fbpx
MENU

Coleslaw

Gå til opskrift

Hjemmelavet coleslaw salat

Denne coleslaw-opskrift kombinerer snittet spidskål og fint revet gulerødder i en lækker, cremet, coleslaw-dressing. Denne hjemmelavede coleslaw er nem at lave, den er uundværlig i en pulled pork burger, eller slider, og er det ultimative tilbehør til pulled pork, beef eller chicken. Eller du kan servere salaten som tilbehør til din næste grill-aften.

Nem coleslaw

Coleslaw er en sprød salat lavet med kål og strimlede gulerødder, normalvis vendt i en mayonnaise-baseret dressing. Denne coleslaw-opskrift er lavet af fromage-frais baseret dressing, som sænker kalorierne i dressingen betydligt. For mig er det essentielt at en salat ikke er for kalorieholdig, så jeg kan spise en stor portion med god samvittighed.

Du kan lave Coleslow dressing af enten mayonnaise, græsk yoghurt, almindelig skyr eller fromage-frais. Jeg bruger fromage-frais med 0,2% fedt, når jeg kan få det. Det er ikke alle supermarkeder der forhandler fromage-frais, men i Bilka kan jeg få det af mærket Président. Hvis ikke jeg kan få fromage-frais, som er mere rund i smagen, bruger jeg almindelig skyr – som er har en mere syrlig smag.

Sund coleslaw

Kål og gulerødder er lette at strimle, og blendes nemt til en lækker og knasende salat, råkost om man vil, som er de grøntsager der skal i den hjemmelavede coleslaw. Hvis du fortrækker det, kan du erstatte grøntsagerne med en pakke købt coleslaw-blanding i denne opskrift. Det er en genvej jeg godt kan finde på at bruge, hvis salaten virkelig hurtigt skal på bordet. Og præ-snittet grøntsager er ligeså gode, og sunde, som “selv-snittede”.

Kål og gulerødder er tilgængeligt hele året rundt og har en lang sæson, det er næsten muligt at lave coleslaw af danske råvarer hele året rundt. Coleslaw af nye danske spidskål, eller de første sommer-hvidkål, har mere smag end en coleslaw lavet af de sidste efterårs kål. Det samme gælder gulerødderne, men ikke desto mindre er caleslaw altid lækkert tilbehør.

Tilbehør til grillmad

Coleslaw er perfekt at servere som tilbehør til sommerens grill-menuer, og helt ideelt til alle former for trevlet (pulled) kød. Det er uundværligt i en pulled pork burger og smager fantastisk til enhver form for BBQ. Prøv det også i sandwich, med f.eks kylling i verdes bedste burgerbolle.

Jeg elsker også at servere broccolisalat eller pastasalat til vores grill aftner, foruden selvfølgelig min sunde kolde kartoffelsalat – prøv den næste gang du griller.

Coleslaw salat

Ingredienser til coleslaw

Find den fulde opskrift med ingredensmængder og instruktioner i opskriften nedenfor.

  • Kål: Jeg bruger spidskål i opskriften her. Du kan bruge både grøn eller lilla spidskål, eller en blanding. Sommer hvidkål er også lækkert at bruge til coleslaw opskriften.
  • Snittet kål: jeg snitter mit kål på mit japanske rivejern, eller river kålet i min foodprocesser.
  • Gulerødder: Jeg køber altid økologiske danske gulerødder, kan jeg ikke få det, køber jeg en sjælden gang imellem udlandske økologiske gulerødder. Ellers kan jeg godt lige at bruge danske gulerødder med top – de er meget mere smagfulde.
  • Revet gulerødder: jeg river gulerødderne på rivejernet i min foodprocessor.
  • Coleslaw dressing: min hjemmelavet coleslaw dressing er lavet af fromage-frais, vegansk mayonnaise, honning, æblesidereddike, Dijon sennep, salt og peber.

Coleslaw dressing

Dressingen kan du lave på få mintutter, men du kan også blande den flere dage i forvejen. Det holder sig 4-5 dage i køleskabet. Den veganske mayonnaise kan du også lave i forvejen, og den holder sig ligeledes 4-5 dage i køleskabet.

Dressing ingrediens noter

  • Fromage-Frais kan erstattes af skyr, rør evt. lidt sherryeddike i skyren, jeg synes det får den til at smage mere af mayonnaise
  • Vegansk mayonnaise kan erstattes af almindelig mayonnaise, vær opmærksom på at almindelig mayonnaise indeholder 10 gange så mange kalorier end denne veganske variant. Kan også undlades til fordel for mere fromage-frais eller skyr.
  • Honning, jeg bruger akaciehonning, som kan erstattes af andre honning typer, ahornsirup, almindelig sukker eller sukkererstatninger som sukrin.
  • Æblesidereddike synes jeg passer bedst i denne dressing. Har du ikke æblesidereddike, så brug en anden lys eddike som hvidvinseddike eller lagereddike.
  • Dijon sennep har en stærk smag, som giver dressingen kant. Bryder du dig ikke om det, kan du undlade Dijon sennep, eller bruge en anden f.eks sød sennep
  • Salt og peber – smag altid enhver ret/dressing/salat til med både salt og pebe. Tilfør måske også mere sødme fra honning eller syre fra eddiken.
Fedtfattig coleslaw

Sådan laver du coleslaw

Når dine grøntsager er fint snittet, og du har røre dressingen sammen, skal de to ting bare røres sammen. Jeg vil anbefale at røre dressingen og salaten sammen, lige inden servering, for at opnå det bedste og sprødeste resultat. Salaten kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, men når grøntsagerne er rørt sammen med dressingen, vil salaten blive mere vandig, og mindre crunhy eller sprød over tid. Hvis du dræner noget af den overskydende væske, og giver caleslawen en omrøring, vil den stadig være velsmagende.

Vil du forberede coleslaw i god tid, så opbevar grøntsager (salaten) og dressingen i to separate bøtter i køleskabet.

Tips:

  • Smag dressingen til inden du blander den med grøntsagerne
  • Bland ikke hele blandingen på en gang. Start med 2/3 af dressingen og rør det godt sammen, så kan du vurdere om du vil have salaten mere indsmurt i dressing.
  • Smag coleslaw til med salt og peber, evt. også med honning eller eddike inden serving.

Velbekomme.

Coleslaw

Fedtfattig coleslaw salat med kål og gulerødder vendt i en lækker dressing
Tid: 30 minutter
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 1/2 spidskål
  • 5 gulerødder

Dressing

  • 400 g fromage-frais
  • 2 spsk vegansk mayonnaise se link til opskrift
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 2 tsk akaciehonning
  • 2 tsk dijon sennep
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Snit spidskålen og riv gulerødderne
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen
  • Vend grøntagerne sammen med dressingen, gør det lidt af gangen
  • Rør det godt sammen så alle grøntsager er smurt ind, smag coleslawen til og server den med det samme
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering