fbpx
MENU

Koldskål

Den bedste sommerdessert

Findes der noget bedre end hjemmelavet koldskål?

Som børn har vi altid fået hjemmelavet koldskål lavet af ylette, kernemælk og fløde. Vi fik aldrig færdiglavet koldskål og vi har aldrig fået “rigtig” koldskål med æggeblomme. Min mor lavede den bedste koldskål og jeg kan kopiere opskriften fuldstændig, men koldskålen kan også laves i en sund udgave uden sukker og fløde. Opskriften på den nemme og sunde koldskål finder du på Unlimited Performance’s blog her.

Koldskål er for mig dessert. Jeg er fra en bondgård, hvor vi altid fik to retter mad, så koldskål er “efter-ret“. Server den på en sommerdag som efter-ret, efter denne kartoffelsalat – nøj, jeg glæder mig til nye danske kartofler! Har du prøvet koldskål med guf? Sådan spiser sjællænderne åbenbart koldskål – jeg kan sige jer at det smager godt.Koldskål med jordbær

Rigtig sukkerfri koldskål

Jeg har aldrig prøvet at lave “rigtig” koldskål med æggeblommer, men jeg fik lyst til at prøve at lave en sukkerfri koldskål med æg. Koldskålen blev så god og smager så godt, at jeg selv blev helt overrasket. Koldskålen har den perfekte luftige og lækre konsistens, den søde smag af vanilje og et strejf af citron. Koldskålen har kun fået ros af min hårde smags-dommere (min kritiske familie, som tør at sige sandheden). Når det sker at jeg laver noget der smager så vanvittig lækkert, bliver jeg helt høj og må fortælle alle jeg møder om mit fantastiske påfund. Og selvfølgelig også dig 😉 Jeg piskede æggeblommer med sukrin melis og det blev luftigt og lækkert, jeg vidste ikke at man kunne piske æggeblommer luftige med sukker-erstatning! Det er ihvertfald ikke muligt at piske æggehvider stive med sukker-erstatning. Jeg er helt sikker på at jeg kan bruge luftige sukkerfrie æggeblommer i isopskrifter – jeg har mange ideer, som bare venter på at blive prøvet af. Glæd jer – forhåbentligt 😀

Server koldskålen med det samme, med friske jordbær. Koldskålen kan sagtens stå i køleskabet til dagen efter, rør den rundt inden du serverer den. Koldskålen har ikke holdt længere end til dagen efter hos os, så jeg ved ikke hvorlænge den kan holde sig 😀

Velbekomme

Hjemmelavet Koldskål

[recipe-foody]

Koldskål

Det skal du bruge:

  • 1 bæger past. æggeblomme (2 blommer)
  • 3 spsk sukrin melis (jeg brugte melis, da det var det jeg havde)
  • 250g skyr
  • 1/2 liter kernemælk
  • 1 tsk vanlijepulver eller korn fra en vaniljestang
  • 1 tsk citronsaft + lidt øko citron skal
  • 1 bæger past. æggehvide (1 hvide)

Sådan gør du:

Pisk æggeblomme og sukrin luftig til en æggesnaps. I en anden skål blandes skyr, kernemælk, vanilje og citron. Vend kernemælksblandingen i æggesnapsen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i koldskålen. Smag koldskålen til med citron, vanilje og evt. mere sukrin.

[/recipe-foody]

Varme Hveder

Gå til opskrift

Fuldkornshveder til Store Bededag

Der er ikke noget som en ostemad og en kop te! For mig er det indbegrebet af hygge om aftenen, læs mere om min families hygge traditioner her. Jeg plejer at købe nogle lækre hveder ved bageren, men i år ville jeg bage mine egne.

Fuldkornshveder

Store Bededag

Store Bededag er en rigtig god undskyldning for at spise en hyggelig ostemad efter aftensmaden. Sådan en helt hvid hvede smager skønt! Men jeg har lavet en sundere sukkerfri fuldkornsvariant og sparet lidt på smørret, som smager mindst lige så godt. Disse sundere hvederne er stadig søde og krydret fra kardemommen – lige som de skal være. Jeg tror ikke der findes noget bedre end duften af hjemmebagte hveder, fuldkorn eller ej?

Hveder

Sunde hveder

I 2013 (læs hvor min sundhedsrejse startede her), lavede jeg “sundere” hveder uden hvede! Efter en opskrift fra Sofia Sommer, sjovt nok den præcis den opskrift du kan finde et utal af steder hvis du googler: “sunde hveder”. Det der gør disse “sunde” hveder sunde, er at de ikke inde holder hvede! Engang troede jeg også på at det var hvede der gjorde mig tyk. Men jeg er blevet klogere og det viser sig at det er for mange kalorier man (jeg) tager på af. De “sunde” lowcarb hveder uden hvede er langt mere kalorietætte end almindelige hveder og mine fuldkornshveder, fordi de er lavet på ingredienser som indeholder rigtig meget fedt. Fedt indeholder 9 kcal pr g., hvorimod kulhydrater indeholder 4 kcal pr g. De “sunde” hveder uden hvede er derfor langt mere kalorietætte. Jeg siger ikke at de ikke er sunde, men hvis målet er et vægttab, er det “sundt” at spare på kalorierne 😉

Du kan sagtens bage hvederne dagen før og riste dem inden servering. For at de bliver rigtig gode skal de ristes, også selvom de er nybagte. Spis hvederne med smør og ost, spar på kalorierne og spis dem med denne marmelade eller som du bedst kan lide dine hveder.

Velbekomme

Hveder

Hveder

Det skal du bruge:

  • 50 g gær
  • 2 dl mælk
  • 2 dl vand
  • 1 spsk sukrin
  • 1/2 tsk groft salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 300 g hvid hvede
  • Ca. 100-200g hvedemel
  • 50 g blødt smør
  • 2 æg

Sådan gør du

  • Lun mælk og vand og opløs gæren her i.
  • Bland surkin, kardemomme og de tre slags mel i en anden skål. Tilsæt melblandingen lidt af gangen. Jeg rører dejen på en røremaskine.
  • Når dejen bliver tør tilsættes æggene et af gangen, sammen med mere mel. Tilsidst røres den bløde smør og salt i dejen.
  • Tilsæt evt. mere hvedemel hvis dejen er meget klisteret. Den skal være til at røre ved, men stadig smidig. Jeg bruger ca. 150g hvedemel og alt mel af de andre to slags.
  • Lad dejen hæve på køkkenbordet i ca. 1 time.
  • Rul derefter 16 boller og placer dem tæt, eller i en bradepande. Lad bollerne hæve ca. 1,5 time.
  • Pensel hvederne med mælk og bag dem ved varmluft på 180 grader i ca. 15 min.
  • Rist hvederne inden servering.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Ugens tjek ind

Uge 17

Det bliver endnu en vild uge! Der kommer til at ske så mange spændende ting hver dag. Lige nu glæder jeg mig så meget til hver dag, at jeg næste ikke kan sove. Det spændende der sker, som jeg er så heldig at få lov til at være en del af, kan du følge med i på Unlimited Performances Instagram. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her, og så vil du modtage alle de spændende nyheder så snart jeg får det skrevet.

Det betyder at jeg i uge 17 (og de næste mange uger) vil bruge alle mine vågne timer på projektet, når jeg ikke arbejder som personlig træner eller afholder Bootcamps.

Ugens tjekind uge 17

Fortvivl ikke hvis her bliver lidt stille på bloggen!

Har du læst min anmeldelse af brunchen i fredags? Har du selv prøvet den, så del gerne din oplevelse.

Store bededag

På fredag er det store bededag og vi skulle have været på familietur. Men pga. projektet har vi inviteret familien til at komme og hjælpe os her i Aalborg i stedet. Det glæder jeg mig til og håber på endnu weekend med rigtig godt vejr.

Store bededag

Varme hveder

Det betyder at det er på torsdag vi spiser varme hveder. Jeg plejer at købe nogle lækre hveder hos bageren, for jeg syntes det er en hyggelig tradition at spise en bolle med smør og drikke en kop te. Det skal vi også på torsdag, men i år vil jeg bage mine egne. Jeg deler min opskrift i morgen.

Jeg håber at jeg selv kan følge med og at du får en fantastisk uge

// Kærligst Anne

Brunch på Spiret

Vælg selv brunch på cafe Spiret i Aalborg

I går fejrede vi Kaspers fødselsdag med cafe Spirets nye: sammensæt selv brunch koncept (læs om fødslesdagsugen her). “Vælg selv brunch” er noget af det bedste Kasper ved, og da han havde fødselsdag i tirsdags, syntes jeg det var oplagt at invitere ham på brunch. Jeg bestilte bord med det samme, da jeg så Spiret lancerede et nyt Brunch koncept.

Konceptet

Vælg selv konceptet går i alt sin enkelhed ud på, at du selv sammensætter din brunch ud fra Spirets spiseseddel. Der er mange lækre retter at vælge i mellem, det var svært at vælge. Du kan sammensætte din menu efter lyst og sult. Du får 1 ret for 50 kr., 3 retter for 100 kr. og 5 retter for 130 kr. inkl en saft. Du kan tilkøbe en eller flere ekstra retter for 30kr.

Det vi syntes om konceptet

Vi er vilde med konceptet da det er lige som buffet. Du kan vælge det du gerne vil, men uden at der går “det er buffet så jeg skal have noget for pengene” i den og overspiser. Med dette brunch koncept er alle retterne lækkert anrettet og det der er på min tallerken er mit 🙂

Det fik vi

Vi var ret sultne. Jeg valgte 5 retter + én ekstra til Kasper og Kasper valgte 7 retter. Jeg fik scramble eggs, gulerodssalat med tranebær. Vi fik begge to frugtsalat med penaut butter creme, toast med ost og skinke og vaffel lavet på banan og æg med hindbær creme. Kasper fik også spejlæg, kyllingesalat, pølser og bacon og så havde han valgt rød Sønderhaven ost som vi delte, da jeg havde valgt brødet der til. Saften var en jordbær/lime saft.

Vælg selv brunch

Det vi syntes om manden

Alt manden var vildt lækkert! Det så indbydende ud, det var frisk og hjemmelavet. I toasten var der brugt en lækker tørret skinke. Peanutbuttercremen var rigtig god, sammen med det friske frugt. Men det allerbedste var vaflerne lavet af banan og æg med en fantastisk hindbær creme – dem kan jeg godt anbefale dig at vælge. Nu har jeg selv lyst til at forsøge mig med bananvafler, så jeg kan servere min egen brunch i skål.

Begynder fejl

Jeg syntes at cafe’en kom rigtig godt fra start med deres nye koncept. De kæmpende dog lidt med nogle små “begynder fejl“. Spisesedlen som vi skulle vælge ud fra, var flot designet, nem og overskuelig. På spisesedlen kunne vi tilvælge forskellige varme kaffer, her kunne jeg godt bruge en iskaffe eller et helt drikkevarerkort. Af spisesedlen fremgik det ikke hvilken saft der blev serveret, men så var der lidt at snakke med tjeneren om 😉

Ventetid

Kaffen var desværre sluppet op da brunchen blev serveret. Den største begynder fejl var ventetiden, vi ventede mere end 1 time på vores brunch. Der var andre gæster i cafe’en, den var ikke overfyldt, men de ventede også længe. Det håber jeg selvfølgelige bliver bedre med rutinen. Derudover var brød med smør en “ret” på spisesedlen, som du skulle vælge hvis du ville have brød til din ost eller din hjemmelavede nutella (som jeg helt sikkert skal smage næste gang). Vi tilvalgte brød og betalte derfor 30kr for to stykker lyst og mørkt brød. Spiret ligger i Aalborg som er Nordjylland og her kan vi godt lide at få noget for vores penge. Hvis brød var inklusiv i prisen tror jeg vi nordjyder ville tænke: “wauw, vi får virkelig noget ekstra for pengene her”. En lille ide 😉 Eller bage noget mega lækkert hjemmebagt surdejsbrød, så brødet er noget ekstraordinært at vælge, eller lave menuen om, så den hedder ost med brød eller hjemmelavet nutella på brød.

Brunch på Spiret

Den sidste lille ting er bestikket. Vi fik en stor kniv og en stor gaffel at spise med. Det var ret svært at spise med det store bestik af de små skåle. Når bestikket er stort, kommer skålene også til at virke mindre (apropos det med Nordjylland 😉 ). Jeg ville gerne have haft noget mindre bestik så det var nemmere at skære vaflen i skålen og få gulerodssalaten op med gaflen. Jeg kunne også godt have brugt en lille ske til frugt salaten.

Konceptet er fantastisk og manden var rigtig lækker. Det var en oplevelse og gav ny inspiration. Konceptet havde skønhedsfejl på lanceringsdagen, som jeg er helt sikker på allerede er bedre i dag.

Tusind tak for lækker mad, vi kommer helt sikkert igen.

Aalborg brunch

Sprød ananas müsli

Gå til opskrift

Sprød müsli lavet på ananas!

Müsli eller granola var noget jeg ikke spise i en lang periode, jeg var ramt af paleo-bølgen og troede alle fødevarer der rimede på stivelse var farlige. Men det er de heldigvis ikke og i dag spiser jeg havregryn med stor glæde 😀

Eksotisk müsli

Jeg elsker en sprød müsli på toppen af en smoothie bowl, supershake eller en portion skyr. Men det der gør den sprød, behøves ikke altid at være sukker eller honning, jeg har tidligere lavet en sprød müsli på banan (finde den her). Denne sprøde ananas müsli er lavet på blendet ananas og lidt lime, helt uden sukker, honning eller dadler. Den har en fantastisk tropisk smag og jeg har derfor blandet müslien med kokos og paranødder. Den kan spises med med mælk på, men den er rigtig god som topping. Serverer gerne den sprøde ananas müsli på skyr med ananas og kiwi eller som granola på en matcha bowl.

Velbekomme

Skyr med müsli
Ananas granola

Sprød ananas müsli

Denne müsli eller granola er sprød og i store knasende klumper, men bedst af alt, er at den er lavet på ananas helt uden sukker.

Ingredienser

  • 1/2 frisk ananas
  • 2 spsk lime saft
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 5 dl havregryn
  • 1 dl chia frø
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl hakkede pecanødder
  • 1 dl kokosflager

Sådan gør du

  • Blend den friske ananas med ingefær, limesaft og vniljepuver til en "sirup".
  • Bland de resterende tørre ingredienser, foruden kokosflagerne, sammen i en skål.
  • Vend "sirupen" rundt i de tørre ingredienser, så det klumper sammen til en stor klump.
  • Fordel det på en bradepande og rist det i ovnene ved 150 grader i ca 1 time.
  • Rør i müslien undervejs så den får de klump-størrelser du ønsker.
Tropisk müsli

Ugens tjek ind

Uge 16

Det bliver en vild uge! Det er Kaspers fødselsdags-uge og det er ikke for meget at fejre ham en hel uge!

I morgen, tirsdag, er det hans rigtige fødselsdag. Det betyder at jeg i dag skal bage en kage og han vil have lys i! Jeg har kastet mig ud i en bagt Oreo-cheesecake, nu må vi se hvordan den bliver? Jeg har søgt inspiration hos Copenhagen Cakes, men uden digestivekiks og creme fraiche lag. Jeg er lidt nervøs for bunden. Jeg har lavet den af knuste Oreos som jeg har ostehøvlet smør over, bagt den i ovnen til smørret smeltede, men jeg syntes ikke rigtig bunden hang sammen, måske fordi mine knuste Oreos var i for store stykker? Jeg har aldrig prøvet at lave en bagt cheesecake før, så det bruger jeg som undskyldning hvis gæsterne ikke kan lide kagen, eller hvis ikke der kan sidde lys i den. Der skal saltkaramel på toppen, så lys-projektet er måske lidt umuligt!

I morgen får vi gæster af hele familien til lækker aftensmad og forhåbentlig cheesecake!

Wulff Og Konstali
Brunch på Wulff og Kanstali

Kasper elsker brunch! Og den bedste brunch, som han har fået ude, var på Wulff og Konstali i København. Han taler stadig om, hvor nice det var, at vi selv kunne sammensætte vores brunch og at det kom i små skåle. Jeg ved at “vælg-selv-brunch” er ret populært, men i Aalborg er vi lidt bagefter og mere til buffet 😀 Men på fredag starter Cafe Spiret dette brunch-concept:

Spiret

Det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af, så vi fejrer Kaper med fødselsdags-brunch på Cafe Spiret på fredag, det glæder jeg mig til. Jeg skal nok skrive en anmeldelse af hvad jeg syntes om det nye brunch koncept.

I weekenden skal vi ses med nogle dejlige venner i Holstebro og København. I København skal vi ud og spise på Restaurant Kanalen – det kan kun blive en fantastisk oplevelse!

Wauw det bliver en skøn uge, jeg kan næsten ikke vente.

Må jeres uge også blive skøn

// Kærligst Anne

 

Her startede drømmen

I sidste weekend havde jeg besøg af en skøn veninde fra mit højskoleophold på Ollerup gymnastikhøjskole i 2011. Det satte minderne og tankerne igang. I forlængelse af mit seneste indlæg tror jeg, at drømmen om at hjælpe kvinder til at føle sig fantastisk tilpas startede der, samtidig med, at min egen tilpas-hed blev mindre.

Endnu en gang vil jeg fortælle dig, at jeg har valgt at dele min sundhedshistorie, fra utilpas, utilfreds og rigtig ked af det, til hvor jeg er i dag: sund, stærk og godt tilpas. Fordi jeg aldrig troede at jeg ville blive tilpas og glad i min egen krop igen. På vejen fandt jeg ud af, at være tilpas, handler om meget mere end kropsvægt og fedtprocenter. Jeg tog ikke den lige vej, men hvis jeg kan nå her til i dag – så kan du også!

Sundhedsbixen

Da vi gik på Ollerup drømte jeg allerede om at starte “Sundhedsbixen” og jeg fik veninderne overtalt til at være med. Én skulle læse til fysioterapeut, én skulle læse til kiropraktor, én anden kommunikation og én til lære. Jeg selv skulle læse ernæring og sundhed. På den måde havde vi hele pakken til at starten en klink, hvor vi kunne hjælpe folk til at blive sunde.

Ollerup F11
Sådan så jeg ud! Jeg følte mig malplaceret, for tyk, forkert, utilpas – mit “lykkelige” smil siger vist alt!

Ernæring og sundhed

Min sundhedsinteresse blomsterende på Ollerup, især min interesse for ernæring og sundhed blev tændt. Jeg tog ernæring som valgfag på Ollerup, hvor en studerende fra professionsbachelor uddannelsen i ernæring og sundhed underviste. Jeg havde allerede læst utallige bøger om kost og vidste alt om protein, kulhydrat og fedt, men her var der en uddannelse i min store interesse – den måtte kunne gøre mig tynd.

Kropsutilfredshed:

Det var også på Ollerup at jeg fik dårligt selvværd. Gymnaster er meget narcissistiske (jeg ved det er en generalisering) og jeg følte mig stor, malplaceret, utilstrækkelig og for tyk. Det fik tanker som: du er klam, du er fed, du dur ikke, du skal træne mere, du skal spise mindre, til at overtage alt min tankekraft.

Weekendens besøg og samtaler om Ollerup gav mig flashback til nogle af de følelser.

Tanker som jeg stadig oplever en gang i mellem, det tror jeg ikke jeg er alene om? Men i dag er jeg kommet videre, jeg er mere rationel og jeg ved bedre. På min sundhedsrejse har jeg lært at takle disse tanker – når jeg kan slippe/kontrollere disse tanker, så kan du også!

Jeg tabte mig (lidt):

I sommerferien efter mit højskoleophold, hjalp min mor mig med at tabe mig lidt, på en sund og fornuftig måde. Jeg cyklede frem og tilbage på arbejde og trænede i fitness (mest på cardiomaskiner) et par gange om ugen. Vi spiste varieret hjemmelavet mad, med masser af grøntsager fra haven og fuldkorn.

Men så startede jeg på Ernæring og Sundhed!

Kom med på min sundhedsrejse, jeg vil fortælle dig hvordan jeg er kommet her til hvor jeg er i dag.

Jeg vil også gerne hjælp dig, læs mere om mine Bootcamp her eller send mig en mail: kontakt@annesondergaard.dk

Ollerup

Fennikel og Spidskålssalat

Fennikel og spidskålssalat med granatæble og karse

Gå til opskrift

Der er brug for en skøn salat på bloggen, for i det her forårsvejr har jeg bare lyst til at spise skønne salater. Opskriften på denne fennikel og spidskålssalat er sprød og skøn.

Til påskefrokosten i min familie, havde min søster lavet to fantastiske salater med inspiration fra Valdemarsro. Den ene har inspireret mig til denne salat, da jeg blev overrasket over hvor godt fennikel og spidskål smagte sammen. Jeg har det nemlig sådan, at har jeg fået noget som jeg syntes er lækkert, vil jeg bare have det igen og igen, det har jeg vist fortalt jer før. Derfor har jeg lavet denne salat igen og igen de sidste par uger. Kombinationen af spidskål og fennikel er jeg helt tosset med.

Spidskål fennikel salat

Igen har jeg sparet lidt kalorier i dressingen ved at lave den uden olie og honning, jeg kan bestemt ikke smage at det mangler – men bedøm selv!

Salaten er rigtig god at servere til oksekød, da den har en lidt skarp smag fra karse og fennikel.

Velbekomme

Spidskåls - fennikelsalat

Fennikel og Spidskålssalat

Til: 4 Personer

Det skal du bruge:

Salat

  • 1/2 Spidskål
  • 1 Fennikel
  • Granatæble
  • 1/2 rødløg
  • Karse

Dressing

  • 1 spsk sød sennep
  • 1 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Snit spidskål og fennikel fint, jeg gør det på et mandolinjern. Frigør granatæble kernerne og hak rødløg fint. 
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Bland spidskål, fennikel og løg godt sammen med dressingen.
  • Jeg syntes det er lækkert at salaten falder lidt sammen, når den blandes med dressingen. Vend granatæble kerne i salaten og pynt med karse.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Ristede mandler

Skønne sprøde mandler

Ristede nødder er bare bedre! De smager af mere og er sprødere, se også ristede hasselnødder.

De ristede mandler er en snack i sig selv og de smager dejligt. De er meget kalorieholdige, så hold lidt igen med nødderne, hvis du vil tabe dig. Jeg bruger de ristede nødder i salater, som topping på grød og i supershakes. F.eks i denne rosenkålssalat eller i denne persille pesto.

Mandler

Jeg har hørt at ristede mandler er mindre sunde end mandler der ikke er ristet og sundhedsmæssigt er det et bedre valg, at riste andre nødder. Jeg ved ikke helt om det passer? Jeg syntes bare ristede mandler smager godt!

Velbekomme

Snack_mandler

Ristede mandler:

Sådan laver du perfekte ristede mandler – hver gang! Ristede mandler er sprøde og smagsfulde. En skøn snack, som er god i salater

Ingredienser

  • Mandler

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
  • Rist mandlerne i 10 minutter.
  • Køl dem af og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Ugens tjek ind

Uge 15

Først og fremmest skal I have tak, fordi I tog så godt imod mit personlige indlæg. Jeg har besluttet mig for at dele ud af min historie, for det er den der gør mig til den livsglade, madelskende, træningstosse jeg er i dag. Jeg håber du har lyst til at læse med (det kan du gøre her). Jeg deler min historie af den simple grund, at jeg har et mål om at få alle kvinder til at føle sig fatastisk tilpas, ved at tale pænt og være god ved sig selv. Kan jeg hjælpe, eller inspirere bare én kvinde til at slippe de negative tanker og føle sig fantastisk tilpas – er min mission nået!

 

Påskeferie

Eftersom vi var til Newcomers i Herning i påskeferien, holder vi ferie i denne uge istedet. Det betyder at vi holder fri på fredag og tager med svigerfamilien i “Vesterhavshytten” (sommerhuset), det glæder jeg mig til. Det bliver dejligt med en kort uge og endnu skønnere med en hyggeweekend ved Vesterhavet.

GækkebrevPost

Det betyder også, at jeg skal af med et påskeæg, for jeg var så opfindsom, at sende gækkebreve ud i år. Jeg var lidt sent på den, men nogen af dem nåede frem. Mine svigerforældre gættede at det var mig der havde sendt brevet og jeg må derfor af med æg. Til gengæld var jeg så heldig. at min egen familie ikke kunne gætte hvem der havde sendt “gæk” (måske fordi deres gækkebreve ikke nåede frem før påske, selvom jeg sendte dem 7 dage før – tak for hjælpen PostNord!), så der har jeg påskeæg til gode. Af min søster har jeg fået de fineste Johan Bülow påske-lakridser, for hun tænkte, at hun nok ikke kunne gætte det, altså hvis der nu kom et gækkebrev, så hun var på forkant og der kom et gækkebrev – tak for påskelakridser!

Se opskriften på min påskekage her

Påskekage

Jeg håber vi alle får en skøn forårsuge

//Kærligst Anne

Sunde bounty

Gå til opskrift

Nemme sunde bounty bar

Bounty smager bare skønt, kombinationen mellem kokos og chokolade som smelter på tungen er en fantastisk kombination! Efter jeg første gang lavede disse nemme, hjemmelavede og sunde bounty har jeg ikke spist en “rigtig” bounty. De her barer smager bare bedre og så er de fulde af gode sager, de er sukkerfrie og fuld af sunde fedtstoffer fra kokos. De tager ingen tid at lave og kræver kun 4 ingredienser som du altid kan have i skabene. Så når lækker sulten melder sig, kan du hurtig lave en portion hjemmelavet bounty og servere dem til aftenskaffen.

Bounty sund

De er en lille bind af himlen.

Prøv også disse skønne chokoladetrøfler

Velbekomme

Bounty

Sunde bounty

Lækre sunde hjemmelavede bounty barer med kokos og chokolade. Opskrift på en nem sund snack – du skal kun bruge 4 ingredienser.

Ingredienser

  • 100 g kokosolie
  • 1 tsk sukrin melis eller Zero Melis
  • 75 g kokos mel
  • ca. 60g god mørk chokolade eller en god sukkerfri som denne

Sådan gør du

  • Smelt kokosolien i mikroovnen i ca. 40 sek.
  • Opløs melis i den smeltede olie og tilsæt kokosmelen.
  • Klem massen godt sammen, så du kan skære det til barer senere eller pres den i en form, f.eks en isteringbakke.
  • Sæt kokosmassen i fryseren til den sætter sig.
  • Imens kan du temperere chokoladen, jeg gør det så godt jeg kan ved at smelte ca. 2/3 i mikroovnen og hælde det over den sidste 1/3.
  • Tag kokosmassen ud af fryseren og overtræk barerne med chokoladen.
  • Opbevar bounty barerne på køl, de kan holder sig over én uge – hvis de holder så længe 😉 Nyd dem!
Hjemmelavet bounty

Hellefisk i fad

Gå til opskrift

Fiskefad med hellefisk

Fisk er sundt! Vi forsøger at spise fisk til aftensmad én gang om ugen. Lige for tiden er hellefisk favoritten, så vi har lavet dette fiskefad efterhånden ret mange gange.

Fiskefad krydderurtehytteost

Det er nemt og velsmagende. Læg en bund af grøntsager, jeg bruget spidskål, broccoli og løg. Men brug hvad du har, jeg kan også godt finde på at bruge tomater. Læg hellefiskefileten oven på, pres citronsaft over og drys med salt og peber. Derefter sættes det hele i ovnen. Aftensmad på bare 12 min – det er nemt!

Er du til hurtig aftensmad? Se min one pot pasta opskrift her.

Fisk i fad
 Den rå fisk
Hellefisk
Den bagte fisk

Serverer fiskefadet som det er eller serverer kartofler og en krydderurtehytteost til.

Velbekomme

Hellefisk i fad

Ovnbagt hellefisk i fad på en bund af spidskål, broccoli og løg. Opskrift på nem, sund og velsmagende aftensmad på bare 12 minutter.

Ingredienser

  • Hellefiskfilet 1/2-1 pr. person
  • 1/2 spidskål
  • 1/2 broccoli
  • 1 løg
  • 1 citron
  • salt og peber

Krydderurtehytteost

  • 150 g hytteost
  • 1 spsk finthakket persille
  • 1 spisk finthakket dil
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Skær løget i ringe og snit spidskålet fint, fordel det i bunden af et ovnfast fad.
  • Bræk buketter af broccolien og læg dem i fadet.
  • Oven på grøntsagerne placeres hellefiskefilet.
  • Skær 1/2 citron i tern og læg citronstykkerne med skræl i fadet, pres saften fra den anden 1/2 citron over fisken og grøntsagerne, krydr med salt og peber.
  • Bag fisken i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter.

Krydderurtehytteosten

  • Rør krydderurtehytteosten sammen ved at blande ingredienserne i hytteosten og smag til med salt og peber.  
  • Serverer fiskefadet med kogte kartofler og kryderurtehytteost.