fbpx
MENU

Vafler med havregryn

*indeholder reklamelink

Perfekte morgenmadsvafler med havregryn

Vafler med havregryn er proteinrige vafler af banan som er super gode til morgenmad. Vaffeldejen laves nemt i en blender og denne portion giver ca. 3-4 store vafler. Jeg steger altid vafler i lidt fedt stof, jeg har simplethen brændt for meget vaffeldej fast i jernet, til at jeg gider forsøge mig mere. Jeg bruger gerne en fedt/smør spray, for at begrænse mængden af fedtstof – men det er altså nødvendigt. F.eks denne spray*

Mit vaffeljern er dette fra Wilfa*.

Søde vafler

Vaflerne med havregryn er søde, de er sødet med banan og proteinpulver*. Havregryn giver også en dejlig sød smag til vaflerne, prøv at lave dejen med havre-drik for mere sødme og mere havre smag – det er lækkert, men alle typer “mælk” kan bruges. Vaflerne er uden tilsat sukker, ret sunde og smager fantastisk.

Vaflerne kan spises til morgenmad, til eftermiddag, eller til aften – ja, er der et tidspunkt hvor vafler ikke kan spises?

Sundere eller ej, vafler er fantastisk, også med is, flormelis eller syltetøj.

Velbekomme.

Vafler banan

Se også opskriften på gulerodsvafler her.

Eller få flere sunde morgenmads ideer og opskrifter i min e-kogebog: “Sund, stærk & glad – med Anne’s morgenmad”

Print
5 fra 1 stemme

Vafler med havregryn

Nemme søde vafler, gode til morgenmad og snacks.
Tid: 25 minutter

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl mælk
  • 2 æg
  • 20 g vanilje proteinpulver
  • lidt vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen til en lind vaffeldej.
  • Bag 3-4 store vafler i lidt fedtstof i ca. 6-7 min. i et vaffeljern.

Noter

Tip: lav ekstra til madpakken eller til eftermiddagssnack.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skole rugbrød

Skole rugbrød med sirup eller honning

Jeg bagte de her skole rugbrød efter min mors opskrift forleden, og Kasper har ikke snakket om andet, end hvornår jeg bager dem igen 🙂 Vi elskede at få mini rugbrødende med i madpakken som små, der kan jeg godt mærke at Kasper er gået glip af noget – nu elsker han at få dem med i madpakken.

De er super nemme at bage, jeg tror godt det kan lade sig gøre at bage dem i en travl børnefamilie, og de vil forkæle enhver madpakke. Jeg opbevarer dem i fryseren og tager rugbrødet direkte ud af fryseren og i madpakken, så tør skolerugbrødet op inden spisetid.

Mini rugbrød

Perfekt til madpakken

Skole rugbrødende har en dejlig sød smag, jeg bruger denne sukkerfrie sirup* i opskriften, men du kan også bruge honning eller en anden sirup. De er bløde, men stadig fulde af mættende rug. Der er ingen kerner i opskriften, så rugbrødende er også for de små, jeg er helt sikker på du kan tilføje kerner til opskriften med succes.

Rugbrødende har jeg bagt i en “mini cake” form fra kager og sager. Du finder kageformen her www.kagerogsager.dk. Du kan også forme små rugbrød, i stedet for at bage dem i en form.

Forkæl din, eller nogens madpakke med disse små rugbrød.

Velbekomme

Madpakke rugbrød

Skole rugbrød

Mini rugbrød med sirup
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

  • 150 g rugmel
  • 175 g hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk sesamfrø
  • 15 g gær
  • 2 spsk Sirup eller honning
  • 2,5 dl vand

Sådan gør du

  • Alle ingredienserne røres sammen i røremaskinen.
  • Lad dejen hæve i 2 timer.
  • Form 12 små rugbrød, eller fyld dem i en form. Lad rugbrødende efterhæve 30 minutter.
  • Bag rugbrødende ved 225 grader i 10-15 minutter
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Triple chocolate sea salt cookies

Gå til opskrift

Måske verdens bedste cookies

Cookies er en kunst! De skal være sprøde i kanten, men bløde i midten. De må ikke blive tørre efter et par dage i kagedåsen. Cookies må ikke være for tynde og heller ikke for tykke – det er faktisk ikke så nemt og så skal de i den grad adskille sig fra almindelige småkager. Så lad mig præsentere dig for triple chocolate sea salt cookies – så bliver det ikke bedre.

Se min småkage opskrift på vaniljekranse her.

Cookies opskrift

Triple chocolate cookies

Her får du opskriften på triple chocolate sea salt cookies, en rigtig luksus cookie med 3 forskellige farver chokolade: mørk, lys og hvid chokolade og en lille smule salt, som klæder det søde køkken godt. Jeg har brugt min favorit chokolade fra Callebaut – læs mere om chokoladen her.

Cookies

Cookien er måske verdens bedste – jeg har ihverfald ikke smagt nogen lignende – endnu! Opskriften er en ting, bagetiden er en anden og måske det vigtigste for den perfekte cookie. Mine cookies vejede 20g (jeps, jeg vejede dem) og er bagt i 11 minutter ved 180 grader varmluft. Jeg har bagt cookierne i en muffinform, fordi jeg ville bruge dem til flødebollebunde og for at få dem helt runde.

Opskriften består af ægte smør, både brun farin og sukker, som piskes til en lys smørcreme, inden melet tilføjes. Jeg har brugt både bagepulver og natron for at få højden og den perfekte sprødhed på cookien.

Se også opskriften på sund cookies med spinat her.

Det salte touch er fantastisk i en cookie og endnu bedre i bunden af en flødebolle.

Velbekomme

Triple chokolade sea salt cookies

Måske verdens bedste cookies

Det skal du bruge:

  • 200 g smør
  • 150 g brun sukker
  • 125 g sukker
  • 240 g mel
  • 1 æg
  • 1 tsk. vanilje eller vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g hvid chokolade
  • 50 g mælke chokolade

Sådan gør du

  • Pisk smør og de to slags sukker til det er lyst og luftigt.
  • Bland mel, bagepulver, natron, vanilje og salt sammen i en skål og rør det i dejen sammen med ægget.
  • Vend chokoalde drops eller hakket chokolade i dejen.
  • Dejen har bedst af at stå på køl – gerne 1 time, inden den trilles til kulger, det gør det også nemmere at trille dejen.
  • Form dejen til kugler og bag dem 11 minutter ved 180 grader varmluft.
  • Dejen kan fryses ned i kugler – lige til at tage op til nybagte cookies.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Fødselsdagskagen

Gå til opskrift

Fødselsdagskagen

Fødselsdagskage

Fødselsdagskage, sådan hedder denne kage i Vestjylland. Men den er også kendt som studenterkagen. Jeg havde aldrig smagt denne kage før, men min fars veninde er fra Lemvig, bager denne kage til enhver lejlighed. Den smager så godt, at jeg har måtte sende opskriften videre til flere der har smagt den.

Studenterkagen

Studenterkagen

Hun kalder kagen studenterkage, fordi den er rigtig god at bage på den årstid, hvor studenterne skal fejres, og lige der hvor jeg har fødselsdag. Kagen er rigtig god til eftermiddagskaffen men også til dessert. Jeg har selv serveret den til min 25 års fødselsdag til dessert.

Da Kasper smagte kagen sagde han: “det er jo fødselsdagskagen”, han er fra Vildbjerg og der er kagen også kendt – det var den altså ikke i syd Jylland.

Frugtkage

Marengs kage med frugt

Kagen består af en bund, bagt sammen med en marengs. Den kan bages dagen i forvejen, eller endnu længere tid før fødselsdagsfesten. Bunden kan opbevares i fryseren, det er et godt husmor tip, selvom jeg synes friskbagt, eller frisklavet er lækkert.

På toppen af kagen er der en creme af fløde og cremefraiche, her kan skyr og fløde også bruges. Jeg synes det er fantastisk at tilføje vanilje til cremen eller vaniljesukker, hvis det er skyr. Øverst dekoreres kagen med frugt: vindruer, kiwi, banan og æble er nogle af de klassiske frugter – jeg har dekoreret den med jordbær og hindbær som et fødselsdagsflag.

Stort tillykke og velbekomme.

Fødselsdags kage
Fødselsdagskagen
Print
5 fra 4 stemmer

Fødselsdagskagen

Frugtkage med creme og marengs
Til: 1 bradepande kage

Det skal du bruge:

Bund

  • 250 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 dl mælk
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver

Marengs

  • 4 æggehvider ca. 120g
  • 300 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g mandler hakkede

Creme

  • 4 dl piskefløde
  • 2 dl cremefraiche
  • 2 dl neutral skyr eller 4 dl cremefraiche
  • 2 tsk vaniljesukker

Frisk frugt

  • Frugt efter ønske

Sådan gør du

Bund

  • Rør smør og sukker sammen, til det er lyst og luftigt.
  • Vend æggeblommer, mælk, mel og bagepulver i smør/sukker blandingen.
  • Smør dejen ud i en stor bradepande.

Marengs

  • Tænd ovnen på 180 grander varmluft.
  • Pisk æggehvider, sukker og vaniljesukker længe til marengs.
  • Hak mandler og vend dem i marengsen.
  • Smør marengsen oven på bunden, og bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter.

Creme

  • Pisk fløde til skum og vend flødeskummet sammen med cremefraiche og evt. skyr samt vanilje.
  • Smør cremen på den kolde kage og pynt med sæsonens frugter.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Lemon Curd

Gå til opskrift

Lemon curd hvad er det?

Lemon curd er en citroncreme lavet af citroner, æg, sukker og smør. Jeg tror at lemon curd er den citroncreme som vi finder i en klassisk fransk citrontærte, men om det er fransk ved jeg ikke? På citrontræte er der italiensk marengs?

Okay, jeg kan godt se min forklaring bliver en smule geografisk forvirende.

Opskrift_lemon_curd

Jeg kender bedst lemon curd som et citron-smørepålæg aka. citron nutella. Citronmarmeladen spises vist typisk på scones, som er britisk?

Ikke desto mindre, er lemon curd en skøn syrlig og cremet citronspread som smager skønt på brød, til ost, i skyr, i dessert eller kage – eller som her inden i en flødebolle.

Opskriften er syrlig, det synes jeg passer perfekt inden i en sød flødebolle, men smag lemon curden til med sukker. Jeg er helt sikker på curden også smager fantastisk lavet af andre citrusfrugter end citron, f.eks appelsin, mandarin eller lime.

Find opskriften på flødebollebund og skum her.

Velbekomme.

Flødebolleforme kan du finde hos KagerogSager.

Gul chokoladefarve finder du her.

Lemoncurd

Lemon Curd

Syrlig citroncreme
Til: 8 personer

Det skal du bruge:

  • 3 citroner – saft og skal
  • 60 g rørsukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 æg
  • 50 g smør

Sådan gør du

  • Riv skallen af citronerne og pres derefter citronerne.
  • Bland citronskal og saft med sukker, æggeblomme og æg i en lille gryde, og pisk det godt sammen.
  • Lun langsomt massen, i mens du pisker i cremen til den tykner.
  • Tag citroncremen af blusset, og smag den evt. til med mere sukker.
  • Tilsæt smøret i små tern. Rør smøret ind i creme til de er helt smeltet og optaget i cremen.
  • Hæld lemon curden på et glas med et lufttæt låg og sæt det på køl.
  • Lemon curd holder sig i køleskabet et par uger.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Påske_flødeboller

