fbpx
MENU

Chili hummus

Gå til opskrift

Den nemmeste fedtfattige chili hummus

Chili hummus, det lyder som en stærk sag! Men det er den altså ikke! Jeg har brugt sambal olek for at give hummusen en fantastisk smag, du kan selvfølgelig spare på chili pastaen hvis du er bange for den bliver for stærk. Tilgengæld er denne hummus uden olie eller tahin og dermed meget mere kalorielet end andre hummuser. Den smager fantastisk på ristet rugbrød, som tilbehør til salat eller som dip til grøntsager. Gulerødder, agurk og peberfrugt er grøntsager der er rigtig gode at dippe. Skær dem i stave og brug dem som hummus ske.

Velbekomme

Se andre af mine dips og snacks opskrifter her!

Hummus med sambal olek

Hummus til dyp

Har du lyst at følge mig på Instagram? Så følg med her!

Chili hummus

Opskrift på hjemmelavet hummus med chili. Hummusen er fedfattig, da den er lavet helt uden olie. Brug den som dip til f.eks. grøntsager.

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter 240g
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk sambal olek
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk groft salt
  • Peber
  • 3/4 dl vand

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne i en minihakker.
  • Tilføj mere vand hvis du ønsker en tyndere konsistens.

Chilihummus

Cowboy Bowl

Gå til opskrift

Proteinrig bowl med flankesteak, kidneybønner og bulgur.

Denne cowboy bowl er egentlig bare en skål salat med kød til. Flankesteaken og bønnerne er det der gør, at jeg tænker det er en bowl som en cowboyder vil spise. Salad bowl, buddha bowl – kært barn har mange navne, men et måltid mad som spises af en skål er fantastisk. Jeg er vild med bowls! En bowl kan indeholde hvad som helst og lige det du har lyst til. Bare det spises af en skål 🙂 Denne opskrift er en vi bruger igen og igen og handler ind efter, for at lave lige netop denne bowl. En buddha bowl er meget smuk, men ingredienserne er fint opdelt. Men denne salad bowl smager bedst blandet sammen.

Buddha bowl

Bunden i en bowl kan bestå af lige det du har til rådighed. Jeg bruger gerne en grøn bund af forskellige salater og kål. Jeg syntes der skal noget kål i (grønkål eller spidskål), for at den mætter. I denne bowl har jeg brugt grov bulgur som jeg har kogt med en grøntsags boullionterning, det giver en rigtig dejlig smag. Jeg har også lavet cowboy bowlen med perlebyg og spelt, det er også lækkert.

Du kan prøve denne bowl opskrift eller du kan tage udgangspunkt i den og lave din egen. Det er kun fantasien der sætter grænser for smagskombinationer i en salad bowl.

Velbekomme

Protein bowl

Cowboy bowl

Denne cowboy bowl er en proteinrig buddah bowl med hvidløgsmarineret flankesteak, bønner og sprøde grøntsager, som smager fantastisk.

Ingredienser

  • Hvidløgsmarineret flankesteak
  • 2 dl grov bulgur
  • 4 dl vand
  • 1 grøntsags boullionterning
  • 1/4 spidskål
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 hjertesalat
  • 1 peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 2 forårsløg
  • 2 spsk hytteost
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 dl kidneybønner
  • syltede rødløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Gril flankesteaken ca. 6 min på hver side.
  • Kog bulguren i vandet sammen med boullionterningen i ca. 20 min.
  • Vask og snit alle grøntsagerne.
  • Bland de snittede grøntsager med hytteost, hvidvinseddike og kidneybønner, smag til med salt og peber og pynt med syltede rødløg.
  • Spis flankesteaken skåret i tynde skriver til.

Ristede hasselnødder

Ristede nødder smager bare bedre.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor nødder ikke er ristede når man køber dem – de smager så meget bedre! Det er det første jeg gør, når jeg har købt en pose nødder – rister dem. Jeg kan ikke komme i tanke om en ret eller opskrift, hvor jeg hellere ville bruge nødder der ikke var ristet, derfor rister jeg dem alle sammen med det samme. Jeg bruger de ristede nødder som topping på skyr, i supershakes eller på havregrød, jeg bruger dem i salater eller jeg blender dem til nøddesmør. I denne salat kan du f.eks bruge de ristede nødder, de behøves ikke at være salt ristet. Jeg bruger dem også i bagt havregrød og andet bagværk.

Når hasselnødderne ristes ændrer smagen sig. Smagen bliver meget lækre, syntes jeg, helt nougat agtig. Når hasselnødderne ristes skal skallen efterfølgende fjernes, det meste falder af af sig selv. Jeg tror det er det der gør, at smagen er langt mindre bitter. Skallen fjerner jeg enten ved at ryste nødderne i en bøtte eller ved at “nulre” dem i et viskestykke. Jeg tror desværre ikke at du kan undgå besværet og at det griser lidt.

rist hasselnødder

Den perfekte ristning:

Jeg sætter nødderne ind, tænder ovnen, venter og håber på det bedste. Det har resulteret i, at riste resultatet er blevet meget forskelligt. Derfor har jeg nu timet min ristning så jeg får det perfekte resultat hver gang.

Velbekomme.

Hasselnødder ristede

Ristede hasselnødder

Ristede hasselnødder smager bare bedre. Ristningen fremhæver smagen og nødderne smager helt af nougat. Brug dem til topping og i salater.

Ingredienser

  • Hasselnødder

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 200 grader. Rist hasselnødderne i 12 minutter.

Hasselnødder

Ristede nødder

Weekendtur til Hotel Viking

Hotel Viking

I weekenden var vi på et Sif Spaophold på Hotel Viking i Sæby. Vi syntes virkelig vi havde brug for noget wellness og noget kærestetid, derfor tog vi en overnatning på Hotel Viking fredag til lørdag.

Vi valgte Hotel Viking fordi det kun ligger en halv times kørsel fra Aalborg. Vi havde hørt blandende anmeldelser om Hotel Viking, derfor var vores forventninger ikke tårnhøje.

Fredag:

Vi ankom fredag eftermiddag og havde en overnatning til lørdag.

Værelserne Hotel Vikin

Hotellet er lidt af en klods lige ud til vejen, men ikke ret langt der fra er vandet. Vi tjekkede ind og blev mødt af det flinkeste og imødekommende nordjyske personale (måske dialekt er en del af ansættelseskravene? ). Værelset var helt ny renoveret, med en stor seng og et stor badeværelse. Vi havde et rigtig fint værelse, med udsigt ud over det udendørs spa-område og havet.

Fredag eftermiddag fik vi en fælles relaxing oliemassage på hotelets wellnessklinik Viwell. Jeg havde aldrig prøvet at få sådan en behandling før og slet ikke samtidig med Kasper. Det var en rigtig dejlige og afslappende behandling. Det fik os virkelig til at komme helt ned i gear 🙂

Viwell Hotel Viking

Efterfølgende gik vi i Hotel Vikings aqua spa område, som jeg syntes er et rigtig fint spa. De har alt hvad der behøves, saltvands bassin, strøm bassin, koldtvands bassin, sauna, duft sauna, boblebad og udendøres jacusi.

3 retters menu i restaurant Asgaard

Fredag aften havde vi bord i restauranten. En 3 retters mune var inkluderet i prisen. Vi fik lov at bytte hovedretten som var svinekotelet ud med en ret fra deres alacarde kort, så vi i stedet fik vi Tournedos Rossini.

Forretten var skindstegt torsk. Det smagte rigtig dejligt, men det var en meget lille portion.

Forret Hotel Viking

Til hovedret fik vi Tournedos Rossini med kartofler til. Kødet var en smule sejt men det var en rigtig lækker foie gras.

Hotel Viking restaurant asgaard

Vi var stadig en smule sultne og vi glædede os til en klassisk dessert: chokolade fondant. Desserten var desvære ikke nogen stor oplevelse. Jeg tog ikke engang et billede af den.

Vores oplevelse af restaurant Asgaard var, at det er en rigtig fin lokal restaurant, ikke noget ud over det sædvanlige. Portionerne var ret små, og restauranten forsøger måske at være lidt finere end den er. Vi fik en rigtig fin betjening, selvom tjenerne havde travlt. Det var fornemt at vi kunne få lov at smage på vinene inden vi besluttede os og at vi kunne få lov at skifte hovedretten ud men en anden fra deres ala carte kort.

Lørdag:

Lørdag morgen var der morgenmad. En morgenmadsbuffet som bød på alt det du kan forvente. Brød, ost, æg, yoghurt, frugt og gryn. Vi mangle ikke noget og blev mætte.

Morgenmad Hotel Viking
Morgenmad

Lørdag var der også mulighed for igen at besøge spa området.

Vi havde en rigtig dejlig overnatning på Hotel Viking, men næste gang vi skal på wellness weekend besøger vi et andet sted i Danmark. Det er nemlig spændende at komme rundt at se de forskellige spa hoteller.

Har du selv besøgt Hotel Viking? Så fortæl mig endelige om din oplevelse i kommentaren 🙂

Græskarbrød

Det skønneste græskarbrød lavet af Kabocha Squash

Gå til opskrift

En meget misvisende overskrift. Et græskarbrød lavet af en squash? Den hedder altså en Kabocha squash men den ligner og smager som et græskar. Jeg tror efterhånden det er okay at udskifte græskar/squash betegnelserne som man vil 😉

Græskar

Kabocha Squash

Jeg fandt dette græskar og forsøgte at tilberede det som fritter i ovnen, som jeg ofte gør med Hokkaido. Det smager også rigtig godt! Denne squash er meget mere bestand end Hokkaido og den mætter meget mere. Jeg syntes squashens smag og konsistens er brød-agitig. Derfor fik jeg lyst til at bage et brød af Kabocha græskaret. Det viste sig at være en virkelig god ide. Det kom der nemlig dette lækre brød ud af 🙂 Det smager helt fantastisk med smør eller hytteost på, men også bare som det er. Konsistensen er næsten som en kage og derfor vil jeg snart forsøge at bage kage af Kabocha squashen.

Velbekomme

Græskarbrød

Er du også vild med græskar? Prøv spaghetti squash – det er sikkert også noget for dig!

Græskarbrød

Nem opskrift på lækkert græskarbrød, som uden problemer kan laves glutenfrit. Brødet smager skønt med smør, eller som det er.

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 1 spsk husk
  • 1/4 Kabocha squash
  • 3 æg
  • 1 dl mel jeg brugte denne: quinoa
  • 1 tsk salt
  • græskarkerner til pynt

Sådan gør du

  • Bland vand og husk og lad det trække i 10 min.
  • Riv Kaboca squashen fint.
  • Blend vand og husk, jeg bruger min foodprocessor, tilsæt den revene squash og blend igen.
  • Tilsæt æg og salt og blend det til en ensartet dej.
  • Hæld dejen i en beklædt brødform.
  • Jeg har pyntet brødet med græskarkerner og lidt af den revne squash.
  • Bag brødet i ca. 45-60 min ved 180 grader.
Gluten frit græskarbrød

Grønkålssalat med figner og pære

Grønkålssalat med friske figner og bagt pære

 Det er efterår (og ferie, for nogle) så her er opskriften på en rigtig efterårssalat.

I denne grønkålssalat finder du alt det som jeg er helt vild med ved efteråret. Grønkål! Græskar! Friske figner! I en og samme salat. Derudover er jeg også vild med de danske frugter som er i sæson lige nu. Både æbler og pærer kan jeg plukke i fars have – det er fantastisk. Nogle pærer syntes jeg godt der kan have en hård eller sej skrald og relativt lidt smag, men når de bages i ovnen bliver skralden og pæren blød og smagen meget kraftigere og sødere, det er jeg helt vild med i denne salat.

Grønkål

Grønkålssalat med bagte pære

Salaten får sit saltede element fra hokkaido græskaren som jeg har bagt i ovnen med rigeligt salt. Sundhedsmæssigt er det ikke det mest hensegitsmæssige at bruge store mængder salt, men det smager virkelig godt. Mandlerne er ristet i ovnen, uden salt, så der har jeg sparet lidt 😉

Jeg håber du vil syntes lige så godt om denne salat som jeg gør. Jeg vil nyde at få en kommentar eller et billede på instagram med din oplevelse med salaten.

Hvis du kan lide grønkålssalat, kan du helt sikkert også lide den her: grønkålssalat eller den her: grønkål og quinoa salat.

Velbekomme.

Grønkålssalat

Grønkål med friske figner og bagt pære

Grønkålssalat med figner og pære

I denne grønkålssalat finder du alt det som jeg er helt vild med ved efteråret. Grønkål! Græskar! Friske figner! I en og samme salat!

Ingredienser

  • 200 g grønkål
  • 2 stk. friske figner
  • 1/2 hokkaido græskar
  • 1 stk. pære
  • 10 mandler gerne ristede
  • 1 spsk salt

Dressing

  • 1 spsk æblesider eddike
  • 1 tsk olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at vaske hokkaidoen rigtig godt.
  • Skær den midt over, fjern kernerne og skær den i tern.
  • Krydr hokkaidoternene godt med salt og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 35 min.
  • Skær også pæren i tern og bag den i ovnen i et ildfast fad i ca. 20 min.
  • Grønkålen skylles og vaskes godt og hives eller hakkes i mundrette størrelser.
  • Masserer grønkålen med dressingen af æblesider eddike, lidt oliven olie og salt og peber til kålen bliver blød og helt mørkegrøn.
  • Skyld fignerne, du kan sagtens spise skralden, og skær dem i både, hak også mandlerne.
  • Når hokkaidoen og pærene er færdig bagte og kølet af, blandes salaten ved at vende alle ingredienserne i grønkålen.
Efterårs grønkålssalat

Kantarelsauce

Gå til opskrift

Spaghetti squash med kantarelsauce og parmesan

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg om spaghetti squash, gør den ethvert måltid til et comfortfood-måltid. Den der lækre, hyggelige følelse af at spise en varm, lidt snasket ret, med ske af en skål, som bare smager fantastisk! Spaghetti squash – gør det! (og du kan endda bruge skralden som skål)

Sund kantarelsauce

Spaghetti squash med kantarelsauce

Prøv at servere denne kantarelsauce over spaghetti squash med et par skriver revet parmesan på toppen – det smager fantastisk. I opskriften har jeg brugt en kaffefløde 9% for at give retten den fede fløde smag, men samtidig spare lidt på kalorienindholdet. Jeg bruger en kaffefløde 9% fordi den ikke indeholder andet en fedtreduceret fløde. Mange madlavningsfløder indeholder hvedemel eller er lavet af kernemælk og olie – så er det ikke fløde mere! Kaffenfløden findes i en UHT behandlet (en varmebehandling der forlænger holdbarheden) og en almindelige variant, som jeg bruger da jeg tænker den er mere frisk 🙂

Sauce og spaghetti squash kan sagtens udgøre et helt måltid, eller du kan servere det til et godt stykke kød af kylling, okse eller svinekød – du kan servere det til alting for det smager bare godt!

Velbekomme

Spaghetti squash med kantarelsauce

Kantarelsauce

Prøv at servere denne kantarelsauce over spaghetti squash med et par skriver revet parmesan på toppen – det smager fantastisk

Ingredienser

  • 150 g En bakke kantareller
  • 1 skalotteløg
  • 1,5 dl kaffefløde
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rengør kantarellerne, skyld dem eventuelt, men så skal de tørre, for ellers kommer de til at koge.
  • Svits løg på en varm pande, tilsæt kantarellerne og steg dem et pr. minutter.
  • Hæld fløden i panden og lad saucen koge op i 2-3 min.
  • Smag saucen til med salt og peber.

Kantarelsauce

Wok med svinekød og lime

Gå til opskrift

Thai inspireret wok med svinekød, lime og nudler

Jeg elsker at stå i køkkenet og bare lade tiden flyve, det er der jeg slapper af og holder fri. Det er også når jeg har god tid at jeg smager på nye ideer og forsøger mig frem. Nogen gange går det godt, andre gange bliver jeg nødt til at prøve igen. Læs her da det gik godt i første forsøg.

Det er desværre ikke hver dag der er god tid til at eksperimentere i køkkenet og nogen gang bliver aftensmaden en hurtig omgang “hvad vi lige har” i en wok eller på en pande. Sådan opstod denne ret. Den tager ikke mere end 20 minutter at lave og da jeg havde lavet den første gang blev jeg nødt til at lave den igen, allerede dagen efter, fordi det smager så godt og er så nemt at lave!

Velsmagende wok med svinekød og lime

Wok retten er lavet med svinekød. Jeg syntes faktisk det er svært at lave lækker velsmagende mad med svinekød og derfor spiser vi langt oftere oksekød og kylling. Der er ikke noget i vejen med svinekød men jeg forbinder det ofte med frikadeller, hamburgerryg og flæskesteg. Især i det asiatiske køkken er de virkelig gode til at tilberede velsmagende retter med svinekød – det vil jeg gerne blive endnu bedre til. Der findes nemlig mange fedtfattige udskæringer af gris.

I denne opskrift har jeg brugt sauté skiver af svinefileten, du kan også købe en svinefilet og selv skære den i skriver. Sauté skiver er svinemedaljoner i tyndere skiver skåret af svinekammen. Af svinekammen skæres også svinekoteletter. Når fedtkanten skæres fra svinekammen og kødet pudses får vi royal filet som er den der skæres til medaljoner og sauté skriver. Derfor kan du stort set brug alle udskæringer af svinekød, hvis du fjerner fedtkanten, i denne opskrift,

Velbekomme

Thai wok med svin

Wok med svinekød og lime

Nem og velsmagende wok med svinekød, nudler og limesaft som ikke tager mere end 20 minutter at tilberede.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g saute skiver af svinefilet i ca. 1/2 cm tykke skiver
  • salt og peber
  • 1 tsk olie
  • 125 g nudler
  • 1 squash
  • 4 gulerødder
  • 1/4 spidskål
  • 3 spsk sojasauce
  • 1 dl kogende vand + en svine bouillonterning
  • 1 spsk lime saft
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

  • Overhæld nudlerne med kogende vand og lad dem stå.
  • Skær squashen i lange stave. Skær gulerødderne i skiver og hak spidskålet fint.
  • Dub kødet tørt med køkkenrulle og krydr det med salt og peber.
  • Steg kødet i en stor pande eller wok ved kraftig varme, kort på begge sidder, men til det er nogenlunde gennemstegt og læg det derefter på en tallerken.
  • Varm lidt olie i panden og svits squash, gulerødder og spidskål et par minutter.
  • Tilsæt sojasauce, limesaft, bouillon og presset hvidløg.
  • Hæld vandet fra nudlerne og vend nudler og kød i retten.
  • Kog det op i et par minutter og smag til med salt, peber og lime saft.
  • Server med sojasauce.
Wok med grøntsager og svinekød

Mine bedste protein snacks

Gå til opskrift

Mine bedste protein snacks og links til de bedste steder at købe proteinpulver

Proteinpulver behøves ikke at indgå i en almindelig varieret kost. Jeg prioriterer protein til alle mine måltider og synes det kan være svært til nogen måltider at inkludere en proteinkilde hvis ikke jeg anvender proteinpulver. Jeg drikker aldrig bare en proteinshake, men jeg tilføjer proteinpulver i bl.a smoothies så det bliver til en supershake og andre opskrifter hvor proteinindholdet ikke er så højt i forvejen.

Derudover synes jeg også det er svært at lave sundere-søde-sager uden brug af proteinpulver. Jeg vil helst ikke bruge sukker, honning, sukkererstatning eller andre sødestoffer i mine opskrifter. Men hvis jeg ikke kan få den smag jeg ønsker, bruger jeg sukrin (som kan købes her) eller bodylab zero som sukkererstatning i mine opskrifter. Proteinpulver indeholder sukker eller et andet sødestof, oftes sukralose, samt de naturlige sukkerstoffer fra valleproteinet, som er den samme form for sukker, som der findes i mælk (mælkesukker).

Spar på kalorierne

Jeg tilføjer ikke proteinpulver i hvad som helst for at få et højere proteinindhold, for proteinpulver indeholder også kalorier og tilføjes proteinpulver “bare” for at tilføje det, tilføjes der også ekstra kalorier som måske kunne spares. F.eks bagthavregrød, det smager rigtig skønt med proteinpulver, men det smager også skønt uden – det er en nem måde at spare lidt kalorier 😉

Smag og kvalitet

Den primære årsag til at tilføje proteinpulver til en opskrift er for mig SMAG 😀 Derfor er smag også et af de to vigtigste parametre jeg kigger efter når jeg skal købe proteinpulver, det andet er kvalitet.

Chokolade fudges

Mine 3 foretrukne steder at handle proteinpulver:

MyProtein:

Er et engelsk firma hvor priserne er meget fordelagtige og hvor der ofte er forskellige tilbud. Produkterne bliver sendt fra England så du kan godt forvente en lille uges leverings tid. Jeg handler selv hos MyProtein fordi de har min yndlings smagsvariant: naturlig chokolade. Den smager virkelig godt og er helt klart min favorit i supershake (prøv det 🙂 ). Jeg spiser denne proteinpulver stort set hver dag og oftes til morgenmad.

Bodylab:

Er en dansk producent og som for alle andre fødevarer ser jeg danskproduceret som et kvalitetsstempel. Derfor handler jeg ved BodyLab. Jeg er især vild med deres vanilje proteinpulver, generelt syntes jeg deres proteinpulver er lidt sødere i smagen og tykkere i konsistensen, som på ingen måde er noget dårligt. Derudover har Bodylab også en masse andre kosttilskud eller helseprodukter som jeg bruger i min madlavning. De har dag til dag levering, så det er skønt at få sine vare med samme.

Bodyman:

En lokal butik i Aalborg som forhandler forskelige brands indenfor kosttilskud og træningstøj, bl.a deres eget brand og Bodylabs produkter. Jeg plejer at besøge forretningen hvis der er nogle produkter som jeg bare vil have her og nu. Du får altid super god service, vejledning og anbefalinger. På hjemmesiden har de ofte nogle virkelig gode tilbud og hurtig levering. Mit yndlings produkt er Bodymans eget BCAA med hindbær smag.

Protein snacks

Nedenfor deler jeg opskriften på mine yndlings protein snacks med proteinpulver. Det er protein chokolade fudge – tror jeg, jeg vil kalde dem. Konsistensen er som fudge, og smagen er lidt a la snickers. Bare fordi disse snacks indeholder proteiner og er sukkerfrie, indeholder de stadig mange kalorier ligesom almindelig kage eller fudge. Men i denne opskrift får du kalorierne fra nogle gode fødevarer og så er de rige på protein. På den måde kan jeg sige at disse snacks er sundere end f.eks en marsbar, men altså stadig kalorietætte – så nyd dem 🙂

Velbekomme.

Protein snacks

Protein snacks

Chokolade fudge er lækre små proteinsnacks, som er det perfekte alternativ til søde sager. De er lette at lave.
Antal: 9 stk.

Ingredienser

  • 8 dadler
  • 2 spsk fibersirup IMO (som kan købes her)
  • 4 spsk chokolade protein jeg bruger min yndlings her
  • 4 spsk peanutmel jeg bruger denne
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • evt 40g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Fjern stenene fra dadlerne og blend dem i en minihakker eller foodprocesor.
  • Varm fibersiruppen i mikroovnen i ca. 20 sek., til den bobler.
  • Tilsæt den varme fibersirup, chokolade proteinpulver, peanutmel, salt og vaniljepulver til dadelmassen og blend til en fast, lidt klisteret klump. Er massen for tør, tilsæt lidt vand.
  • Beklæd en madkasse med film og tryk massen ude i boksen.
  • Sæt den i fryseren i min. 30 min.
  • Overtræk evt. fudgen med smeltet chokolade og sæt dem tilbage i fryseren eller nyd dem som de er.
  • Opbevar fudgene i fryseren, da de hurtigt bliver lidt klisteret.
  • Jeg får ca 9 snacks af 3x3cm af denne portion.
Protein fudges

Pizza med serrano skinke og artiskokker

Gå til opskrift

Sprød pizza med masser af grønt

Det er fredag og det kunne godt betyde fredags-pizza. Pizza er ofte associeret med fast og junk food, men sådan behøves det ikke at være. Du kan sagtens lave en sund hjemmelavet pizza fyldt med grøntsager og proteinkilder af god kvalitet. Læs her hvordan:

Pizza med spinat

Fuldkornsbund

Jeg laver altid mine egne pizzabunde efter denne opskrift. Bunden er en fuldkornsbund som du kan lave på forhånd og have i fryseren, så når pizza-lysten melder sig, slipper du for hurtige færdiglavede løsninger. Du tager bare bunden op af fryseren. Du kan også sagtens lave bunden i dag, dejen skal hæve i minimum 30 min. men så har du også de lækreste sprøde hjemmelavede fuldkornspizzabunde. Jeg forbager mine pizzabunde i ca 10 min. på ovnes pizzatrin ved ca. 220 grader på en brandepande som har stået i ovnen under opvarmingen så den er brandvarm (læs, jeg ønsker mig en pizzasten 🙂 ). Jeg syntes bunden bedre beholder sin sprødhed når jeg overfylder den med fyld, hvis den er forbagt. Jeg fylder grøntsager på mine pizzaer, grøntsagerne indeholder meget vand som godt kan frigives når de bages og dermed gøre bunden “våd” og klisteret. Men er dejen forbagt beholder den sin sprødhed.

Pizza fyld

Den forbagte pizzabund smører jeg med økologisk tomatkoncentrat fra dåse i et meget tynd lag, det syntes jeg er den bedste og nemmeste “tomatsauce”. Ovenpå tomatkoncentraten fordeler jeg ca 1/2 post frisk spinat. Måske tænker du: “det lyder lige lovlig helse-freaky”, men jeg kan kun sige: “prøv det”! Det er virkelig lækkert og når pizzaen bages krymper spinaten. Det er en nem måde at få en stor mængde grøntsager sammen med din pizza. Efter de to første steps: tomatkoncentrat og spinat, er der frie tøjler og fantasi for fyldet!

Jeg deler her en variant med artiskokker og serrano skinke.

Velbekomme

Pizza med serrano skinke og artiskok

Pizza er ofte associeret med junk food, men du kan sagtens lave en sund hjemmelavet pizza fyldt med grøntsager.
Antal: 4 stk.

Ingredienser

Pizzabund

  • 25 g gær
  • 5 dl lunket vand
  • 1 spsk groft salt
  • 350 g hvedmel
  • 300 g fuldkornshvedemel

Fyld

  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1/2 pose frisk spinat
  • ca 100g parmaskinke
  • 10 cherry tomater
  • 1/2 rød snackpeber
  • 1 glas artiskokhjerter
  • 1 mozzarella ost
  • oregano og peber

Sådan gør du

  • Pizzadejen rulles tyndt ud og forbages i ca. 10 min. ved 220 grander, gerne på ovnens pizzatrin og på en pizzasten. Har du ligesom mig ikke en pizzasten, bag da bunden på en varm bradepande ved høj varme.
  • Smør den forbagte pizzabund med tomatkoncentrat og fordel den friske spinat over pizzaen.
  • Ovenpå spinaten pyntes med serrano skinke, halve cherry tomater og snackpeber i skiver.
  • Hæld vandet fra artiskokkerne og skyld dem kort under kold vand. Fordel artiskokkerne på pizzaen.
  • Tilsidst fordeles mozzarellaen og der drysses med oregano og sort peber.
  • Pizzaen bages færdig i ca 25 min.
Pizza med serrano skinke

Er du vild med pizza? Så er jeg sikker på du også kan lide tærte? Prøv min fantastiske porre tærte opskrift.

Grød med saltkaramelsauce og saltristede mandler

Gå til opskrift

Havregrød med dadelkaramelsauce, saltristede mandler og æbler i tern.

Når jeg ikke spiser supershake eller skyr til morgenmad kan jeg godt finde på at spise havregrød!

Denne grødopskrift er med stor inspiration fra restauranten Grød. Hvis man kan kalde en grød-bar en restaurant? Jeg besøgte Grød CPH på Jægersborggade i København tilbage i foråret. Jeg ved ikke om denne grød er deres signaturgrød, men det tror jeg det er. Den er i hvertfald alle steder på de sociale medier og hedder havregrød I i deres menu-kort. Om ikke andet så forstår jeg godt hvorfor, for denne lune grød smager fantastisk med hjemmelavet karamelsauce, friske æbler og ristede mandler.

Her er billeder fra mit besøg hos Grød.

Grød med saltkaramelsauce

Min egen variant er en havregrød med en saltet dadelkaramelsauce, saltristede mandler og friske æbler fra fars have. Grøden er kogt af grovvalset havergryn på halv mælk og halv vand, det gør den ekstra lækker cremet. Grøden kan sagtens laves i mikroovnen, men den bliver lige lidt bedre hvis den er kogt i en gryde.

Velbekomme.

Grød med saltristede mandler

Grød med saltkaramel og saltristede mandler

En nem grødopskrift på en cremet og lækker havregrød med saltkaramelsauce, saltristede mandler og friske æbler i tern.
Antal: 2 personer

Ingredienser

Grød

  • 2 dl grovvalset havregryn
  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • lidt salt

Topping

  • Salt ristede mandler
  • Saltet dadelkaramel
  • Et godt æble i fine tern

Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til grøden i en gryde og kog det til den ønskede konsistens, i ca. 5 min.
  • Smag grøden til med salt – pas på den ikke bliver for saltet, da der er meget salt i toppingen.
  • Pynt grøden med hakkede saltristede mandler, fint hakkede æbletern og salt-daddel-karamelsauce.

Grød med saltkaramelsauce

Hokkaidosuppe

Gå til opskrift

Den lækreste græskarsuppe med krydret taco oksekød.

Endelig er det efterår og det betyder græskar-sæson! Når nej, sommeren snød os og det har været efterår længe, men nu er det altså græskar-sæson!

Jeg elsker græskar og i år er der kommet et nyt græskar på min favorit liste, spaghetti græskar.

Hokkaidosuppe med oksekød

Efterår

Selvom foråret og sommeren er en fantastisk sæson, når de første bær kommer på buskene og alle blomster og grøntsagerne er lige til at hive op af jorden, så er der altså også noget over efteråret!

Det er altid i starten af efteråret at jeg kommer i total jule/hygge stemning. Når de første blade falder af træerne og naturens farver skifter til de gyldne. Jeg syntes at efteråret er en rigtig hyggelig årstid. Det er tiden hvor jeg finder sokker og striktrøjer frem og går i hyggehumør med stearinlys og tæpper. Det er også tiden hvor cykellygterne skal findes frem, for det er mørkt om morgenen når jeg cykler afsted kl 5.30. Mørket, blæsten og kulden det gør mig ikke så meget, for det er der råd for. Men regn og rusk, det gider jeg ikke når jeg skal ud og cykle!

Alligevel er der ikke noget som en vandretur i skoven eller en gåtur langs vandet med min Kasper i hånden en efterårsdag, hvor jeg er så godt pakket ind fra top til tå, at jeg føler intet kan røre mig og jeg kun kan mærke blæsten bide lidt i kinderne. Besøg Eventyrsport.dk her, hvor du kan find en en masse lækkert tøj og udstyr til efterårets outdoor aktiviteter, så du kan føle dig godt pakket ind i regn og slud.

Når vi så er hjemme i varmen igen er der ikke noget som en lækker krydret suppe at varme sig på. Denne hokkaidosuppe er en rigtig efterårssuppe, den smager fantastisk, og har en lækker cremet konsistens.  Den smager rigtig lækkert med en klat græsk yoghurt eller kokosflødeskum og krydret oksekød eller kyllingestykker. Server eventuelt nybagt brød eller pasta til.

Velbekomme.

Efterårs hokkaidosuppe

Hokkaidosuppe

Sund, lækker og krydret hokkaidosuppe perfekt til efteråret. Den har en lækker cremet konsistens, og egner sig perfekt her i efterårskulden.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1/2 – 1 Hokkaido græskar afhængig af størrelsen
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 tsk tørret koriander
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • 1 tsk groft salt
  • frisk kværnet peber
  • Taco krydret oksekød
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk spisdskommen
  • 1 tsk tørrt chili flager
  • 1 tsk tørret koriander
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk timian
  • 1 task groft salt
  • frisk kværnet peber
  • Lidt græsk yoghurt eller kokos-flødeskum

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg og chili fint.
  • Vask og skær hokkaidogræskaret i tern.
  • Svits løg, hvidløg og chili i en gryde.
  • Tilsæt krydderigerne og derefter hokkaidotern.
  • Svits det til hokkaidoternene har taget farve.
  • Tilsæt vand og bouillonterning. Lad suppen koge i 20 min. til hokkaidoen er mør.
  • Lav imens det krydret oksekød.
  • Bland alle krydderierne og rist dem kort på en tør pande, tilsæt oksekødet og brun det til det er gennemstegt.
  • Blend hokkaidosuppen til en ensartet suppe og nyd den med den krydret oksekød og en klat græsk yoghurt.

hokkaidosuppe

Hokkaido græskar suppe