fbpx
MENU

Pølsehorn med fuldkorn

Gå til opskrift

*indeholder reklamelink

Lækre bløde hjemmebagte pølsehorn med fuldkorn

Hvem elsker ikke pølsehorn? Lækre hjemmebagte bløde bamse pølsehorn, som er spækket med fuldkorn. Win win! Endnu en opskrift hvor jeg overgik mine egne forventninger – for wauw de er gode. Pølsehornene er lavet af en sød “fødselsdagsbolledej”, som er sødet med sukkererstatningen sukrin*, og så er de bagt med hvid hvede, som er et et fuldkornshvedemel.

Pølsehorn opskrift

Fuldkorns pølsehorn

Er fuldkorn virkelig bedre end almindelig hvedemel? For det første så syntes jeg at enhver form for fuldkorn bidrager rigtig meget med smag til bagværk. Læs mere om fuldkorn i min opskrift på surdejsboller. Hvide boller er også gode, bevares. Men helt hvidt brød kan godt blive en klisteret oplevelse, det gør fuldkornsbrød ikke.

Pølsehorn

Fuldkorn

Fuldkorn er godt for os, det har en række sundhedsfremmende effekter og så mætter fuldkorn godt. Men helt lavpraktisk, hvis målet er et vægttab, så indeholder fuldkorn, og almindelig hvedemel, stort set den samme mængde energi (kalorier), så hvis du spiser præcis den samme mængde af den ene eller den anden, så indtager du samme kalorier og vinder ikke noget ift. dit vægttab. Men du vinder sundhed ved at vælge fuldkornsvarianten og måske det også mætter bedre, så du i løbet af dagen spiser mindre.

Pølsehorn

Sådan laver du pølsehorn

Der er mange måder at rulle pølsehorn på, men jeg gør det på den måde jeg har lært hjemmefra og er opvokset med. Således kommer pølsehornene til at ligne et “horn”, eller en croissant.

  1. Form først dejen til en stor bolle og rul derefter bollen ud som en pizzabund
  2. Skær hver pizzabund til slides – trekanter
  3. Placer en pølse i kanten af hver trekant
  4. Rul dejen om pølsen fra trekantens bredeste kant mod midten/spidsen

Nyd pølsehornene som de er – lune eller kolde, med eller uden ketchup. De er også rigtig gode i madpakken, og på enhver buffet.

Velbekomme.

Pølsehorn med fuldkorn

Lækre bløde hjemmebagte pølsehorn med fuldkorn
Til: 20 stk

Det skal du bruge:

Pølser

  • 20 stk brunchpølser eller 10 pølser

Pølsehornsdej

  • 25 g smør
  • 3 dl mælk skummet
  • 25 g gær
  • 1 spsk. sukrin
  • 300 g hvidhvede
  • 75 g manitoba hvedemel el. alm. hvedemel
  • 1 æg sammenpisket til pensling
  • Ketchup

Sådan gør du

  • Lun mælk og smør i en gryde. Lad smøret smelte i mælken, når det er lillefingervarmt (lunket) hældes det i røremaskinen og gæret opløses heri.
  • Tilsæt sukrin og hvid hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt.
  • Tilsæt hvedemelet (maintoba) og ælt dejen godt. Dejen skal være smidig og til at røre ved.
  • Lad dejen hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.
  • Del dejen i to og rul hver del til en "pizza".
  • Skær hver dej i 10 "pizza-slides"
  • Placer 10 pølser langs kanten af hver "pizza-slide".
  • Hvis du vil bage ketchup med inden i pølsehornene, så placcer en steg ketchup ved hver pølse.
  • Rul dejen om pølserne, fra kanten og mod midten.
  • Placer pølsehornene på en bradeplade med bagepapir og lad dem efterhæve 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Pensel pølsehornene med sammenpisket æg.
  • Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter.
  • Nyd dem med ketchup, lune, kolde eller i madpakken.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Spidskålssalat med ananas

Gå til opskrift

Spidskålssalat

Denne spidskålssalat med ananas er den perfekte salat og kan serveres til næsten ethvert måltid! Den er ideel at servere som måltidsalat, i madpakken og den kan nemt udgøre alt tilbehør og passer godt til/med kylling, falafel, sortebønner, kalkun, hytteost, æg og “pulled” kød. Blandet salat, mættende spidskål, revne gulerødder, sød ananas, persille og basilikum blandes til en smagfuld salat.

Klipsalat

Denne salat er en af vores “go to” salater, fordi den er så nem og hurtig at lave, fordi den kan holde sig og er god i flere dage, har masser af smag, er nem at lave i en stor portion til flere dag og madpakken. Hvis alt skal gå hurtigt, spiser vi denne salat med kyllingekebab eller sortebønner og måske hytteost.

Salat med ananas

Grøntsager i salaten

Ingredienserne i denne salat er få og simple, med ved at blande frugt (ananas) i en simpel salat, får den masser af smag, sødme, saft og kraft. Salaten er så saftig at jeg ikke mener den kræver dressing.

Salaten kan du lave på ingen tid. Hvis du har klargjort og snittet spidskål på forhånd og vasket gulerødderne – som jeg har gjort her, har du salat på den tid det tager at skære frisk ananas.

Spidskål: Jeg bruget et dansk, helst økologisk grønt spidskål, men du kan også bruge et lilla spidskål eller et sommerhvidkål til salaten.

Blandet salat: Jeg køber en pose økologisk blandet salat, det kan både være krøllet, crisp eller baby salat. Men det er lækkert at blande det grove spidskål med en finere salat.

Gulerødder: Skrællet og revne økologiske gulerødder. Størrelserne varierer meget på gulerødder, så tilsæt den mængde du synes er passende ift. spidskål.

Ananas: En sød ananas skåret i tern. Den giver både sødme og saft til salaten.

Persille og basilikum: Undlad ikke krydderurter i salaten, de bidrager med så meget smag.

For en mættende vegansk salat, vend sorte bønner i salaten.

For en mættende vegetarisk salat tilføj hytteost.

Måltidssalat ananas

Saks

Når ingredienserne til salaten er blandet, bruger jeg en saks til at klippe i salaten, til den er ensartet og krydderurterne er fordelte.

Salat til frokost

Denne salat er ideel til frokost, fordi den er frisk og lækker, selv efter mange timer i køleskabet. Salaten mætter godt og du kan med god samvittighed spise dig mæt i spidskålssalat med ananas uden dressing.

Velbekomme.

Frokostsalat

Spidskålssalat med ananas
Print
5 fra 1 stemme

Spidskålssalat med ananas

"klip-salat" med ananas
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 1/2 spidskål
  • 1 pose blandet salat ca. 75g
  • 2-3 gulerødder
  • 1/2 ananas
  • 1 håndfuld persille
  • 1 håndfuld basilikum
  • salt og peber til at smage salaten til

Sådan gør du

  • Snit spidskålen fint – jeg snitter det fint på et mandolinjern.
  • Skyld den blandede salat og vend det med spidskålen.
  • Riv gulerødderne groft.
  • Skær ananasen i tern og bland det i salaten.
  • Tilføj kyrdderurter, persille og basilikum til salaten, og klip salaten med en saks – til den er ensartet som salat-bowl.
  • Smag på salaten og giv den evt. salt og peber.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Sandwichbrød med squash og hørfrø

Gå til opskrift

Sandwichbrød

Disse sandwichbrød med squash og hørfrø er lækre, luftige og smagsfulde. De er det perfekte omslag til en rigtig god sandwich, som kan tages med i madpakken. Brødene indeholder både fuldkorn, frø, grøntsager og er pyntet med kerner. Det er et lækkert blødt brød, med en fin skorpe og god samvittighed.

Squash

Squash, eller courgette, er ikke den mest indbydende grøntsag i mine smagsløg – det er agurkens smagsløse fætter. Til gengæld er det en helt kanon grøntsag, fordi den ikke smager af ret meget, og den koster næsten gratis i kaloriebudgettet (den består mest af vand). Squash er en rigtig god “fylde”-grøntsag som f.eks i denne sunde kødsovs, eller blandet i spaghetti, så du får mere for mindre 😉

Squash er også et hit at bage med. Vi kender alle squashkage – den er god. Men også lækkert i surdej og gærbrød. Sandwichbrødene er bagt med squash, det tilføjer brødet en grøntsag, men gør også at brødet ikke bliver tørt. Heller ikke efter en tur i fryseren. Når man bager med grøntsager i brød, kan brødet godt have en sprød skorpe når det kommer ud af ovnen, men fugten fra grøntsagen vil trække ud af brødet og gøre skorpen blød som brødet.

Sandwichbrød

Hørfrø

Hørfrø er sunde. De er rige på sunde fedtstoffer og indeholder mange kostfibre af den rigtig gode slags. Hørfrø har en nøddeagtig smag, som er lækkert i bagværk. Hørfrø kan suge vand, derfor lægger jeg dem i blød i 20 minutter før jeg laver dejen. Når frøene har lagt i blød, før de tilsættes, suger de ikke væske under hævningen og hjælper dermed til at bage et blødt og saftig brød.

Sandwichbrød ingredienser

Hørfrø: Jeg bruger hele sorte hørfrø, som jeg lægger i blød i vand i 20 minutter inden jeg tilføjer både vand og hørfrø i dejen.

Vand: Sandwichbrødene er bagt på vand. Vand skal være lunket for at gæren aktiveres, og kan hæve brødet.

Gær: 1/2 pakke frisk gær, og en god hævetid, hæver brødende og giver luftige brød.

Squash: Jeg elsker at bruge squash når de er i sæson omkring august, og jeg kan få store danske squash. Det er skønt at bruge grøntsager i bagværk og squash er ret smagsneutral.

Fuldkornshvedemel: Foruden fuldkorn, fibre og mæthed, bidrager fuldkornshvedemel med masser af smag til brødet. Jeg bruger økologisk fuldkornshvedemel, oftest fra Gram Slot, fordi jeg bilder mig selv ind, at det er dansk mel – men det er jeg faktisk ikke helt sikker på det er.

Hvedemel: Fintmalet hvedemel. Jeg bruger en økologisk variant af dansk mel, og det er vigtigt at brødende kan bages af helt almindelig mel og fuldkornsmel.

Olivenolie: Lidt ekstra olie i dejen, for en lækker smidig og smagsfuld dej. Fedtstof i bagværk hjælper til bløde brød. Hørfrøene indeholder også olie. Jeg bruger en ekstra jomfru oliven olie.

Salt: Er smagsgiveren i brød.

Brød med Squash og hørfrø

Sandwichfyld

Fyld sandwichbrødene med lækkert fyld, gode dressinger og masser af grøntsager. Salatblade, spidskål, revet gulerod er lækkert, foruden agurk, tomat og peberfrugt. Her er lidt ideer til lækre sandwich:

Mums, jeg kunne have lyst til dem alle. Fyld brødene med dine yndlings sandwichfyld.

Velbekomme.

Sandwichbrød med squash og hørfrø

Sandwichbrød med squash og hørfrø
Tid: 2 timer 30 minutter
Til: 8 stk

Det skal du bruge:

  • 50 g hørfrø
  • 2 dl vand
  • 2 dl lunket vand
  • 25 g gær
  • 150 g squash revet
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • ca. 350 g hvedemel
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. groft salt
  • 1 spsk. solsikkekerner til pynt
  • 1 æg sammenpisket til pensling

Sådan gør du

  • Læg hørfrøene i blød i 2 dl vand i 20 minutter (gerne længere). Imens vejes de resterende ingrediener og sqaush rives groft.
  • Opløs gæren i 2 dl lunket vand.
  • Tilsæt hørfrø, og den vand de ligger i blød i, revet squash og fuldkornshvede, til gærblandingen og rør det godt sammen. Lad det hvile 30 minutter.
  • Tilsæt olie og melet lidt efter lidt samt salt imens dejen æltes.
  • Lad dejen hæve på køkkenbordet i 1 time.
  • Fold 8 sandwichbrød og lad dem efterhæve yderligere 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 250 grader over og under varme.
  • Pensel brødene med sammenpisket æg og pynt med solsikkekerner.
  • Bag brødende ca. 15 minutter til de er gyldne, sprøde og færdigbagte (lyder hule).
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Råkostsalat

*Indeholder reklamelink

Gulerodssalat med appelsin og rosiner

Klassisk opskrift på råkostsalat med appelsiner og rosiner. Denne simple salat, af bare 3 ingredienser, er den bedste salat til fiskefrikadeller eller fiskefilet. Servér den dertil sammen med ovnbagte kartoffel-stave (aka. fritter), – simpelt, sund, nemt og lækkert!

Selvom salaten er nem, er det stadig en salat! Den tæller med i dine daglige grøntsager, den er god og sund for dig, og tilmed børnevenlig.

Revet gulerod

Revet gulerodssalat er en af de nemmeste salater at tilberede. Det kræver bare gulerødder, om du vil skrælle dem eller ej, er op til dig. Men vask/skyld gulerødderne godt inden du river dem. Jeg skræller altid mine gulerødder, da jeg ikke synes skrællen smager særlig godt. Jeg river gulerødderne på min foodprocessor*, det er virkelig nemt.

Det klæder den revne gulerodssalat godt, med noget syre fra citrusfrugt, min foretrukne er appelsin. Samtidig gør saften fra citrusfrugten, at salaten fremstår frisk længere. Gulerodssalatens søde smag fremhæves skønt med søde rosiner.

Holdbarhed

Råkostsalat kan holde sig længe på køl. For at undgå at gulerødderne bliver brune, har de godt af smule syre, det kan være fra citronsaft, appelsinsaft eller æblesidereddike.

Jeg synes den færdig blandede salat med gulerødder, appelsin og rosiner er lækker, også flere dage efter den er blandet. Men det er en smagssag, for rosinerne suger væske, bliver større og blødere – jeg synes det er lækkert. Hvis du ikke synes det, så vent med at tilføje rosiner til lige før servering.

Gulerodssalat appelsin rosiner

Ingredienser i råkost

Gulerødder: Er næsten i “sæson” hele året rundt. Jeg vælger altid økologiske danske, der er lige en månedstid hvor de ikke fåes i supermarkedet, vælg der danske, eller udlandske-økologiske, eller vent til de kommer tilbage igen lige om lidt.

Appelsin: Jeg vælger økologiske appelsiner, som også er tilgængelig stort set hele året rundt. De har dog mest saft og kraft nærmere jul.

Rosiner: Findes de ikke i enhver køkkenskuffe? Jeg vælger også økologiske rosiner, de er nok fra Californien 🙂

Råkost med rosiner

Gulerodssalat varianter

Opskriften er på en af mine favorit råkostsalater med appelsin og rosiner, men opskriften er fleksibel, alt afhængig af hvad du lige har ved hånden. Om den traditionelle råkostsalat er med citronsaft eller appelsin, det ved jeg ikke – men helt sikkert med rosiner.

Her er variationer at prøve:

  • Tilføj æbler i tern
  • Byt, eller tilføj frisk eller drænet ananas fra dåse, i stedet for appelsin
  • Tilsæt citronsaft
  • Pynt med solsikkekerner
  • Riv kål med i salaten, som en coleslaw uden dressing
  • Tilføj nødder, f.eks valnødder eller pekannødder
  • Skift rosiner ud med tranebær
  • Tilsæt lidt friskrevet ingefær
  • Gør den fransk! En fransk gulerodssalat indeholder honning, citronsaft, olivenolie og persille
  • Tilføj en vegetarisk proteinkilde i form af kikærter

Variationerne er mange, det samme er serveringsmulighederne. Eksperimenter og vær kreativ.

Velbekomme.

Råkossalat

Gulerodssalat opskrift med appelsin og rosiner
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 500 g gulerødder
  • 1 appelsin
  • 1 lille håndfuld rosiner

Sådan gør du

  • Vask og skræl gulerødderne. Riv dem groft.
  • Pil og skær appelsinen i tern, vend appelsinstykker og saft med revet gulerod.
  • Tilføj eller pynt med rosiner.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Bedste peanutbutter dip

Gå til opskrift

Den bedste peanutbutter dip

Hvis du ligesom mig elsker peanutbutter, skal du prøve denne opskrift på peanutbutter dip/sauce. Dippen er tyk, cremet og den helt perfekte sauce at dippe grøntsagsstænger i. Prøv også at vende kogte nudler i peanutbutter dippen, så de bliver til peanut-nudler. Tilføj den i wokretter for at skabe en satay-sauce, eller server den til kylling og brug den i salater.

Peanutbutter-dip forårsruller

Simpel dip opskrift

Opskriften på peanutbutter dip er simpel. Det kan laves på mindre end 5 minutter og med bare 4 ingredienser. Saucen er meget sundere og mere kalorielet end mange andre peanutbutter saucer, da jeg laver denne variation med vand. Peanutbutter er kalorietæt, men det smager jo bare så skønt!

Opskriften på denne peanutbutter dip er faktisk vegansk, og kan let laves i en glutenfri version, ved at bruge en glutenfri sojasovs.

Peanutbutter dip til friske forårsruller

Peanutbutter dip er uundværligt til friske forårsruller og det er typisk dertil jeg lave denne opskrift. Her har jeg lavet en variation med hvidløg, hvilket jeg synes er opskriften på den bedste peanutbutter dip. I opskriften på vietnamesiske forårsruller med kylling, er der en opskrift på peanutbutter dip uden hvidløg. Du kan også tilføje frisk chili, chiliflager eller cayennepeber i dippen, hvis du kan lide en stærk dip.

Peanutbutter sauce

Ingredienser til peanutbutter dip

Peanutbutter: Brug en peanutbutter som kun indeholder peanutbutter og måske lidt salt. Jeg bruger altid en økologisk peanutbutter og foretrækker en cruncy, men du kan også bruge en smooth.

Hvidløg: Jeg er vild med hvidløg i denne dip, jeg bruger et stort frisk, fed hvidløg. Størrelsen på feddene varierer, og er du ikke så vild med hvidløg, så brug en mindre mængde – det kan også undlades. Du er også velkommen til at bruge mere end et fed.

Citronsaft: Eller limesaft. Når saften fra citrusfrugten røres sammen med peanutbutteren, tørrer peanutbutteren ud, bliver fast og tør, hvilket gør at dippen kan optage (meget) væske.

Sojasovs: Jeg bruger helt almindelig sojasovs. Jeg fortrækker en økologisk, men bruger oftest en helt almindelig. Vil du lave en gultenfri variant brug da Tamari.

Vand: Jeg bruger vand i dressingen for at justere konsistensen. Nogen gange vil jeg gerne have en tyk dip, at dyppe grøntsager i, andre gange en tynd sauce som dressing – det justerer jeg med vand. Gemmer du dressingen i køleskabet, kan du opleve at den bliver tykkere og mere fast – rør da mere vand i.

Holdbarhed

Peanutbutter dip kan holde sig længe i køleskabet, når dippen er lavet med vand som her. Jeg vil tro den kan holde sig i 2-3 uger i køleskabet, men mon ikke den er spist inden da. Når den opbevares i køleskabet, tykner saucen ret hurtigt. Det betyder ikke noget, tilsæt mere vand for at fortynde den og giv det en god omrøring.

Peanutbutter dip

Tips til perfekt peanutbutter dip

  • Rør først hvidløg i peanutbutteren
  • Tilsæt derefter citronsaft og bliv ved med at røre, det vil tørre peanutbutterne ud
  • Rør derefter sojasovs i peanutbutteren
  • Vær tålmodig og bliv ved med at blande
  • Start med mindre vand og tilsæt langsomt mere hvis det er nødvendigt
  • Fortsæt med at røre, det vil forene sig til en cremet dip – så bliv ved at røre

Nyd dippen til friske forårsruller, om de er med kylling, rejer, okse, svin eller vegetariske, denne peanutbutter dip er must try!

Velbekomme.

Peanutbutter dip

Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. sojasovs
  • 2 spsk. vand

Sådan gør du

  • Pres hvidløgsfedet og rør det i peanutbutteren.
  • Tilføj citronsaft og rør til peanutbutteren tørrer helt ud.
  • Tilsæt sojasovs og rør til det samler sig til en ensartet tyk dip.
  • Tilsæt gradvis vand og bliv ved med at blande – til du opnår den ønskede konsistens.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Æg-wraps

Gå til opskrift

*indeholder reklamelink

Æggepandekager som madpandekager

Æg-wraps er så nemme at lave! I bund og grund er det et sammenpisket æg, stegt som en pandekage. Ægpandekagerne er den perfekte løsning, når køleskabet er tomt, og for den sags skyld også ideerne. En wrap gør de fleste rester bedre, så wrap it!

Til æg-wraps har jeg brugt æg, mælk, lidt bagepulver, salt og peber – basic ingredienser, som der altid er at finde i vores køleskab, også når det er tomt 😉

Mulighederne for fyld er uendelige, med disse perfekte æg-pandekager har du en spiselig skovl til dit lækre fyld.

Æggewraps

Ingredienserne i æg-wraps

Æg: Selvfølgelig! Jeg bruger hele æg, både hviden og blommen, men mon ikke de æg-wraps kan laves kun på æggehvide?!

Mælk: Jeg bruger mælk for at lave æg-wraps så tynde som pandekager. Undlader du mælk, og laver wraps af æg og bagepulver, bliver det mere som en tynd omelet.

Bagepulver: Bagepulver får wrappen til at hæve en smule, ikke meget. Men jeg synes det gør pandekagen lidt mere luftig og blød.

Salt og peber: Et æg skal have salt og peber. Det skal disse æggewraps også, for at smage af noget. Pas på ikke at give dem for meget, og heller ikke for lidt. Den passende mængde groft-salt er, hvad der kan være i mellem to fingre, og så lige lidt mere. Salt og peber er de eneste krydderier jeg bruger i denne opskrift, men slip fantasien løs, tilsæt chili, karry eller oregano. Skal du passe på med mængden af salt, så undlad det.

Ideer til fyld

Æg-wraps passer til alle måltider. Som en morgenmads-wrap, fyldt med ost og skinke, som måske endda har været med på panden.

Som frokostwrap med frisk spinat, laks og avocado.

Wrap en snack – fyld æg-wrappen med grøntsagsstave til et perfekt mellemmåltid.

Til aftensmad i stedet for madpandekager, eller tortillas, kan æg-wraps bruges. De smager super skønt med kylling og grønt, taco-oksekød og salsa er også et hit.

Eller prøv æg-wraps med en rest af denne skønne kødsovs, frisk spinat, tomat og lidt revet ost – det er mums! Æg og oksekød eller kødsovs, passer fantastisk sammen hvis du spørger mig.

Æg-wrap

Tips til tilberedning

Madpandekager som er proteinfyldte, kulhydratfattige (eller fri) og helt uden mærkelige E-numre. Det kan vi lide! Protein mætter godt, det gør disse æg-wraps også, de smager godt og gør “jobbet”, wrapper dit yndlings fyld.

Forbered: En pandekagepande eller pande, med lidt fedtstof. Æggehvidestofferne vil gerne brænde sig fast i panden, lidt fedtstof at stege i er nødvendigt. Jeg bruger denne fedt spray*, og tørrer det overskydende af panden, inden jeg steger pandekagen.

Pisk: Æg, mælk, bagepulver, salt og peber godt sammen i en lille skål. Pisk med en gaffel til bagepulveret er helt opløst.

Bag wrap: (lav tortilla), hæld halvdelen af æggeblandingen på en middelvarm pande. Steg ved middel-lav varme i ca. 3 minutter – lidt længere end du regner med. Det sværeste er at vende pandekagen i et stykke, med ved at bage den “færdig” inden den vendes, er det lettere. Steg den også 1 minut på modsatte side. Gentag proceduren med den anden halvdel af æggemassen og stak dem.

Nyd: Fyld æg-wrappen som en tortilla med dit yndlings fyld og nyd den.

Velbekomme.

ægpandekager
Æg-wraps
Print
5 fra 1 stemme

Æg-wraps

Æggepandekager som wraps
Til: 2 Stk

Det skal du bruge:

  • 2 æg
  • 2 spsk. mælk
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Pisk æg, mælk, bagepulver, salt og peber sammen i en skål med en gaffel.
  • Varm en pandekagepande op, smør LIDT fedtstof på panden, og steg to pandekager af æggemassen.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Tunsalat med majs

Nem tunsalat med majs

Gå til opskrift

Tunsalat med majs er den bedste måde at pifte en kedelig dåse tun op på. Tunsalat kan laves i et utal af variationer, med: kapers, æg, græsk yoghurt, mayonnaise, creme fraiche, agurk, for bare at nævne nogle.

Opskriften på denne simple tunsalat med majs er lavet på dåse tun, hytteost, rødløg, citronsaft og majs – det er det hele. En nem tunsalat med kun 5 ingredienser og pyntet med dild. Det er en hurtig salat som kan pifte enhver frokost op.

Dåse tun i sig selv er ret kedelig, men ved at blande det med frisk citronsaft, cremet hytteost, søde majs og pynte med friske krydderurter, bliver det noget, som gør hverdagsfrokosten lækker.

Pitabrød tun

Ingredienserne i tunsalat

Dåse tun – Det er nemt! Det har lang holdbarhed, det er billigt og tilgængeligt. Der kan være nogle issues omkring tungmetaller især for gravide. Jeg bruger tun i vand, som er MSC-mærket, og så længe jeg kun spiser dåse tun en gang i mellem, mener jeg at det er sundt da det indeholder meget protein og få kalorier.

Hytteost – bland hytteost og tun, så er tunen ikke tør, og bare det gør dåse tun mere spiseligt. Jeg kan rigtig godt lide konsistensen når de to ting blandes. Hytteost kan erstattes af creme fraiche eller græsk yoghurt, men så får tunsalaten mindre struktur. Jeg bruger hytteost 1,5%, frem for økologisk som har 4% fedt. Tilføj mere eller mindre hytteost, alt efter præference for konsistens og struktur. Jeg synes det passer helt perfekt med ca. 200g, men der er 250g i bøtten, så nogle gange bruger jeg bare det hele 🙂

Rødløg – Rå rød løg passer godt til tun og rødløg har en mindre “løget smag” end almindelig hvide løg. Har du ikke rødløg, så brug et almindeligt hvidt løg, men brug lidt mindre, eller erstat rødløg med forårsløg – det er også lækkert.

Majs – Søde majs passer perfekt sammen med tun. Jeg har brugt dåse majs, da jeg synes de har den sødeste smag og mængden i en lille dåse passer godt til 2 dåser tun. Alternativt kan du bruge majs fra frost, eller friske majs. Majs kan også helt undlades.

Citronsaft – fisk serveres altid med citron af en årsag – har jeg ret? Den tørre dåsetun kan klare noget saft og kraft – undlad derfor ikke citronsaften, men juster og tilpas, så det passer til dine smagsløg og ikke bliver for surt. Finesmakeren vil måske også tilføje lidt citronskal.

Dild – Krydderurter giver så meget smag! Frisk dild og tun er rigtig lækkert sammen, så har du lidt dild pynt da salaten med det, eller bland det i salaten. Er du på udkig efter en lynhurtig og simpel variant, så undlad det. Dild kan erstattes af andre krydderurter som purløg eller persille.

Salt og peber – smag altid salater til med salt og peber.

Serveringsforslag

Server denne tunsalat med majs på forskellige måder:

Pitabrød: Jeg er vild med at servere tunsalaten til pitabrød, sammen med en masse rå grøntsager.

Rugbrød: Tunsalaten med majs, smager godt på rugbrød, til en hurtig og nem frokost.

Salat: Server tunsalaten som proteinkilden i en salatbowl. Prøv at lave en salatbowl af blandet babysalat, agurk, gulerod, tomater, agurker og peberfrugt i tern. Server tunsalaten sammen med et 1/2 blødkogt æg, og skal frokostsalaten virkelig shine, så skal der syltede rødløg på toppen.

Velbekomme

Pita med tunsalat

Tunsalat med majs

Nem og hurtig tunsalat med majs, rødløg og hytteost
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 2 dåser tun
  • ca. 200 g hytteost
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 lille rødløg fintsnittet
  • 1 lille dåse majs
  • salt og peber
  • dild til pynt

Sådan gør du

  • Start med at finsnitte rødløget.
  • Hæld vand fra tunen og bland tun med fintsnittet rødløg, hytteost og citronsaft.
  • Skyld og hænd vand fra majsene og bland også dem i tunsalaten.
  • Smag salaten til med salt og peber, samt mere citronsaft.
  • Pynt salaten med dild, eller bland dild i tunsalaten.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Mysliboller

Gå til opskrift

*indeholder reklamelink

Søde mysliboller

Søde, bløde, skønne mysliboller. Denne opskrift på mysliboller, er bløde “bamseboller” som er fulde af fuldkorn fra mysli (havregryn). Myslibollerne er bagt med gær, hvedemel og fedtfattig creme fraiche. De er tilsat en smule sukker, og er ekstra søde fra de tilsatte rosiner.

Myslibollerne er lette og bløde, med et strejf af sødme. De er lækre som de er, som en snack, i madpakken eller til den lille sult. Men de er også rigtig gode lune på morgenbordet med smør og ost – eller måske kun med smør 🙂 Der er ikke noget bedre end frisk, hjemmebagt brød med smør! De smager fantastisk!

Prøve også mine koldhævet boller med rug.

Müsliboller

Sådan laves mysliboller

Jeg bruger en røremaskine til at blande og ælte ingredienserne til myslibollerne, men du kan også ælte bolledejen i hånden – men en røremaskine gør det hårde arbejde for dig 😉

Jeg har en KitchenAid* røremaskine og jeg elsker den. Den er smuk og gør arbejdet for mig.

De 6 steps til perfekte boller

  1. Lav dejen – rør ingredienserne sammen, hold altid lidt igen med melet
  2. Ælt dejen
  3. Hæv dejen under et fugtigt klæde til dobbel størrelse (ca. 1 time)
  4. Slå dejen sammen og form boller
  5. Efterhæv bollerne (ca. 30 minutter)
  6. Pensle bollerne og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter
Mysliboller rosiner

Mysliboller ingredienser

Vand: Bollerne er bagt på vand. Vandet skal være lunt, eller varm som din lillefinger, for at aktivere gærcellerne i gæret.

Gær: Rigelig gær og god hæve tid, til bløde boller, som gør at de hæver meget, bliver luftige og får en skøn krumme.

Creme fraiche: Fedtfattig creme fraiche. Det kunne være skyr eller en anden form for surmæksprodukt, men creme fraiche giver en mindre sur smag og blød bolle. Creme fraichen tilføjer også lidt fedt, som dejen har godt af.

Sukker: Lidt sukker for sødmen og fordi gær elsker sukker.

Mysli: Jeg brugte en mysli fra Gram slot, med tørret frugt og godt med havregryn. Brug ikke en crunch eller granola.

Æg: Æg i dejen giver en mere smidig dej og gør bollerne lette og luftige.

Hvedemel: Disse boller er bagt på ganske almindeligt hvedemel. Jeg er sikker på du også får en lækker bolle ved at skifte noget af melet ud med fuldkornsmel, jeg vil anbefale hvidt hvedemel.

Kardemomme: Tilsæt kardemomme for smagens skyld. Bløde, søde og gode boller, må gerne have et strejf af kardemomme smag – jeg synes det fremhæver den søde smag. Jeg knuser en hel kardemomme kapsel i morderen, hvilket svarer til ca. 1/2 tsk. knust kardemomme. Jeg synes kardemommekapsler har mere smag, men det er også mere besværligt.

Salt: Der skal salt i brød for at det smager af noget, også i søde mysliboller.

Rosiner: Jeg tilføjer “ekstra” rosiner, så bollerne bliver lidt som en rosinbolle, men også fordi jeg ikke syntes der var nok i myslien. Bruger du en mysli med mange rosiner, kan du undlade dem – men de smager dejligt i bollerne.

Mysli boller

Hvor længe holder bollerne sig friske?

Myslibollerne er lækre og friske et par dage efter de er bagt. Jeg opbevarer dem i en frysepose på køkkenbordet. For at øge friskheden på bollerne er det vigtigt at pensle dem med sammenpisket æg inden de bages. Det danner en hinde om bollerne som holder på friskheden og forhindrer udtørring.

Bollerne kan også fryses. Frys myslibollerne ned når de er nybagte, men afkølet. Tag en frossen bolle med i madpakken, så den tør op inden madpakken skal spises, det holder madpakken kold og bolden frisk. Myslibollerne kan også lunes og nydes som nybagte endnu en gang.

Velbekomme.

Mysliboller opskrift

Mysliboller

Skønne boller med mysli og rosiner
Til: 18 stk

Det skal du bruge:

  • 50 g gær
  • 3 dl vand lunkent
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 dl creme fraiche
  • 300 g mysli
  • 1 æg til pensling
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme eller 1 knust kapsel
  • 500 g hvedemel
  • 50 g rosiner

Sådan gør du

  • Opløs gæren i 3 dl lunket vand.
  • Tilsæt 1 spsk. sukker, 1 dl creme fraiche og 300g mysli. Rør dejen godt sammen – jeg bruger en røremaskine.
  • Tilsæt æg, salt, kardemomme og hvedemel lidt ad gangen. Ælt dejen godt undervejs, det er ikke sikkert alt melet skal bruges.
  • Dejen skal være lidt klisteret, men lige til at røre ved. Ælt dejen godt og ælt tilsidst 50g rosiner i dejen.
  • Stil dejen til hævning, ved stuetemperatur under et fugtigt klæde.
  • Efter hævning, hæld dejen ud på et meldrysset bord (eller bagemåtte) og del dejen i 18-20 lige store klumper, som trilles til boller. Jeg vejer bollerne for at få dem lige store.
  • Placer bollerne på en bageplade og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pensel bollerne med sammenpisket æg.
  • Bag bollerne i ca. 15 minutter ved 200 grader.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Boller med mysli

Madplan uge 30

Sommer, sommer og sol

Vi er hjemme fra vores cykel-bryllupsrejse og har endnu en ferie uge “hjemme”. Nu må vi se hvor vi ender i ugens løb. Vi har lagt en madplan for uge 30 og handlet til de første par dage. Det giver en dejlig ro og sparer tankekraft på aftensmaden, når madplanen er lagt. Det kan være den ikke holder, hvis vi tager af sted. Men planen er lagt 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 30 ud:

Søndag: Spaghetti Bolognaise

En bolognaise der får lov at trække hele søndagen er rigtig søndagsmad. Jeg bruger denne opskrift på bolognaise. Jeg serverer spaghetti, eller pasta til kødsovsen, og strimler af spidskål stegt på panden samt en tomatsalat.

Kødsovs

Mandag: Kold kartoffelsalat og grill

Jeg håber det holder tørvejr. Så skal vi grille! Det gør vi nok alligevel. Rigtig sommer mad, kold kartoffelsalat (opskrift), grill kød og en grøn salat. Jeg tænker vi kører til slagtern efter grill “ben” af svinekæber og en pølse.

Sund kartoffelsalat

Tirsdag: Pokebowl med laks og syltede grøntsager

Salat bowl med laks. Marineret rå laks, hvis jeg kan få noget laks af en dejlig kvalitet. Grøntsager, edamame bønner og syltede løg og gulerødder. Dertil en gomadressing af sesam.

Onsdag: Kyllingsalat med karrydressing og kalkun bacon

Det er det eneste Kasper har snakket om at han glæder sig til at komme hjem og få. Så det er selvfølgelig på madplanen: kyllingsalat med karrydressing.

kyllingesalat

Torsdag: Mexi bowl med sorte bønner og sødkartoffel

Vegetar salat bowl med sortebønner og bagt sød kartoffel, med resten af gomadressingen.

Fredag: oksesteg på grill og grillede grøntsager

Måske endnu en tur til salgtern efter en god oksesteg til grillen, sammen med en masse grøntsager, bliver det en skøn fredagsmenu.

Madplan uge 29

Cykelferie

Vi er ude og cykle. Vi er faktisk kun lige begyndt når denne madplan udkommer på bloggen. Vi følger ikke selv madplan i denne uge, derfor spurgte jeg jer, hvad der skulle på madplanen for uge 29. Og der var ingen tvivl: LIVRETTER – som altid. Kylling i karry, lasagne, boller i karry, fish & chips, jomfruhummer og burger. Jeg er med på den 😀

Jeg har byttet kylling i karry ud med pikant kylling i fad, for ikke at spise karry alle dage. Burger med hakke-drenge, selvfølgelig fra grill i verdens bedste burgerbolle.

Nyd madplanen, vi ses i næste uge

Søndag: lasagne

Lav denne lækre lasagne med masser af grøntsager til 2 dage. Server den med en grøn salat af iceberg, rødløg og masser af tomater og måske lidt salattern.

Lasagne

Mandag: Rester

Det bliver sikkert varmt, så gør det nemt og spis rester til aftensmad. For at der er rester nok, så spis madder til frokost. Det er skønt med smurte rugbrødsmadder i solen.

rugbrødsmadder

Tirsdag: Fish & chips

Kartofler skåret i både og bagt i ovnen ved 200 grader – desto længere desto bedre. Start med at lave kartoflerne og derefter fisken. Paneret hvid fisk, lyssej, torsk eller hvilken fiks du kan få. Vend først fisken i mel, så i sammenpisket æg, og til sidst i rasp med salt og peber. Bag den panerede fisk i oven i ca. 15 minutter. Server fish & chips, med bælget ærter og måske en tatarsauce – af mayonnaise, cornichoner, kapers, krydderurter, citronsaft, salat og peber.

Onsdag: Boller i karry

Hvorfor ikke lave boller i grøntsagskarry, efter denne opskrift og server blomkålsris til, det er så nemt og der er skruet helt op for mængden af grøntsager.

boller i karry

Torsdag: Pikant kylling i fad

I ønskede kylling i karry og boller i karry. Jeg har ændret kylling i karry til en lækker omgang pikant kylling i fad. Men vil du hellere have karry igen, så lav da det 🙂

Fredag: Jumfruhummer på grill, hjertesalat, mayo og brød

Det er for lækkert og stort set den menu vi serverede for vores gæster i lørdags.

Lørdag: Burger

Burger i verdens bedste burgerbolle med en grillet hakkebøf, ost og masser af grønt. Er der rester af mayonnaisen så brug den i burgeren.

Sunde burgerboller

Søndag: Vi er hjemme igen

Søndag er vi hjemme igen, efter en forhåbentlig rigtig god cykeltur. Men masser af is i maverne og klar til en ny madplan.

Salat med melon og skinke

Gå til opskrift

Sommersalat med melon og skinke

Denne sommer salat med melon og skinke er fyldt med smag! Salaten smager af sommer, kold melon, friske bær og serranoskinke. Det er en dejlig let salat, uden dressing, som kan nydes på de varme dage som tilbehør til grillmaden. Salaten er mættende og dermed også perfekt som måltidssalat, eller en let og læskende frokost.

Salater skal der til i sommervarmen, på de dejlige lune aftener med grillmad. Vi griller stort set hele sommeren, primært kød, men også grøntsager. Det betyder at vi laver begrænset med “retter”, da kødet kommer fra grillen og serveres med tilbehør. Grill-tilbehør kan godt være en tung fornøjelse, hvis det primært er hvidløgsbrød, kartoffelsalat, flutes, majs og dressinger.

Melonsalat

Let sommer salat

Jeg nyder at lave alverdens former for lette sommersalater. Jeg bruger typisk en bund af blandet baby salat, spinat eller iceberg salat. Disse salater passer sammen med hvad som helst, da de har en mild smag, som gør at jeg ikke behøver spekulere på, om smagene passer sammen. Jeg bruger gerne tomater og agurk i sommersalater, da de har meget mere smag på denne årstid. Sammen med sæsonens bær og meloner, er det for mig en skøn sommersalat. I denne salat finder du alt det gode, bær, melon, agurk tomat og bælgede ærter – mums, det er en god salat, den her! Normaltvis vil jeg mene “less is more”, når det kommer til salater, men i denne salat er “more more” 🙂

Sommersalat

Salat med melon og skinke ingredienser

Her er en oversigt over hvad jeg har blandet sammen i denne salat. Men lad dig ikke begrænse. Er der noget du ikke har, så undlad det, har du grøntsager der trænger til at blive brugt i køleskabet, så tilføj dem. I opskriften længere nede har jeg angivet mængderne i håndfulde, det kommer sig ikke så nøje, og du skal ikke veje det af, bare blande ingredienserne sammen.

Spinat: jeg har brugt frisk dansk spinat, som bund i salaten. Men det kunne ligeså godt være en pose blandet salat, krøllet salat mix eller iceberg salat.

Agurk: har bare mere saft og kraft om sommeren. Jeg vælger altid en dansk agurk og helst en dansk øko agurk. Agurk kan erstattes med squash, hvis du synes.

Cherry tomater: jeg vælger også danske og synes cherrytomater har mere smag end store tomater – brug dem du synes bedst om.

Ærter: de skal bælges, du må ikke snyde dig selv for den ekstra smag du får fra ærter i bælg. Det kræver lidt arbejde at få dem bælget – men det er det værd.

Rødløg: jeg bruger et 1/2 finthakket rødløg. Jeg er ikke så tosset med rå løg, men lidt er godt. Er du mere til løg, kan du skære det i skiver og bruge et helt.

Melon: jeg bruger en galia-melon eller en cantaloupe melon, det er dem jeg synes bedst om. Men enhver lille sød melon passer godt sammen med serranoskinke.

Bær: fyld sommerbær på toppen af salaten, blåbær og hindbær passer perfekt her til. Nogen gange nøjes jeg med blåbær, alt afhængig af hvad der er tilgængelig.

Hytteost: skyl og dræn hytteosten, så bliver det som små mozzarella kugler. Du kan også bruge hytteosten som den er. Jeg bruger altid 1,5% hytteost. Du kan skifte hytteosten ud med mozzarellakugler eller feta, men så bliver salaten lidt mere kalorietæt.

Serranoskinke: melon og skinke er som skabt for hinanden. Vi kender alle den klassiske 90ér forret, melon-både viklet med skinke. Nu er denne kombination blevet til denne måltidssalat. Om skinken hedder Serrano, eller Parma, går jeg ikke så meget op i. Men en dag lærer jeg det nok 🙂 Jeg klipper fedtkanten af skinken, da jeg ikke bryder mig om at spise den.

Melon skinke salat

Variation

Ovenstående ingredienser giver en skøn og sommerlig salat, men lad dig inspirere af ingredienserne og sammensæt din egen sommesalat efter din smag, og hvilke ingredienser/grøntsager/bær du har til rådighed. Tilføj dine favoritter og undlad ingredienser, hvis der er noget du ikke kan lide – dette er blot til inspiration.

Lad dig også inspirere af disse salater til sommer: melonsalat, broccolisalat, græsksalat og kartoffelsalat.

Velbekomme.

Salat med melon og skinke

Sommersalat med serranoskinke og melon
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 3 håndfulde spinat ca. 100g
  • 1/4 agurk
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 4 håndfulde ærtebælge
  • 1/2 rødløg
  • 1/2 galiamelon
  • 1 pakke serranoskinke ca. 60 g
  • 3 spsk. hytteost skyllet og drænet
  • 2 håndfulde bær (blåbær og/eller hindbær)

Sådan gør du

  • Skyl spinaten og anret den i bunden af dit salatfad.
  • Hak rødløg fint og bland det med spinaten.
  • Skyl agurk og cherrytomater og skær dem i halve, placer dem oven på spinaten.
  • Bælg ærterne og fordel dem over salaten.
  • "Kugl" eller skær melonen og fordel melon-kuglerne oven på salaten sammen med serranoskinken.
  • Skyl bærene og hæld dem på salaten.
  • Til sidst drysses den skyllede og drænet hytteost på. Server salaten med det samme, der er den bedst.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Bryllupstanker #2

Nu skal du få alle detaljerne og se billederne

Jeg lovede i indlægget her, at jeg ville tage jer med i planlægningen undervejs (det gjorde jeg mest på Instagram). Det er egentlig også nemmere at fortælle, anbefale, dele erfaringer, give gode råd osv., når vi har gjort det. Så kapitel 2 i min bryllups-fortælling bliver her, 1 måned efter, nu som Hr. & Fru Odsbjerg.

Jeg har besluttet at gøre fortællingen i etaper og jeg vil forsøge at gøre det nogenlunde kronologisk.

Du kan se frem til:

  • Invitationer
  • Kjolen
  • Fotograf
  • Bryllupsfrom
  • Hår/makeup
  • Kagen
  • Blomster/pynt/detaljer – den røde tråd
  • Menuen
  • Receptionen
  • Hangover kit
  • Budget
  • DEN STORE DAG

Bryllupsplanlægning #2

Efter forlovelsen starter planlægningen. Selvom et bryllup er langt ude i fremtiden, er der 3 helt grundlæggende ting som er vigtig at få på plads som det første: dato, tid og sted og tema! Nogen mener også budget er vigtig, jeg må ærligt erkende at vi har taget det punkt lidt hen ad vejen.

Dato

Hvornår skal vi giftes? Eller hvornår KAN vi giftes? Før at invitationerne kan laves og skrives, skal datoen fastlægges. Det kan godt være lidt af et puslespil at få den på plads.

Kasper friede d. 12.06.2020, og da vi ikke havde noget særligt forhold til nogen dato, og gerne ville holde et sommerbryllup, syntes vi at 12.06.2021, som faldt en lørdag, var en helt perfekt dag. For at “booke” kirke ringer du til sognes kirkekontor og forhører dig, de spørger også hvilket tidspunkt du gerne vil giftes, så det skulle vi nok have overvejet inden! Jeg sagde kl: 14, men efter 14 dage ringede vi og rykkede det til kl: 13, ellers blev dagen alt for presset med alt det vi gerne ville. Du kan også sagtens ringe til præsten. Når kirken er “booket” modtager du en bekræftelse i e-boks fra kirkekontoret.

Lokation

Vi skulle også finde et sted, en lokation for festen. Vores første tanke var Vejle Fjord, men de var ikke ledige. Heller ikke Kolding fjord. Vi undersøgte og besøgte flere steder i Nordjylland, men da traditionen hedder “pigens kirke”, kunne jeg ikke rigtig slippe tanken om Askov Kirke, hvor min mor ligger begravet.

Vi besøgte Gram slot, som ligger 20 minutters kørsel fra Askov Kirke. Ingen af os havde et tilhørsforhold dertil. Vi kendte det mest fra Rema1000 og sønderjysk kaffebord. Da vi besøgte stedet, var det bare det helt rigtige sted. Dejlige omgivelser, atmosfære, ånd og personale. De går op i økologi, at ting er lokalt og familiært og “fra jord til bord” – værdier som passer godt til os, og så var det en aftale, her ville vi holde bryllup. Følelsen af at glæde sig til at vise stedet til vores venner og famile, og dele omgivelser med dem, er den helt rette følelse.

Vi var ogå helt sikre på, at vi ikke ville stå med det hele selv. Vi ville hyre nogle professionelle til at stå for festen, så vi ikke skulle tænke på om der nu var te-skeer nok, om alle havde noget at drikke og om maden var varm. Det ville vi lade andre om, vi ville nyde festen og det var det hele værd !

Tema/stil

For mig var det vigtigt at have en rød tråd gennem brylluppet og vores grafiske materiale. Derfor var det vigtigt at få stilen, eller temaet for brylluppet, hurtigt på plads. Foruden at se efter hvilken invitation vi gerne ville have. Her er opslagstavler på pinterest vejen frem. Her er min bryllups opslagstavle (som ikke er hemmelig længere) og invitations opslagsavle. Jeg glæder mig så meget til at vise dig alle vores billeder, de er meget bedre end pinterest.

Det er svært at vælge hvad man gerne vil have, men det er ikke så svært at vælge, hvad man ikke vil have. Så husk på, at fravalg også er valg. F.eks valgte vi alt med træ fra f.eks. blomster på træstubbe, træ hjerter, træ om invitationen og træstubbe fyrfadslysestager.

For Kasper var det vigtigt, at finde nogen der kunne hjælpe os med det grafiske og invitationerne. Han kunne godt se, hvor det ville ende, hvis vi selv skulle igang med karton, saks og lim. Valget faldt på www.dainty.dk som har hjulpet os hele vejen igennem. De har forstået hvad vi gerne ville, leveret til tiden og i den bedste kvalitet. Pigerne bag er super søde og dygtige, og de får mine varmeste anbefalinger.

Smugkig vores smukke invitationer. Næste blogindlæg kommer til at handle om, alt det jeg gerne, ville have vidst, inden vi sendte invitationerne i trykken. Det ved jeg nu.