fbpx
MENU

Kanelsnurrer

Perfekte kanelsnurrer med surdej

Gå til opskrift

Perfekte kanelsnurrer kan nemt starte en diskusion. Skal der kardemomme, vanilje, kanel eller endda citrusskal i dejen? Hvor meget remonce skal der i og hvor stor skal sneglen være?

Her får i mit bud på de perfekte kanelsnurrer med surdej.

Snurrer

Snurrer til kaffen

Kanelsnegle, eller snurrer, smager godt på alle tidspunkter af dagen. Til eftermiddagskaffen, til aftenskaffen eller til morgenkaffen. Morgenkager behøver ikke kun at være wiennerbrød! Jeg synes det er til morgenkaffen kanelsnegle gør sig allerbedst. Derfor kan denne opskrift på kanelsnurrer koldhæve, så du kan lave nybagte snegle på den tid det tager at brygge kaffe (næsten). Du kan også lade dem hæve på køkkenbordet 1 time, når de er snoet, så kan de være klar til eftermiddagskaffen. Størrelsen på snurrerne er perfekt til eftermiddagskaffen, for de er præcis så store at én er nok. Laver du kanelsnegle af opskriften, så lav 15-20 stk istedet for 10 snurrere, én snegl er aldrig nok.

Mængden af smør, remonce og kanel i denne opskrift er præcis så snasket som en snegl skal være og den bliver ikke tør dagen efter. De er allebedst nybagte, men stadig fantastiske dagen efter.

Marcipan ville også gøre sig godt i snegle eller snurrer, det prøver jeg næste gang, ligesom i opskriften på luksus luciabrød jeg har delt her.

Snurrer kanel

Corona-snegl

En “Corona-snegl” er meget sigende for denne periode og for opskriften. Alt foregår i snegle tempo, sådan føles det i hvertfald. Dagene flyver afsted, men jeg når på igen måde det jeg gerne vil, eller hvad jeg føler jeg når til “hverdag”. Hvis du bevæger dig udenfor er byens tempo også i sneglefart.

De sociale medier har kroende dage og der er kanelsnegle og snurrede allesteder.

En 3. ting du heller ikke kommer uden om i disse corona-tider er surdej! Dejen som skal passes og fodres som en Tamagotchi, trives i mange håbefulde surdejsbagers hjem lige nu. Når surdejsbrødet lykkes skal det dokumenteres på de sociale medier, helst et billede af et brød- eller en bolle som er skåret over, så vi kan se hvor smukke lufthuller brødet har. Bevares, jeg kæmper selv med store lufthuller i mine brød. Rugbrød, pizza og nu snurrer med surdej har jeg bedre styr på.

Kanelsnurrer

Surdejs kanelsnurrer

Kanelsnurrerene er bagt med en hvede surdej. Det vil sige at jeg har fodret min surdej med hvedemel og vand. Jeg plejer at fodre min surdej med 50/50 hvede- og fuldkorns-mel. En hvede surdej tager længere tid om at udvikle sig, end en dej med fuldkorn, da fuldkorn fremmer fermateringsprocessen.

Selvfølgelig er kanelsnurrerne bagt med surdej, det vidner om overskud, tid og kvalitet – gør det ikke? Surdejen er hjulpet på vej af lidt gær og jeg er sikker på du også vil få succes med denne opskrift, hvis du undlader surdejen til fordel for 5-10g ekstra gær.

Hvidchokolade glasur

Jeg har lært mange ting i MasterChef, og det her er en af tingene. I stedet for glasur af flormelis og vand smager det endnu bedre at dekorere kanelsnegle, eller kanelsnurrer, med smeltet hvidchokolade.

Kanelsnurrer glasur

Sunde opskrifter

Denne opskrift er på igen måde en opskrift du kan putte i kategorien “sund”. Den er både kalorierig og uden grøntsager, men til gengæld er den måske den allerbedste. Sundhed handler om “både og”, og jeg vil til enhver tid vælge at spise én af de allerbedste kanelsnurrer, end at sige ja tak til en tør tarvelig købe kanelsnegl, som jeg bare vil fortryde at jeg spiste bagefter, fordi den ikke var kalorierne værd.

Rigtig god fornøjelse

Velbekomme

Kanelsnurrer

Surdejs Kanelsnurrer
Til: 10 stk

Det skal du bruge:

  • 175 ml sødmælk lunt
  • ca. 15-20g gær
  • 2 spsk hvedesurdej Opfrisket surdej med 60g hvedemel, 60g vand – bageklar
  • 2 æg
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 500 g hvedemel
  • 120 g blødt smør
  • Mælk eller æg til pensling Det glemte jeg

Ramonce med kanel

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 3 spsk kanel

Glasur

  • 50 g Hvidchokolade

Sådan gør du

  • Lun mælken til den er fingervarm. Hæld mælken i en rørskål, jeg bruger min røremaskine.
  • Rør gær og surdej ud i mælken. Tilsæt æg, sukker salt og kardemomme.
  • Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt. Den må gerne slippe skålens kanter, men stadig være klisteret.
  • Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen stå 20 min.
  • Skær smørret i tern og ælt det i dejen lidt ad gangen. Ælt dejen til alt smørret er optaget. Ælt dejen godt til den er blød, smidig, fugtig og slipper skålens kanter, men stadig er lidt klisteret.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på køkkenbordet, det tager ca. 1 time.

Remonce

  • Lav imens remoncen, ved at røre ingredenserne sammen.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord, til ca 35 x 55 cm.
  • Smør remonce over det hele
  • Fold dejen ind over sig selv, på den lange led. Først fra den ene side og så fra den anden side, så dejen er foldet i 3 lag.
  • Sæt dejen på køl i ca. 30 min. Det gør den nemmere at sno.
  • Lav snurrer ved først af dele dejen i 10 lige store dele. Skær derefter hver rektangel op i mindten, men ikke helt over, som et par bukser.
  • Sno "buksebenet" sammen og sno snoningen rundet om sig selv og put enden ned i midten.
  • Lad kanelsnurrerne hæve ca. 1 time og bag dem 10-12 min. ved 200 grader. Pensel dem med sammenpisket æg eller mælk inden de bages.
  • Eller lad dem koldhæve på køl natten over
  • Tag kanelsnurrere ud af køleskabet, gerne 1,5 time før bagning og bage dem 10-12 min. ved 200 grader

Glasur

  • Smelt hvidchokolade og dekorer snurrerne, eller lad den hvide chokolade smelte på de nybagte snegle. Pensel dem med sammenpisket æg eller mælk inden de bages.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

SuperShake Q&A

Kan en SuperShake hjælpe mig med at tabe mig? Er det kun for folk der træner? Kan det erstatte et måltid? Her får du svaret på de oftest stillede spørgsmål om SuperShake

*indeholder reklamelink

En SuperShake er mit absolutte yndlingsmåltid, hvis jeg skal lave noget der er lækkert, sundt, nemt og hurtigt, på få minutter!

Jeg har samlet de 20 mest stillede spørgsmål om SuperShake og SuperShake kogebogen fra min Instagram, svarene får du her.

Bestil SuperShake kogebogen ved at trykke på linket til webshoppen her.

SuperShake Q&A

Er proteinpulver nødvendig i en SuperShake?

Som udgangspunkt nej. Men det er proteinpulver der får SuperShaken til at smage skønt af Bounty på side 87, af Filur på side 52 eller Snickers på side 43. Uden proteinpulver vil jeg kalde den en greeni, som er blendet grøntsager. Samtidig er er proteinpulveret med til at øge proteinindholdet, som jeg fortæller dig fordelene ved om et øjeblik.

Kan proteinpulver undlades i SuperShake?

Ja, det kan undlades, men så vil jeg ikke kalde det en SuperShake – for SuperShaken får sine super-krafter fra proteiner, lige som du og jeg 🙂 Uden proteinpulver vil jeg kande den en greeni, som er blendet grøntsager. Du kan tilføje en anden proteinkilde end proteinpulver, det skriver jeg om på side 27

Er proteinpulver ikke kun for folk som vil tage på?

Nej, især ikke hvis du bruger proteinpulver til lave en SuperShake. En SuperShake er et komplet blendet måltid. Det betyder, at du laver et måltid som mætter og som kan spise, istedet for at drikke en proteinshake som ikke mætter, men som stadig indeholder kalorier. Det der afgører om du tager på, eller taber dig, er forholdet mellem dit kalorieindtag og forbrug. Er du i overskud tager du på, er du i underskud taber du dig. Proteinpulveret alene gør ikke at du taber dig eller tager på. Det er det som får glasset til at flyde over, der gør at du tager på. Om det er proteinpulver, 2. portion aftensmad, basser til formiddag eller en banan – så er det det du spiser mere, end du har brug for, der resulterer i at vægten den går op.

Protein er samtidig kroppens byggesten, og er det næringsstof der vedligeholder og opbygger din muskelmasse. Kroppen bruger flere kalorier på at fordøje protein end f.eks. kulhydrater og fedt – man kan næsten sige, at proteiner er for dig der gerne vil tabe dig.

Er du Super-Klar, så bestil SuperShake kogebogen her.

Bounty SuperShake

Har proteinpulver indflydelse på vægttab?

Jeg kan godt finde på at anbefale min kunder hos Unlimted Performance, som ønsker et vægttab, at anvende proteinpulver. Som ovenfor, ikke fordi proteinpulver alene er et mirakelmiddel til vægttab (det er der desværre ikke noget der er), men fordi protein hjælper dig med at vedligeholde, eller endda opbygge din muskelmasse, når du taber dig (kroppen strammes op). Derudover holder protein dig mæt i længere tid og kroppen bruger som sagt flere kalorier på at fordøje protein.

Under et vægttab vil jeg altid anbefale dig at spise spise dine måltider, istedet for at drikke dem. Da det at spise, og tygge din mad, bidrager til din mæthed og til at spise mindre. SuperShake kan laves flydende, så det kan drikkes, eller laves tykt som softice, så det kan spises med ske. I de 3 første opskrifter i kogebogen, beskriver jeg hvordan du kan lave den samme SuperShake, med forskellig konsistens og kalorieindhold, fra side 41. Jeg vil anbefale SuperShake, både hvis du vil tabe dig, øge din muskelmasse eller vedligeholde din vægt.

Kan jeg spise/drikke proteinpulver, hvis jeg ikke træner?

Ja! Hvis du bekymrer dig om vægttab/vægtøgning, så læs ovenfor. Dit proteinbehov øges med fysisk aktivitet og træning, men alle muskler har brug for proteiner, også dine :). Hvis du er bange for at proteinpulver indeholder noget “dårligt”, så er det uberettiget. Proteinpulver er oftest udvundet fra mælk, de andre udvindingsmetoder beskriver jeg på side 26.

Jeg har uddybet dette spørgsmål i et blogindlæg hos Unlimited Performance, læs det her: Er proteinpulver kun for dig der træner

Hvor køber du frossen spinat?

Jeg plejer at købe frossen spinat i Bilka eller Føtex, da jeg klart synes det giver det bedste resultet, at bruge løsfrossen spinatblade, istedet for frosne spinat klumper. Desværre har jeg ikke kunne købe det i et stykke tid i Bilka eller Føtex. Jeg har fundet løsfrossen spinatblade i Rema1000.

Det er bare “fedt” at skrive en kogebog med ingredienser som udgår! (det samme er sket med de protein cookies jeg har brugt på side 78 og hasselnøddedrik som jeg bl.a. har brugt til Nutella på side 85, heldigvis kan du lave hasselnødedrik selv, opskriften er på side 129)

Hvor køber du frossen broccoli og blomkål?

Frossen broccoli kan du få i alle dagligvarer forretninger. Frossen blomkål fåes hos Coop’s butikker som SuperBrugsen og Kvickly.

Hvor køber du ananas-proteinpulver?

Ananas-proteinpulver bruger jeg fra MyProtein* som Unlimited Performance forhandler. De fleste af de proteinpulver jeg bruger er fra MyProtein*, da jeg synes de smager bedst.

Læs mere om mine proteinpulver favoritter her: Bedste protein snacks

Hvilket proteinpulver anbefaler du?

Jeg anbefaler MyProtein, da jeg synes deres proteinpulver smager bedst. Vi forhandler det hos Unlimited Performance. Ellers kan jeg anbefale proteinpulver fra Bodylab.

SuperShake Elementer

Hvor mange kalorier indeholder en SuperShake?

Alle SuperShakes kan laves så de passer til dit behov og smag. De kan variere i kalorier fra ca. 200kcal til 800kcal pr. SuperShake. Jeg har beskrevet hvordan du kan justere kalorierne på side 17. Jeg har beregnet kalorieindholdet i hver SuperShake, hvis du følger opskriften.

Er du Super-Klar – så bestil et SuperShake eksemplar – Her 😀

Bruger du saltede eller usaltede peanuts?

Saltede, da det er dem jeg kan få i almindelige dagligvarer forretninger.

Hvor længe kan den holde sig?

Ikke ret længe, hvis ikke den er på køl. Jeg foretrækker den frisk blendet og vil anbefale at du drikker den inden for en time. Spiser du den med ske, skal SuperShaken spises med det samme, ellers “falder den sammen”.

Kan jeg spise SuperShake til frokost?

Ja da! Alt det kræver er en blender/foodprocessor.

Kan den erstatte et måltid?

Det kan den faktisk godt! En SuperShake indeholder alle de ting du har behov for i et godt måltid. Den smager godt, den indeholder de næringsstofer du har behov for og den mætter den godt.

Hvor kan man købe din bog henne?

Her! Direkte link til webshoppen.

Den sælges kun online og hos Unlimted Performance i Aalborg.

SuperShake

Hvor mange SuperShake opskrifter er der i bogen?

Der er 30 SuperShake opskrifter i bogen. Derudover er der opskrifter på toppings, som mysli og nøddesmør, der er også opskrifter på nøddedrikke, samt et kapitel med sunde desserter lavet på SuperShake skabelonen.

Hvor kan man købe hasselnøddedrik?

Du kan lave det selv, opskriften er på side 129.

Jeg plejede at bruge hasselnøddedrik af mærket Alpro, det kan jeg ikke finde mere. Hasselnøddedrik kan købes her*!

Er der angivet kalorier pr. opskrift i din bog?

Jeps! jeg beskriver også hvordan du kan justere kalorierne, så de passer til dine behov på side 17.

Q&A

Kan SuperShake laves aftenen før og sættes i køleskabet?

Det kan det godt. Jeg foretrækker dem frisk blendede, da de skiller lidt og smager mere af grønsager, når grøntsagerne tør op. Jeg ved der er mange der gør det, blender SuperShaken om aftenen, ryster den om morgnen og nyder dem med stor velbehag.

Er der et maks antal portioner man må spise på en dag? Hvis nu jeg gerne vil have det til morgen, middag og aften?

Nej, egenlig ikke. En SuperShake er et komplet blendet måltid, som indeholder masser af grøntsager og en god proteinkilde. Jeg vil selv foretrække at spise mere varieret – men SuperShake smager godt, og der er 30 forskellige opskrifter i kogebogen.

Hvilken blender vil du anbefale?

Jeg arbejder på et blogindlæg med den helt store blender guide til SuperShakes. Stay tuned. Eller læs om udstyr på side 19.

Let’s SuperShake

SuperShake Logo

Chokolade Havregrød

Havregrød med chokoladesmag

Gå til opskrift

Når morgen-menuen står på havregrød herhjemme er det sådan her vi laver den. Chokolade havregrød lyder måske for godt til at være sandt, men lige i dette tilfælde er det faktisk ikke.

Tilberedt i mikroovnen

Der er helt sikkert lige så mange måder at lave havregrød på, som der er havregrøds-spisere. Men havregrød er vel bare havregrød? Nej – der er det overhovedet ikke! Sådan her laver jeg min havregrød, fordi det er sådan jeg allerbedst kan lide den. Jeg koger den i mikroovnen (den kan også koges i en gryde), for mig skal grøden ikke være for flydende og helst en kæmpe stor portion. Måske du bliver inspireret til at prøve en ny måde at lave havregrød på?

Se også opskriften på grød med saltkarmel eller bagt havregrødsmuffins

Chokolade havregrød

Protein

Havregrød er en super start på morgenen, det mætter og smager godt. Jeg tilsætter altid lidt proteinpulver for at øge proteinindholdet i portionen og så fordi jeg elsker smagen af chokolade. Jeg spiser også ofte en klat skyr på toppen af min grød. På den måde bliver måltidet rig på proteiner og det er mine muskler vilde med 🙂 Toppings kan være alle former for frugt, bær, nødder osv. jeg kan godt lide æble og peanutbutter.

Velbekomme

Grød

Chokolade havregrød

Chokolade havregrød med æble, skyr og peanutbutter
Tid: 10 minutter

Det skal du bruge:

  • 1 dl havregryn ca. 35g
  • ca. 2,5 dl vand
  • 1/2 scoop chokoladeproteinpulver ca. 15g
  • ½ æble i tern
  • 50 g skyr
  • 1 spsk. peanutbutter 15g

Sådan gør du

  • Hæld havregryn og vand i en skål og ”kog” det til grød i mikroovnen i ca. 3-5 min.
  • Desto mere vand du bruger, desto længere kogetid – og jo større portion! (men pas på, det kan godt blive en klisteret omgang med for meget vand. Husk: du kan altid tilføje ikke tage fra)
  • Når grøden har den ønskede konsistens, røres chokoladeproteinpulveret i grøden
  • Pynt grøden med kold skyr, æble i tern og peanutbutter (undlad peanutbutter hvis du vil spare på kalorierne)
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Julevafler

Vafler, det er lækkert og hyggeligt. Her får du en opskrift på sunde julevafler med havregryn, som kan serveres til morgenmad i adventstiden eller i juledagene. Vaflerne har en krydret smag af jul, lidt som brunkager, de er sukkerfri og kan nemt laves glutenfrie. De er rigtig lækre med vaniljeskyr og kanelristede æbler eller med syltetøj.

Vafler jul

Julemorgenmad

Julebrunch eller julemorgenmad, har vi i min familie ingen tradition for. Vi holder os til julefrokoster. Jeg fik lyst til at lave sunde vafler, med smag af jul til morgenmad og det kom der disse skønne, sunde julevafler ud af.

Julevafler med havregryn

Kanelristede æbler

Jeg serverede æbletern, som jeg havde ristet på panden og vendt med kanel, til vaflerne. Det synes jeg var rigtig lækkert. Kanel-æblerne tror jeg også er lækre oven på skyr eller havregryn.

Velbekomme

Julevafler sunde

Julevafler

Tid: 25 minutter
Til: 4 stk

Det skal du bruge:

  • 2 dl havregryn blendet til mel
  • 2 bananer
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk ingefær
  • 1/4 tsk nelliker
  • 1 dl mælk el. plantedrik

Sådan gør du

  • Blend havregyn til mel i en blender eller foodprocessor
  • Tilføj bananer og æg og blend til en ensartet masse
  • Bland de tøre ingredienser sammen
  • Tilføj de tøre ingredienser, skiftevis med mælk, og bend dejen til en tyk glat vaffeldej
  • Bag vaflerne i et smurt vaffeljern på middel effekt til de er gyldenbrune
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Sunde julevafler

Er du vild med de sunde julevafler til morgenmad? Så vil du måske også synes om opskriften på min bagte julegrød.

Pandekager med kanel

Reklamelink markeret med *

Gå til opskrift

Pandekager – hvem elsker ikke det? Til morgenmad, til mellemmåltid, til de store, til de små, til at tage med på farten eller til at glæde andre med. Der er altid en grund til at lave en stak lækre pandekager.

Sunde bananpandekager

Det behøves ikke at være kedeligt at spise sundt, det synes jeg bananpandekager beviser ret godt. Jeg er vild med bananpandekager i forskellige varianter fra den helt klassiske som du finder opskriften på her: måske verdens nemmeste pandekager. Til dem med ekstra protein, som disse: simple og sunde proteinpandekager. Eller dem med havregryn, som jeg har delt en opskrift på hos Unlimited Performance: bananpandekager med havregryn.

Bananpandekager

Pandekager til morgenmad

Det er hyggeligt at spise pandekager til morgenmad. Den gode sunde slags, som mætter godt, er lavet af ingredienser som giver god samvittighed i maven 🙂 Pandekager er fantastiske om sommeren med skyr og friske bær. De er også fantastiske om vinteren, på de kolde mørke morgener, når der er brug for noget at varme sig på, eller som en variation til havregrød.

Opskriften her har en varm krydret smag fra kanal og vanilje, som passer rigtig dejligt i søde bananpandekager. Jeg har brugt denne vaniljeproteinpulver* i opskriften, men det kan sagtens undlades.

Sunde bananpandekager

Jeg vil elske at høre om dine yndlings bananpandekager eller hvis du prøver min opskrift – fang mig på Instagram.

Velbekomme

Pandekager med kanel

Tid: 15 minutter
Til: 2 personer

Det skal du bruge:

  • 2 bananer
  • 3 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. vaniljeproteinpulver (kan undlades)
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • ¼ tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne med en stavblender (eller i en blender) til en ensartet tykflydende dej.
  • Steg pandekagerne på en non-stick pandekage pande ved middelvarme ca. 1-2 min på hver side, til pandekagerne er lysebrune.
  • Jeg får ca. 30 små pandekager på 7 cm. i diameter af denne portion.

Noter

Tip: Lav en større portion, til flere dage. De holder sig lækre 2 dage i køleskabet.
Pandekagerne kan fryses i portions-pakker, lige til at tage med.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

SuperShake – Jeg har skrevet en kogebog

Jeg har skrevet en kogebog!

Jeg har lavet en kogebog, det er slet ikke til at fatte. At udgive en kogebog er en af mine største drømme og nu står jeg med en bog i hånden. En rigtig bog i hardback, i farver og med sidetal. 

Jeg må indrømme at jeg er lidt stolt!

SuperShake_Kogebog

Jeg har lavet en kogebog om SuperShakes fordi det virkelig er nemt, det smager super godt, jeg spiser selv en SuperShake hver eneste dag og fordi jeg oplever en vis skeptisk omkring konceptet, indtil det er afprøvet 🙂 

Jeg oplever også at der er rigtig mange, der finder det udfordrende og tidskrævende at lave et sundt mellemmåltid eller morgenmad, med masser af grøntsager og gode proteiner. Derudover præsenterer vi næsten altid SuperShakes for vores klienter, under et træningsforløb hos Unlimited Performace

SuperShake_Et_komplet_blendet_maaltid
Super Shake Hvad er det

SuperShake – Er et komplet blendet måltid

Konceptet går ud på at blende grøntsager i din smoothie eller i din proteinshake.

  • Det er ikke en smoothie, da en SuperShake ikke kun består af frugt/bær
  • Det er ikke en proteinshake, da en SuperShake ikke kun består af proteinpulver og vand
  • Det er ikke en greenie, da en SuperShake ikke kun består af grøntsager
  • Det er heller ikke en milkshake, da en SuperShake ikke kun er lavet af mælk og smag

Det er en god blanding af det hele! 

En supershake er smart, fordi det både kan laves så det kan spise med ske, hvor det får konsistens som blød softice. Det kan også laves som en shake til at drikke på farten. En SuperShake kan laves kaloriefattig eller kalorietæt. Den er både til dig der gerne vil tabe dig og til dig der gerne vil tage på og bygge muskelmasse.

Er du kørt træt i skyr til mellemåltider, til morgenmad eller synes du det er svært at spise nok grøntsager? Så prøv en SuperShake!

I bogen deler jeg en masse inspiration til hvordan du kan blende din SuperShake, jeg giver dig også tips og viden omkring konceptet. I bogen finder du også forskelige lækre toppingsopskrifter og et helt kapitel med sunde desserter lavet på SuperShake konceptet. 

Jeg håber, jeg har vægt din interesse for SuperShakes

KØB BOGEN HER 

Læs mere om bogen her

SuperShake Kogebog

Sunde ricotta pandekager med blåbær

  Reklamelink markeret med *

Luftige buttede pandekager med blåbær

 

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave nogle tykke amerikanske pandekager med Ricotta, som alternativ til mine yndlings bananpandekager. Jeg ville lave pandekagerne så tykke, at sæsonens store flotte danske blåbær kunne bages ind i dem. Det er der kommet de her fantastiske blåbær pandekager ud af. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem!

Ricotta Pandekager Med blaabaer

Ricotta

Ricotta er en creme-ost. Faktisk er Ricotta et restprodukt fra osteproduktionen og egentlig ikke en ost. Det er meget oplagt at bruge denne rest-ost i disse “begræns mad-spild-tider” 🙂 Ricotta har en lidt grynet, cremet konsistens og en sød-syrlig smag som gør den meget anvendelig i pandekager. Jeg købt en kalorielet variant i Bilka af mærket Trentin.

Sunde Ricotta Pandekager

Pandekager

Ricotta pandekagerne er inspireret af klassiske amerikanske pandekager – luftige og buttet! Men lavet i en sundere variant med fuldkorn, rig på protein og uden tilsat sukker. De smager fantastisk og de bagte blåbær giver en fornemmelse af indbagt syltetøj – skønt!

 

Blåbærskyr

Jeg har serveret de sunde Ricotta pandekager med blåbær med en blåbærskyr. Blåbærskyren har jeg lavet af neutral skyr, hvor jeg har rørt lidt frosne blåbær i, som jeg lunede i microovnen.

Pandekagerne er den perfekte start på september og efteråret eller til den lille sult om eftermiddagen.

Velbekomme

Ricotta Pandekager

[recipe-foody]

Sunde ricotta pandekager med blåbær

ca. 10 stk.

Det skal du bruge:

  • 250g Ricotta
  • 2 æg, delt i blomme og hvider
  • 1 dl hvid hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk sukrin melis*
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver*
  • 125g blåbær (gem evt. lidt til pynt)

Sådan gør du:

Del æggene og pisk hviderne stive. Bland Ricotta, æggeblommer og de resterende ingredienser sammen, på nær blåbær. Vend de stive piskede æggehvider i dejen og vend derefter blåbærene forsigtigt i dejen. Bag pandekagerne på en pandekagepande ved middel varme til de er lysebrune.

[/recipe-foody]

 

*reklamelink

Hjemmelavet Nutella

Gå til opskrift

Nutella – verdens bedste chokolade-smørepålæg

Nutella smager godt, men hjemmelavet nutella smager rigtig godt.

Findes der noget bedre end at vågne til lune boller med nutella og banan? Det er helt nostalgisk og skaber minder til min barndom og weekendmorgnerne. Mums det var lækkert! Og det er det stadig.

Sund_nutella

Se ogå opskriften på de nemme koldhævet rug- og havreboller her

Hjemmelavet nutella har ry for ikke at være helt lige så god som den man køber, da de mangler nougatsmagen, som er noget af det vigtigste i en nutella. Hjemmelavet nutella bliver også kritiseret for konsistensen. Det kan jeg godt nikke genkendende til, for laves en hjemmelavet sund nutealla med dadler, er det nærmere en chokoladetrøffelmasse. Denne hjemmelavet nutella opskrift har en autentisk nougatsmag fra de ristede hasselnødder og den perfekte flydende konsistens. Konsistensen skabes når de ristede hassenødder blendes. Blendes de længe nok, bliver hasselnødderne til smør og blendes de endnu længere bliver de helt flydende. Det kræver en ret kraftig blender eller foodproccesor at blende hasselnødderne helt flydende. Det er vigtig at blende hasselnødderne flydende inden chokoladen tilsættes.

Den hjemmelavede Nutella er ikke kalorielet, men den kan laves sukkerfri og så er den lavet af kun to ingredienser, hasselnødder og rigtig god chokolade. To naturlige ingredienser som du forventer at finde i nutella. Jeg har lavet nutellaen med en god sukkerfri chokolade med 50% kakao.

Jeg opbevarer min hjemmelavet nutella på køl, for jeg kan godt lige en lidt mere fast chokoladesmør.

Jeg har lavet den lidt crunchy ved at gemme nogle af hassenødderne og tilsætte dem til sidst og kun blende dem kort med i nutellaen. Du kan også tilsætte grofthakkede hassenødder, hvis du ønsker en crunchy variant, men det er en smagssag.

Lav denne cremet og lækre hjemmelavet chokoladesmør med bare to ingredienser og imponer venner og familie. Serverer den til nybagte boller på morgenbordet eller til frugt og pandekager til brunch. Den kan også spises med ske!

Velbekomme

Hjemmelavet Nutella

Ingredienser

  • 200 g hasselnødder
  • 20 g god sukkerfri chokolade

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne 10 min ved 200 grader, men hold øje! Ikke alle ovne er ens og de må ikke blive for ristet.
  • Lad hassenødderne køle og afskal dem.
  • Blend de ristede afskallede hasselnødder til flydende nøddesmør.
  • Smelt chokoladen, jeg gør det i mikroovnen i ca. 20 sek.
  • Tilsæt den smeltede chokolade i nøddesmørgen og nutellaen er klar.
  • Tilsæt evt. en rest ristede hasselnødder og blend kort, så du får en crunchy nutella eller tilsæt hakkede hasselnødder.

Nemme koldhævet rug- og havreboller

Gå til opskrift

Sådan laver du koldhævet rug- og havreboller

Opskriften på koldhævet rug- og havreboller opstod i et forsøg på at lave en grundopskrift på koldhævet boller.

Jeg ser lækre koldhævet morgenboller alle steder på Instagram og har længe tænkt, at jeg måtte forsøge at lave en super nem og relativ fedtfattig opskrift på koldhævet boller.

Efter min svoger havde en bolledej i køleskabet sidst jeg besøgte dem og vi vågende til fantastiske nybagte boller – har jeg tænk på at lave min egen opskrift. Bollerne var virkelig gode og det var selskabet også. Han fortalte mig opskriften og det jeg husker var: 1/2 pakke gær, sukker, hvedemel og olie. Det er der ikke i min bolleopskrift, da jeg godt syntes, jeg kan undvære sukker og olie og så i stedet spise f.eks. nutella på de nybagte boller 🙂

Rug og havreboller

Grundopskrift:

Jeg besluttede mig for at min grundopskrift skulle være som følgende:

  • 1/2 pakke gær
  • 5 dl vand
  • 400-500g mel
  • 1 tsk salt

Jeg ville gerne lave fuldkornsboller og jeg gik straks i køkkenet. Men så sker der det, at vi ikke har mere fuldkornsmel eller grahamsmel. Det vi havde var en lille rest rugmel og det kom der disse boller ud af.

Da jeg satte bolledejen i køleskabet aftenen forinden troede jeg ikke rigtig på det. Efter jeg havde bagt bollerne var jeg ikke i tvivl, dem ville jeg lave igen og de var et blogpost værdig!

Du kan se hvordan jeg laver bolledejen på IGTV via min profil på Instagram.

Det var sådan jeg gjorde, men nu ved du, at du godt kan lave lækre boller selvom du ikke lige har de eksakte ingredienser.

Forsøg dig frem.

Velbekomme

Rug- og havreboller

Antal: 10 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl vand
  • 100 g havregryn
  • 100 g rugmel
  • 200 g hvidhvede
  • 2 tsk groft salt

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i kold vand.
  • Tilsæt de resterende ingredienser og rør dejen godt sammen.
  • Sæt dejen i køleskabet natten over.
  • Næste morgen, tænd ovnen på varmluft ved højeste temperatur, min ovn kan komme op på 275 grader.
  • Sæt bolledejen på en bradepande med bagepapir med to skeer. Dyp evt. skeerne  i vand, det hjælper på at dejen ikke klistrer fast på skeerne.
  • Skru ovnen ned til 215 grader og bag bollerne i ca. 15 min.

Kold Rabarber Hindbær Grød

Køleskabsgrød med rabarber og hindbær

Gå til opskrift

Jeg er helt pjattet med rabarber for tiden. De indikerer at det snart er sommer og så syntes jeg de er så smukke. Derfor er jeg også helt pjattet med denne kolde rabarber hindbær grød.

Ideen til denne kolde grød er gammel og opstod efter en morgenmads-date på Ulla T. Kender i Ulla Terkelsens hverdagsmorgenmad? I hverdagene kan du spise morgenmadsbuffet, med forskellige udpluk fra deres fantasitiske weekend-brunch og til 1/3 af prisen – det er klart et besøg værd. Der er altid noget spændende til morgenmad bl.a. kold og varm grød, grøntsager, ost, brød osv.

Køleskabsgrød

Køleskabsgrød

Jeg fik en grød med havregryn ala den grød jeg har lavet her. Jeg kan ikke huske om den var med hindbær og rabarber, men jeg kan huske den skønne konsistens og nu kan jeg endelig genskabe den. Wauw, denne kolde rabarber hindbær grød er altså bare god. Det er lykkes mig at lave den perfekte balance mellem sødme og syre fra hindbær og rabarberne. Den kolde grød har en dejlig konsistens, rørt sammen af skyr og rabarberkompot..

Prøv den!

Rigtig god weekend

Velbekomme

Rabarberkompot

Kold Rabarber Hindbær grød

Køleskabsgrød med rabarberkompot og hindbær

Det skal du bruge:

Rabarberkompot

  • friske rabarber
  • 1 spsk sukrin (el. surkin melis) pr. 200g rabarber
  • vaniljepulver

Kold Rabarber Hindbær grød

  • 30 g havregryn
  • 200 g skyr
  • 10 friske hindbær flere til pynt
  • ca. 70 g rabarberkompot mere til pynt

Sådan gør du

Rabarberkompot

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Jeg bruger 1 spsk sukrin melis pr. 200g rå rabarber. Jeg lavede 600g rabarber og bruge 3 spsk sukrin og 1 tsk vaniljepulver.
  • Skær rabarberne i stykker af ca. 1 cm. Læg dem i et ovnfastfad, vend dem med surkin og vanilje.
  • Bag dem i ovnen i 20 min.
  • Lad kompotten køle, mos de største rabarberstykker inden du putter kompotten i en lufttæt beholder.
  • Den kan holde sig i køleskabet i flere dage. Det smager skønt på skyr, oven på en ostemad eller i denne køleskabsgrød.

Kold Rabarber Hindbær grød

  • Rør alle ingredienserne sammen i en bøtte eller et glas med låg, hindbærene må gerne moses.
  • Sæt grøden i køleskabet natten over.
  • Dagen efter røres grøden rundt og den nydes som den er, eller pynt med flere friske hindbær og rabarberkompot.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Koldskål

Den bedste sommerdessert

Findes der noget bedre end hjemmelavet koldskål?

Som børn har vi altid fået hjemmelavet koldskål lavet af ylette, kernemælk og fløde. Vi fik aldrig færdiglavet koldskål og vi har aldrig fået “rigtig” koldskål med æggeblomme. Min mor lavede den bedste koldskål og jeg kan kopiere opskriften fuldstændig, men koldskålen kan også laves i en sund udgave uden sukker og fløde. Opskriften på den nemme og sunde koldskål finder du på Unlimited Performance’s blog her.

Koldskål er for mig dessert. Jeg er fra en bondgård, hvor vi altid fik to retter mad, så koldskål er “efter-ret“. Server den på en sommerdag som efter-ret, efter denne kartoffelsalat – nøj, jeg glæder mig til nye danske kartofler! Har du prøvet koldskål med guf? Sådan spiser sjællænderne åbenbart koldskål – jeg kan sige jer at det smager godt.Koldskål med jordbær

Rigtig sukkerfri koldskål

Jeg har aldrig prøvet at lave “rigtig” koldskål med æggeblommer, men jeg fik lyst til at prøve at lave en sukkerfri koldskål med æg. Koldskålen blev så god og smager så godt, at jeg selv blev helt overrasket. Koldskålen har den perfekte luftige og lækre konsistens, den søde smag af vanilje og et strejf af citron. Koldskålen har kun fået ros af min hårde smags-dommere (min kritiske familie, som tør at sige sandheden). Når det sker at jeg laver noget der smager så vanvittig lækkert, bliver jeg helt høj og må fortælle alle jeg møder om mit fantastiske påfund. Og selvfølgelig også dig 😉 Jeg piskede æggeblommer med sukrin melis og det blev luftigt og lækkert, jeg vidste ikke at man kunne piske æggeblommer luftige med sukker-erstatning! Det er ihvertfald ikke muligt at piske æggehvider stive med sukker-erstatning. Jeg er helt sikker på at jeg kan bruge luftige sukkerfrie æggeblommer i isopskrifter – jeg har mange ideer, som bare venter på at blive prøvet af. Glæd jer – forhåbentligt 😀

Server koldskålen med det samme, med friske jordbær. Koldskålen kan sagtens stå i køleskabet til dagen efter, rør den rundt inden du serverer den. Koldskålen har ikke holdt længere end til dagen efter hos os, så jeg ved ikke hvorlænge den kan holde sig 😀

Velbekomme

Hjemmelavet Koldskål

[recipe-foody]

Koldskål

Det skal du bruge:

  • 1 bæger past. æggeblomme (2 blommer)
  • 3 spsk sukrin melis (jeg brugte melis, da det var det jeg havde)
  • 250g skyr
  • 1/2 liter kernemælk
  • 1 tsk vanlijepulver eller korn fra en vaniljestang
  • 1 tsk citronsaft + lidt øko citron skal
  • 1 bæger past. æggehvide (1 hvide)

Sådan gør du:

Pisk æggeblomme og sukrin luftig til en æggesnaps. I en anden skål blandes skyr, kernemælk, vanilje og citron. Vend kernemælksblandingen i æggesnapsen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i koldskålen. Smag koldskålen til med citron, vanilje og evt. mere sukrin.

