Perfekte hjemmelavede falafler
Gå til opskriftDet er ikke så svært at lave hjemmelavede falafler. Med denne opskrift kan du lave perfekte hjemmelavede falafler, de er bedre end nogen af dem du køber. Sparer du dem for en tur i den gyldne brønd (frituren), som jeg gør, har de smagsmæssigt svært ved at konkurrere med dem der har været en tur i brønden, men tilgengæld er de bedre ernæringsmæssigt og smager stadig rigtig godt.
Kikærte frikadeller
Jeg har lavet nok knastørre, flade kikærte frikadeller i ovnen. Men jeg føler endelig jeg har knækket koden til de bliver perfekt sprøde uden på og bløde inden i. Opskriften og mit fif, skal du ikke snydes for, så du undgår tørre kikærte frikadeller. Jeg har forsøgt mig uden olie (for at spare/begrænse kalorier), men er kommet til den konklusion, at det er nødvendigt for den sprøde skorpe. Jeg brugte en rigtig god ekstra jomfru oliven olie af en god kvalitet.
Kikærter
Kikærter er en tørret ært, som skal udblødes i vand natten over, inden de kan anvendes. Oftes koges ærterne inde brug, de kan tåle at koge i lang tid, da de ikke så nemt koger ud. Jeg har udblødet kikærterne natten over og kort kikærterne ca. 45-50 min. til falafel opskriften. Det er vigtig at du kasserer den vand som kikærterne er udblødt i og skifter vandet inden du koger dem.
Jeg har kun set falafeler lavet på kikærter der kun er udblødt (ikke kogt) eller lavet på dåse-kikærter. Prøv dig frem – dåse-kikærter er tidsbesparende, men ved den langsomme udblødningsmetode og eftefølgende et opkog, har jeg fået det bedste falafel resultat til dato. De bliver bløde inden i og sprøde uden på.
Kardemomme
Jeg er også selv overrasket! Jeg ved ikke om kardemomme er den hemmelig ingrediens i perfekte falafeler. Opskriften skal ikke overdynges med krydderier – lidt men godt. Kombinationen af krydderier, en lille smule kardemomme og urter – giver den skønneste smag.
Mellemøsten
Jeg har ikke rejst meget i Mellemøsten, kun en enkel tur til Dubai for at besøge min veninde. Men det mellemøstlige køkken og deres måde at kombinere krydderier på fascinerer mig. Det er et køkken jeg gerne vil udforske og eksperimentere med og meget gerne besøge. Jeg forstiller mig at opskriften smager af mellemøsten hvor falaflen stammer fra, selvom vi nok bedst kender dem serveret i en shawarma nede fra hjørnet.
Jeg kan rigtig godt lide falafel kombineret med græsk tzatziki, jeg ved ikke om det er et forkert fusions-køkken, men det smager godt.
Falafeler er rigtig lækre i salat-bowels, i wraps eller pitabrød, det bedste resultat får du ved at spise dem lige når de er tilberedte. De kan sagtens holde sig flere dage i køleskabet, de kan fryses – det samme kan kikærte farsen.
Tilberedning
Falaflerne kan tilberedes på tre forskellige måder. Jeg har listet dem efter mængden af olie der bruges til tilberedningen. Der er ikke noget galt med olie (jo transfedt som skabes ved: “opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid” ) (kilde: fødevarerstyrelsen).
Olie indeholder derudover rigtig mange kalorier og vil du gerne have en slank og sund livstil, er der ingen grund til at overgøre forbruget af olie. Spar lidt på det, så bliver der også plads til andre lækre ting i en balanceret kost, uden du tager på.
Friture: Det har jeg ikke forsøgt mig med. Vær opmærksom på temperaturen, så falafelerne ikke bliver brændte uden på, uden at være tilberedte indeni.
Ovn: Falaflerne pensles med olie og bages ved 180 grader varmluft i 20-25 min. til de er sprøde og gyldne.
Pande: Du bliver nødt til at bruge olie og mere olie end ved tilberedning i ovnen. Steg falaflerne i rigeligt olie ca. 6 min.
Velbekomme
Falafel
Det skal du bruge:
- 500 g udblødte kikærter (svarer til ca. 225 g tørvægt) jeg udblødte dem natten over og kogte dem i 45 min. De skal ikke være total udkogte
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- 1/2 grøn chili
- 1 bundt persille
- 1 tsk spidskommen
- 2 tsk salt
- 1/2 tsk kardemomme
- sort peber
- 2 spsk kikærtemel
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
- Kom kikærter, løg, hvidløg, persille og krydderier i en blender og blend til det ligner couscous – det kan være nødvendig at skrabe kanterne undervejs
- Kom det i en skål og rør “kikærtefarsen” sammen med kikærtemel og bagepulver. Lad “farsen” trække ca. 30 min. på køl
- Form falafler, jeg formede 14 store falafeler af denne portion.
- Falaflerne kan steges på panden, bages i ovnen eller i frituren. På panden skal de steges ca. 6 min i rigeligt olie, i oven pensles de med olie og bages ca. 20-25 min ved 180 grader varmluft
3 kommentarer til “Falafel”