har jeg skåret den til, så den passer på skærebrættet. Jeg håber det var svar og god fornøjelse.
      Knus Anne

  7. 5 stars
    Hej Anne. Det var en kage der gav glæde. Havde den med på job, for at fejre min fødselsdag. Alle kunne godt li den. Det er ikke sidste gang den skal laves. Tak.
    Mvh. Pia.

  8. Din kage ser fantastisk ud og den skal helt sikkert bages som flag . Kommer marengsen på den ubagte Bund?

    1. Hej Dorte,
      Det lyder lækkert og ja, bund og marengs bages sammen. God fornøjelse 😀

  9. Blandingen med fløde og cremefraiche kommer du der en sprøjtepose til aller sidst?

    1. Ja, for at lave et flag gør jeg. Men du kan sagtens smøre cremen på med en ske eller dejskraber under frugten 🙂

  10. Hej. Jeg skal lave den her kage til min kærestes fødselsdag på søndag. Tror du at bunden er okay hvis jeg bager den dagen før, og først pynter den med creme og bær søndag? 😊

    1. Ja helt sikkert. Måske endda bedre, når det er bagt dagen før. God fornøjelse 🙂

  11. Kan man lave fløde blandingen og putte på den kolde kage aftenen før man servere den ? Og så vente med pynten til på selve dagen 🙂

    1. Jeg ville pynte med både creme og bær, den dag den skal serveres 🙂 Men lav gerne bunden dagen i forvejen. God fornøjelse 😋

    1. Jeg tror det bliver svært at lægge kompot oven på en flødecreme. Men dekorere da med en swirl af rabarberkompot – det lyder lækkert og vil sikkert pynte. Du kan stadig pynte med friske jordbær – det synes jeg lyder for lækkert! God fornøjelse 🙂

    1. Tusind tak – hvor er jeg glad for at opskriften kunne bruges og at den så endda fik ros 😊🥰

  12. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan det under Creme skal forstås. Er det 4dl fløde blandet med 2 + 2 af noget andet. Eller blot fløde + 2 dl af noget andet?

    Venlig hilsen Julie

    1. Jeg synes den bedste creme laves af 4 dl fløde + 4 dl cremefraiche (eller 2 dl skyr og 2 dl cremefraiche), men ved du hvad – smag på cremen så kan du lave den sådan som du synes den er allerbedst. Jeg kan godt lide den syrlige og fede til den søde kage.
      God fornøjelse.

  13. Virkelig flot kage.
    Jeg kan dog slet ikke få min bund til at fungere – den bliver grødet og hæver ikke.
    Hvad gør jeg min forkert? Er det rigtigt forstået, at marengsen skal direkte ovenpå bunden?
    Vh. Sabrine

  14. Jeg skal lave denne kage til min 25 års fødselsdag. Vi bliver ca 35 pers. Skal jeg lave 1 eller 2 når det er til kaffe? (vi skal først have hovedret og dessert).

    1. Jeg laver kagen i en bradepande som passer i ovnen, det er en stor kage, men til 35 personer ville jeg bage 2 – den er jo god 😉
      God bagelyst 🙂

  15. Min bund virker ikke bagt… har du været ude for det. Jeg har lavet dobbelt portion, da min bradepande er ret stor

    1. Nej det har jeg ikke været ude for. Hmm.? Hvad kan der være sket? Min bradepande er sådan en som passer i en almindelig ovn (på billedet har jeg skåret kagen til, så den passer på skærebrættet 😅). Beklager jeg ikke er til mere hjælp.

  16. 5 stars
    Meget lækker opskrift. Perfekt til fødselsdag. Jeg fik stor ros og gemmer klart opskriften blandt mine farvoritter.

    1. Det er jeg så glad for at høre, dejligt opskriften kunne bruges 🙂 Og stort tillykke med fødselsdagen 🇩🇰

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering