fbpx
MENU

Efterårs tortilla pizza

Gå til opskrift

Pizza på en taco pandekage med alt det bedste fra efteråret

Har du ikke prøvet at lave pizza på en tortilla pandekage? Så bliver du nødt til at prøve det! Der gik alt for lang tid inden jeg forsøgte mig med det, da jeg ikke troede det kunne være lige så godt som mine hjemmelavede pizzaer (find opskriften på hjemmelavet pizza her). Det er virkelig nemt at lave pizza på en tortilla pandekage. Jeg bruger en fuldkornsvariant og fylder den med præcis det samme som en almindelig pizza. Selvom jeg overdynger den med spinat, eller i dette tilfælde grønkål, bliver tortillaen stadig sprød.

Lige for tiden jeg er kæmpe fan af tortilla pizza. Taco, som for mig betyder krydret kød, en masse forskellige grøntsager og måske noget salsa, guace eller ost, kan nemt laves i en pizza format – en taco-pizza.

Pizza pandekage

Fordelene ved at lave min taco-pandekage om til en taco-pizza er, at den fylder hele tallerkenen, når den er flad som en pandekage i stedet for en rulle og jeg putter mindre fyld på, da den skal bages i ovnen og ikke rulles. Det betyder jeg indtager færre kalorier, men jeg føler jeg spiser mere –  win win for mig!

Efterårs fyld

Her har jeg lavet en tortilla pizza med alle mine favorit ingredienser fra efteråret og jeg kunne spise denne pizza hver dag, hvis ikke det var fordi Kasper allerede er træt af Hokkaido græskar – og de er først lige blevet rigtig gode! Pizzaen er nem reste-mad, men efter jeg er blevet så vild med den, laver jeg “resterne” med det ene formål, at komme på pizzaen!

Efteraars pizza

Pizza

Pizzaen består af en bund af en fuldkorns tortilla. Tomatsaucen er lavet af hakkede flåede tomater fra dåse, rørt sammen med tomatkoncentrat fra dåse. Det næste element er grønkål, når jeg køber grønkål, vasker og skyller jeg det hele med det samme, tørrer det og opbevarer det i køleskabet, klar til brug. Taco kødet er stegt, krydret hakket oksekød, som er nem at lave og have til madpakker. Jeg har en opskrift på krydderiblandingen her, men ofte krydrer jeg oksekødet på slum, men du kan også bruge et taco-kryderi brev. Hokkaido fritterne er Hokkaido græskar skåret i både og bagt i ovnen –  jeg har delt opskriften hos Unlimited Performance, jeg giver dem ca. 30-50 min i ovnen. Jeg spiser ikke et helt græskar ad gangen, selvom jeg sikkert sagtens kunne, for jeg elsker det! Derfor er der altid Hokkaido rester når jeg har tilberedt et græskar. De sidste to ingredienser jeg fylder på min efterårs pizza er friske figner og hytteost. Inden jeg bager pizzaen i 10 min i ovnen, giver jeg den parmesan-salt fra Nicolas Vahe. Du kan også drysse lidt almindeligt parmesan over din pizza, eller bare salt hvis du vil spare på kalorierne.

Tortilla pizza

Pizza på 15 min.

Efterårs-pizzaen får en sprød bund, sprød og crunchy grønkål, krydret oksekød, bløde hokkaio og søde figner samt smeltet hytteost – jeg synes det smager fantastisk – men prøv selv. Har du rester, har du en pizza på 15 min.

Velbekomme

Efterårs tortilla pizza

Tortilla pizza med grønkål, græskar, oksekød og figner
Tid: 15 minutter
Til: 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 tortilla pandekage
  • hakkede flåede tomater kan undlades
  • tomatkoncentrat
  • grønkål
  • taco oksekød
  • hokkaido fritter
  • 1 frisk figne
  • 2 spsk. hytteost
  • salt eller parmesansalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rør en tomatsauce af hakkede flåede tomater og tomat koncentrat. Smør det på tortillaen. Eller smør pandekagen kun med tomat koncentrat.
  • Overdæk tortillaen med grønkål. Pynt med taco oksekød, Hokkaido fritter og friske figner, jeg skærer dem i skiver eller både.
  • Drys hytteost og salt på pizzaen.
  • Bag pizzaen 10 min ved 200 grader.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

En kommentar til “Efterårs tortilla pizza

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering