fbpx
MENU

Sunde Cookies

Gå til opskrift

Grønne Hulk cookies fulde af spinat og protein

Opskriften er lavet med stor inspiration fra en youtube reklame for Ota Solgryn, hvor den dygtige Cecilia fra Copenhagencakes laver morgenmadscookies. Da jeg så filmen tænkte jeg, at jeg kunne lave, den Supershake som min søde K drikker til morgenmad hver dag til protein cookies, som kunne være en snack eller en morgenmad “to go”. Supershaken kalder jeg en Hulk-shake fordi den er grøn, fylder 700ml og indeholder over 1000kcal – man bliver lidt af en Hulk, når man drikker sådan en til morgenmad.

Disse grønne Hulk cookies eller supershake cookies er den perfekte lille snack om eftermiddagen eller til lidt weekend hygge. De smager sødt og lækkert, inderholder spinat men det kan ikke smages. De er fulde af kostfibre og protein så de mætter også rigtig godt.

Perfekt til weekenden – kan I have en fantastisk én alle sammen 🙂

Velbekomme

Sunde protein cookies opskrift

Protein Cookies

Protein cookies er søde og lækre, fulde af spinat og så er de den perfekte lille snack om eftermiddagen eller til lidt weekend hygge.

Ingredienser

  • 1 banan
  • 2 æg
  • 1 scoop chokolade proteinpulver ca 35g jeg brugte den her: ultimate chocolate
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 4 dl havregryn
  • 1/2 dl dadler i tern strødadler eller rosiner

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på varmluft på 175 grader.
  • Jeg bruger min foodprocessor til at blende banan, æg og proteinpulver til en ensartet masse, men du kan sikkert også bruge en blender.
  • Tilsæt derefter den skyllede spinat og blend igen.
  • Tilsæt havregryn og blend massen hurtigt (jeg syntes det er lækker at havregrynene ikke er blendet til mel) for tilsidst at røre daddeltern i dejen.
  • Placer dejen med to skeer på en bradepande og bag dem i ca 10 min. Jeg får ca. 16 cookies af denne opskrift og de kan sagtens holde sig et par dage i en lufttæt beholder.

Har du lyst, er du velkommen til at følge mig på instagram: Anne Sondergaard

Sunde cookies med spinat

Sunde cookies med spinat

Grønkålssalat

Grønkålssalat med hytteost, æbler og edamamebønner

Gå til opskrift

Der er nu dansk grønkål og danske æbler – efteråret kommer tidligt i år! Det kan godt være at den danske sommer har glemt os, men det tror jeg ikke efteråret gør.

Grønkålssalat med æble

Når vi går de mørke tider i møde, kan det godt blive lidt sværere eller lidt mindre spændende at spise grøntsager. Efterårets grøntsager er ikke lige så farverige og sprøde som sommerens og især sommerens bær kommer jeg til at savne. Til gengæld kommer hokkaido igen til efteråret, det lille buttede græskar som jeg virkelig elsker. Derudover er de danske æbler bare bedst nu, jeg håber for jer alle at I får mulighed for at plukke et æble direkte fra et æbletræ og sætte tænderne i det – umm det smager godt 😀 Grønkålen kommer også til efteråret, den stive krøllede kål, som mest er kendt i stuvninger – men den har virkelige mange muligheder. Bl.a denne grønkålssalat med æbler og edamamebønner som virkelig er blevet en hverdagsklassiker her hjemme. Den er super nem at lave, så på dage hvor det skal gå lidt hurtig, bliver det ofte denne salat til en hakkebøf og måske nogle hokkaido fritter, hvis vi ikke er for sultne 😉

Tricket med grønkål, hvis det skal spise rå i salater, er at kramme eller massere salaten. Almindeligevis vil jeg massere grønkålen med lidt olivenolie, men i denne salat masseres grønkålen med en dressing lavet på hytteost. Jeg kan rigtig godt lide at bruge hytteost som base for dressinger, da det er en fedtfattig proteinkilde, frem for f.eks olie som er en kalorietæt fedtkilde. Når kålen masseres bliver kålen blød, mere mørkegrøn og nemmere at spise. Grønkålen er rigtig lækker i salater med noget sødme, det har jeg tilføjet til salaten ved at bruge en sød sennep i dressingen samt sødmen fra æblet.

Velbekomme

Grønkålssalat

Grønkålssalat

Grønkålssalat med hytteost, æble og edamamebønner. Denne salat af den grønne krøllede kål smager fantastisk hele efteråret.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Salaten:

  • 300 g grønkål en pose
  • 1 dl edamamebønner
  • 1 æble

Dressing:

  • 150 g hytteost 1,5 dl
  • 1 spsk sød god sennep
  • 1 spsk balsamico
  • 1/2 tsk salt

Sådan gør du

  • Start med at røre alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Skyl grønkålen rigtig godt, fjern det værste af stokken og skær eller riv kålen i passende stykker, direkte i dressingen.
  • Masserer kålen med dressingen.
  • Overhæld edamamebønnerne med kogene vand hvis de er fra frost og tilsæt dem i salaten sammen med et æble skåret i tern.

Grønkålssalat med hytteost og æble

Skyr i madpakken

Gå til opskrift

Skyr med frosne bær – det bedste madpakketip

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyr koldt.

Skyr med frosne bær, lyder næsten så nemt at det ikke kan kaldes en opskrift, det er det måske heller ikke. Men det er et madpakketip jeg gerne vil dele med jer. Jeg har selv brugt det på universitetet og det har de andre i min studiegruppe også 🙂

Travlt om morgenen

Vi kender alle det at vi har lidt travlt om morgenen, vi ved vi har en lang dag foran os, vi vil gerne leve sund, spise vores frugt, grønt og vores proteiner, men når vi åbner køleskabet er det gabene tomt og der er ikke noget at lave madpakke af. Her er det så mit skyr med bær tip kan bruges, jeg har hvertfald næsten altid skyr i køleskabet, det er en nem fedtfattig proteinkilde der ikke skal tilberedes, den skal bare tages med hjem fra supermarket – nemt! Frosne bær har jeg også altid i fryseren. Så selv om køleskabet er tomt for noget at smøre madpakke af, kan du stadig tage noget sundt, fedtfattigt, proteinrigt og velsmagende med på madpakke. Det er smart, sundt og så smager det oven i købet lækkert.

Velbekomme

Skyr i madpakken

Skyr med frosne bær

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyren kold.

Ingredienser

  • Skyr
  • Vanilje pulver
  • Frosne bær jeg bruger hindbær

Sådan gør du

  • Tag en passende mængde skyr i en tæt beholder og rør det med vanilje pulver.
  • Put frosne bær ned i skyren og tag det med på madpakke. I madpakken tør bærerne op, så når du når frokosttid har du hindbær skyr og i mellemtiden er skyren holdt kold.

Noter

Prøv at tilføje hakkede mandler eller havregryn.

Skyr madpakke

Grill Salat

Gå til opskrift

Sommer grill salat med grillost og balsamico glace

Det kan godt være, det ikke bliver sommer i år, og aftnerne hvor vi har siddet på altanen, kan tælles på en hånd, men vi griller stadig! Vi nyder grillmaden indenfor, imens det regner og med denne grill salat får vi lidt sommerstemning.

Squash er i højsæson lige nu og det samme er ferskener, som bare smager fantastisk lige for tiden. Alt i salaten har været på grillen, derfor er det en rigtig sommer grill salat, der passer godt til både grillet fjerkræ, gris og okse. Når der er gang i grillen, betyder det ikke, at der kun skal være store bøffer, pølser og brød på grillen, de fleste grøntsager kan også grilles – og smager skønt grillet. Du kender en grillet majskolbe, men har du prøvet med grillet spidskål eller vandmelon? Det er også virkelig skønt.

Grillost fra Taverna

I denne salat er der også grillet ost, som er en fast blød hvid ost der er lavet til at skulle grilles eller steges på panden. Osten finder du samme sted som feta-ost i supermarket og osten hedder Grillost og er fra producenten Taverna, den har en fedtprocent på 19%, som er det samme som en hvid salat-ost fra blok.  Osten smager dejligt sammen med de grillede grøntsager og sødmen fra de grillede nektariner og balsamico glacen. Balsamico glacen kan du nemt lave selv, så undgår du tilsat sukker og det er nemt at lave. Brug balsamico glace over grillede grøntsager og rodfrugter til efteråret, f.eks hokkaido fritter. Balsamico glace er også dekorativ og nem at pynte med.

Velbekomme

Grill Salat med grillede nektariner

Sommer grill salat med grillost og balsamico glace

Lækker sommer salat til grill aftenen. Alt i salaten har været på grillen, det er en rigtig sommer grill salat der passer godt til både grillet fjerkræ, gris og okse.

Ingredienser

Salat

  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 3 ferskner
  • 3 to mater
  • 1 grillost
  • salt og peber

Pynt

  • frisk oregano

Balsamico glace:

  • 2 dl balsamico

Sådan gør du

Salat

  • Skær squash og aubergine i 1 cm tykke skiver og giv dem salt og peber på hver side.
  • Skær fersknerne i fire skiver, ved at skære en skive af bunden, skær derefter ind til stenen og skær en ring, fjern stenen og skær resten i skiver.
  • Tomaterne og grill osten skæres også i skiver.
  • Grill det hele 1 min på hver side.
  • Anret grøntsagerne skiftevis med osten og servere salaten med balsamico glace.

Balsamico glace

  • Held balsamico i en lille kasserolle og lade det simre ved middel varme i ca. 10 min, til det er reduceret til ca. halvdelen.
  • Blasamicoen skal stadig være flydende når du tager den af varmen, den bliver mere tyktflydende når den køler.
grill salat med nektariner

Drænet skyr

Gå til opskrift

En tykkere skyr

En tyk, cremet, smøreost-agtig skyr – lækkert 🙂

Drænet skyr, er skyr, hvor væsken er afdryppet. Det giver skyren en tykkere og mere cremet konsistens, ligesom smøreost. Når skyr drænes reduceres den, hvilket vil sige, at der bliver lidt mindre, som betyder at kalorietætheden stiger i den drænede skyr. Drænet skyr er stadig lagt mere kalorielet end smøreost, creme fraiche og mascarpone, derfor bruger jeg ofte drænet skyr i stedet for.

Jeg dræner skyr til desserter, dressinger og morgenmad. Den drænede skyr er nem at arbejde med og holder formen. Den er derfor rigtig god til at dekorerer f.eks morgnemad med. Jeg elsker nemlig et smukt morgenmadsbord, hvor jeg kan få havregrød til at ligne cupcakes, se selv her, ved at dekorere dem med en creme af drænet skyr og smøreost, eller få müsli til at se ud som en tærte, som her, ved at fylde den med drænet skyr.

Velbekomme

Drænte skyr

Drænet skyr

Drænet skyr gør skyr tykkere og mere cremet, så den bliver mildere i smagen, hvilket gør den rigtig velegnet til sunde desserter og morgenmad.

Ingredienser

  • 200-300 g skyr
  • tid

Sådan gør du

  • Hæld skyr i et dørslag med køkkenrulle og lad det stå i køleskabet, i en skål, i mindst to timer. Det kan sagtens stå til dagen efter.
  • Den overskydende væske drypper ned i skålen og tilbage har du en fast skyr du kan bruge til kager, dressinger og desserter.

Müslitærte

Prøv drænet skyr i  denne müslitærte

Kyllingefrikadeller

Gå til opskrift

Kyllingedeller med hytteost og spinat

Disse kyllingedeller er super nemme og kan laves i ovnen, derfor tager de ingen tid at lave.

Min blog er helt ny og jeg har stadig rigtig mange tanker om hvilke opskrifter og hvad jeg vil dele. Jeg syntes det er spændende at være igang med min kogebog på nettet, hvis man kan kalde den det 🙂 Jeg er rigtig glad for at så mange læser med – skriv endelig en kommentar hvis der er noget du gerne vil læse om, eller en opskrift du mangler 🙂

Men hvad der gør mig rigtig glad – det er når jeg møder venner og bekendte som fortæller mig at de har prøvet nogle af mine opskrifter eller at de har besøgte min blog – det er virkelig dejligt. Sådan er historien også med kyllingfrikadellerne. Jeg mødte en veninde i Rema den anden dag, og hun kunne simpelthen ikke forstå, at der ikke lå en opskrift på kyllingfrikadeller med spinat og hytteost som kunne bages i ovnen på min blog 🙂 Det gør der nu