Nem gulerodskage med hvid chokolade cream cheese frosting

Gå til opskrift

Verdens nemmeste og bedste gulerodskage

Opskriften kan beskrives i to punkter: blandes og bages – det er virkelig en nem gulerodskage. Opskriften kan næsten ikke gå galt, og smagen er helt perfekt på en skøn, krydret og svampet gulerodskage. Opskriften er en gammel opskrift som er gået i arv. I den oprindelige opskrift er mængderne angivet i kopper, men jeg har valg at veje ingredienserne og angiver mængderne i gram – det synes jeg er nemmere og lidt mere nutidig.

Gulerodskage ostecreme

Nem gulerodskage uden nødder

Gulerodskagen er blød, saftig og har masser af smag. Opskriften er lavet uden nødder, men synes du den mangler knas, kan du tilføje 100-150g af dine yndlings nødder. Jeg er helt sikker på at hasselnødder, valnødder eller pistacienødder vil smage fantastisk, men opskriften behøver slet ikke nødder.

Find opskrift på gulerodskage med nødder her.

Creme cheese frosting hvid chokolade

Hvid chokolade cream cheese frosting

Vanvittig luksus cream cheese frosting! Hvis du tænkte at cream cheese frosting (ostecreme) ikke kunne blive bedre. For lad os lige blive enige om, at det er frostingen som gør en nem gulerodskage mega lækker. Så kan jeg informere dig om, at ostecremen kan blive endnu mere lækker – med hvid chokolade ganache. Prøv det! Det tager frostingen og gulerodskage til helt nye højder.

Se også opskriften på græskarkage med cream cheese frosting uden hvid chokolade.

Hvid chokolade fra Callebaut forhandles her.

Glæd dig og nyd kagen.

Velbekomme

Bedste flødeostcreme

Gulerodskage

Nem gulerodskage uden nødder med hvid chokolade cream cheese frosting
Tid: 1 time
Til: 12 personer

Det skal du bruge:

Gulerodskage

  • 200 g gulerod fint revet
  • 250 g sukker
  • 150 g olie smagsneutral
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. kanel
  • 200 g mel
  • 1 tsk. vaniljesukker

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • 150 g hvid chokolade jeg brugte callebaut W2
  • 1 dl fløde
  • 200 g smør
  • 100 g flormelis
  • 300 g flødeost Philadelphia
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 citron skal skal af en citron

Sådan gør du

Gulerodskage

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Ingredienserne blandes i den rækkefølge de står angivet i, og røres godt sammen.
  • Dejen hældes i en bradepande 30X40cm og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Hvid chokolade cream cheese frosting

  • Det er nemmest at lave cream cheese frostingen, hvis smørret har stuetemperatur.
  • Hak chokoladen hvis den ikke er i knapper. Lun fløden til under kogepunktet og hæld det over chokoladen. Rør det sammen til en ensartet ganache og sæt det på køl. Det skal gerne nå at køle helt af til ca. 5 grader.
  • Pisk smørret længe, meget længe, til det er lyst og luftigt.
  • Sigt flormelisen i smøret og pisk det sammen med vaniljesukkeret.
  • Pisk den afkølede hvide chokolade ganache i smørcremen.
  • Vend flødeosten i smørcremen.
  • Pisk ikke i cremen efter smøreosten er tilføjet, da den bliver flydende.
  • Smag frostingen til med citronsskal.
  • Fyld frostingen på sprøjtepose og stil den på køl til den er til at arbejde med, men ikke for længe, da den bliver meget hård.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Cheddar bacon snurrer

Mande-snurrer med cheddar og bacon

Jeg vil lave nogle rigtig “mande” snurrer til Kasper og drengene. Jeg tænker snurrerne skal være en snack til en kold øl, eller en gin og tonic. Snurrer indeholder cheddarost og bacon – det var det jeg kunne komme i tanke om, som værende “rigtig mande mad”. Lidt som en pizza-snegl, bare mere voldsom.

Chili bacon cheddar

Grove surdejssnurrer

Jeg har gjort mig mange overvejelser med hensyn til dejen. Den skal ikke være sprød som en surdejspizza, men den skal heller ikke være blød som en pizzasnegl!? Jeg tænker at bacon og cheddar vil gå rigtig godt sammen med et groft brød. Jeg er selv tosset med smagen af rug – derfor har jeg valgt at bruge rugmel i dejen. Jeg havde kun groft rugmel, ikke fint rugmel. Når det kan lykkes med groft, så kan det også med fint – brug det du har.

Dejen er en surdej – det er da lidt maskulint? Groft og rustikt – er det ikke? Det skal heller ikke være for nemt, og så må de her mande-snurrer gerne imponere.

Læs om surdej her.

Bacon snurrer

Manitoba mel

Dejen er lavet på manitoma mel, som er en canadisk hvedemel der har en stærk bageevne. Det er en sand leg at bage brød med denne type mel. Melet giver brød som er luftige, men som samtidig har en sprød skorpe. Det er en stærk mel, hvilket vil sige at den kan “bære” meget – håber godt. Derfor har jeg brugt denne stærke mande-mel i mine mandesnurrer.

Grove surdejs snurrer

Cheddar og bacon

Fyldet i snurrerne er sprødstegt bacon, rigeligt cheddar og en smule chili. Bacon og ost – det går du vist ikke fejl af, hvis du prøver at vinde dig vej til en mands hjerte igennem mad. Det her er et godt forsøg.

Velbekomme.

Cheddar og bacon snurrer

Grove surdejssnurrer med cheddar og bacon
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

Surdej: dagen før

  • 100 g bageklar surdej se link i teksten
  • 425 g manitoba hvedemel
  • 75 g rugmel
  • 400 g vand
  • 13 g salt
  • olie til kondibøtten

Fyld

  • 200 g bacon i tern
  • 200 g cheddar mild, eller så mature som du ønsker
  • 1/2 tsk chiliflager

Sådan gør du

Surdej: dag 1

  • 30 minutter før den bageklar surdej peaker (læs: alt om mine surdejboller – link i tekst) blandes 425g manitoba hvedmel, 75g rugmel og 400g vand. Rør det godt sammen på røremaskinen og lad det hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 100g surdej og ælt dejen på røremaskinen 3-4 minutter ved lav hastighed og lad igen dejen hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 13 g god kvalitet salt og ælt dejen. Først 2-3 minutter ved lav hastighed og efterfølgende 5-7 minutter ved fuld fart, til dejen samler sig.
  • Kom dejen i en oliesmurt kondibøtte.
  • Lav foldninger hver 20. minut den første time, og lad derefter dejen hæve yderligere 1-1,5 time på køkkenbordet.
  • Sæt dejen på køl natten over.

Dag 2: snoning og bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den hvile 30 minutter.
  • Steg imens bacon sprødt på en pande og riv cheddar.
  • Tænd ovnen på 250 grader – gerne med et bagestål.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og brug dine hænder, eller en kagerulle, til at "rulle" dejen ud til en rektankel.
  • Drys bacon og revet cheddar ud over dejen og krydr med chili falger.
  • Fold dejen 2 gange ind over sig selv. Først foldes 1/3 af dejen nedefra op til over midten, derefter foldes den øverste 1/3 del henover den nedeste op-foldede 1/3. Så dejen nu ligger i 3 lag.
  • Lav snurrer ved først af dele dejen i 12 lige store dele. Skær derefter hver rektangel op i midten, men ikke helt over, som et par bukser.
  • Sno "buksebenet" sammen og sno snoningen rundet om sig selv og put enden ned i midten.
  • Hæv herefter snurrerne 15-20 minutter og bag dem ved 250 grader i ca. 20 minutter – til de er sprøde og skønne.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med creme og remonce

Klassiske gammeldags fastelavnsboller af gærdej, med en nem kagecreme i midten, og så er de lige gjort en tand lækrere, med en omgang borgmestermasse.

Fastelavnsboller creme

Boller op, boller ned, boller i min mave

Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Sjældent har der da været mere hype omkring fastelavnsboller, end der er i år. Det første post med en fastelavnsbolle ramte mit Instragam feed d. 1/1. Vi bliver forargede over julepynt og julegodter i supermarkederne i oktober, men fastelavnsboller i januar det vil vi gerne have?!?

Har du spist flere fastelavnsboller i år end du plejer? Bagerne nyder godt af omtalen og Kasper har aldrig spist så mange, og talt så meget om fastelavnsboller, som efter jeg serverede de her fastelavnsboller for ham.

Kagecreme

Fastelavnsbollerne er fyldt med en simpel kagecreme, lavet med ægte vanilje (for det smager bare bedst). Cremen er lavet efter følgende princip: alt i en gryde, rør sammen og kog op. Der findes et hav af forskellige cremer, i sværere eller lettere sværhedsgrad. Men valget fald på at lave den bedste creme, nemmest muligt.

Cremen er lavet på æggeblomme og let mælk. Den kunne også være lavet på sødmælk eller hele æg. Byt de 3 æggeblommer ud med 2 hele æg, det fungerer også. Cremen er tyknet med maizena, brug endelig ikke for meget, men du kan også sagtens tykne cremen med hvedemel. Marizena giver en lækker “budding konsistens” til cremen.

Blander du flødeskum i kagecremen, kan du kalde den en konditorcreme og bruge den til f.eks jordbærtærte, eller i enhver flødekage (også inden i fastelavnsbollerne, du skærer dem over når de er kølet og fylder fløde i.. sysshh)

Fastelavnsbolle creme

Fyld

Remonce / borgmestermasse

Foruden creme, fyldte jeg også borgmestermasse i fastelavnsbollerne. En borgmestermasse er en remonce med marcipan. Jeg laver den i forholdet 1:1:1: smør, sukker, marcipan. Jeg bruger rørsukker, fordi jeg synes det smager bedre.

Marcipan

I stedet for at lave en remonce, kan du lægge et stykke marcipan i hver bolle.

Chokolade

Hvis du synes, kan der sagtens blive plads til chokolade i fastelavnsbollerne. Vi forsøgte med mørk chokolade, gold chokolade og Ruby – alt chokolade fungerer. Vælg selv om der skal være plads til både chokolade og remonce – men der er altid plads til creme.

Nutella

Vi skulle også lige prøve at lave et par stykker med nutella – og det fungerer i særdeleshed også. Creme og nutella – fantastisk kombi. Creme, remonce og nutella – endnu bedre kombi.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

Velbekomme

Fastelavnsboller

Klassiske gammeldags fastelavnsboller med creme og remonce
Til: 12 store fastelavnsboller

Det skal du bruge:

Gærdej

  • 3 dl mælk
  • 100 g smør
  • 50 g gær
  • 2 spsk. sukker
  • ca. 550 g mel
  • 1 æg
  • 1 kapsel kardemomme knust eller modret
  • 1/2 tsk. salt

Kagecreme

  • 3,5 dl mælk
  • 60 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 30 g maizena
  • 1/2 stang vanilje

Borgmestermasse

  • 100 g marcipan
  • 100 g smør blødt
  • 100 g rørsukker el. sukker

Sådan gør du

Gærdej

  • Smelt smøret i en gyde. Tag det af blusset og tilføj mælken.
  • Hæld det i en røreskål og opløs gæret i den lune blanding.
  • Tilsæt sukker, kardemomme, æg og melet lidt af gangen, imens du rører dejen godt på en røremaskine med dejkrogen. Tilsæt melet lidt af gangen, muligvis ikke det hele.
  • Ælt dejen godt, til den er helt glat og smidig. Det kan også gøres med håndkraft.
  • Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke på køkkenbordet til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Kagecreme

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
  • Rør alle ingredienserne sammen i en gryde, også vaniljesukkeret.
  • Kog cremen op i 1-2 minutter til den ønskede konsistens.

