fbpx
MENU

Madplan uge 23

Vi skal giftes !

Det er på lørdag! Dagen vi har set frem til, og talt ned til, et helt år er på lørdag!

Vi har nok at se til, og tankerne gør os rundtossede! Så madplanen for uge 23 er nem, sund, hurtig og sommerlig.

Velbekomme

Sådan ser vores madplan for uge 23 ud

Søndag: Fiskepakker på grill og salat med melon

Hvid fisk, torsk eller sej, pakket ind i sølvpapir sammen med nye forkogte kartofler, asparges og løg på grillen i 10 minutter. Der til en salat ala. den sommersalat jeg biksede sammen på instagram i sidste uge af spinat, melon, agurk, tomat og bær.

Mandag: Taco-pizza med grønkål og oksekød

Vi fik ikke taco-pizza i sidste uge, da vi lavede sommersalaten i stedet for. Jeg har fundet det første danske grønkål, så det skal vi have på taco-pizza, sammen med toco-kryddret oksekød. På en tortilla smøres tomatkoncentrat, oven på fordels grønkål, så stegt oksekød, peberfrugt og cherrytomater. Til sidst hytteost og parmesansalt. Bages 10 minutter ved 220 grader – pizza!

Vi laver dobbelt kød og grønt, så der også er til madpakken.

TacoPizza

Tirsdag: Friske forårsruller med rejer og mango

Det er lige det jeg har lyst til. Det har jeg altid. Vi har også fået det meget, det sidste halve år, men ikke desto mindre er det lækkert. Kasper får nudler og måske kyllinge-rester til.

Opskriften på friske forårsruller med kylling findes her.

Vietnamesiske_foraarsruller

Onsdag: Kyllingesalat med karrydressing

Vi er rest sydpå til vores bryllup. Vi er mange mennesker (hele familien) på lokationen. Hvis jeg får lov at bestemme menuen, kunne jeg godt finde på at lave denne salat med kylling og karrydressing.

Salat til kylling

Torsdag: Frikadeller og kartoffelsalat

Samme show som onsdag. Frikadeller kan alle lide og Ulla laver de bedste frikadeller, også bedre end mine! Med en god kold kartoffelsalat dertil, går vi ikke galt i byen, og jeg tror hele familien kan blive mætte.

Kold kartoffelsalat

Fredag: En overraskelse

Hvis vi overhovede kan spise noget! Dagen før! Måske grill, måske noget let? Koldskål? Måske jeg allerhelst bare vil have SuperShake.

Lørdag: Bryllup

Vi skal giftes! Menuen kender jeg selvfølgelig godt, men jeg vil ikke dele den endnu. Men kage, det skal vi have og sovs og dessert.

Jeg glæder mig.

Madplan uge 22

Bryllupsforberedelser

Bryllupsforberedelser er temaet for madplan uge 22. Jeg har mest af alt lyst til at skrive SuperShake til aftensmad hver dag, eller salat med kylling! Men den går nok ikke, når min kommende mands mave og smagsløg også skal mættes – og madpakken dagen efter!

Sådan ser vores madplan for uge 22 ud

Madplan uge 22

Søndag: Kyllingebryst på grill og vandmelonsalat med salatost

BBQ penslet kyllingebryst på grillen og vandmelonsalat med salatost til, som denne græske salat men på en bund af spinat.

Græsk Salat

Mandag: Hjertesalat taco med asiatisk oksekød, hoisin og peanuts

Steg oksekød med salt og peber. Brug evt. en lille smule olie (sesam eller peanut) hvis behov. Kog ris eller nudler til.

Hak chili, hvidløg og riv ingefær. Bland chili, hvidløg og ingefær med sukrin gold, limesaft, fishsauce og soya til en dressing. Hak forårsløget fint. Bland dressing i kødet sammen med forårsløg, og steg det færdigt til forårsløgene er møre og kødet har fået stegeskorpe 

Server oksekødet i hjertesalatblade med hoisinsauce og hakkede peanuts og måske en mangosalsa.

Tirsdag: Tacopizza

Tortilla pizza med spinat, tomat, chorizo, peberfrugt og hytteost.

Tortilla pizza

Onsdag: Cæsarsalat

Jeg freestylede lidt for groft med cæsarsalaten i sidste uge, så den får plads igen i denne uge. Icebergsalat med kylling, cherrytomat og parmesan, dressing efter denne opskrift. Steg kyllingebryst nok til 2 dage.

Cæsar salat

Torsdag: Melonsalat med serrano og kylling rester

Denne melonsalat med serranoskinke og rester af kylling fra i går.

Fredag: Fiskefilet i ovnen med kartofler og ærter

Vi tager igen til Askov for at bruge weekenden med bryllupsforberedelser. Vi står også for madlavningen denne weekend. Paneret fiskefilet i ovnen med knuste kartofler og ærter bliver menuen.

Lørdag: Tærte rester

Den tærte vi forberedte til sidste weekend er ikke spist endnu og ligger fortsat i fryseren, lige til at tage op til nem og hurtig aftensmad.

Porretærte

Madplan uge 21

*indeholder reklamelink

Snart sommer på menuen!

3 uger, så er jeg kone! Det “burde” få madplanen til at bestå kun af salat og kylling – men det gør den ikke. Jeg har også langt mere lyst til at den skal bestå af bryllupskage-smagning og champagne.

Jeg har bryllup på hjernen, kjolen er købt og hentet – der bliver bryllup uanset vægt og kjolen passer.

Madplanen er stadig super sund, masser af grønt – den “lugter” lidt af sommer, med gril og asparges, men det gør vejret ikke.

Sådan ser vores madplan for uge 21 ud

Søndag: Grillbuffet, salat og tærte

Vi griller nogle grøntsager, aubergine og gulerødder samt en hvidløgsmarineret flankesteak. Dertil bager vi en tærte, og en til fryseren, efter denne opskrift på porretærte. Og noget salat, som ikke er helt planlagt.

sund porretærte

Mandag: Kyllingelår, agurkesalat og ovn kartoffelbåde

Lørdagskylling på en mandag. Kyllingelår krydret med paprika, salt og peber bagt i ovnen, samtidig bages også kartoffelbåde i oven. Kylling og kartofler servers med en lyn agurkesalat som denne og en ny kaloriefattig hvidløgs mayonaise*, som jeg er meget spændt på at smage.

Tirsdag: Karry-kål med oksekød

Jeg har ikke fået det siden jeg boede i København, men det er så nemt at jeg har fået lyst til at lave det igen. Løg svitses, karry brændes af og oksekød steges. Spidskål tilføjelse og måske lidt revne gulerødder. Det hele steges og smages til med salt og peber. Kan spises som det er, men mon ikke Kasper skal have ris til.

Onsdag: Cæsarsalat med crispy kylling

Salat af iceberg og agurk, dertil kylling i tern stegt med crispy chicken og den nye kaloriefattige mayonnaise* og parmesanost. Se opskriften på cæsarsalat her. Og så overvejer jeg lidt om jeg kan lave brød-crutonner af skyrbolle opskriften fra min morgenmads e-kogebog.

Skøn Cæsar salat med avokado og pamesan.

Torsdag: Stjerneskuds-salat (fiskefilet + rejer)

I sidste uge fik vi paneret fiskefilet bagt i ovnen, det var så lækkert at det skal på madplanen igen i denne uge. En salat ala stjernskud med fiskefilet, måske en dampet rødspætte og rejer. Salaten består af iceberg, agurk, cherrytomater og masser af dild.

Fredag: Svigermors fødselsdag

Vi ruller på bondegården til svigermors fødselsdag – menuen er helt sikkert noget på grillen, kartofler i ovnen og rå grøntsager i 1000 skål. Lækkert og en sikker vinder hver gang.

Lørdag: Tærte

Bryllupsforberedelser i min fars have, så vi tager en tærte fra søndag med til nem aftensmad og is til dessert – mums.

Madplan uge 20

Nedtællingen til vores bryllup er begyndt, det samme er hverdagen og jeg kan desværre godt mærke at overskuddet og tiden til at lave mad ikke findes lige nu. Men vi skal stadig have mad og madplanen hjælper os. Vores madplan for uge 20 er fuld af livretter, som vi glæder os til – det hjælper os med at få madplanen til at lykkes.

Sådan ser vores madplan for uge 20 ud

Søndag: Kylling i karry

Vi er sent hjemme, efter vi har været afsted siden torsdag. Så køleskabet er tomt, vi er trætte og skal tidligt op. Efter vi har handlet, skal vi lave aftensmad, så vi har frokost til flere dage. Kasper besluttede kylling i karry (endnu en gang) med ristaffel tilbehør – det er nemlig godt i madpakken.

Mandag: Fiskefillet med asparges, ærtemos og nye kartofler

Paneret rødspætte med blanceret grønne asparges, ærtemos af frosne ærter, citronsaft og skyr. Samt nye kogte kartofler med krydderurter.

Tirsdag: Broccolitærte med laks i ovnen og tzatziki

Tærte med broccoli med bund og fyld af æg og hytteost, ligesom opskriften her. Dertil en hel lakseside bagt i ovnen med citronskiver på og en tzatziki med agurk.

Onsdag: Grillet kylling og aubergine med tomat/feta salat, couscous og salat

Grillet kyllingebryst og grillet halve auberginer, penslet med lidt olie, salt og peber. Dertil en tomatsalat med rødløg og feta, en grønsalat og couscous til Kasper.

Chili con carne chili

Torsdag: Chili con carne med ris, salat, salsa og cremefraiche

Chili con carne af oksebov, efter denne opskrift, selvom det er en gammel opskrift er den stadig god, og denne ret glæder jeg mig til. Planen er at jeg sætter det over om morgnen, så Kasper tilsætter sorte bønner og spise det med ris, salat og salsa til, når han kommer hjem fra arbejde. Og så har vi også mad til fredag.

Fredag: Cowboy bowl med rester af chili con carne

Cowboy bowl, som er en salat skål med oksekød, efter denne opskrift og med resterne af chili con carnen.

Cowboy bowl

Lørdag: Svigermors fødselsdag

Madplan uge 19

Slut, prut, finale med lockdown og klar, parat, Bootcamp start.

Dagen som jeg nærmest aldrig troede skulle komme igen – tilbage for fuld skrue. Jeg glæder mig, er spændt og lidt nervøs. Om jeg kan få børstet støvet af min undervisning, om jeg kan komme op i gear og tempo igen, og om jeg kan fortsætte alt det jeg har sat igang her på bloggen og på min Instagram ?

Jeg er klar!

Uge 19 madplan må derfor endnu en uge være lynhurtig og nem aftensmad. I denne uge er der en del gengangere – det lover jeg der ikke er i næste uge 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 19 ud

Mandag: Lasagne med spiskålssalat

Lasagne efter denne opskrift, med grøntsager og oksekød. Denne gang har jeg købt en light-mornaysauce i stedet for den hjemmelavede bechamelsauce. Dertil spidskålsalat med ferskner og feta. Jeg kan ikke forstå den salat ikke ligger her på bloggen, det er en af mine total yndlingsalater, og den første salat jeg laver når jeg finder de første ferskner i supermarkedet. Nå, det må jeg få lavet om på 🙂

Tirsdag: Bowls med Fajitakylling og løg, peberfrugt og majs i ovnen

Vi fik det som wraps på vores madplan i uge 16, nu bliver det i en salatbowl.

Rødløg, peberfrugter og majs ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kog bulgur (til Kasper) i en grøntsagsboullion efter anvisning på posen. Kyllingebryst skæres i strimler og steges med fajita krydderi. Kylling og grøntsager serveres på toppen af spinat og med friske tomater til.

Onsdag: Hel lakseside med broccolisalat

En hel lakseside på grillen med citron. Dertil klassisk broccolisalat med broccoli, kalkunbacon og tranebær. Dressingen laves på den kalorielette veganske mayo – opskriften på mayo’en findes her.

Torsdag: Boller i karry med råkost

Boller i grøntsagskarry, efter denne opskrift. Med blomkålsris (alm. ris til Kasper) og råkostsalat af revne gulerødder, æble og rosiner til.

Grøntsags boller i karry

Fredag: Spiser ude

Endnu en dag hvor vi spiser ude. Vi skal til Århus og agere barnepige for vores niece, imens hendes mor og far skal til bryllup, hvor jeg skal hjælpe med at bage bryllupskagen.

Lørdag: Burger

Vi er i Århus for at passe vores niece, så enten laver vi noget nemt som burgers eller også bestiller vi Mr. Mums, når vi nu er i Århus 😉

Sunde burgerboller

Madplan uge 18

Bedre sent end aldrig! I dag har jeg gjort det i omvendt rækkefølge, handlet ind, før jeg har har skrevet madplanen ind. Vi blev overrasket med polterabend af alle vores fantastiske venner i går, så alting går lidt (MEGET) langsomt i dag.

Madplanen byder som altid på simple sunde retter, med masser af grønt, og i denne uge også gode gamle kendinge og en sommer-salat. Du finder en dag med kylling, en dag med svinekød, en dag med oksekød og en dag med fisk (rejer). På torsdag er vi afsted til prøve middag på vores bryllups menu, så der er ingen aftensmad planlagt.

Sådan ser vores madplan for uge 18 ud:

Søndag: Græsk-salat og BBQ-marinet grillet kyllingebryst

Græsk salat efter denne opskrift. En rigtig sommer salat, som kun bliver bedre når melonerne bliver bedre. Dertil grillede kyllingebryst penslet med BBQ-sauce, som vi købte i sidste uge, se madplanen for uge 17 her.

Græsk Salat

Mandag: Mexi-bowl med pulled pork

Majs skylles, rødløg og peberfrugter skæres i stænger og bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 20-25 minutter. Samtidig steges den købte pulled pork også i ovnen.

Spinat skylles og agurker og tomater skæres. På en bund af spinat anrettes en bowl, med pulled pork og de bagte- samt friske grøntsager.

Kasper spiser det måske i tacoskaller.

Tirsdag: One pot risret

Alt i en gryde, det er nemt. Løg, oksekød, karry, frysegrønt, ris og vand – husk også frosne ærter og rosiner for den perfekte risret. Opskriften findes på min Instagram her, vi laver dobbelt portion og bytter halvdelen af risene ud med blomkålsris.

Onsdag: Rispapirsruller med rejer og rester

Rispapirsruller med alverdens grøntsager, rejer, rester og denne penuat-dip.

Torsdag: Prøvemiddag

Fredag: Hos min søster

Lørdag: Hvad vi har lyst til

Vi finder på noget, eller laver en ny plan. Det var ugens nemme madplan.

Madplan uge 17

Efter en weekend i sommerhus, skal der handles ind til ugen og aftensmaden i aften skal være sund og nem. Det bærer hele ugens madplan præg af, sund mad med masser af grøntsager og aftensmaden kan laves på kun 30. minutter – det er jeg total fan af for tiden. En enkel dag med rester – så kan jeg bruge tiden på noget andet i køkkenet 🙂 Madplanen er ikke helt så varieret som den plejer, men tilgengæld god!

Sådan ser vores madplan for uge 17 ud:

Søndag: BBQ-kylling, med bagte majs, rødløg og peberfrugt samt ranch dressing

Majs, rødløg og peberfrugter ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kyllingebryst skæres i strimler og pensles med BBQ-sauce (f.eks denne BBQ-sauce*) og lad dem trække.

Lav dressing af cremefraiche (eller skyr), sennep, purløg, salt og peber.

Steg kyllingen med marinaden og server grøntsager og kylling i en wrap, eller på toppen af en salatbowl med dressingen.

Note: madpakke og frokost mandag + tirsdag.

Mandag: Grøn karry med rejer, gulerod og squash

Vi sprang over denne ret i sidste uge. Nu er der handlet rejer og den er på planen igen – squash og gulerødder har heldigvis kunne holde sig fra sidste uge.

Tirsdag: Five spice oksekød med lynsyltet agurk, mango, spinat, gulerod, chili og peanuts.

Oksekød stegt med five spice krydderi. Serveret i en bowl med spinat og/eller ris (fra i går), mango, revet gulerod, chili og peanuts. Dertil lynsyltede agurker, fra denne opskrift. Kan også serveres i en wrap eller i hjertesalat-tacos.

Note: til to dage og frokost.

Kylling asiatisk

Onsdag: rester

Reter fra tirsdag, supplerer evt. med frisk salat/grønt.

Torsdag: Bowl med falaffel, sød kartoffel og evt. chilimayo

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær den søde kartoffel i tern og rist det i ovnen 20-25 minutter. Lun også falaffel i ovnen (eller lav dem selv, det er så lækkert opskriften på falaffel finder du her)

Salatbowlen består af fintsnittet kål, gulerod, agurk, sød kartoffel og falafel. Som dressing – Sriracha chili mayo!

Fredag: Crispy chicken burger

Den er på madplanen igen!

Crispy-chicken: halver kyllingebrystene og vend dem i  ”crispy chicken” krydderi fra Santa Maria og bag kyllingerne i ovnen i 20 minutter ved 200 grader varmluft.

Vegansk-mayo: Vi laver en vegansk-mayo på silke-tofu, fordi den indeholer 1/10 af kalorierne af en almindelig mayonnaise. Blend silke-tofu med hvidvinseddike, sennep, salt og lidt peber. 

I verdens bedste hjemmebagte burgerboller.

Hak iceberg, tomat og agurk + syltede rødløg til burgeren. 

Crispy Chicken burger

Madplan uge 16

Så ramte vi uge 16. Jeg spørger bare: “hvor blev tiden af?”. Nu er vi på den anden side af Kaspers fødselsdag.

Vi skal i sommerhus i weekenden, hvor fredagsmenuen er spaghetti kødsovs, så ugens madplan er egentlig kun for 4 aftener for vores vedkomende. Vores madplan for uge 16 er meget inspireret af vores måltidskasse fra HelloFresh i sidste uge, da vi er tosset med deres simple måde at lave lækker velsmagende mad på – så tilføjer vi selv ekstra grøntsager. Der er ikke så mange “retter” på madplanen, men mere “bowls” med kød, grønt og stivelse – sådan som vi bedst kan lide det 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 16 ud

Madplan uge 16

Søndag: Kebabsalat med cremefraiche dressing

Det her er så nemt og så lækkert. Køb en pose kyllingkebab og en fedtfattig cremefraiche dressing. Steg kebab og hak icebergsalat, tomat, agurk, peberfrugt og måske majs. Lav det til en salat og spis det med kebab og dressing – lækkert!

Mandag: Choritzobowl med blomkål og bulgur

Blomkål og gulerod skæres i passende stykker og krydres med spidskommen, koriander, hvidløg, oregano, paprika, chili, salt og peber og ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 10 20 minutter. Bulgur koges evt. i grøntsagsbouillon. Rødløg steges på panden sammen med chorizo-pølse i skiver. Balsamico tilføjes panden og koges ind. Skyl spinat og hak det groft. Bland alle ingredienserne sammen til en salat og server den med persille og salattern.

Chorizo smager også skønt i one pot pasta

Tirsdag: Asiatisk bowl med oksekød, hvidløgsris, lyn syltet agurk og mango

Hvidløgsris og lynsyltede agurker efter denne opskrift, lav ris nok også til torsdag. Hakket oksekød steges med forårsløg, soya, fishsauce, chili. På en salatbund servers oksekødet med ris (blomkålsris), lynsyltede agurker og mango.

Onsdag: Wraps med Fajitakylling og løg, peberfrugt og majs i ovnen

Rødløg, peberfrugter og majs ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kyllingebryst skæres i strimler og steges med fajita krydderi. Kylling og grøntsager serveres i en wrap, eller på toppen af en salatbowl, med cremefraiche dressing og koriander.

Torsdag: Grøn karry med rejer, gulerod og squash

Skær squash og gulerod i tern og sauter dem på en pande. Tilføj grøn karrypasta og steg det kort, inden kokosmælken tilføjes. Lad det simre et par minutter og tilføj tigerrejer. Retten er færdig når rejerne et tilberedt, det tager ca. 3-4 minutter. Smag til med limesaft, salt og evt. sukker. Server den grønne karry på ris fra i tirsdags.

Fredag: Spaghetti kødsovs

Vi skal i sommer hus med familien og fredagsmenuen er spaghetti kødsovs, som vi ikke selv skal lave – det er fantastisk.

Lørdag: I sommerhus

Madplan uge 15

Måltidskasse

*indeholder reklamelink

Madplanen i denne uge er, at vi har bestilt en måltidskasse fra HelloFresh, det er simplethen så nemt og dejligt at nogen har bestemt hvad vi skal spise, selvom vi selv har bestemt det, så føles det sådan. Det hele bliver leveret lige til døren og tager max. 30 minutter at tilberede.

Bestil din måltidskasse her, brug koden ANNE550 og få 20% rabat.

Jeg håber du kan finde inspiration til aftensmaden fra vores måltidskasse madplan for uge 15.

Det er dejligt at tage fokus væk fra aftensmaden og “hvad skal vi have” i en uge og samtidig få ny inspiration. På lørdag har Kasper fødselsdag og vi har inviteret familie til “fest”. Jeg synes der er nok der skal forberedes, planlægges og laves til fødselsdagen, så en måltidskasset var altså en god ide 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 15 ud

Søndag: Striploin steak med flødesauce & salviestegt græskar

Den ret fra måltidskassen fra HelloFresh er den første vi skal smage, fordi jeg har sådan lyst til græskar, og det er længe siden vi har fået det. Jeg kan nu se, at det ikke er Hokkaido græskar som indgår i retten, som jeg havde håbet, men butternut squash. Derudover serveres der en rucola salat til! Det gode ved at se opskrifterne igennem på forhånd er, at jeg kan nå at købe noget andet salat, da rucola ikke er min favorit :).

Græskaret, som er en butternut squash, skal steges med hasselnødder og salvie – det bliver lækkert. Dertil noget forhåbenligt godt kød.

Mandag: Varm kikærtesalat med sprød halloumi, bulgur & tomat

Ugens første vegetar ret. Kikærterne bages sammen med squash/peberfrugt og tomat, serveres på en salat af spinat (heldigvis 🙂 ) med stegt halloumi ost.

Tirsdag: Marokkansk kylling med med hummusdressing & bulgursalat

Nu har jeg set opskrifterne igennem, måske det var smartere at få denne ret mandag, koge dobbelt bulgur og gemme halvdelen til salten med kikærter. Nå, men om ikke andet så skal vi også have bulgur tirsdag. Sammen med krydret kylling og en salat med mandler.

Onsdag: Vietnamesisk inspireret oksekød med hvidløgsris, mango, mynte & koriander

De hvidløgsris var også i den sidste måltidskasse vi fik. De smager så lækkert – jeg har delt opskriften her. Jeg tilføjer/bytter nogle af risene ud med blomkålsris fra frost, det gør jeg også denne gang. Det ser ud til at være en smagfuld ret med hakket oksekød, som godt kan tåle lidt ekstra grøntsager i form af blomkålsris.

Torsdag: Mexi-night

Jeg skal til hygge i Aarhus, så Kasper og en kammerat har planer om mexi-night, altså taco-night, hvad den indebærer er jeg ikke helt sikker på. Men noget krydret kød, salsa, guacamole og ost, dertil nogle grøntsager og noget chips/pandekage, så tror jeg de kommer langt. Jeg regner med at være hjemme lige til spise tid 😉

Fredag: Pasta Caponata med pappardelle, aubergine & timian

Den sidste ret i måltidskassen er en lækker pastaret med pappadelle pasta med tomat, aubergine, rødvinssauce og timian. Fredag kommer til at stå på forberedelse til Kaspers fødselsdag, så det er fantastisk med en nem og lækker aftensmad.

Fødselsdags brunch

Lørdag: Kaspers fødslesdag

Vi får gæster kl: 13 til “havefest” møder “tapas” og måske lidt “brunch” eller grill-fest! Jeps, den klarer jeg da lige til 10 personer, og så en nordjysk kagemand (brunsviger med flødeskum) til kaffen. Der skal bages! (og jeg glæder mig).

Fødselsdagskage

Madplan uge 14

*reklamelink

Efter en hektisk, men fantastisk påske weekend, var vi sikre på at vi havde bestilt en lækker måltidskasse til levering søndag, når vi kom hjem. Det ville jo være smart, når alt har lukket og Kasper møder kl: 6 på job i morgen tidlig. Men vi har rodet rundt i datoerne – ups!

Bestil en lækker måltidskasse, som vi ville have gjort her* – med 20% rabat med koden: ANNE550

Vi har i fællesskab lavet en lynhurtig madplan, med meget simple retter som ikke kræver så meget indkøb – for indkøb må jeg klare i morgen. Madplanen er stadig varieret og sund, men de fleste af retterne har du set på madplanen før.

Det er af præcis denne årsag, at vi altid laver en madplan! Godt vi tog rester med hjem fra påskekyllingerne i går, til vores aftensmad i dag. Vi bryder os ikke om at gå uforberedte ind i en ny uge.

Her kommer madplanen og så bliver det en god uge med bryllupskjole tilretning på fredag.

Sådan ser vores madplan for uge 14 ud

Mellemmåltider

Jeg ved at jeg de fleste dage kommer til at spise en proteinbar til eftermiddag, for MuscleHouse har flere af mine yndlingsbar på tilbud lige nu – se de gode tilbud her*.

Søndag: Kyllingesalat med karrydressing

Rester af lørdagskyllingen bliver til denne kyllingesalat med spidskål istedet for iceberg og uden bacon.

Salat til kylling

Mandag: Pitabrød med tun

Vi har pitabrød i skuffen og tun samt majs på dåse i skabet, derfor laver vi pitabrød med tun, eller tunsalat til aftensmad. Der skal bare handles lidt grøntsager – det håber jeg, jeg kan få i morgen.

Tirsdag: Kylling i karry

Kasper laver aftensmad, så det bliver hans livret med kylling: kylling i karry ala ristaffel.

Kylling karry grøntsager

Onsdag: Okonomiyak

Spiskåls-rösti eller æggekage med spidskål og gulerødder. Jeg ved ikke helt hvad det er. Det er super nemt, kræver bare æg (som vi har), gulerødder og spidskål og det kan vi hurtigt handle, også selvom vi må handle mandag 2. påskedag. Jeg planlægger at dele opskriften med dig, for det her skal du altså prøve :).

Torsdag: Steaksalat med æg

Vi handler friske grøntsager og laver denne lækre steaksalat med æg.

Steaksalat

Fredag: Anne spiser hos Søsi

Jeg skal til kjoleprøvning og efterfølgende kagebagning hos min søster, så der spiser jeg aftensmad på fredag.

Lørdag: Så række planlægningen ikke længere

Madplan uge 13

Påskeferie for nogen – endnu en uge i lockdown for mig. Jeg har lyst til at vores madplan for uge 13 skal føles som ferie, og det tænker jeg der er 3 løsninger på:

  • Mad fra de varmere himmelstrøg, asiatisk, græsk, eller med mango og ananas – som leder tankerne hen på sol og sommer
  • Nem mad – så nemt at lave, at det føles som en “ferie” at stå for madlavningen
  • Ekstraordinær mad – så det føles som at få serveret mad på restaurant

Det bliver en madplan med lidt af det hele. Varieret og med fokus på ingen madspild. Og så rundes ugen af med den “store” påskefrokost – som ikke bliver så stor i år, men den bliver da 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 13 ud

Søndag: Salatbuffet

Jeg føler det er virkelig lang tid siden vi har fået salatbuffet, læse mere om salatbuffeten her. Hvor alle former for grøntsager og salat er serveret i hver sin skål – det skal vi have i aften med kylling til. Det kan være jeg laver en karrydressing, en cæsar dressing eller en hummus til.

Pita med tzatziki

Mandag: Pita med græske kødboller og tzatziki

Pitabrød dem køber jeg, eller det kunne være jeg skulle prøve at bage nogen selv – med surdej? Det til okse-frikadeller med feta og soltørrede tomater. Tzatziki med spidskål og agurk, tomat, majs og peberfrugt.

Tirsdag: Buddha bowl med røget laks og æg

I bowlen skal der, foruden røget laks og blødkogt æg, være feldsalat samt resten af spidskålet fra dagen før. I bowlen skal der også være asparges og radiser – resten skal bruges i morgen.

Onsdag: Salat med nye kartofler, grønne linser og “mormor” dressing

Forårssalat med nye kartofler (godt nok udenlandske) – jeg kan ikke vente længere. I salaten skal der alle de grøntsager som nu er tilgængelige: asparges, radiser og bælg ærter, sammen med resten af feldsalaten og purløg bliver det en lækker salat. Jeg tilføjer grønne linser, som proteinkilde og laver en mormor-dressing af “fløde” (kaffefløde), lidt sukker og citronsaft. Det bliver ugens vegetarret og med linser og kartofler kan salaten forhåbentlig mætte.

Torsdag: Inviteret på påske-middag

Vi er inviteret til påskemiddag og hygge – SKØNT!

Fredag: Svinemørbrad i hoisinsauce

Fredag står den på forberedelse af lørdagens påskefrokost. Men jeg forestiller mig alligevel at vi kunne lave en wok-ret med nudler, marineret svinemørbrad i hoisin og sojasauce, med gulerødder, sukkerærter og forårsløg.

wok

Lørdag: Påskekyllinger

Påskefrokost hos min far, med det kolde bord: sild, karrysalat, æg, rejer, laks og måske stenbidderrogn. Det varme: fiskefilet og fikadeller. Dessert: citronfromage – det er en tradition.

Og så far har bestilt hele påskekyllinger til aftensmad, vi spiser ikke rigtig lam i min familie. Jeg tror vi laver kyllingerne i bedste “svigermor-stil” med ovn-kartofler og bearnaisesovs fra brev (det er vildt hvor mange kalorier man kan spare ved at røre indeholdet af et bearnaise-brev sammen med 2 dl skummetmælk og 0,5 dl vand, lune det til det tykner. Ift. der på pakken står smet 100g smør!! ) Og en salat som denne dertil.

Madplan uge 12

*Indeholder reklame

Jeg havde mest af alt lyst til at bestille en måltidskasse* igen i denne uge fra HelloFresh. Jeg har nemlig fået en rabatkode med 20 % rabat (du kan også få 20 % på din første første ordre og spare 550 kr på de første 4 ordre med rabatkoden: ANNE550), men jeg kom for sent til at få leveret til denne uge! Så jeg har lavet en madplan for uge 12.

Jeg syntes det er en ros til HelloFresh, at jeg har lyst til at bestille måltidskassen* igen.

Vælg mellem 15 forskellige retter og bestil en måltidskasse her – med rabatkode: ANNE550

Det må blive i en anden uge jeg bestiller måltidskassen igen. Jeg har delt en opskrift fra vores seneste måltidskasse her.

Planen var at lave en madplan med Kaspers 5 livretter – det var nemt og lige til, da hans livretter er: pizza, lasagne, kylling i karry, burger og måske taco. Men jeg synes alligevel den var lidt for “ensformig” og lidt for få grøntsager. Jeg har tilføjet en dag med fisk (rejer igen) og en vegetar dag.

Sådan ser vores madplan for uge 12 ud

Madplan uge 12

Søndag: Quesadillas

Fajita marinert kylling i tern, blandet med majs, peberfrugt og rødløg, bagt i en tortilla som er smurt med ricotta ost og revet ost. Serveres med salat, salsa med tomat og guacamole.

En sund frugtsalat med råcreme til dessert.

Mandag: Salat med BBQ blomkål og sorte bønner

Blomkålen brækkes i stykker og vendes i 2 spsk. BBQ sauce (købt), og derefter i ca. 30g panko-rasp. Gratiners i ovnen ved 200 grader varmluft i 20-25 minutter. Rist majs fra dåse på panden 3-4 minutter. Skyl sorte bønner og bland en salat af crisp salat, agurk, rød peberfrugt, sorte bønner, rødløg og de ristede majs. Server en salatskål med BBQ blomkål. (hvis du vil have ris så skal de også koges).

Tirsdag: Kylling i karry

Når vi spiser kylling i karry – er det indforstået at det er som ristaffel. Alle de små skåle, med en masse forskellig grønt er lækkert. Vi laver karry sovsen på squash og gulerod – som opskriften her. Vi undlader efterhånden godt nok kokosmælk, den opskrift skal jeg nok lige få delt. Kasper spiser ris til, jeg spiser blomkålsris.

Sund kylling i karry

Onsdag: Rispapirsruller med rejer og peanutbutter dressing

Det er så nemt og så lækkert. Rejer steges på panden med chili og hvidløg. Grøntsager skæres i stænger og dressingen laves. Jeg har en opskrift på rispapirsruller med kylling her. (Her er endnu en opskrift som må på bloggen 🙂 Rispapir med rejer)

Forårsruller

Torsdag: Lasagne

Lasagne efter denne opskrift med bechamelsauce og skjulte grøntsager. Måske jeg koger kødsovsen ekstra længe og tilføjer rødvin. Dertil en tomatsalat med hytteost.

Fredag: Pizza

Med meget stor sandsynlighed – hjemmelavet surdejs pizza. Fyldt med spinat, chorizo eller sucuk, peberfrugt, chili og ost – mums. Eller spinat, serrano skinke, artiskok og mozzarella.

Pizza

Lørdag: Salat og rester

Vi har bedst af salat, men vi har helt sikker lyst til noget nemt og lækkert. Det kan også være jeg laver indbagt svinemørbrad, som er min søsters livret, og som vi fik serveret til hendes fødselsdag for nylig. Det er ikke særlig nemt og hurtigt at lave, men til gengæld mega lækkert!