fbpx
MENU

Julesalat

Julesalat med and og julens frugter

En kæmpe skål salat er bare skønt. Det får krop og sjæl til at strutte af sundhed, og i denne mørke tid kan der godt være brug for en skål med spruttende energi. Jeg kan til tider godt føle mig omringet af pebernødder og brun sovs, og så er det bare dejligt, at jeg kan bruge årstidens grønt til at lave den skønneste salat af rester fra køleskabet.

Julesalat

Salaten kan laves af, “hvad du nu lige har”, eller du kan følge ingredienslisten. Salaten er tænkt som en rest-salat, idet du kan bruge de rester du har af kød og tilføje rester af rødkål, rødkålssalat eller grønkålssalat. Jeg har brugt en neutral feldsalat, da jeg synes, den smager skønt sammen med and. Salaten har ikke nogen dressing, den har masser af sødme og smag fra frugterne, så det behøves ikke. Jeg har brugt granatæblekerner som drys, men det kunne lige så godt være ristede hasselnødder eller brombær. Sæt fantasien på spil, saml dine rester og lav en fantastisk julesalat-bowl.

Se også min cowboy salatbowl.

Velbekomme

Julesalat med and

Julesalat

Julesalat med and og julens frugter – den perfekte måde at få spist resterne af and fra juleaften. En skøn salat bowl med feldsalat, som kan laves af årstidens grønt eller rester af rødkål og grønkål.

Ingredienser

  • 1 andebryst
  • Feldsalat
  • Rød spidskål
  • Æble
  • Appelsin
  • Mandarin
  • Granatæblekerner

Sådan gør du

  • Skyl feldsalaten.
  • Hak spidskålet fint.
  • Vask og skær æblet i tern.
  • Pil appelsin og mandarin og skær dem i tern.
  • Pil kernerne ude af granatæblet.
  • Skær andebrystet i fine skiver.
  • Bland alle ingredienserne til en skøn salat eller serverer dem i forskellige skåle, så det er nemt selv at blande en salat.

Julefrikadeller

Gå til opskrift

Saftige frikadeller med en skjult grøntsag

Julefrikadeller hører sig til en julefrokost! Sunde frikadeller skal smage af frikadeller, ikke grøntsager og så må de ikke være tørre. Selvom jeg har sneget en grøntsag ind i frikadellerne kan det ikke smages. Frikadeller er tilført persillerod og æble, hvilket gør dem saftige, lækre og lidt søde. JulfFrikadellerne er lavet med en høj kødprocent, samlet med æg og HUSK for at bevare det høje proteinindhold.

I stedet for husk kan du bruge havregryn eller mel til at holde sammen på farsen, eller måske du helt kan undlade det.

Frikadellerne er også helt perfekte til aftensmad, server kartofler, rødkål og en rødkålssalat til frikadellerne.

Velbekomme

Julefrikadeller

Julefrikadeller

Opskrift på saftige, sunde julefrikadeller med en skjult grøntsag. De perfekte frikadeller til en sund julefrokost. Opskriften er nem at lave.

Ingredienser

  • 1 kg hakket kalv og flæsk
  • 1 løg
  • ½ æble
  • 3 persillerødder ca. 200 g
  • 2 æg
  • 1 spsk HUSK
  • 1 spsk groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Riv æble, persillerødder og løg på et rivejern.
  • Rør det i farsen, tilsæt æg, HUSK, salt og peber.
  • Lad farsen trække 10 min., inden du steger frikadellerne på panden i lidt smør. Eller bager dem i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20 min.
Jule frikadeller

3 tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.

Her får du mine allerbedste tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.

I dette indlæg vil du få mine bedste tips til at spise flere grøntsager. Jeg er helt sikker på at du vil spise flere grøntager hvis de er både synlige og let tilgængelige.

Spis_flere_groentsager_koeleskab

Grøntsager – sådan spiser du flere.

Grøntsager er sunde! De er med til at forbedre vores sundhed, fordi de indeholder vitaminer og mineraler som vi har brug for. Samtidig indeholder grøntsager også rigtig mange fibre som er gode for fordøjelsen. Vil du gerne tabe dig, eller holde en sund vægt, er det en rigtig god ide at spise mange grøntsager, da de indeholder få kalorier, fylder meget og mætter godt. Jeg elsker selv at spise en stor portion mad til mine måltider, men jeg vil gerne spare på kalorierne. Derfor fylder jeg altid min tallerken med grøntsager først. Det giver mig en stor portion mad som ser ud af meget, uden at det koster dyrt i kalorieregnskabet. Når du spiser flere grøntsager tager de formentlig lidt af pladsen fra nogle af de andre fødevarer, hvilket gør at du indtager færre kalorier, helt uden at du bemærker det. På den måde kan du tabe dig og stadig holde dig mæt.

Grøntsager

Grøntsags-forberedelse er en smart strategi:

Jeg tror vi alle sammen gerne vil leve sundt og spise vores grøntsager, men når hverdagen rammer, familien er sulten og madlavningen skal gå stærkt, er det nemt at ty til lettere og hurtigere løsninger som ikke indeholder store mængder grøntsager. Grøntsager skal først væskes, skylles, hakkes, rives og koges – de kan faktisk godt være lidt besværlige! Men er grøntsagerne let tilgængelig og klar til brug, er det nemt at tilføje.

Skræl gulerødder

Sæt dig et mål for dig og grøntsagerne.

Jeg har aldrig hørt nogen sige: “jeg er sund nok”, med andre ord, er der altid noget at stræbe efter på sundhedsfronten. Sæt dig et grøntsagsmål! Et godt dagligt mål kunne omhandle mængde af grøntsager. Du kan f.eks sætte dig et mål om at spise 5 knytnæver grøntager dagligt – og det er nemmere sagt end gjort. Du kan derfor bruge nogle af de tips jeg deler til at lykkes med at spise flere grøntsager dagligt.

Forberedelse

Her får du mine 3 bedste tips til at få spist flere grøntsager dagligt.

  • Hold køleskabet fyldt med grøntsager

Når jeg åbner mit køleskab og ser farverige grøntsager, som er forberedte, så er det dem jeg får lyst til at spise, frem for andre fødevarer jeg først skal ud og købe. Derfor sørger jeg for at mit køleskab altid er fyldt med grøntsager og det er endnu nemmere hvis grøntsagerne er forberedt.

  •  Spis grøntsager til alle måltider

Jeg forsøger at spise grøntsager til alle mine måltider og snacks dagligt. På den måde opfylder jeg hurtigt mit grøntsagsmål om 5 knytnæver grøntsager dagligt. At spise grøntsager til alle måltider er nemmere sagt end gjort. Men igen, hvis køleskabet er fyldt af grøntsager som er forberedt på forhånd, er det let at gribe ud efter en gulerod, som allerede er vasket.

  • Erstat snacks med grøntsager

Jeg vil gerne begrænse mit snacke-gen. Fordi jeg snacker, når jeg egentlig ikke er sulten og dermed spiser jeg bare unødvendige og overflødige kalorier. Til gengæld elsker jeg snacks! Jeg elsker når min venstre arm er i bevægelse imens jeg laver noget andet. Derfor forsøger jeg at snacke grøntsager. Det er nemt hvis grøntsagerne er forberedt, så det er dem jeg får øje på når jeg åbner køleskabet. Jeg kan godt finde på at skære grøntsagerne i små snack størrelser, så tager det længere tid inden jeg løber tør for snacks.

Grøntsags buffet

Vigtigst af alt: forberedelse!

Der er mange måder at forberede grøntsager på, det her er mine bedste forberedelsestips!

Forberedelsen kræver at jeg sætter tid af til at forberede, men til gengæld sparer det mig rigtig meget tid i løbet af ugen. Jeg bruger madplanlægnings ritualet: søndags-ritual, ritualet kan du læse mere om her. Jeg bruger måske 2 timer om ugen, gerne søndag og så supplerer jeg lidt i løbet af ugen. Jeg forsøger for det meste at lave en madplan for ugens måltider, men det er ikke altid det lykkes og den kan sagtens ændre sig i løbet af ugen. Derfor forbereder jeg ikke hele måltider, men bare grøntsager. Nogen gange har jeg en plan, andre gang forbereder jeg bare grøntsagerne så jeg er sikker på at få dem spist,  selvom jeg ikke har en madplan. For når grøntsagerne først er vasket, skyllet og skåret skal de ikke gå til spilde. Det gør det også nemt at sammensætte en lækker salat, eller lave en madpakke af de forberedte grøntsager sammen med en rest kød eller rest fra aftensmaden. På den måde syntes jeg, at jeg kan spise sundt hver dag, uden at spise efter en specifik plan.

Når jeg planlægger hvad jeg skal forberede, handler jeg ind efter årstiden. Det betyder at jeg vælger de danske grøntsager som er tilgængelige og i sæson. Jeg kan rigtig godt lide at gå på det lokale grøntsagsmarked og købe grøntsagerne friske direkte fra marken. Grøntsagerne fra markedet er friskere, sprødere og billigere end i supermarket – det er jeg vild med!

Læs mere om min lokale grøntsagspusher på grøntorvet i Aalbrog her.

Jeg kan også godt lide ideen om at få grøntsagerne leveret direkte til døren, men jeg har aldrig prøvet det 🙂 Hvis jeg har en madplan og ved hvad jeg skal bruge af grøntsager i løbet af ugen forbereder jeg dem, men ellers forbereder jeg det jeg får brug for, i form af snack grøntsager, grøntsager til hurtige salater, grøntsager til gryderetter og nogen gange bager eller koger jeg grøntsager.

Spis flere grøntsager sådan gør jeg

Sådan gør jeg:

Søndag aften laver jeg ofte en salatbar i form af en grøntsagsbuffet til aftensmad og forbereder samtidig ekstra grøntsager. Kasper griller ofte en masse kød så vi også har det forberedt. Jeg koger gerne nogle ris, bulgur, quinoa eller kartofler til, så vi ogå har det til ugen. Søndag aften spiser vi så en bowl af alt det vi har forberedt, det kunne f.eks være denne cowboy-bowl.

Spis flere grøntsager kød

Rå grøntsager:

Rå grøntsager er rigtig gode som en hurtig snack og til at tage med på farten. De er også rigtig gode til at dyppe i en dip eller humus (find en opskrift på humus her). Rå grøntsager er også perfekte til salater og til at tilsætte i retter, f.eks gryderetter eller wokretter som denne wokret med svinekød.

Jeg forbereder:
  • Gulerødder: som jeg vasker og skræller og evt skærer i stave. Gulerødderne opbevarer jeg i vand i køleskabet, de holder sig mere end 5 dage på køl (skift evt. vandet)
  • Cherry tomater: skyller jeg og og tørrer godt. De holder sig mere end 5 dage på køl (eller skyl dem lige inden servering)
  • Spidskål: hakker jeg fint evt. på et mandolin jern, jeg opbevarer det i en boks på køl. Det holder sig mere end 3 dage
  • Grønkål: som jeg skyller, tørrer og hakker fint. Holder sig mere end 4 dag i køleksabet
  • Hjertesalat: skyller jeg, tørrer og hakker. Det holder sig ca. 2 dage
  • Spinat: skyller og tørrer jeg i et viskestykke. Det holder sig ca. 2 dage
  • Agurk: vasket og hakket. Holder sig i 2 dage
  • Peberfrugt: vasket og hakket. Holder sig i 3 dage
  • Løg: hakket rødløg eller forårsløg. Holder sig mere end 3 dage i køleskabet

Jeg laver gerne en stor skål af blandet grøn salat af spidskål, grønkål og hjertesalat eller crispsalat. En blandet grøn salat er en rigtig god bund i enhver salat bowl. Hvis ikke alle grøntsagerne er blandet sammen – holder de sig længere.

Listen er bare nogle af de friske grøntsager jeg forbereder. Du kan forberede lige de grøntsager som du har lyst til og skal bruge i løbet af ugen. Det kunne være, radiser, champignon, sugersnaps eller rodfrugter.

Blanchering

  • Broccoli – kan spises rå eller det kan blancheres. Det blancherede broccoli holder sig ca. 2-3 dage

Blanchering broccoli

Ristede/bagte:

  • Hokkadio græskar: holder sig op til 5 dage
  • Tomater: holder sig i ca. 6 dage i køleskabet
  • Løg: holder sig ca 4 dage i køleskabet
Hokkaido græskar
Bagt hokkaido

Hokkaido müslibar

Sunde müslibarer lavet af Hokkaido græskar

En nem snack på farten er en müslibar!

En Hokkaido müslibar er lavet uden sukker, smør eller dadler, det der holder dem sammen er græskar puré. Inden jeg delte opskriften med jer, blev jeg nødt til lige at prøve at lave dem en gang til, for jeg kunne ikke helt blive enig med mig slev om det nu kunne passe at de smagte godt, eller om jeg bare blev glad fordi det lykkes mig at lave en müslibar uden smør, sukker eller dadler. De smager virkelig godt! De er ikke helt så søde som en almindelig müslibar, derfor tilføjede jeg tranebær i anden omgang og det gør dem kun endnu bedre.

Müslibar opskrift

Hokkaido mos – “lim” til müslibarer.

Jeg “kilsterer” disse müslibarer sammen med hokkaido græskar, som jeg skærer i tern og bager i ovnen. Derefter blender jeg det til puré eller mos. Jeg laver lidt ekstra græskartern uden salt, når jeg alligevel laver hokkaido fritter til aftensmad. Jeg køler dem af og opbevarer dem i køleskabet, så jeg altid har hokkaido mos til at bage af. Næste gang vil jeg lave granola af græskar 🙂

Velbekomme.

Müslibar af hokkaido

Hokkaido müslibar

Opskrift på sund, hjemmelavet hokkaido müslibar, lavet uden sukker, smør eller dadler, det der holder dem sammen er græskarpuré.
Antal: 8 stk.

Ingredienser

  • 300 g hokkaido græskar bagt og afkølet (1/2 græskar i tern og bag det i oven ca. 30 min ved 180 grader)
  • 1 spsk tahin
  • 150 g havregryn
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 30 g hakkede mandler
  • 20 g solsikkekerner
  • 20 g chiafrø
  • 40 g græskarkerner
  • 20 g sesamfrø
  • 20 g hampfrø
  • 2 spsk tørret tranebær – kan undlades

Sådan gør du

  • Blend hokkaido græskar med tahin, kanel og kardemomme, jeg gør det i en foodprocessor til mos. Du kan bruge en rest græskar fra aftensmaden (helst uden salt).
  • Tilsæt havregryn og blend kortvarigt igen.
  • Tilsæt derefter de resterende ingredienser og blend hurtigt, så kernerne forbliver hele. Bland evt. dejen helt sammen med en ske.
  • Tryk dejen ud i en brødform med bagepapir.
  • Tag dej og papir op af formen og skær dem til barer.
  • Bag müslibarene 30 min. ved 180 grader varmluft.
Sunde müslibar
Se mine andre opskrifter med græskar:
Græskar suppe – med hokkaido græskar
Græskar brød – med kabocha squash
Grønkål og quinoa salat – med butternut squash

Chili hummus

Gå til opskrift

Den nemmeste fedtfattige chili hummus

Chili hummus, det lyder som en stærk sag! Men det er den altså ikke! Jeg har brugt sambal olek for at give hummusen en fantastisk smag, du kan selvfølgelig spare på chili pastaen hvis du er bange for den bliver for stærk. Tilgengæld er denne hummus uden olie eller tahin og dermed meget mere kalorielet end andre hummuser. Den smager fantastisk på ristet rugbrød, som tilbehør til salat eller som dip til grøntsager. Gulerødder, agurk og peberfrugt er grøntsager der er rigtig gode at dippe. Skær dem i stave og brug dem som hummus ske.

Velbekomme

Se andre af mine dips og snacks opskrifter her!

Hummus med sambal olek

Hummus til dyp

Har du lyst at følge mig på Instagram? Så følg med her!

Chili hummus

Opskrift på hjemmelavet hummus med chili. Hummusen er fedfattig, da den er lavet helt uden olie. Brug den som dip til f.eks. grøntsager.

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter 240g
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk sambal olek
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk groft salt
  • Peber
  • 3/4 dl vand

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne i en minihakker.
  • Tilføj mere vand hvis du ønsker en tyndere konsistens.

Chilihummus

Cowboy Bowl

Gå til opskrift

Proteinrig bowl med flankesteak, kidneybønner og bulgur.

Denne cowboy bowl er egentlig bare en skål salat med kød til. Flankesteaken og bønnerne er det der gør, at jeg tænker det er en bowl som en cowboyder vil spise. Salad bowl, buddha bowl – kært barn har mange navne, men et måltid mad som spises af en skål er fantastisk. Jeg er vild med bowls! En bowl kan indeholde hvad som helst og lige det du har lyst til. Bare det spises af en skål 🙂 Denne opskrift er en vi bruger igen og igen og handler ind efter, for at lave lige netop denne bowl. En buddha bowl er meget smuk, men ingredienserne er fint opdelt. Men denne salad bowl smager bedst blandet sammen.

Buddha bowl

Bunden i en bowl kan bestå af lige det du har til rådighed. Jeg bruger gerne en grøn bund af forskellige salater og kål. Jeg syntes der skal noget kål i (grønkål eller spidskål), for at den mætter. I denne bowl har jeg brugt grov bulgur som jeg har kogt med en grøntsags boullionterning, det giver en rigtig dejlig smag. Jeg har også lavet cowboy bowlen med perlebyg og spelt, det er også lækkert.

Du kan prøve denne bowl opskrift eller du kan tage udgangspunkt i den og lave din egen. Det er kun fantasien der sætter grænser for smagskombinationer i en salad bowl.

Velbekomme

Protein bowl

Cowboy bowl

Denne cowboy bowl er en proteinrig buddah bowl med hvidløgsmarineret flankesteak, bønner og sprøde grøntsager, som smager fantastisk.

Ingredienser

  • Hvidløgsmarineret flankesteak
  • 2 dl grov bulgur
  • 4 dl vand
  • 1 grøntsags boullionterning
  • 1/4 spidskål
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 hjertesalat
  • 1 peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 2 forårsløg
  • 2 spsk hytteost
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 dl kidneybønner
  • syltede rødløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Gril flankesteaken ca. 6 min på hver side.
  • Kog bulguren i vandet sammen med boullionterningen i ca. 20 min.
  • Vask og snit alle grøntsagerne.
  • Bland de snittede grøntsager med hytteost, hvidvinseddike og kidneybønner, smag til med salt og peber og pynt med syltede rødløg.
  • Spis flankesteaken skåret i tynde skriver til.

Porretærte

Gå til opskrift

Porretærte – bedre end mor lavede den

Mad er så meget mere end ernæring og brændstof til kroppen. Mad kan være en oplevelse eller en nydelse. Det kan også være en glæde, en histore eller et minde. Sådan har jeg det med porretærte.

Som jeg skriver det i min “om mig” tekst er jeg vokset op med rigtig meget mad fra “kasser” i kombination med mad fra haven. Min mor havde et fuldtidsarbejde samtidig med hun havde “folk på kost”, da min far er landmand. Min mor passede både hus, have, børn, lavede mad og gik på arbejde. Derfor tror jeg tit menuen stod på Knorr’s med kartofler og grøntsager fra haven. Sådan var det også med porretærte, porrerne var fra haven, æggene var fra vores egne høns og dejen var ofte fra Maizena. Hvis jeg ikke husker helt forkert, tror jeg der stod en opskrift på porretærte på Maizena kassen. Det skete også at vi lavede vores egen tærtedej, især hvis jeg var med i køkkenet og så skulle det også helst være en sundere fuldkornsvariant.

porretærte

Til porretærten fik vi altid kogt hamburgerryg og kartofler. På en eller anden måde havde mor forstået, at porretærte og hamburgerryg var det bedste jeg vidste. Så når jeg kom hjem på weekend fra efterskole, var menuen sten sikker: porretærte! Det har aldrig været min livret, men jeg syntes virkelig det smager godt. Så når jeg laver det i dag, eller serverer det for min familie, mindes vi altid min mor og den glæde der er forbundet ved at det var det hun altid serverede, når hun ville glæde familien – og især mig 🙂

Her deler jeg opskriften på mors bedste porretærte (Det har været gavnligt at se med over skulderen i køkkenet, så opskrifteren ikke forsvinder). Opskriften er nem og hurtig, lidt sundere og en tærtedej lavet fra bunden med mindre smør, mere fuldkorn og med masser af smag. Og fordi mor gjorde det, serverede jeg også gris til – denne gang fyldte koteletter.

Tærten er også rigtig lækker til frokost eller dagen efter i madpakken.

Velbekomme.

Porretærte med tomat

Porretærte

Lækker og sund opskrift på en klassisk porretærte med en fuldkornstærtebund, som passer rigtig godt til gris og især til hamburgerryg.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Tærtedej:

  • 1,5 dl fuldkornshvedemel
  • 1,5 dl hvedemel
  • 20 g smør
  • 1 dl koldt vand

Fyld:

  • 2-3 porre
  • 3 to mater
  • 3 æg
  • 150 g hytteost
  • 1 tsk groft salt
  • 1/2 tsk peber

Sådan gør du

Tærtedej:

  • Bland de to meltyper sammen og smuldre smørret i melet.
  • Saml dejen med vandet og rul eller pres den ud i en tærteform.

Fyld:

  • Rens porrerne og skær dem i ringe.
  • Steg dem på en pande med lidt salt og peber.
  • Skær tomaterne i skiver.
  • Bland æg, hytteost, salt og peber.
  • Fyld tærtedejen: først med de stegte porrer, så æggemassen og til sidst toppes tærten med tomaterne.
  • Bag tærten i ca. 30 min. ved 200 grader (ca. 180 grader varmluft).

Fuldkorns tærte

porretærte svinekotelet sommer-slaw

Her er porretærten serveret til fyldte svinekoteletter og en sommer-slaw

Verdens Sundeste Burger

Måske verdens sundeste burger

Gå til opskrift

Det her er min livret. Eller det her er også min livret 🙂

Jeg har virkelig mange livretter fordi jeg er virkelig vild med mad. Hvis jeg bliver spurgt hvad min livret er, så tror jeg faktisk jeg vil svare taco, det er ikke ligefrem en ret, men der er heller ingen begrænsninger for hvad der kan indgå i taco.

Det jeg elsker allermest ved en portion, en ret eller bare mad, er at man kan få en kæmpe mængde mad for relativ få kalorier. Med andre ord, mad der fylder meget. Lad mig give dig et eksempel: 100g spidskål indeholder ca. 27 kcal, som er næsten det samme som en Mariekiks, som indeholder ca. 22 kcal. 100g spidskål fylder meget mere end en lille Mariekiks og det mætter mere.

Det er et af kriterierne der skal være opfyldt for at komme med på min liste over livretter. Et kriterie som denne burger overholder. Foruden hakkebøffen består burgeren næsten ikke af andet end grøntsager. Det betyder, at selvom du spiser en stor lækker burger med fritter til, har du ikke brugt dagens kalorieindtag i et enkelt måltid. Og jeg kan sige dig, sådan en sund burger mætter godt!

Kalorier:

Det blev en masse snak om kalorier! Kalorier er ellers ikke noget jeg går synderligt op i, men jeg ved, at hvis man vil tabe sig skal man spise mindre end man forbruger. Det kan gøres på to måder, enten sætte forbruget op eller indtaget af mad ned. Men hvis du ligesom mig godt kan lide at have et stort indtag, samtidig med at du gerne vil sætte indtaget af kalorier ned, er det smart at vælge fødevarer som fylder meget, mætter godt og koster lidt på indtagskontoen. Her er grøntsager noget af det allerbedste at vælge, derfor får du her opskriften på en burger, som næsten kun består af grøntsager. Derfor tillader jeg mig også at kalde den “måske verdens sundeste burger” ?

Velbekomme

Verdens sundeste burger


Sund Burger

Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 4 pulp boller Se opskrift i note
  • 500 g hakket oksekød til hakkebøffer
  • ketchup Se opskrift i note
  • Hjertesalat eller iceberg
  • Tomat
  • Agurk
  • Gulerod
  • Rødløg eller syltede rødløg Se opskrift i note
  • Tilbehør:
  • Hokkado fritter

Sådan gør du

  • Form 4 hakkebøffer af oksekødet og grill dem ca. 3 min på hver side.
  • Vask og skær grøntsagerne i skiver.
  • Skær bollerne over, læg et salatblad og en bøf i hver bolle. Smør ketchup ovenpå bøffen og fyld grøntsager i burgeren. Serverer burgerne med hokkaido fritter til.
  • Smør ketchup ovenpå bøffen og fyld grøntsager i burgeren. Serverer burgerne med hokkaido fritter til – se note for opskrift.

Noter

Opskrift på pulp boller
Opskrift på ketchup
Opskrift på syltede rødløg
Opskrift på hokkaido-fritter
 
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Sund burger opskrift

Skyr i madpakken

Gå til opskrift

Skyr med frosne bær – det bedste madpakketip

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyr koldt.

Skyr med frosne bær, lyder næsten så nemt at det ikke kan kaldes en opskrift, det er det måske heller ikke. Men det er et madpakketip jeg gerne vil dele med jer. Jeg har selv brugt det på universitetet og det har de andre i min studiegruppe også 🙂

Travlt om morgenen

Vi kender alle det at vi har lidt travlt om morgenen, vi ved vi har en lang dag foran os, vi vil gerne leve sund, spise vores frugt, grønt og vores proteiner, men når vi åbner køleskabet er det gabene tomt og der er ikke noget at lave madpakke af. Her er det så mit skyr med bær tip kan bruges, jeg har hvertfald næsten altid skyr i køleskabet, det er en nem fedtfattig proteinkilde der ikke skal tilberedes, den skal bare tages med hjem fra supermarket – nemt! Frosne bær har jeg også altid i fryseren. Så selv om køleskabet er tomt for noget at smøre madpakke af, kan du stadig tage noget sundt, fedtfattigt, proteinrigt og velsmagende med på madpakke. Det er smart, sundt og så smager det oven i købet lækkert.

Velbekomme

Skyr i madpakken

Skyr med frosne bær

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyren kold.

Ingredienser

  • Skyr
  • Vanilje pulver
  • Frosne bær jeg bruger hindbær

Sådan gør du

  • Tag en passende mængde skyr i en tæt beholder og rør det med vanilje pulver.
  • Put frosne bær ned i skyren og tag det med på madpakke. I madpakken tør bærerne op, så når du når frokosttid har du hindbær skyr og i mellemtiden er skyren holdt kold.

Noter

Prøv at tilføje hakkede mandler eller havregryn.

Skyr madpakke

Kyllingefrikadeller

Gå til opskrift

Kyllingedeller med hytteost og spinat

Disse kyllingedeller er super nemme og kan laves i ovnen, derfor tager de ingen tid at lave.

Min blog er helt ny og jeg har stadig rigtig mange tanker om hvilke opskrifter og hvad jeg vil dele. Jeg syntes det er spændende at være igang med min kogebog på nettet, hvis man kan kalde den det 🙂 Jeg er rigtig glad for at så mange læser med – skriv endelig en kommentar hvis der er noget du gerne vil læse om, eller en opskrift du mangler 🙂

Men hvad der gør mig rigtig glad – det er når jeg møder venner og bekendte som fortæller mig at de har prøvet nogle af mine opskrifter eller at de har besøgte min blog – det er virkelig dejligt. Sådan er historien også med kyllingfrikadellerne. Jeg mødte en veninde i Rema den anden dag, og hun kunne simpelthen ikke forstå, at der ikke lå en opskrift på kyllingfrikadeller med spinat og hytteost som kunne bages i ovnen på min blog 🙂 Det gør der nu

Kyllingefrikadeller er rigtig gode i madpakken, eller det syntes jeg faktisk de fleste deller er. Det er derfor en god ide at lave dobbelt portion til aftensmad, så der også er til madpakken. Syntes du også deller er gode i madpakken? Så er disse oksedeller måske også noget for dig 😉

Velbekomme

Kyllingefrikadeller

Kyllingedeller i madpakken

Kyllingedeller

Nemme kyllingedeller med hytteost og spinat som kan bages i ovnen. Frikadellerne er velegnet til madpakken og er uden mel og gryn.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 1 løg
  • 50 g frisk spinat
  • 2 spsk hytteost
  • 1 æg
  • 1 spsk fibre husk
  • 1 tsk. groft salt stor
  • peber

Sådan gør du

  • Hak løg og frisk spinat fint.
  • Put alle ingredienserne i en stor skål. Brug nu fingrene til at ælte farsen.
  • Farsen har godt af at hvile 15 min. inden den formes til frikadeller (igen bruger jeg fingrene). Når farsen hviler får fibre husk mulighed for at suge væske og farsen hænger bedre sammen.
  • Sæt dellerne på en bradepande og bag dem i ovnen i 15 min ved 200 grader varmluft.

Noter

Til madpakken: Lav spyd af kyllingedeller, cherrytomater, agurk og rød peber.

Cæsar Salat

Gå til opskrift

Salat med kylling og den helt rigtige dressing!