[/recipe-foody]

Brunch på Spiret

Vælg selv brunch på cafe Spiret i Aalborg

I går fejrede vi Kaspers fødselsdag med cafe Spirets nye: sammensæt selv brunch koncept (læs om fødslesdagsugen her). “Vælg selv brunch” er noget af det bedste Kasper ved, og da han havde fødselsdag i tirsdags, syntes jeg det var oplagt at invitere ham på brunch. Jeg bestilte bord med det samme, da jeg så Spiret lancerede et nyt Brunch koncept.

Konceptet

Vælg selv konceptet går i alt sin enkelhed ud på, at du selv sammensætter din brunch ud fra Spirets spiseseddel. Der er mange lækre retter at vælge i mellem, det var svært at vælge. Du kan sammensætte din menu efter lyst og sult. Du får 1 ret for 50 kr., 3 retter for 100 kr. og 5 retter for 130 kr. inkl en saft. Du kan tilkøbe en eller flere ekstra retter for 30kr.

Det vi syntes om konceptet

Vi er vilde med konceptet da det er lige som buffet. Du kan vælge det du gerne vil, men uden at der går “det er buffet så jeg skal have noget for pengene” i den og overspiser. Med dette brunch koncept er alle retterne lækkert anrettet og det der er på min tallerken er mit 🙂

Det fik vi

Vi var ret sultne. Jeg valgte 5 retter + én ekstra til Kasper og Kasper valgte 7 retter. Jeg fik scramble eggs, gulerodssalat med tranebær. Vi fik begge to frugtsalat med penaut butter creme, toast med ost og skinke og vaffel lavet på banan og æg med hindbær creme. Kasper fik også spejlæg, kyllingesalat, pølser og bacon og så havde han valgt rød Sønderhaven ost som vi delte, da jeg havde valgt brødet der til. Saften var en jordbær/lime saft.

Vælg selv brunch

Det vi syntes om manden

Alt manden var vildt lækkert! Det så indbydende ud, det var frisk og hjemmelavet. I toasten var der brugt en lækker tørret skinke. Peanutbuttercremen var rigtig god, sammen med det friske frugt. Men det allerbedste var vaflerne lavet af banan og æg med en fantastisk hindbær creme – dem kan jeg godt anbefale dig at vælge. Nu har jeg selv lyst til at forsøge mig med bananvafler, så jeg kan servere min egen brunch i skål.

Begynder fejl

Jeg syntes at cafe’en kom rigtig godt fra start med deres nye koncept. De kæmpende dog lidt med nogle små “begynder fejl“. Spisesedlen som vi skulle vælge ud fra, var flot designet, nem og overskuelig. På spisesedlen kunne vi tilvælge forskellige varme kaffer, her kunne jeg godt bruge en iskaffe eller et helt drikkevarerkort. Af spisesedlen fremgik det ikke hvilken saft der blev serveret, men så var der lidt at snakke med tjeneren om 😉

Ventetid

Kaffen var desværre sluppet op da brunchen blev serveret. Den største begynder fejl var ventetiden, vi ventede mere end 1 time på vores brunch. Der var andre gæster i cafe’en, den var ikke overfyldt, men de ventede også længe. Det håber jeg selvfølgelige bliver bedre med rutinen. Derudover var brød med smør en “ret” på spisesedlen, som du skulle vælge hvis du ville have brød til din ost eller din hjemmelavede nutella (som jeg helt sikkert skal smage næste gang). Vi tilvalgte brød og betalte derfor 30kr for to stykker lyst og mørkt brød. Spiret ligger i Aalborg som er Nordjylland og her kan vi godt lide at få noget for vores penge. Hvis brød var inklusiv i prisen tror jeg vi nordjyder ville tænke: “wauw, vi får virkelig noget ekstra for pengene her”. En lille ide 😉 Eller bage noget mega lækkert hjemmebagt surdejsbrød, så brødet er noget ekstraordinært at vælge, eller lave menuen om, så den hedder ost med brød eller hjemmelavet nutella på brød.

Brunch på Spiret

Den sidste lille ting er bestikket. Vi fik en stor kniv og en stor gaffel at spise med. Det var ret svært at spise med det store bestik af de små skåle. Når bestikket er stort, kommer skålene også til at virke mindre (apropos det med Nordjylland 😉 ). Jeg ville gerne have haft noget mindre bestik så det var nemmere at skære vaflen i skålen og få gulerodssalaten op med gaflen. Jeg kunne også godt have brugt en lille ske til frugt salaten.

Konceptet er fantastisk og manden var rigtig lækker. Det var en oplevelse og gav ny inspiration. Konceptet havde skønhedsfejl på lanceringsdagen, som jeg er helt sikker på allerede er bedre i dag.

Tusind tak for lækker mad, vi kommer helt sikkert igen.

Aalborg brunch