Kyllingefrikadeller er rigtig gode i madpakken, eller det syntes jeg faktisk de fleste deller er. Det er derfor en god ide at lave dobbelt portion til aftensmad, så der også er til madpakken. Syntes du også deller er gode i madpakken? Så er disse oksedeller måske også noget for dig 😉

Velbekomme

Kyllingefrikadeller

Kyllingedeller i madpakken

Kyllingedeller

Nemme kyllingedeller med hytteost og spinat som kan bages i ovnen. Frikadellerne er velegnet til madpakken og er uden mel og gryn.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 1 løg
  • 50 g frisk spinat
  • 2 spsk hytteost
  • 1 æg
  • 1 spsk fibre husk
  • 1 tsk. groft salt stor
  • peber

Sådan gør du

  • Hak løg og frisk spinat fint.
  • Put alle ingredienserne i en stor skål. Brug nu fingrene til at ælte farsen.
  • Farsen har godt af at hvile 15 min. inden den formes til frikadeller (igen bruger jeg fingrene). Når farsen hviler får fibre husk mulighed for at suge væske og farsen hænger bedre sammen.
  • Sæt dellerne på en bradepande og bag dem i ovnen i 15 min ved 200 grader varmluft.

Noter

Til madpakken: Lav spyd af kyllingedeller, cherrytomater, agurk og rød peber.

Müsli

Gå til opskrift

Nem og sprød müsli

Her får du opskriften på en lækker sprød müsli, det er vel egentlig granola?, som smager fantastisk. Opskriften er lavet med honning, hvilket gør den sød og lækker samt får grynene til at klistre samme.

Honningen og nødderne gør müslien relativt kalorietæt, men det smager simpelthen så godt, at jeg bare måtte dele opskriften. Müslien er mere end velegnet til weekend morgenmaden sammen med en god kop kaffe, eller smukt anrettet i portionsglas serveret til en brunch.

Opskriften har jeg oprindeligt lavet med melorme i, det er genialt, for jeg synes virkelig det er svært at lave en müsli med et fonuftigt indhold af protein, men melormene gør det muligt. Orme er virkelig fremtidens miljøvenlige proteinkilde, og melorme indeholder også massere af sunde fedtsyrer. Vil du se min opskrift med orme, findes den her. Heimdal Entofarm er to af drengene fra træningscenterets  iværksætter projekt, hvor de producere insekter. Det er virkelig et spændende projekt, om det snart bliver muligt at købe dansk produceret insekter.

Servere myslien på skyr sammen med frisk frugt og bær, eller spis den med mælk på.

Velbekomme.

Müsli

Müsli

Opskriften på hjemmelavet sprød honningristet müsli på panden. Er nemt at lave og smager fantastisk på skyr og yoghurt om morgenen.

Ingredienser

  • 25 g cashewnødder ca 1/2dl
  • 25 g mandler ca 1/2 dl
  • 1 dl finvalset havregryn
  • 1 dl grovvalset havregryn
  • 25 g kerner græskar eller solsikke
  • 25 g hørfrø ca 1/2 dl
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk kanel
  • evt et drys vanilje pulver

Sådan gør du

  • Hak nødderne groft, bland dem med grynene og rist det på en tør pande i ca. 3-5 minutter, til nødderne tager farve.
  • Tilsæt hørfrøene og rist yderligere i 2 minutter.
  • Tilsæt derefter honning, kanel og vanilje, lad honningen smelte, rør i müslien så den samler sig i klumper.
  • Køl müslien af på bagepapir.

Müsli granola

 

Syltede rødløg

Gå til opskrift

*indholder reklamelink

De bedste sukkerfrie syltede rødløg

Syltede rødløg er næsten uundværlig til sommerens salater og hjemmelavede hotdogs. Skal alt være hjemmelavet og lidt sundere til hotdoggen, så prøv også opskrifterne på tomat ketchup og remoulade.

Jeg har næsten altid et glas syltede rødløg i køleskabet, for de er altid et hit til at peppe enhver halv-kedelig salat op med. Jeg har søgt inspiration i andre opskrifter, men er her kommet frem til min variant. Jeg tilsætter sukrin*, (som kan købes her) da jeg gerne vil have den bedste smag uden brug af sukker.

Værsgo, her får du opskriften på de bedste sukkerfrie syltede rødløg. Opskriften er nem og hurtig at lave.

Velbekomme

Syltede rødløg

Syltede rødløg

Sukkerfri syltede rødløg
Tid: 15 minutter

Det skal du bruge:

  • 3 rødløg
  • 2 dl lagereddike
  • 1 dl vand
  • 1-2 spsk balcamico
  • 1/2 tsk salt
  • 3 spsk sukrin
  • 6 hele peber korn

Sådan gør du

  • Skær rødløgene som du ønsker, jeg skærer dem i ringe på et mandolinjern, du kan også skære dem i både.
  • Put løgene i et skoldet patentglas eller et andet lufttæt glas (så kan det bedre holde sig).
  • Bland de resterende ingredienser i en gryde og varm det op til det koger. Når det koger hældes væsken over løgene, glasset lukkes og stilles på køl, hvor løgene kan holde sig i flere uger.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Bananpandekager

Bananpandekager – måske verdens nemmeste?

Pandekager til morgenmad er for mig indbegrebet af selvforkælelse! Pandekager leder tankerne hen imod nogle sukkerfyldte, næringsfattige banditter, men sådan behøves det ikke at være. Disse bananpandekager indeholder intet, som jeg ikke mener alligevel kunne indgå i et sundt morgenmåltid. For mig er disse pandekager så sunde, at jeg kunne spise dem hver dag – hvis jeg ville. Det eneste jeg synes der mangler, for at de ville få min betegnelse af et perfekt måltid – er grøntsager!

Grøntsager finder du til gengæld i SuperShake, læs mere her.

Morgenmadsdessert

Spis pandekagerne med skyr, frugt og friske bær, på den måde kan du faktisk holde kalorieindtaget relativt lavt i sådan en lækker stak. Eller spis dem med hjemmelavet avotella i weekenderne.

Pandekagerne smager også helt fantastiske med peanutbutter, banan og mørk chokolade til dessert, men også til en morgen hvor jeg bare har brug for noget der er ekstra lækkert.

Pandekager
Bananpandekager

Nem og simpel opskrift

Bananpandekagerne her er den mest simple udgave, jeg laver rigtig mange varianter af bananpandekager, alle med afsæt i denne opskrift. Siden jeg er begyndt med banan og andre former for proteinpandekager har jeg faktisk ikke selv lavet almindelige pandkager, da jeg synes disse pandekager sagtens kan gøre det ud for de almindelige og for den sags skyld også amerikanske brunch pandekager. Jeg oplever den største forskel i overfladen, hvor disse pandekager er mere “bagte” hvorimod tradtionelle pandekager er mere “åbne” eller “spongy” så de har nemmere ved at suge siruppen! Men hvad gør det, når vi alligevel ikke har bruge for det flydende sukkerstas? 😉

Velbekomme

Protein Bananpandekager

Find flere sunde morgenmadsopskrifter i min e-kogebog: Sund, Stærk & Glad med Annes morgenmad.

Bananpandekager

Nemme pandekager af banan
Tid: 15 minutter
Til: 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 2 æg eller 1 æg og en æggehvide
  • evt. lidt vaniljepulver

Sådan gør du

  • Blend ingredienserne sammen med en stavblender – dette giver en mere luftig og ensartet dej. Eller mos ingredienserne sammen med en gaffel – dette giver en grovere dej.
  • Steg pandekagerne på en slip-let pande uden fedtstof. Jeg får ca. 8 stk. af denne portion.
  • Nyd pandekagerne lune eller tag dem med i madpakken.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Pandekagerne kan også laves som vafler i et vaffeljern.

Tomat ketchup

Gå til opskrift

Sund Tomat Ketchup

Diskussionen om Heinz eller Beauvais bliver ikke afsluttet her, men til gengæld får du et rigtig godt hjemmelavet alternativ med grøntsager. Jeg spiser sjældent tomat ketchup, men jeg spiser ofte denne opskrift på en sundere tomat ketchup (måske nærmere salsa), med friske tomater. Jeg er jo grøntsagsentusiast 🙂 Den er virkelig lækker til en god grillpølse, men allerbedst i en hjemmelavet hotdog.

Velbekomme

Sund Tomat ketchup opskrift

Sund tomat ketchup

Et nemt og hjemmelavet alternativ til en lidt sundere tomat ketchup. Opskriften er nem og hurtig at lave og det smager skønt til hotdogs.

Ingredienser

  • Tomatkoncentrat
  • 10 stk. cherry tomater
  • 1/2 stk. rødløg
  • 1 spsk balcamico
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Hak rødløg og tomater fint.
  • Bland det med tomatkoncentrat, balcamico, salt og peber.

Hotdog tilbehør

Vandmelonshake

Gå til opskrift

Sommerdrink

Når det danske sommer vejr en gang i mellem kigger forbi, er der ikke noget som at sidde på altanen og sippe drinks. Denne vandmelonshake er både nem at lave, super lækker, alkohol og sukker-fri og så er den kaloriefattig.

Skønt! Prøv den selv 🙂

Velbekomme.

Vandmelonshake sommerdrink vandmelon

Vandmelonshake

Nem og lækker vandmelonshake som kun indeholder to ingredienser. Shaken er alkohol og sukker-fri og så er den kaloriefattig.

Ingredienser

  • 1/2 vandmelon
  • 10 isterninger

Pynt

  • evt. med mynteblade

Sådan gør du

  • Blend kødet fra vandmelonen med isterningerne og serverer med det samme.

Sommer drinks

Vandmelon shake

Herregårdskotelet

Min oplevelse med madskolen

Hvorfor jeg meldte mig som frivillig:

Jeg meldte mig som frivillig instruktør på madskolen, for at få noget erfaring med at begå mig i et skolekøkken, da jeg på et tidspunkt drømmer om, at kunne udbyde mine egne madkurser, hvor man kan lære at lave simpelt og sundt mad.

Derudover har jeg som barn altid selv været på sommer-skole, det var dog gymnastikskoler da det var der min interesse lå. Derfor syntes jeg det var et fantastisk koncept for børn, der ligesom jeg, har mad som interesse, at kunne tage på “skole” en hel uge og bare lave mad 🙂 At det tilmed var sund mad gjorde kun konceptet endnu mere attraktivt for mig. At jeg kunne få lov at inspirere børn med min passion for sund mad, og give børnene en oplevelse, var det der gjorde at jeg meldte mig.

Madskole konceptet:

Madskolerne er en “dags-lejer” i sommerferien, for madglade børn og et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000. Formålet med madskolen er at give børn viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde, samt at give børnene værktøjer til at gøre varieret kost og sund livsstil til det naturlige valg. Derudover er formålet også at børnene møder produkter fra dansk landbrug, læs mere om vores ekskursion til Egholm Folkefarm. På madskolerne er det børnene selv der laver mad.

Min oplevelse:

Madskolen var en rigtig spændende og lærerig uge for mig. Det var dejligt at se børnenes glæde for madlavning og det var sjovt at se hvordan de spiste og smagte på fødevarer som de normalt ikke bryder sig om, fordi de selv havde tilberedt det. Det var også bekræftende for mig at se, hvordan børnene erhvervede sig madlavningserfaringer efterhåndende som de fik lov til selv at prøve. Jeg tror det var gældende for alle børnene, at det var første gang at de selv fik lov til at partere en hel kylling. Jeg må indrømme at ingen af kyllingerne så ud som jeg havde demonstreret, men hvem siger også at det var den bedste måde at partere dem på. De smagte i hvert fald fantastisk og jeg håber børnene fik en oplevelse. Jeg syntes det var en rigtig god, givende og inspirerende uge.

Som tak for hjælpen som frivillig instruktør fik vi en pande fra Holm. Og hvad er mere nærliggende end at tilberede en af opskrifterne fra ugen? Her får i opskriften på Herregråds koteletter som smager overrasende godt.

Velbekomme

Madskole Herregårdskotelet

Herregårdskotelet

Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 herregårds kotelet
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 citron
  • 1 kvist rosmarin
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydder det med salt og peber.
  • Steg koteletten på en pande sammen med  hvidløg, rosmarion og citron.
  • Brun koteletten ca. 1-2 min på hver side, skru så ned og steg koteletten færdig ca. 20-25 min.