Cæsar Salat

Cæsar salalt! Den store cafe-klassiker. Salaten med kylling, bacon og brødcrutonner. Oprindelig er Cæsar salaten vist lavet med en dressing af æggeblomme og sardiner? Dressingen er faktisk en mayonnaise og for mig er det også den syrlige mayonnaise dressing der gør det til en Cæsar salat. Jeg har min egen Cæsar dressing som jeg altid laver når jeg vil kalde en salat en Cæsar salat. Dessingenen laver jeg ligesom min mayonnaise, dog underlader jeg æggeblomme og bruger mindre olie. Det er ikke en mayonnaise, da jeg ikke synes salatdressingen skal være så tykt men som en olie-eddike dressing.  Opskriften på dressingen er en Cæsar-Anne olie-eddike dressing.

Jeg forsøger at lave dressingen lidt fedtfattig, fordi jeg gerne vil have avokado og parmesan i min salat. Salaten er en grøn salat med kylling og derfor rimelig kaloriefattig! Men når den bliver overhældt med ost, olie, avokado og brødcrutoner, bliver det alligevel en kalorierig omgang. Sundhed for mig er også at kunne spise en stor portion for få kalorier. Jeg spiser ofte salaten som en luksus frokost eller en hurtig aftensmad.

Velbekomme

Cæsar Salat

Cæsar Salat

Cæsar Salat
Antal: 4 personer

Ingredienser

Salat:

  • 1 stegt kyllingbryst
  • 1 hjertesalat
  • 2 cm agurk
  • 3 cherry tomater
  • Lidt rødpeber
  • 1/4 avocado
  • Parmesan

Dressing:

  • 1 tsk god sennep
  • 1 spsk oliven olie
  • 1 tsk hvidvin eidke
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk vand
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, undtagen vand, og juster konsistensen med vand som du ønsker.
  • Skær agurk, tomat, peberfrugt og avocado i passende stykker. Riv bladende af salaten og anret salaten, med salatblade, snittede grøntsager og kyllingbryst.
  • Hæld dressingen over salaten.
  • Riv lidt parmesan og kværn lidt sort peber over salaten inden servering

Lakseruller

Gå til opskrift

Svigermors lakseruller med spinat, pikantost, rødløg og peberfrugt

Skønne lakseruller som var gået i glemmebogen. Jeg lavede disse lakseruller til forret, sammen med min mor, til min 18 års fødselsdag. Vi lavede også en brownie til dessert, hvor vi fandt opskriften på bloggen slagtenhelligko – et blog-navn jeg aldrig glemmer, og nok den bedste  brownie opskrift!

Lakserullerne har jeg ikke lavet siden, ikke fordi de ikke er lækre, men fordi jeg ikke har haft en anledning. Har jeg spist røget laks, spinat og pikantost, har det været på rugbrød som en laksemad, for det synes jeg virkelig også er lækkert 🙂

Min skønne svigermor har altid en lakserulle eller to i fryseren – hvis nu der skulle komme gæster til frokost. Så når vi besøger bondegården på heden, får vi stort set altid serveret lakseruller til frokost. De er virkelig gode, så jeg håber altid at de bliver serveret 😉

Det er virkelig smart at lave en ordentlig portion lakseruller og have liggende i fryseren. Parat til uventede gæster.

Vi spiser rullerne herhjemme, i weekenderne når vi har gæster til frokost, eller serverer dem som en del af et fiskefad til frokost eller gæstebuffet.

Velbekomme

Lakseruller

Lakseruller

Lakseruller med smøreost og spinat
Tid: 30 minutter
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 2 fuldkorns tortilla pandekager
  • 2 spsk. pikant smøreost eller en light variant
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 100 g røget laks
  • 1/2 peberfrugt
  • 1/4 rødløg

Sådan gør du

  • Smør de to tortilla pandkager med pikantost, fordel den friske spinat på 2/3 dele af pandekagen, ovenpå spinaten fordeles laksen.
  • Den røde peberfrugt skæres i tynder stænger og fordeles ovenpå laksen. Rødløget skæres i fine tern og drysses også over laksen.
  • Rul pandekagen mod den 1/3 der ikke er fyldt.
  • Wrap den i husholdningsfilm og opbevar dem i køleskabet til de skal serveres eller i fryseren, hvor de kan holde sig længe.
  • Inden servering skæres rullerne i skiver og anrettes smukt på et fad.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Se lige min svigermors overdådig fad.