Mande-snurrer med cheddar og bacon
Jeg vil lave nogle rigtig “mande” snurrer til Kasper og drengene. Jeg tænker snurrerne skal være en snack til en kold øl, eller en gin og tonic. Snurrer indeholder cheddarost og bacon – det var det jeg kunne komme i tanke om, som værende “rigtig mande mad”. Lidt som en pizza-snegl, bare mere voldsom.
Grove surdejssnurrer
Jeg har gjort mig mange overvejelser med hensyn til dejen. Den skal ikke være sprød som en surdejspizza, men den skal heller ikke være blød som en pizzasnegl!? Jeg tænker at bacon og cheddar vil gå rigtig godt sammen med et groft brød. Jeg er selv tosset med smagen af rug – derfor har jeg valgt at bruge rugmel i dejen. Jeg havde kun groft rugmel, ikke fint rugmel. Når det kan lykkes med groft, så kan det også med fint – brug det du har.
Dejen er en surdej – det er da lidt maskulint? Groft og rustikt – er det ikke? Det skal heller ikke være for nemt, og så må de her mande-snurrer gerne imponere.
Manitoba mel
Dejen er lavet på manitoma mel, som er en canadisk hvedemel der har en stærk bageevne. Det er en sand leg at bage brød med denne type mel. Melet giver brød som er luftige, men som samtidig har en sprød skorpe. Det er en stærk mel, hvilket vil sige at den kan “bære” meget – håber godt. Derfor har jeg brugt denne stærke mande-mel i mine mandesnurrer.
Cheddar og bacon
Fyldet i snurrerne er sprødstegt bacon, rigeligt cheddar og en smule chili. Bacon og ost – det går du vist ikke fejl af, hvis du prøver at vinde dig vej til en mands hjerte igennem mad. Det her er et godt forsøg.
Velbekomme.
Cheddar og bacon snurrer
Det skal du bruge:
Surdej: dagen før
- 100 g bageklar surdej se link i teksten
- 425 g manitoba hvedemel
- 75 g rugmel
- 400 g vand
- 13 g salt
- olie til kondibøtten
Fyld
- 200 g bacon i tern
- 200 g cheddar mild, eller så mature som du ønsker
- 1/2 tsk chiliflager
Sådan gør du
Surdej: dag 1
- 30 minutter før den bageklar surdej peaker (læs: alt om mine surdejboller – link i tekst) blandes 425g manitoba hvedmel, 75g rugmel og 400g vand. Rør det godt sammen på røremaskinen og lad det hvile 20-30 minutter.
- Tilsæt 100g surdej og ælt dejen på røremaskinen 3-4 minutter ved lav hastighed og lad igen dejen hvile 20-30 minutter.
- Tilsæt 13 g god kvalitet salt og ælt dejen. Først 2-3 minutter ved lav hastighed og efterfølgende 5-7 minutter ved fuld fart, til dejen samler sig.
- Kom dejen i en oliesmurt kondibøtte.
- Lav foldninger hver 20. minut den første time, og lad derefter dejen hæve yderligere 1-1,5 time på køkkenbordet.
- Sæt dejen på køl natten over.
Dag 2: snoning og bagning
- Tag dejen ud af køleskabet og lad den hvile 30 minutter.
- Steg imens bacon sprødt på en pande og riv cheddar.
- Tænd ovnen på 250 grader – gerne med et bagestål.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og brug dine hænder, eller en kagerulle, til at "rulle" dejen ud til en rektankel.
- Drys bacon og revet cheddar ud over dejen og krydr med chili falger.
- Fold dejen 2 gange ind over sig selv. Først foldes 1/3 af dejen nedefra op til over midten, derefter foldes den øverste 1/3 del henover den nedeste op-foldede 1/3. Så dejen nu ligger i 3 lag.
- Lav snurrer ved først af dele dejen i 12 lige store dele. Skær derefter hver rektangel op i midten, men ikke helt over, som et par bukser.
- Sno "buksebenet" sammen og sno snoningen rundet om sig selv og put enden ned i midten.
- Hæv herefter snurrerne 15-20 minutter og bag dem ved 250 grader i ca. 20 minutter – til de er sprøde og skønne.