fbpx
MENU

Coleslaw Dressing

Gå til opskrift

Hjemmelavet dressing til coleslaw

Jeg har lavet coleslaw dressing af fromage frais 0,3% (eller skyr, hvis jeg ikke kan få fromage frais) og vegansk mayonnaise, hvilket gør dressingen langt mere kalorielet end en klassisk coleslaw dressing lavet på ægte mayonnaise, men ikke mindre velsmagende.

Coleslaw dressing er let at lave fra bunden, det gør jeg altid! Jeg går meget op i at de fleste ting er lavet fra bunden, og denne dressing kræver kun en håndfuld ingredienser. Vend dressingen med fint snittet kål og revet gulerødder til en lækker sund, kalorielet hjemmelavet coleslaw.

Jeg lover dig at det er bedre end den færdigkøbte – er frisk ikke altid bedre? Når du laver din coleslaw dressing selv, kan du tilpasse den lige som du vil. Mine præferencer for enhver dressing er: kalorielet og velsmagende. Du kan lave dressingen lidt sødere eller mere sur, præcis sådan som du kan lide den. Men smag altid dressingen til 🙂

Coleslaw opskrift

Sommer og grill

Sommer og sommermad er noget af det bedste jeg ved! Grillmad, lyse aftner, danske jordbær, iskold vandmelon, kølig hvidvin og is til dessert – det er da opskriften på dejlig dansk sommer?!

Jeg elsker at lave mad med de råvarer som er i sæson. De spæde sprøde asparges. De første danske jordbær. Sommerens første kål og senere gulerødder. Alting har ligesom mere smag, når råvarerne er på sit højeste. Hvis du er i tvivl om hvornår grøntsager eller råvarer i sæson, er et godt tip – når de er billige 😉

Coleslaw

Den bedste sunde coleslaw dressing

Denne dressing fåes ikke bedre, hvis du gerne vil tænke lidt på figuren, den slanke linje og kalorierne. Dressingen er cremet, har en tilpas syre, et strejf sødme og en skarphed fra Dijon sennep. Det fåes ikke meget bedre til coleslaw-salat.

Dressingen er også god til andre “slaw” eller råkoster, prøv at vend den i denne sensommer-slaw med æble, eller brug dressingen i en sandwich. Du kan også servere dressingen “on the side” til råkost af kål og gulerødder, så kan alle ved bordet selv mixe sin coleslaw. Det forlænger også holdbarheden når salat og dressing ikke er rørt sammen.

Coleslaw dressing ingredienser

Ingredienserne til coleslaw dressing

  • Fromage-frais: Vil jeg kalde en fedtfattig creme fraiche. Men fromage, betyder det ikke ost? Så er det vel egentlig en ost, det samme er skyr. Fromage-frais kan være lidt svær at finde, jeg finder det altid i Bilka, men ellers kan creme fraiche bruges eller neutral skyr.
  • Vegansk-mayo: Er lavet af silke tofu og indeholder derfor kun 1/10 af almindelig mayonnaise. Kan du ikke få silke tofu, så undlad den veganske mayonnaise eller brug almindelig mayonnaise.
  • Akaciehonning: Bidrager med sødmen i coleslaw dressingen. Du kan bruge lige den honning du bedst kan lide, eller ahornsirup. De har alle forskellig smag, og bidrager med forskellig sødme. Akaciehonningen kan erstattes med almindelig sukker, eller sukkererstatning som sukrin.
  • Dijon sennep: Er det stærke element og giver dressingen skarphed. Bryder du dig ikke om dijon sennep så brug den sennep du kan lide, det smager også dejligt med en sød sennep.
  • Salt og peber: Skal der til, og smag altid både dressing og salat til med salt og peber, gerne lige inden det serveres.
Coleslaw salat

Sådan lavers coleslaw dressing

Det er nemt. Rør alle ingredienserne: fromage fraise, vegansk mayo, akaciehonning og dijon sennep sammen, til en glat, ensartet cremet dressing. Smag til og juster smagen efter behov. For en sødere dressing tilføj mere honning. Er dressingen blevet for sur, tilføj der mere salt, for salt balancerer syre – men smag dig frem.

Velbekomme.

Coleslaw dressing

Sund, fedtfattig og cremet dressing perfekt til coleslaw
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 400 g fromage-frais
  • 2 spsk vegansk mayonnaise se link til opskrift
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 2 tsk akaciehonning
  • 2 tsk dijon sennep
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne til dresingen sammen.
  • Smag til med salt og peber.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

En kommentar til “Coleslaw Dressing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering