fbpx
MENU

Helstegt kylling med citron og persille

Gå til opskrift

Helstegt kylling i ovn

Opskriften på helstegt kylling med citron og persille, giver en saftig kylling hver gang. Det er min favorit måde at tilberede en hel kylling på, godt med salt, citron og persille. Når skindet er tørt og krydret med salt, så bliver det sprødt, også uden at pensle med olie eller lægge smør ind under skindet. Steg gerne kyllingen i en bradepande – da den afgiver meget væske. Den hele kylling kan lægges oven på rodfrugter, og steges i ovnen samtidig, så bages rodfrugterne i hønsefonden, se opskriften her.

Hel kyling opskrift

Ovnstegt hel kylling

Den nye lørdagskylling? Det tager lidt tid at tilberede en hel kylling i ovnen, men du har begge hænder fri sålænge, og det er helt klart ventetiden værd, også til hverdag.

Opskrift påske kylling

Mad til flere dage

Der er ofte mad til flere dage på en hel kylling. På tilberedningsdagen, spiser I de lækre saftige stykker. Når kyllingen er afkølet, pilles skroget og det afpillede kød kan bruges i hønsesalat, quesadillas, eller i en bbq marinade som pulled chicken – se opskriften i madplanen her.

Hvis du virkelig vil, kan du koge suppe på skroget, på den måde er der intet madspild og du har virkelig udnyttet dine råvarer.

Nyd kyllingen med ovnbagte kartofler, fedtfattig bearnaise sauce og en grøn salat som salaten fra denne opskrift. Den helstegte kylling smager også skønt serveret med bagte tomater, som kan bage imens kyllingen tilbereder, og en god salat med quinoa.

Velbekomme.

Kyllingsteg

Kylling med citron og persille

Helstegtkylling i ovn
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1 hel kylling
  • 2 citroner
  • 1 bundt persille
  • groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Vask og klargør kyllingen, jeg skærer hals og gump af.
  • Dup kyllingen tør – for at få sprødt skind.
  • Skær citronerne i tern, jeg skærer hver citron i ca. 12 stykker (3 skiver i kvarte), det giver mere saft til kyllingen end at proppe en 1/2 citron i enden på kyllingen.
  • Gnid med rigeligt salt og peber indvendig i kyllingen.
  • Fyld kyllingen med citronstykker og persille, og luk enden med en kødnål.
  • Gnid med rigeligt salt udvendig og krydr med peber.
  • Steg kyllingen i ovnen i 70 minutter. Giv evt. kyllingen de sidste 2 minutter under grill.
  • Skær den saftige kylling ud og server den.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Lemon Curd

Gå til opskrift

Lemon curd hvad er det?

Lemon curd er en citroncreme lavet af citroner, æg, sukker og smør. Jeg tror at lemon curd er den citroncreme som vi finder i en klassisk fransk citrontærte, men om det er fransk ved jeg ikke? På citrontræte er der italiensk marengs?

Okay, jeg kan godt se min forklaring bliver en smule geografisk forvirende.

Opskrift_lemon_curd

Jeg kender bedst lemon curd som et citron-smørepålæg aka. citron nutella. Citronmarmeladen spises vist typisk på scones, som er britisk?

Ikke desto mindre, er lemon curd en skøn syrlig og cremet citronspread som smager skønt på brød, til ost, i skyr, i dessert eller kage – eller som her inden i en flødebolle.

Opskriften er syrlig, det synes jeg passer perfekt inden i en sød flødebolle, men smag lemon curden til med sukker. Jeg er helt sikker på curden også smager fantastisk lavet af andre citrusfrugter end citron, f.eks appelsin, mandarin eller lime.

Find opskriften på flødebollebund og skum her.

Velbekomme.

Flødebolleforme kan du finde hos KagerogSager.

Gul chokoladefarve finder du her.

Lemoncurd

Lemon Curd

Syrlig citroncreme
Til: 8 personer

Det skal du bruge:

  • 3 citroner – saft og skal
  • 60 g rørsukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 æg
  • 50 g smør

Sådan gør du

  • Riv skallen af citronerne og pres derefter citronerne.
  • Bland citronskal og saft med sukker, æggeblomme og æg i en lille gryde, og pisk det godt sammen.
  • Lun langsomt massen, i mens du pisker i cremen til den tykner.
  • Tag citroncremen af blusset, og smag den evt. til med mere sukker.
  • Tilsæt smøret i små tern. Rør smøret ind i creme til de er helt smeltet og optaget i cremen.
  • Hæld lemon curden på et glas med et lufttæt låg og sæt det på køl.
  • Lemon curd holder sig i køleskabet et par uger.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Påske_flødeboller

Nem gulerodskage med hvid chokolade cream cheese frosting

Gå til opskrift

Verdens nemmeste og bedste gulerodskage

Opskriften kan beskrives i to punkter: blandes og bages – det er virkelig en nem gulerodskage. Opskriften kan næsten ikke gå galt, og smagen er helt perfekt på en skøn, krydret og svampet gulerodskage. Opskriften er en gammel opskrift som er gået i arv. I den oprindelige opskrift er mængderne angivet i kopper, men jeg har valg at veje ingredienserne og angiver mængderne i gram – det synes jeg er nemmere og lidt mere nutidig.

Gulerodskage ostecreme

Nem gulerodskage uden nødder

Gulerodskagen er blød, saftig og har masser af smag. Opskriften er lavet uden nødder, men synes du den mangler knas, kan du tilføje 100-150g af dine yndlings nødder. Jeg er helt sikker på at hasselnødder, valnødder eller pistacienødder vil smage fantastisk, men opskriften behøver slet ikke nødder.

Find opskrift på gulerodskage med nødder her.

Creme cheese frosting hvid chokolade

Hvid chokolade cream cheese frosting

Vanvittig luksus cream cheese frosting! Hvis du tænkte at cream cheese frosting (ostecreme) ikke kunne blive bedre. For lad os lige blive enige om, at det er frostingen som gør en nem gulerodskage mega lækker. Så kan jeg informere dig om, at ostecremen kan blive endnu mere lækker – med hvid chokolade ganache. Prøv det! Det tager frostingen og gulerodskage til helt nye højder.

Se også opskriften på græskarkage med cream cheese frosting uden hvid chokolade.

Hvid chokolade fra Callebaut forhandles her.

Glæd dig og nyd kagen.

Velbekomme

Bedste flødeostcreme

Gulerodskage

Nem gulerodskage uden nødder med hvid chokolade cream cheese frosting
Tid: 1 time
Til: 12 personer

Det skal du bruge:

Gulerodskage

  • 200 g gulerod fint revet
  • 250 g sukker
  • 150 g olie smagsneutral
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. kanel
  • 200 g mel
  • 1 tsk. vaniljesukker

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • 150 g hvid chokolade jeg brugte callebaut W2
  • 1 dl fløde
  • 200 g smør
  • 100 g flormelis
  • 300 g flødeost Philadelphia
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 citron skal skal af en citron

Sådan gør du

Gulerodskage

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Ingredienserne blandes i den rækkefølge de står angivet i, og røres godt sammen.
  • Dejen hældes i en bradepande 30X40cm og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • Det er nemmest at lave cream cheese frostingen, hvis smørret har stuetemperatur.
  • Hak chokoladen hvis den ikke er i knapper. Lun fløden til under kogepunktet og hæld det over chokoladen. Rør det sammen til en ensartet ganache og sæt det på køl. Det skal gerne nå at køle helt af til ca. 5 grader.
  • Pisk smørret længe, meget længe, til det er lyst og luftigt.
  • Sigt flormelisen i smøret og pisk det sammen med vaniljesukkeret.
  • Pisk den afkølede hvide chokolade ganache i smørcremen.
  • Vend flødeosten i smørcremen.
  • Pisk ikke i cremen efter smøreosten er tilføjet, da den bliver flydende.
  • Smag frostingen til med citronsskal.
  • Fyld frostingen på sprøjtepose og stil den på køl til den er til at arbejde med, men ikke for længe, da den bliver meget hård.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Quesadilla med fajita kylling

Gå til opskrift

Quesadilla med ricotta og kylling

Quesadilla er mexikansk og går derfor i min kategogi “taco” – hvilket er min livet. Jeg tror quesadilla betyder lækkert fyld i en tortilla pandekage “klisteret” sammen med ost. Om fyldet lægges mellem to tortilla pandekager, eller tortillaen foldes som her, kan du gøre som du vil. Jeg synes det er lækkert at folde pandekagen, og servere én til hver. Ligesom taco-pizza, hjælper det mig til at spise en forudbestemt mængde – 1 pandekage.

Jeg har fyldt quesadillasene med fajita-marinert kylling og ricotta ost. Ved at bruge ricotta ost, får du en fornemmelse af rigelige mængder smeltet ost, samtidig med at du kan spare lidt på kalorierne fra osten, og “oppe” proteinerne fra ricottaen.

Quesadillas

Tortilla

Der findes en hav af varianter på markedet og du kan også lave dem selv. Jeg køber oftest en fuldkornsvariant, eller den variant som indeholder færrest kalorier – hvorfor ikke spare lidt, der hvor det ikke kan mærkes? Lige for tiden er jeg helt tosset med de nye corn tortillas fra Santa Maria.

Quesadillas kylling

Ost

Der skal ost i quesadillas – rigeligt ost, som kan klistre dem sammen. Jeg bruger en god mængde fedtfattig revet ost og derudover ricotta ost som giver en lækker smag og fornemmelse af smeltet ost.

Mexicanske pandekager kylling

Fajita krydderi

Fajita krydderi har en helt særlig smagssammensætning. Jeg plejer at købe et brev med fajita krydderi – det er den nemme løsning, men det har den helt perfekte smag, som jeg ikke har ramt “spot on” endnu ved at lave blandingen selv. Og hvorfor gøre noget så enkelt mere kompliceret?

Foruden kylling og ost er der godt med grøntsager i quesadillasene. De indeholder både peberfrugt, løg, majs og chili.

Sammen med en grøn salat, snyde salsa (som er en købt taco sauce blandet med hakkede tomater og rødløg) og en avocado dip ala. guacamole, er dette et perfekt lækker hverdagsmåltid.

Velbekomme.

Mexicansk taco

Quesadilla med fajita kylling

Quesadillas med ricotta og kylling
Tid: 35 minutter
Til: 6 stk.

Det skal du bruge:

  • 6 tortillas
  • ca. 550 g kyllingebryst
  • 1/2 brev fajita krydderi
  • 1 lille rødløg
  • 1 dåse majs 140g
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 rød chili
  • ca. 100 g ricotta
  • 200 g revet ost

Sådan gør du

  • Skær kyllingebryst i tern og gennemsteg det på en pande med fajitakrydderi.
  • Vask og skær peberfugt, løg og chili i passende størrelser.
  • Bland de hakkede grøntsager med den stegte kylling og majs – smag til med peber.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Smør ricotta på den ene halvdel af tortilla pandekagerne.
  • Fordel kyllinge-grøntsags blandingen oven på ricottaen og top med revet ost.
  • Fold den anden halvdel af totillaen over fyldet og tryk den godt sammen.
  • Gratiner tortillasne i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter – til de er gyldne og sprøde.
  • Server quasadillas med snyde-salsa, guacamole og en grøn salat.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Cheddar bacon snurrer

Mande-snurrer med cheddar og bacon

Jeg vil lave nogle rigtig “mande” snurrer til Kasper og drengene. Jeg tænker snurrerne skal være en snack til en kold øl, eller en gin og tonic. Snurrer indeholder cheddarost og bacon – det var det jeg kunne komme i tanke om, som værende “rigtig mande mad”. Lidt som en pizza-snegl, bare mere voldsom.

Chili bacon cheddar

Grove surdejssnurrer

Jeg har gjort mig mange overvejelser med hensyn til dejen. Den skal ikke være sprød som en surdejspizza, men den skal heller ikke være blød som en pizzasnegl!? Jeg tænker at bacon og cheddar vil gå rigtig godt sammen med et groft brød. Jeg er selv tosset med smagen af rug – derfor har jeg valgt at bruge rugmel i dejen. Jeg havde kun groft rugmel, ikke fint rugmel. Når det kan lykkes med groft, så kan det også med fint – brug det du har.

Dejen er en surdej – det er da lidt maskulint? Groft og rustikt – er det ikke? Det skal heller ikke være for nemt, og så må de her mande-snurrer gerne imponere.

Læs om surdej her.

Bacon snurrer

Manitoba mel

Dejen er lavet på manitoma mel, som er en canadisk hvedemel der har en stærk bageevne. Det er en sand leg at bage brød med denne type mel. Melet giver brød som er luftige, men som samtidig har en sprød skorpe. Det er en stærk mel, hvilket vil sige at den kan “bære” meget – håber godt. Derfor har jeg brugt denne stærke mande-mel i mine mandesnurrer.

Grove surdejs snurrer

Cheddar og bacon

Fyldet i snurrerne er sprødstegt bacon, rigeligt cheddar og en smule chili. Bacon og ost – det går du vist ikke fejl af, hvis du prøver at vinde dig vej til en mands hjerte igennem mad. Det her er et godt forsøg.

Velbekomme.

Cheddar og bacon snurrer

Grove surdejssnurrer med cheddar og bacon
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

Surdej: dagen før

  • 100 g bageklar surdej se link i teksten
  • 425 g manitoba hvedemel
  • 75 g rugmel
  • 400 g vand
  • 13 g salt
  • olie til kondibøtten

Fyld

  • 200 g bacon i tern
  • 200 g cheddar mild, eller så mature som du ønsker
  • 1/2 tsk chiliflager

Sådan gør du

Surdej: dag 1

  • 30 minutter før den bageklar surdej peaker (læs: alt om mine surdejboller – link i tekst) blandes 425g manitoba hvedmel, 75g rugmel og 400g vand. Rør det godt sammen på røremaskinen og lad det hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 100g surdej og ælt dejen på røremaskinen 3-4 minutter ved lav hastighed og lad igen dejen hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 13 g god kvalitet salt og ælt dejen. Først 2-3 minutter ved lav hastighed og efterfølgende 5-7 minutter ved fuld fart, til dejen samler sig.
  • Kom dejen i en oliesmurt kondibøtte.
  • Lav foldninger hver 20. minut den første time, og lad derefter dejen hæve yderligere 1-1,5 time på køkkenbordet.
  • Sæt dejen på køl natten over.

Dag 2: snoning og bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den hvile 30 minutter.
  • Steg imens bacon sprødt på en pande og riv cheddar.
  • Tænd ovnen på 250 grader – gerne med et bagestål.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og brug dine hænder, eller en kagerulle, til at "rulle" dejen ud til en rektankel.
  • Drys bacon og revet cheddar ud over dejen og krydr med chili falger.
  • Fold dejen 2 gange ind over sig selv. Først foldes 1/3 af dejen nedefra op til over midten, derefter foldes den øverste 1/3 del henover den nedeste op-foldede 1/3. Så dejen nu ligger i 3 lag.
  • Lav snurrer ved først af dele dejen i 12 lige store dele. Skær derefter hver rektangel op i midten, men ikke helt over, som et par bukser.
  • Sno "buksebenet" sammen og sno snoningen rundet om sig selv og put enden ned i midten.
  • Hæv herefter snurrerne 15-20 minutter og bag dem ved 250 grader i ca. 20 minutter – til de er sprøde og skønne.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Honning- og sojamarineret kylling

I samarbejde med HelloFresh måltidskasser.

Gå til opskrift

Måltidskasser

Vi har fået måltidskasse fra HelloFresh hele ugen. Det har været fantastisk at få ny madinspiration, at nogen har bestemt menuen for os og at madlavningen ikke har taget mere end 35 minutter.

Alle retterne i måltidskasserne har været super enkle og mega velsmagende. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg har fået måltidskassen i gave, men fordi jeg mener det! Flere af opskrifterne, ja faktisk dem alle, kunne vi godt finde på at genbruge og tage til os, som en del af vores hverdagsfavoritter.

Bestil din måltidskasse her, brug koden ANNE550 og så 550kr. i rabat på dine første 4 ordre.

Kylling asiatisk

Opskrifterne har rigeligt kød (protein) og en god mængde grøntsager. Jeg er grøntsags entusiast med stort Grønt (fordi det mætter godt, fylder meget, og koster ikke ret meget i kaloriebudgettet 😉 ), derfor har jeg oppet mængden af grøntsagerne lidt, også i denne ret. Derudover sparer jeg oftest på de kalorier som ikke giver mening, og så spiser jeg hellere flødeboller! Jeg har sparet lidt på fedtstoffet og undladt en smule af honningen i retten ift. hvordan HalloFresh foreskriver opskriften. Det er jo det der er fantastisk ved madlavning og retter, at vi tilpasser dem så de passer til os.

Hvidløgsris

Risene er kogt med hvidløg og tilsat blomkålsris, det smager vildt lækkert og lad dig ikke skramme over mængden af hvidløg – det passer. Hvidløgsris kendte jeg ikke i forvejen og dem vil jeg helt sikkert lave igen.

Kylling honning sojamarineret

Honning- og sojamarineret kylling med hvidløgsris og peanuts

Kyllingen er marineret i en honning- og sojamarinade, derfor steges kyllingen ikke med salt, da det nemt kan blive salt nok. Marinaden hældes over den stegte kylling som anrettes oven på hvidløgsris, sammen med lyn-syltede agurker og crudité af gulerøder (her lilla gulerødder) og hakkede peanuts.

Velbekomme

Får du lyst at bestille en måltidskasse, kan du bestille den her.

Honning sojamarineret kylling

Honning- og sojamarineret kylling

Med hvidløgsris og peanuts
Tid: 30 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 4 fed hvidløg
  • 600 ml vand
  • 200 g ris
  • 200 g blomkålsris frost
  • 5 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. honning
  • 100 g spinat frisk
  • 2 gulerødder
  • 30 g peanuts
  • 4 kyllingebrystfilet ca. 600g

Lyn syltede agurker

  • 1 hel agurk
  • 1/2 dl hvidvinseddike
  • 1/2 dl vand
  • 1 tsk rørsukker
  • 1/2 tsk salt

Sådan gør du

  • Pres eller hak hvidløg fint.
  • Svits halvdelen af hvidløget i lidt olie eller smør i en gryde ved middelhøj varme.
  • Tilsæt vand, ris og salt, bring risene i kog og lad dem koge ca. 10 minutter under låg.
  • Tilsæt blomkålsris og lad risene og blomkålsrisene trække, imens retten laves færdig.
  • Lav marinaden, ved at blande sojasauce, honning og resterne af det finthakkede hvidløg.
  • Klargør ingredienserne ved at: hakke spinaten groft, skræl gulerod til lange tynde bånd og hak peanuts groft.

Lyn-syltede agurker

  • Skær agurk i tynde skiver.
  • Bland agurken med hvidvinseddike, vand, salt og sukker og lad det trække.
  • Skær kylling i 1 cm. tykke strimer.
  • Steg kyllingestrimlerne på en varm pande i 3-4 minutter, krydr med peber.
  • Tag panden af varmen og tilsæt marinaden og rør det sammen med kyllingen.
  • Vend den hakkede spinat i hvidløgsrisene.
  • Hæld væden fra agurkerne igennem en si.
  • Server hvidløgs-blomkåls-ris med kylling og agurkesalat og drys med peanuts.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Steaksalat

Steaksalat med bagte grøntsager og æg

Gå til opskrift

Madinspiration er en sjov ting. Generelt er inspiration en finurlig og sjov størrelse. Hvor finder du inspiration? Hvad bliver vi inspireret af? Jeg omgiver mig meget med mad. Jeg taler om mad, jeg læser om mad og jeg spiser mad. Mit instagram feed er fyldt med mad. Jeg bliver bombaderet med inspiration, men nogen gange følger jeg mig også lidt uinspireret, som til madplanen for uge 5!

Salat_steak

Salat med steak

Denne salat, eller en salat der minder om, fik vi serveret hos et vennepar. Vi syntes begge, både Kasper og jeg, at det smagte så godt, at vi måtte forsøge at genskabe den. Det blev intet mindre end en succes. Det ved jeg, for når Kasper med munden fuld af salat, med stjerner i øjene siger: “Den må på bloggen” 🙂 Så er salaten en keeper!

Steak salat

Salaten

Salaten består af en grøn salat, bagte grøntsager og løg. De bagte grøntsager giver masser af smag og saft til salaten, så den behøver ikke andet dressing end lidt salt og peber. Det er virkelig lækkert at mikse de rå og bagte grøntsager, det glemmer jeg nogen gange. Enten serverer jeg en rå salat, eller også serverer jeg bagte grøntsager. Det er lidt som et nyt pift at spice friske salater op med bagte grøntsager. Det er super lækkert.

Maaltidssalat

Æg

Æg i salat tilføjer salaten proteiner, men også en masse konsistens. Æggene er ikke hårdkogte, men heller ikke blødkogte. De har et lille smil i midten og det gør at æggeblommen giver salaten en god creme. Jeg vender både æg og det marinerede kød i salaten, sammen med de bagte grønsager. Det gør at steaksalaten er bedst at servere og spise med det samme, da den bliver lidt slatten dagen efter, men jeg kan altså sagtens spise den, også dagen efter.

Velbekomme.

steaksalat med æg

Steaksalat

Steaksalat med bagte grøntsager og æg
Tid: 25 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Salat

  • 75 g blandet salat
  • 75 g feldsalat
  • 1/2 squash
  • 200 g cherrytomater
  • 2 peberfrugter
  • 1/2 rødløg
  • 2 æg
  • salt og peber

Steak marinade

  • 600 g flanksteak eller anden udskæring
  • 3 spsk balsamico
  • 2 spsk soya sauce
  • 1 spsk worcestershire sauce
  • 1 spsk olie
  • 1/2 spsk honning
  • 2-3 kviste frisk timian
  • 1 spsk hakket frisk basilikum
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk chiliflager
  • 1/4 tsk sort peber

Sådan gør du

Steak marinade

  • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
  • Skær steaken i strimler og læg dem i marinaden, gerne natten over, men minimum 30 minutter.

Salat

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Skær squash i tynde skiver og tag kernerne ud af peberfrugten. Skyl tomaterne.
  • Placer grøntsagerne på en bradeplade eller i et ovnfastfad og bag dem i ovnen i ca. 18 minutter, evt. sammen med en kvist timian. Grøntsagerne skal være møre, men ikke brændte.
  • Skyl salaterne.
  • Hak rødløg fint.

Steg kød og kog æg

  • Tag kødet ud af marinaden, og steg det ved hård varme på en pande på alle sider.
  • Bring vand i kog, og kog æggene i 7 minutter til de er næsten hårdkogte.
  • Pil æggene og skær dem i både.
  • Bland salaten med hakket rødløg, de bagte grøntsager, kogte æg og stegt kød.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Ricotta og pasta

Bagt ricotta ost med cherrytomater og spaghetti

*indeholder reklamelink

Bagt ricotta med cherrytomat og spaghetti er den lækreste cremet pastaret. Måske du har set bagt feta med pasta på de sociale medier? Det har jeg, det er vildt populært, og det forstår jeg godt.

Spaghetti ricotta

I stedet for puk fetaost, fik jeg lyst at lave retten med bagt ricotta ost. Da ricotta er langt mere kaloriefattig end feta og er en god kilde til protein, i en vegetarret.

Jeg har også suppleret spaghettien med butternut squash som jeg har ringlet til lange spaghetti på min spiralizer*. Det er en smart måde at sænke kalorierne fra spaghetti og øge grøntsagerne på.

Er du vild med nemme pastaretter så se opskriften på one pot pasta

Vegetarret

Retten er en vegetarret som får sine proteiner fra ricotta osten. Du kan spise retten som den er, det smager skønt. Eller du kan servere den til kylling, eller tilføje kylling i retten.

Super nemt

Retten, eller opskriften, er super nem. Det hele skal i ovnen, imens du koger pasta/spaghetti, hvorefter spaghettien vendes i retten og det er spisetid.

Nemt!

Velbekomme.

Ricotta og pasta

Ricotta og pasta

Bagt ricotta med cherrytomater og spaghetti
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 1 ricotta ost
  • 400 g cherrytomater
  • 1 lille rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk chilliflager
  • 100 g fuldkorns spaghetti
  • 1/2 butternut squash
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Skyld de hele cherrytomater, hak rødløget og hvidløget, og kom det i et ovnfastfad.
  • Placer ricotta osten midt i tomaterne, i det ovnfastefad, og drys med chiliflager.
  • Bag det i ovnen i ca. 25 minutter til tomaterne er møre.
  • Kog i mellemtiden spaghetti efter anvisningen, i saltet vand.
  • Ringel butternut squashen til spaghetti og bag spaghettierne 8 minutter i ovnen.
  • Når tomaterne er møre, moses ricottaen og tomaterne sammen med en gaffel.
  • Vend spaghetti og butternut spaghetti godt rundt i retten. Smag til med salt og peber og server med frisk basilikum.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Kyllingesalat med karrydressing

Gå til opskrift

Lækker måltidssalat med kylling og karrydressing

Kylling, bacon, karry og æble – det er en lækker komination som salat, men også i en sandwich.

Tag salaten og læg den mellem to stykker surdejsbrød, eller i en bagel, og du har den perfekte sandwich.

Salaten består af en blandet salat med masser af smag fra krydderurter og rødløg. Til salaten er der stegt kylling og bagte tomater. Hele herligheden kobles sammen med en lækker (og nem) karrydressing.

kyllingesalat

Karrydressing

Til en kyllingesalat hører sig karrydressing (og bacon 😉 )

Karrydressingen er lavet på fedtfattig cremefraiche rørt sammen med vegansk mayo (se opskrift) , som indeholder meget få kalorier i forhold til alm. mayonnaise. Cremefraichedressing er smagt til med syre fra æblesidereddike, sødme fra honning, salt og den rette mængde karry.

Jeg serverer karrydressingen ved siden af salaten, men du kan også sagtens røre den i salaten. Dressingen kan helt sikkert også bruges til andre lækre retter og i sandwich, end blot denne salat.

Spis salaten som den er til aftensmad eller frokost. Server et godt surdejsbrød til salaten, eller vend pasta i salaten.

Velbekomme.

Kyllingesalat bacon karrydressing

Kyllingesalat med karrydressing

Kyllingesalat med kalkunbacon, æbler, bagte tomater og karrydressing

Det skal du bruge:

  • 6 cherrytomater
  • 3-4 skiver kalkunbacon
  • 2 kyllingebryst i tern
  • 150 g blandet salat (crisp, spinat, baby el.)
  • 1 lille rødløg
  • 1/2 æble
  • 1 håndfuld dild
  • 1 håndfuld purløg
  • salt og frisk kværnet peber

Karrydressing

  • 1 dl cremefraiche
  • 2 spsk. vegansk mayonnaise se opskrift
  • 1-2 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. karry
  • 1/2 tsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skyld cherrytomaterne, halver dem og drys dem med salt. Læg dem i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen i ca. 25 min.
  • Fordel kalkunbacon på bagepapir og placer det ligeledes i ovnen.
  • Skær kyllingebryst i tern og steg det på panden med salt og peber.
  • Vask og skyld salaten.
  • Rør dressingen

Karrydressing

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
  • Hak rødløg, purløg og dild fint.
  • Skær det 1/2 æble i fine både.
  • Bland salaten sammen af salat, rødløg, purløg, dild og æblebåde. Vend den stegte kylling og de bagte tomater i salaten.
  • Smuldre bacon på toppen af salaten og server dressingen ved siden af, sammen med en god skive brød.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Sund Chokolade Mysli

Gå til opskrift

SuperShake crunch

Savner du crunch på toppen af din supershake?

SuperShake er min favorit morgenmad – jeg spiser det hver eneste dag, hvis jeg kan komme afsted med det. Jeg har skrevet en kogebog om SuperShakes – den finder du her.

Chokolade mysli opskrift

I kogebogen er der flere opskrifter og ideer til toppings, men jeg har fundet ud af at chokolade mysli smager rigtig godt på SuperShake. Derfor er det på tide med endnu en topping inspiration, og en hverdagssund chokolade mysli, så gemmer vi chokolade granolaen med store mængder sukker og chokolade stykker til særlige dage.

Find alle svar om SuperShakes her

Sund chokolade granola

Granola lavet på banan

At lave granola, eller mysli på banan, er en smart måde at bruge overmodne (sorte) bander på. Det er samtidig en smart måde at lave en sød, sprød crunch på, uden at bruge sukker, honning, smør, sirup osv. og på den måde lave en sukkerfri granola.

Tjek også opskriften på koldskålscrunch.

I opskriften på sund chokolade mysli har havregrynene, foruden bananer, fået selskab af kakaopulver og kakaonips fra Callebaut.

Granolaen bliver sprød når den ristes længe i ovnen. Er crunchen i for store stykker, kan du knuse dem når granolaen er afkølet. Til sidst vendes kanonips i myslien. Du kan også vende andre nødder, tørrede frugt eller chokolade, i den sundere proteinrige mysli.

Sund chokolade mysli smager perfekt på SuperShake.

Velbekomme.

Chokolade granola opskrift

Sund Chokolade Mysli

Kakao-banan granola
Tid: 50 minutter
Til: 8 personer

Det skal du bruge:

  • 2 bananer overmodne
  • 15 g chokolade proteinpulver
  • 10 g kakao
  • 250 g havregryn halv grovalset – halv finvalset
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 1 drys salt
  • 20 g kakaonibs

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Mos de modne bananer med en gaffel.
  • Bland chokolade proteinpulver og kakao i bananmosen. Rør havregryn, vaniljepulver og et drys salt i bananmosen.
  • Alle de tørre ingredienser skal være klisteret ind i bananmosen.
  • Fordel havregrynsblandingen jævnt på en bradepande og rist den i ovnen i ca. 35-40 min. til bananen er tørret helt ud, og havregrynene er gyldne. Vend rundt i blandingen undervejs.
  • Er granolaen i meget store stykker, kan de knuses når granolaen er kølet af.
  • Vend kakaonips i den kolde granola.
  • Opbevar granolaen i en lufttæt beholder, det holder sig sprød i mindst 3 uger.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med creme og remonce

Klassiske gammeldags fastelavnsboller af gærdej, med en nem kagecreme i midten, og så er de lige gjort en tand lækrere, med en omgang borgmestermasse.

Fastelavnsboller creme

Boller op, boller ned, boller i min mave

Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Sjældent har der da været mere hype omkring fastelavnsboller, end der er i år. Det første post med en fastelavnsbolle ramte mit Instragam feed d. 1/1. Vi bliver forargede over julepynt og julegodter i supermarkederne i oktober, men fastelavnsboller i januar det vil vi gerne have?!?

Har du spist flere fastelavnsboller i år end du plejer? Bagerne nyder godt af omtalen og Kasper har aldrig spist så mange, og talt så meget om fastelavnsboller, som efter jeg serverede de her fastelavnsboller for ham.

Kagecreme

Fastelavnsbollerne er fyldt med en simpel kagecreme, lavet med ægte vanilje (for det smager bare bedst). Cremen er lavet efter følgende princip: alt i en gryde, rør sammen og kog op. Der findes et hav af forskellige cremer, i sværere eller lettere sværhedsgrad. Men valget fald på at lave den bedste creme, nemmest muligt.

Cremen er lavet på æggeblomme og let mælk. Den kunne også være lavet på sødmælk eller hele æg. Byt de 3 æggeblommer ud med 2 hele æg, det fungerer også. Cremen er tyknet med maizena, brug endelig ikke for meget, men du kan også sagtens tykne cremen med hvedemel. Marizena giver en lækker “budding konsistens” til cremen.

Blander du flødeskum i kagecremen, kan du kalde den en konditorcreme og bruge den til f.eks jordbærtærte, eller i enhver flødekage (også inden i fastelavnsbollerne, du skærer dem over når de er kølet og fylder fløde i.. sysshh)

Fastelavnsbolle creme

Fyld

Remonce / borgmestermasse

Foruden creme, fyldte jeg også borgmestermasse i fastelavnsbollerne. En borgmestermasse er en remonce med marcipan. Jeg laver den i forholdet 1:1:1: smør, sukker, marcipan. Jeg bruger rørsukker, fordi jeg synes det smager bedre.

Marcipan

I stedet for at lave en remonce, kan du lægge et stykke marcipan i hver bolle.

Chokolade

Hvis du synes, kan der sagtens blive plads til chokolade i fastelavnsbollerne. Vi forsøgte med mørk chokolade, gold chokolade og Ruby – alt chokolade fungerer. Vælg selv om der skal være plads til både chokolade og remonce – men der er altid plads til creme.

Nutella

Vi skulle også lige prøve at lave et par stykker med nutella – og det fungerer i særdeleshed også. Creme og nutella – fantastisk kombi. Creme, remonce og nutella – endnu bedre kombi.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

Velbekomme

Fastelavnsboller

Klassiske gammeldags fastelavnsboller med creme og remonce
Til: 12 store fastelavnsboller

Det skal du bruge:

Gærdej

  • 3 dl mælk
  • 100 g smør
  • 50 g gær
  • 2 spsk. sukker
  • ca. 550 g mel
  • 1 æg
  • 1 kapsel kardemomme knust eller modret
  • 1/2 tsk. salt

Kagecreme

  • 3,5 dl mælk
  • 60 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 30 g maizena
  • 1/2 stang vanilje

Borgmestermasse

  • 100 g marcipan
  • 100 g smør blødt
  • 100 g rørsukker el. sukker

Sådan gør du

Gærdej

  • Smelt smøret i en gyde. Tag det af blusset og tilføj mælken.
  • Hæld det i en røreskål og opløs gæret i den lune blanding.
  • Tilsæt sukker, kardemomme, æg og melet lidt af gangen, imens du rører dejen godt på en røremaskine med dejkrogen. Tilsæt melet lidt af gangen, muligvis ikke det hele.
  • Ælt dejen godt, til den er helt glat og smidig. Det kan også gøres med håndkraft.
  • Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke på køkkenbordet til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Kagecreme

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
  • Rør alle ingredienserne sammen i en gryde, også vaniljesukkeret.
  • Kog cremen op i 1-2 minutter til den ønskede konsistens.

Borgmestermasse

  • Riv marcipanen og rør det sammen med smør og sukker.

Sådan laves fastelavnsbollerne

  • Rul dejen ud til en rektankel på ca 30X40 cm.
  • Skær 12 kvadrater af dejen.
  • Placer en ordenlig klat creme og borgmester masse på hver firkant.
  • Saml alle firehjørner i midten over cremen. Tryk samlingerne sammen fra midten og ud til de nye hjørner.
  • Saml også de nye hjørner til midten. Vend fastelavnsbollen rundt, med samlingen nedad og rul den lidt om en bolle.
  • Sæt fastelavnsbollen på bagepapir, på en bradepande, og lad dem efterhæve 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag fastelavnsbollerne ca. 13 minutter.
  • Pynt fastelavnsbollerne med glasur eller chokolade.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Fastelavnsboller chokolade

Spaghetti med kødboller

Gå til opskrift

Kødboller i tomatsovs

*Le Creuset gryden og tallerkner er modtaget i gave

Kødboller i tomatsovs

Jeg kan ikke skrive, at jeg har lavet en ægte italiensk opskrift på kødboller i tomatsovs – for jeg har ingenting at sammenligne med, og heller ingen italienske traditioner. Til gengæld får du her opskriften på en helt perfekt “alt i en gryde” pastaret, som leder tankerne til Italien og på Lady og Vagabonden.

Jeg har ladet mig fortælle, at italienerne aldrig ville servere spaghetti og kødboller, det er den amerikanske variant. I Italien serveres kødboller i tomatsovs, og hvis der serveres noget dertil er det kartofler. Hvis der er noget tilovers af tomatsovsen, kan italienerne finde på at servere den til spaghetti dagen efter. Men altså ikke spaghetti og kødboller, som vi ser i Lady og Vagabonden. Der er vist ikke andet for, end at jeg må rejse til Italien og tjekke op på ovenstående, så snart det bliver muligt.

Om ikke andet, kan denne “one pot” sagtens serveres for din udkårne til Valentins dag. Eller se opskriften på brændende kærlighed med ekstra grøntsager.

Spaghetti med tomatsovs

One Pot spaghetti

“Alt i en gryde” – det er nemt og begrænser opvasken. Det er ikke nogen lynhurtig ret, for tomatsovsen bliver kun bedre af at simre længe, kødbollerne mere samgsfulde af at hvile på køl, og pastaen skal have den rette kogetid. Jeg kan kun anbefale dig at investere tiden i retten, det gør oplevelsen og nydelsen endnu større, når du sætter gryden på bordet.

Alt er tilberedt i en gryde, det lader kødbollerne afgive smag til sovsen, og stivelse fra spaghettien hjælper med at tykne sovsen. Retten får også lige en ekstra gang grøntsager i form af spaghetti lavet af butternut squash.

Sæt tænderne i en lækker pastaret, fuld af grøntsager og få flash back til Disney tegnefilmen.

Velbekomme

Spaghetti og kødboller

One pot spaghetti – tomatsovs med kødboller
Tid: 50 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Tomatsovs

  • 1 løg revet el. fint hakket
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 680 g purrerede tomater tomat passata
  • salt og peber
  • 1/2-1 tsk. rørsukker

Kødboller

  • 400 g oksekød
  • 1 spsk. salt gerne parmesansalt
  • 30 g parmesan revet
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 bundt bredbladet persille el. persille
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 1/2 dl dansk vand
  • 2 spsk. rasp jeg brugte pango
  • rigelig friskkværnet peber
  • 130 g fuldkornspaghetti
  • 1/2 butternut squash

Sådan gør du

Tomatsovs

  • Varm olien op i en tykbundet gryde. Sauter løg og hvidløg.
  • Tilsæt de purrerede tomater, læg låg på og lad det små-simre imens kødbollerne forberedes.

Kødboller

  • Rør farsen med salt og fint revet parmesanost.
  • Tilsæt finhakket lød og presset hvidløg.
  • Hak persillen fint og rør det i farsen.
  • Tilsæt æg, mælk, danskvand og rasp samt peber. Farsen har godt af at hvile på køl, gerne 30 minutter. Lad bare tomatsovsen simre.
  • Form farsen til kødboller. Smag tomatsovsen til med salt, peber og sukker.
  • Pochere (kog) kødbollerne direkte i tomatsovsen. Oplever du at nogle af kødbollerne går i stykker, fortvivl ikke, det gør bare sovsen bedre.
  • Efter 3 minutters kogetid tilsættes fuldkornspaghettien til retten, lad retten koge videre i 8 minutter.
  • Ringel butternut squashen til spaghetti og tilsæt det retten. Lad det koge yderligere to minutter. Smag retten til, og server det med frisk bredbladet persille eller oregano, og evt. mere parmesan.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!