fbpx
MENU

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr

Skønne vafler af gulerod med cream-cheese-skyr

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr – ligesom gulerodskage med cream-cheese-frosting. Det er derfra ideen kommer.

Gulerodsvafler med creamcheeseskyr

Inspiration

Nogle gange skal der ikke ret meget til for at blive inspireret, og så løber ideerne rundt i mit hoved om at lave en sundere udgave, som jeg selv ville spise hver dag, som en del af min sunde almindelige mad.

Nu får du lige hele tankestrømmen omkring vaflerne.

Jeg har længe gerne ville lave nogle vafler i mit Wilfa vaffeljern som jeg fik til min fødselsdag, da jeg ikke har brugt det så flittigt. Vaflerne skulle selvfølgelig være sunde, men jeg syntes at banan-vafler var for “nemt” og hokkaido bruger jeg i forvejen i alting. Se f.eks disse müslibarer.

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr

En kammerat, som for nylig havde fødselsdag, ville til sin fødselsdag have smørrebrød og gulerodskage med cream-cheese-frosting, hvilket jeg godt forstod for det er virkelig lækkert! Men det forstod hans kæreste ikke, når han nu kunne vælge brownie!

Samme dag spiste vi frokost på Fusion (læs mere om det her), hvor vi var så heldige, at der var gulerodskage med cream-cheese-frosting og krokant nødder til dessert. Jeg elsker virklige sådan en kage! Rent hypotetisk har jeg for nyligt spurgt Kasper om hvilken fredagskage han helst ville have: Oreo cheseecake eller gulerodskage med cream-cheese-frosting – han valgte cheesecake! Det gav heller ikke anledning til at lave en gulerodskage. Men så var det jeg kom i tanke om, at jeg kunne lave en vaffel udgave!

Gulerodskage Fusion

Jeg har faktisk haft lyst til gulerodskage med rigeligt cream-cheese-frosting siden jeg var på A.C Perchs thehandel med Tchibo, tilbage i efteråret. Her var jeg var inviteret til at lære at dekorere kager og foodstyle dem – skønt event 🙂 Julie Hey havde bagt den skønneste gulerodskage og viste os hvordan man kunne foodstyle den rustikt, med masser af cream-cheese-frosting, som vi også selv fik lov at prøve.

Vaflerne er sunde, uden sukker og er lavet af en grøntsag. Spis gulerodsvaflerne med cream-cheese-skyr og bær til morgenmad eller til en lækker sund dessert.

Velbekomme

Se også disse havregrødsmuffins med gulerod og skyr frosting

Gulerodsvafler med creamcheese

Gulerodsvafler:

Sunde vafler med gulerod uden sukker og mel. Spis gulerodsvafler med cream-cheese-skyr og bær til morgenmad eller til en lækker sund dessert.

Ingredienser

  • 2 gulerødder revet
  • 2 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kanel
  • lidt kardemomme og vanilje pulver*

Cream-cheese-skyr

  • 1 dl skyr
  • 2 spsk light smøreost
  • 1/2 tsk vanilje pulver
  • evt. lidt vanilje proteinpulver* og citronsaft
  • Pynt: pistacienødder og blåbær

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne i en foodprocessor til en ensart dej.
  • Lad dejen trække 5 min.
  • Varm vaffeljernet op og kom lidt fedtstof på, jeg har forsøgt mig at bage uden fedtstof og det dur ikke. Jeg bruger ganske lidt kokos-olie fra en kokos-spray.
  • Bag vaflerne i ca. 4 min, på mit Wilfa vaffeljern passer det med, at timeren skal stå på 6.
  • Rør alle ingredienserne til cream-cheese-skyren sammen.
  • Ønsker du en sødere skyr, tilføj da vaniljeproteinpulver og smag den til med citronsaft.
  • Server vaflerne med cream-cheese-skyr og pynt med pistacienødder og blåbær.

Grønne pirogger

Grønne Pirogger med oksekødfyld

Pirogger må ikke gå i glemmebogen! Pirogger er lækre for både børn og voksne og de er et hit i madpakken. De voksne som fik lov at prøve smage denne grønne pirog opskrift, blev glade over minderene til folkeskolen 🙂

Madpakke

Jeg kom i tanke om piroggerne fordi Kasper manglede et måltid som er nem at spise når man har travlt, som ingen tid tager at forberede om morgenen og som indeholder protein, grøntsager og noget stivelse. Proteinerne får du fra kødet og brødet er en stivelsekilde. Kasper forklarede at han gerne ville have noget ala pizza snegle med, som han nemt kunne spise “on the go”, men med mindre brød, mere kød og flere grøntsager. Derfor kom jeg i tanke om denne madpakke-klassiker. Jeg har givet denne grønne pirog variant ekstra grøntsager. De smager skønt og er nemme at have med på madpakken, bare tag den ud af køleskabet eller fryseren og ned i madkassen – nemt! Server dem med ekstra gnavegrønt og det er et komplet måltid!

Velbekomme

Find mere inspiration til sunde madpakker i e-kogebogen: Simpel, sunde & glad – Frokost

Pirogger med kødfyld
Kan du lide pirogger? Se også sunde pølsehorn

Grønne Pirogger

Pirogger må ikke gå i glemmebogen! Pirogger er lækre for både børn og voksne og de er et hit i madpakken. Få opskriften på sunde pirogger
Antal: 16 stk

Ingredienser

Dej

  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl vand kogende
  • 25 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 75 g frisk spinat
  • 150 g rugmel
  • 250 g hvid hvedemel

Fyld

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash fint revet
  • 2 gulerødder fint revet
  • 1 rød snack peber fint revet
  • 1 dåse tomatpure 140g
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk groft salt
  • Peber

Sådan gør du

Dej

  • Bland det varme vand med den kolde mælk og opløs gæren heri.
  • Blend eller hak den friske spinat helt fint, rør spinaten og de resterende ingredienser i dejen. Hold lidt af det hvide hvedemel tilbage.
  • Ælt dejen godt, jeg rører den på en røremaskine.
  • Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet. Imens du venter kan du lave fyldet.

Fyld

  • Hak løg og hvidløg fint (jeg river alle grøntsagerne på foodprocessoren).
  • Svits løg og hvidløg i en gryde, når løgene har taget farve, tilsættes oksekødet og det brunes.
  • Tilsæt derefter de resterende grøntsager og svits dem med.
  • Tilsidst tilsættes tomat koncentrat og krydderierne, lad fyldet simre i 10 min.

Lav pirogger:

  • Del dejen i 16 boller, tril dem til boller og rul dem helt falde.
  • Læg en portion fyld på den ene halvdel og fold den anden halvdel over fyldet og luk piroggen ved at trykke kanten sammen med en gaffel.
  • Placer pigroggerne på en bageplade med bagepapir, lad dem efterhæve 15 min.
  • Bag piroggerne i ovnen, 12-15 min ved 200 grader.

Grønne PiroggerKan du lide pirogger? Se også sunde pølsehorn

Ugens tjek ind

Uge 8

Vinterferie i Aalborg.

Dessert musikkens spisehus

(Desserten fra dining week på Musikkensspisehus i sidste uge)

Mandag: det er i dag Michelinstjernerne uddeles. Det er spændende at se hvem der får og hvem der ikke får. Det regner nok ikke med stjerner på Nordjylland i denne omgang, med jeg ved at 10 restauranter er indgået i et samarbejde om at få guiden til Nordjylland. Det bliver spændende at følge, om guiden kommer her til byen. Jeg samler på Michelinstjerne oplevelser og jeg glæder mig til at jeg kan spise på en lokal stjerne-resturant. Jeg har spist på 4 af de 10 i samarbejdet GastroNorth. Jeg spiste faktisk på Fusion i weekenden, det kan du læse mere om her. Med de 10 på listen ved jeg hvor jeg skal spise ude, næste gang jeg får muligheden.

Fusion

(Frokost på Fusion)

Jeg glæder mig til

I denne uge glæder jeg mig til på onsdag hvor min søster kommer til aftensmad. Det er så hyggeligt at have hverdagsgæster. Jeg er allerede ved at planlægge hvad jeg skal servere. Det skal være noget lækkert og simpelt og noget hun ikke får så tit.

Jeg kan ikke servere one pot pasta, for det er hun selv ekspert i. Men jeg kunne måske lave pizza – vi har nemlig fået en pizzabagesten som jeg glæder mig til at prøve, så vi kan lave de lækreste sprøde pizza bunde.

Hvad ville du servere for dine gæster?

Ha´ en rigtig dejlig uge

//Kærligst Anne

Anmeldelse: Frokostbuffet på Fusion

Frokostbuffet på Restaurant Fusion

I dag spiste vi frokost på Restaurant Fusion på Havnen. Det var Kaspers Valentines overraskelse til mig. Han havde hørt rigtig godt om frokostbuffeten og ville imponere mig med at invitere mig derhen, fordi han vidste jeg ikke kendte til frokostbuffeten. Jeg blev rigtig glad for invitationen, fordi en mad-oplevelse for mig er bedre end blomster.

Læs også ugen tjek ind

Anmeldelse restaurant fusion

Restaurant Fusion

Restaurant Fusion ligger på Havnefronten i Aalborg og har den smukkeste udsigt – lige ud til fjorden. Restaurantens loungestemning og hightech indretning, dæmpes en smule af det nordjyske personale, der formår at skabe en stemning, så alle føler sig velkomne. Restaurant Fusion er nævnt i “White Guide“,  som er nordens førende restaurantguide med landets 300 bedste restauranter.

Restaurant Fusion serverer frokostbuffet om lørdagen i ulige uger. De er lige startet igen med deres frokostbuffet og jeg syntes det er et rigtig godt alternativ til at gå ud og spise brunch.

Fusion Aalborg

Frokostbuffet

Frokostbuffeten giver mulighed for at smage lidt af resturantens kulinariske gourmetoplevelse.  Frokostbuffeten er en sammensætning af høj kvalitets sushi og ala carte menuer, hvilket jeg tror afspejler restaurantens fusion – kombinationen mellem den Japanske sushi og luksuriøse retter.  Frokostbuffeten rundes af med et delikat dessertbord, hvor der er noget for enhver smag.

Frokostbuffeten er en oplevelse og noget andet end en klassisk frokost. Det er skønt med andet end sushi at vælge i mellem. Hele kombinationen af lækkert sushi, tatar og kødudskæringer af både, okse, svin og lam, med hjemmelavet saucer og kartofler, samt dessertudvalget gør frokostbuffeten værd at besøge.

Tak for mad.

 

Anmeldelse frokostbuffet  Anmeldelse fokostbusset fusion   Frokostbuffet

Fusion dessert

Frugtsalat

Abemad med vaniljeskyr

Frugtsalat er en skøn dessert, som er super nem at lave i en sund og kalorielet udgave. Abemad er en dessert som jeg syntes er gået lidt i glemmebogen, men som helt sikkert vil vække minder.

Abemaden kan også spises til morgenmad, serveres til brunch eller spises som eftermiddagsmåltid.

Det samme kan dette bananbrød 

Frugtsalat vaniljeskyr

Vaniljeskyr

Det er muligt at købe vaniljeskyr. Men jeg kan bedst lide at lave min egen ved at blande vaniljepulver fra Urtekram i neutral skyr. Det er nemt og så slipper jeg for aspartam og rørsukker, som de købte varianter er sødet med.

Læs også: drænet skyr

Velbekomme

Frugtsalat

Frugtsalat – en skøn abemad med hjemmerørt vaniljeskyr som råcreme. En super nem og sund dessert, som hele familie kan lide

Ingredienser

Frugtsalat

  • 1 æble
  • 1 pære
  • 1 banan
  • 1 appelsin
  • evt. en klase vindruer
  • evt. 1 kiwi

Vanilje skyr:

  • Skyr
  • Vaniljepulver
  • evt. 20 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Vask og snit frugten i passende størrelser.
  • Bland det til frugtsalat i en stor skål.
  • Pres evt. lidt appelsinsaft over frugten, jeg syntes det minimerer at banan bliver brun.
  • Rør skyr med vaniljepulver.
  • Server frugtsalaten med vaniljeskyr og evt. lidt hakket mørk chokolade.

Abemad

Nutellakugler

Gå til opskrift

Fantastiske nutellakugler som smelter på tungen

Nutellakuglerne smager fuldstændig af nutella. De er lavet af hasselnødder, dadler og chokolade. De kan laves sukkerfri ved at vælge en sukkerfri chokolade. Jeg kan anbefale Easis sukkerfri belgiske chokolade – den smager godt 😉 Kuglerne er på ingen måde kalorielette, men de er hjemmelavet af naturelige råvarer.

Kuglerne kan sagtens undvære chokolade overtrækket, men kuglerne er lidt fedtet (pga. hasselnødderne) så chokoladen gør dem nemmere at spise, uden at det fedter og så smager de fantastisk.

Rigtig glædelig Valentines Day og velbekomme

Nutella Kugler

Skønne sunde nutellakugler lavet af hasselnødder, dadler og chokolade. De smager fuldstændig af nutella og så smelter de på tungen
Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 100 g ristede hasselnødder
  • 10 g mørk chokolade
  • 4-5 dadler
  • + 60 g chokolade til overtræk

Sådan gør du

  • Blend de ristede afskallet hasselnødder til "smør" i en foodprocessor.
  • Smelt chokoladen (jeg gør det i microovnen og det tager ca. 20 sek) og tilsæt den.
  • Tilsæt også dadlerne og massen vil samle sig. Nutella massen er ret klisteret pga. fedtet fra nødderne.
  • Jeg sætter massen i køleskabet mindst 1/2 time inden jeg ruller massen til kugler.
  • Sæt kuglerne i fryseren, inden de overtrækkes med chokolade.
  • Jeg har rullet mine i sølvstøv.
Nutellakugler

Rødbedepandekager

Gå til opskrift

Skønne proteinrige rødbede chokolade pandekager

Pandekagedag!

Jeg kunne ikke lade være med at lave en stak pandekager, når det nu er international pandekagedag.

Læs også: De bedste sunde pandekager

Det er Valentines Day i morgen, så hvad var mere oplagt end at lave nogle pink-hjerte-pandekager. Det siges også at chokolade og rødbeder giver mere lyst til sex og så kan rødbede være gavnligt for at beskytte dig mod hjerteproblemer – måske også hjertesorger!

Rødbedepandekagerne er den oplagte Valentines opskrift! (har lavet pandekagerne til et hjerte ved at sprede dejen ud med en ske)

Velbekomme

hjerte pandekager
Rødbede pandekager
Læs også: ugens tjek ind 

Rødbedepandekager

Sunde, proteinrige og sukkerfrie rødbedepandekager. Rødbede giver pandekagerne en smuk farve og sammen med smagen af chokolade, er de helt fantastiske.
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 dl havregryn blendet til mel
  • 1 kogt rødbede ca. 150g
  • 2 æg
  • 1 scoop chokolade proteinpulver
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • I en foodprocessor blender jeg først havregrynene til mel.
  • Derefter tilsætter jeg de resterende ingredienser og blender til en ensartet dej. Dejen kan også blendes med en stavblender.
  • Bag pandekagerne på en non-stick pandekage-pande et par minutter på hver side.
Pandekager med rødbeder

Ugens tjek ind

Uge 7

Vinterferie for de fleste i Danmark, men ikke i Nordjylland og ikke for mig.

Til gengæld er uge 7: Dining Week Europas største restaurantfestival, hvor en lang række restauranter tilbyder en 3 retters menu for 250 kr. inkl. Pellegrino-mineralvand. Vi var så heldige at få bord på Musikkens Spisehus på fredag. Vi valgte Musikkens Hus fordi vi syntes deres Dining Week menu lød sindsyg lækker, så jeg glæder mig til at vi skal ud og spise en lækker 3 retters menu med nogle rigtig skønne veninder på fredag.

Musikkens Spisehus 3 retters Dining Week menu 2018 er:

  •  Kammusling ~ med variation af jordskokke og sauce på brunet smør
  • Grillet onglet af dansk okse ~ med grillede løg, røget marv og ægte sauce
  • Valrhona chokolade ~ med passion og vanilje

Det lyder lækkert i mine ører

Musikkens spisehus

Udsigten til Musikkens Spisehus fra vores altan (det er vildt at siloen snart er væk)

Fastelavnsris

Fastelavnsmandag

Det er det i dag, fik du prøvet min festlige farverige fastelavnssalat ?

Første tirsdag efter fastelavn

I morgen er det hvide tirsdag, som er den første tirsdag efter fastelavn og bedre kendt som pandekage dag. Jeg kendte ikke til pandekage dag før sidste år. Sidste år satte jeg mig ind i hvad hvide tirsdag betød og skrev et indlæg om det. Men det blev aldrig udgivet fordi jeg ikke syntes mine pandekage billeder var gode nok! Her ser I et af billederne, så kan I selv vurdere.

Hvide tirsdag er den sidste dag inden fasten. I gamle dage fastede man 40 dage op til påske og skulle derfor have spist op af mælk, æg og mel. Derfor spiste man i gamle dage hvedebrød, pandekager og mad med mælk – det er i dag blevet til pandekage-dag, som i følge Wiki er noget vi har fejret siden 2006?

Se opskriften på de bedste sunde pandekager her

Askeonsdag

Så bliver det Askeonsdag – endnu en kristen tradition som jeg ikke ved noget som helst om. Askeonsdag handler om fasten, så der er ikke engang nogen særlig tradition for noget mad på denne dag!

Valentines Day ?

Onsdag er også Valentines day! Dagen hvor vi fejrer kærligheden, eller bare endnu en amerikansk tradition som forretningerne forsøger at prange os på? Vi fejrer kærligheden ofte også på mange andre dage end lige d. 14/2. Men jeg tror alligevel, at jeg selv vil købe nogle blomster på onsdag, hvis jeg ikke får nogle. Mest fordi jeg elsker friske blomster!

Jeg har lavet de skønneste sunde nutellakugler som du kan servere for din Valentine, jeg deler opskriften på onsdag.

Nutellakugler

Der er mange mærkedage i uge 7.

Jeg håber I alle får en fantastisk og kærlig uge.

// Kærligst Anne

Persille Pesto

Festlig Farverig Fastelavns Salat med Persille pesto

Fastelavn – hmm? Det er ikke noget jeg går så meget op i. Udover den årlige fastelavnsbolle med creme og flødeskum – for man skal da smage én og mærke det er fastelavn 😉

Fastelavns -boller, -ris og -udklædning er alle steder på mine sociale medier lige for tiden. Jeg er blivet inspireret af alle de farverige glade billeder til at gå i køkkenet. Jeg er (næsten) ærgerlig over at jeg ikke er den store bager og kan bage de smukkes fastelavnsboller med sirlige glasur pynt! Farverige salater der smager så fuglene synger og som er så sunde, at du sprutter – det kan jeg! “Fastelavn” er blevet til denne skønne salat bowl med persillepesto.

Rigtig god fastelavn og velbekomme

Fastelavnssalat

Farverig Fastelavns Salat med Persille pesto

Nem opskrift på persille pesto – den bedste dressing i salat bowls. Denne skøn bowl er en festlig farverig fastelavnssalat

Ingredienser

Persillepesto

  • 1 stort bundt persille
  • 1/2 fed hvidløg
  • 10 mandler jeg bruger ristede, som er ristet 10 min. i ovnen ved 200grader
  • 2 spsk olivenolie
  • et lille stykke ost ca én skive (riberhus, vesterhavsost, parmesan – brug det du har)
  • 2 spsk vand
  • 1/4 tsk groft salt

Fastelavns salat

    Bund

    • babyspinat
    • hvidkål fin snittet
    • rødkål fin snittet

    Fyld

    • bolchebeder
    • gulerødder i forskellige farver
    • edamamebønner
    • granatæble kerner
    • vindruer

    Topping

    • avocado
    • salt ristede mandler
    • sytede rødløg

    Sådan gør du

    Persillepesto

    • Put det hele i en blender eller foodprocessor og blend til en cremet pesto.

    Fastelavns salat

    • Mix bund og fyld sammen med persille pesto.
    • Anret og dekorere med toppings.
    • Du kan også mixe det hele i en stor skål.
    Festlig salat

    Prøver du min opskrift, vil jeg elske at høre hvad du syntes om den i kommentaren. Eller vis mig din salat på Instagram #annesondergaard

    Savoykålssalat

    Gå til opskrift

    Savoykålssalat med lime, mynte og feta

    Opskriften er super simpel og salaten imponerer! Nogen gange skal der ikke så meget til for at få kål til at smage helt fantastisk. Til denne salat skal du kun bruge fire ingredienser – det er nemt!

    Læs også: Grønkålssalat med hytteost, æbler og edamamebønner

    Savoykålssalat i blad

    Inspirationen til denne salat har jeg hentet hos Guld & Rødder i Århus hvor jeg spiste før jul. Jeg har lavet savoykålssalaten mange gange siden og den er lige skøn hver gang! Jeg har det sådan med mad, at har jeg smagt eller fået noget lækkert, vil jeg have det igen (med det samme 😉 )! Så efter en vellykket salatoplevelse på Gul & Rødder i Mejlgade, ville jeg gerne lave en lignende salat. Jeg blandede tre salater til mit måltid, da jeg spiste der. Sidenhen har jeg opdaget, at Guld og Rødder lavede salaten med rødbeder, men i forvirringen af de blandende salater, har jeg altså lavet denne mojito-salat med savoykål. Du kan selvfølgelig prøve at lave den med rødbeder i stedet. (Du må gerne dele med mig hvordan denne salat er)

    Guld og Rødder

    Jeg må snart besøge Guld og Rødder igen, de har skiftet deres salater og det giver mig altid en masse inspiration at spise ude, til nye opskrifter.

    ffood

    I går spiste jeg på ffood på Vesterbro torv i Århus – det var også lækkert! Jeg fik edamamebønne-dip på min salat, så allerede igår aftes forsøgte jeg mig med edamambønne-dip, kunne i tænke jer opskriften?

    Læs også: syltede rødløg

    Velbekomme

    Savoykålssalat med feta

    Savoykålssalat med lime, mynte og feta

    Super simpel opskrift på savoykålssalat med lime, myte og feta. Salaten kræver kun fire ingredienser, den smager fantastisk og vil imponere.

    Ingredienser

    • 1 savoykål
    • saft af én lime ca 2 spsk
    • 1 lille bundt mynte
    • 1 dl salatost i tern 3% feta

    Sådan gør du

    • Snit kålen fint, evt. på et mandolinjern.
    • Pres limesaften over kålen.
    • Hak mynten fint og vend salaten sammen.
    • Kram salatosten ind i salaten, så salatosten smuldre.
    Savoykål

    Ugens tjek ind

    Uge 6

    Det er allerede februar! Endnu en uge er gået og en ny uge står for døren. Jeg kan allerede nu mærke at jeg nyder at skrive disse “ugens tjek ind“. Det er befriende at sætte sig ned med en kop kop kaffe og zoome ind på den kommende uge. Det hjælper mig med at planlægge min uge, det giver mig noget at arbejde hen i mod og det skaber mere struktur. Samtidig kan jeg reflektere over et fokus for ugen.

    Læs også: ugens tjek ind for uge 5 

    I sidste uge havde jeg et fokus om at spise flere grøntsager! Det lykkes langt hen ad vejen og nedenfor kan du se nogle af mine måltider som jeg delte på min story.

    Følger du med på min Instagram?

    Læs også mine tips til at spise flere grøntsager

    Ugen forinden var fokus mere på at komme godt tilbage til træningen igen efter 3 ugers ferie i Thailand, læs mere om den uge her.

    Grøntsager tjek ind Grøntsager uge 5 Grøntsager Ugens tjek ind

    Ugens fokus:

    I denne uge vil jeg have mere fokus på min daglige aktivitet! Jeg vil have fokus på at gå minimum 10.000 skridt om dagen. Det er et håndgribeligt mål, som er muligt at opnå – hver dag! Jeg er glad for den “ekstra” daglige aktivitet, fordi det giver plads til at prøvesmage lidt flere lækre opskrifter 😉

    Til at holde styr på min aktivitet bruger jeg mit Fitbit. Jeg bruger det til at tracke det antal skridt jeg går dagligt, for mig er det motiverende hele tiden at kunne holde øje men de antal skridt jeg går. Uret fortæller mig også hvis jeg har siddet stille i lang tid og så må jeg op og gå, hvilket hjælper mig i mål med de 10000 skridt.

    10000 skridt Fitbit Fitbit

    Her kan du se nogen af sidste uges antal skridt. I denne uge bliver alle dage over 10.000 🙂

    Jeg er glad for mit Fitbit og det passer rigtig godt til træningstøj, som jeg oftes har på. Jeg syntes ikke altid det går så godt til jeans eller kjole, derfor har jeg allerede set på nogle lækre remme til Fitbit uret, som gør det muligt at have det på altid. Lige nu skrifter jeg det, hvis jeg skal noget og så kan det ikke tælle min skridt!

    Planen for uge 6 er at gå 70.000 skridt (det lyder af meget)

    Det glæder jeg mig til

    Jeg glæder mig til en tur til Århus og til at spise frokost på Ffood, der har jeg nemlig ikke spist endnu. Jeg glæder mig også til kaffe- og veninde- hygge, til en fri-aften og til weekenden 😉

    Hvad glæder I jer til i uge 6?

    Det er fastelavn i weekenden – måske jeg skulle bage?

    Må I have den skønneste uge.

    // Kærligst Anne

    Paprikagryde

    Gå til opskrift

    Paprikagryde, mormor-gryde, gullash, sammenkogt

    Kært barn har mange navne – det må paprikagryde siges at have.

    Paprikagryde, smager for mig altid af fødselsdag! Hele min barndom har vi fået sammenkogt (som vi kaldte det) når vi have gæster til fødselsdag. Vi fik det hos os, hvor min mor serverede det, men hvide kartofler, ris drysset med paprika, en grøn salat og solbærmarmelade til. Men vi fik det også serveret hos min fætre og kusiner, på samme måde. Sammenkogt er lige med fødselsdag. (jeg fisker stadig efter pølserne i dag 😉 )

    Mormor-gryde

    Der er altså ikke mormor i gryden 😛 (hihi) Men da min mor blev mormor, fortsatte hun traditionen med at servere sammenkogt ved gæstebud. Efter hun havde serveret retten nok gang, fik den navnet “mormor-gryde“, fordi det var det mormor altid serverede!

    Retten kan sagtens serveres for gæster og den bliver kun bedre af at få lov til at stå og simre. Men den kan også laves hurtigt på hverdags aftner. Jeg er ikke sikker på, at min mor lavede sammenkogt på hele samme måde, men det smager ens. Min variant er højst sandsynligt sundhedsoptimeret på alle parametre! Vil du have endnu flere grøntsager, kan du tilføje røde snackpeber til retten.

    Læs mere om hvordan du spiser flere grøntsager dagligt ved at forberede her. 

    Server paprikagryden med kartoffelmos eller ris (husk at drysse det med paprika 😉 ) og grønt salat.

    Velbekomme

    Paprikagryde

    Paprika gryde

    Paprikagryde er en klassisk, nem sammenkogt gryderet i en sund udgave. Gryderetten er med oksekød, pølser og champignon – perfekt hverdagsmad.
    Antal: 4 personer

    Ingredienser

    • 4 dl brune ris
    • 8 dl vand
    • salt til risene
    • 1,5 spsk paprika
    • 1 løg
    • 300-500 g oksekød i tern
    • salt og peber
    • 1 bakke champignon
    • 2 dåser hakkede tomater
    • 1 pose små pølser cocktail pølser eller brunch pølser
    • 2 dl vand
    • 1 grøntsagsboullion terning

    Sådan gør du

    • Sæt risene over efter anvisning på posen. Beregn ca. 1 dl pr. person. Brune ris skal koge i ca. dobbelt så meget vand som hvide ris i ca 35 min.
    • Hak løget fint og svits det i en gryde, tilsæt paprikaen så den bliver "brændt af".
    • Tilsæt derefter kødet og brun det med salt og peber.
      For luksus variationen: skær champignon i tern eller skiver og steg dem på en seperat pande med rigeligt peber.
      Alternativt: skær champignon i tern eller skiver og steg dem med i gryden med oksekøds ternene.
    • Tilsæt derefter de hakkede tomater, vand og boullionterning.
    • Lad retten simre i min. 20 min.
    • Tilsæt pølser og kog retten yderligere et par minutter til pølserne er kogte.
    • Smag sovsen til med salt og peber og evt. mere paprika.

    Paprikagryde