Borgmestermasse

  • Riv marcipanen og rør det sammen med smør og sukker.

Sådan laves fastelavnsbollerne

  • Rul dejen ud til en rektankel på ca 30X40 cm.
  • Skær 12 kvadrater af dejen.
  • Placer en ordenlig klat creme og borgmester masse på hver firkant.
  • Saml alle firehjørner i midten over cremen. Tryk samlingerne sammen fra midten og ud til de nye hjørner.
  • Saml også de nye hjørner til midten. Vend fastelavnsbollen rundt, med samlingen nedad og rul den lidt om en bolle.
  • Sæt fastelavnsbollen på bagepapir, på en bradepande, og lad dem efterhæve 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag fastelavnsbollerne ca. 13 minutter.
  • Pynt fastelavnsbollerne med glasur eller chokolade.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Fastelavnsboller chokolade

Lyserøde fastelavnsboller

Gå til opskrift

Vandbakkelser med rabarberskum & hvid chokolade cremeux

Her får du opskriften fra min bage-iver og mit forsøg på at lave smukke lyserøde fastelavnsboller i en luksus variant, da fastelavn i år falder på valentines day.

Det er ikke de nemmeste fastelavnsboller at lave, men jeg elsker at lære nye teknikker, måske du også gør det?

Vandbakkelse fastelavnsboller

Choux au Craquelin

De lyserøde fastelavnsboller består af en vandbakkelse med krakkeleret sprøde mørdejskiks på toppen. Mørdejen rulles tyndt ud som en småkage, og lægges på vandbakkelsen inden de bages. Når vandbakkelserne bages og hæver op, krakelerer den sprøde mørdej. Det ser flot ud, og så er det skønt med noget sprødt på toppen af den bløde vandbakkelser. Jeg forsøgte at farve craquelin dejen lyserød med frysetørret hindbær, det blev ikke til at se. Dejen kan farves lyserød med pulverfarve.

Jeg oplever at de kun er sprøde samme dag som de er bagt.

Med denne opskrift får du luftige vandbakkelser, det er den samme opskrift somme disse vandbakkelser med laksemousse, men med 1 tsk. sukker i stedet for salt.

Fastelavnsboller cremeux

Cremeux

Cremeux er en luksus creme i forhold til kagecreme. Cremeux er en form for ganache, hvor chokolade smeltes i i fløde, her smeltes chokolade i en cream anglaise. Cremen koges som en creme anglaise, på æggeblommer med mælk og fløde, som hældes over chokoladen, så det smelter sammen.

Choux au craguelin

Fastelavnsboller

Fastelavnsbollerne kan sagtens spises på andre tider end til fastelavn. Det er en walesbolle med cremeux creme og flødeskum med rabarberkompot – de smager fantastisk. Fastelavnsbollerne vil også være ideelle når rabarberne er i sæson eller med hindbær.

Velbekomme

Vandbakkelser med rabarberskum og hvid chokolade cremeux

Tid: 2 timer
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

Qraguelin

  • 35 g smør
  • 40 g mel
  • 40 g rørsukker eller sukker

Vandbakkelser – Choux

  • 2 dl vand
  • 100 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 3 æg sammenpisket
  • 1 tsk. rørsukker eller sukker

Hvidchokolade cremeux

  • 150 g hvid chokolade
  • 3 æggeblommer
  • 20 g sukker
  • 100 ml fløde
  • 100 ml mælk

Rabarber fløde

  • 600 g rabarber Frosne
  • 300 g rørsukker eller sukker
  • 500 ml fløde

Sådan gør du

Cremeux

  • Kan laves dagen før.
  • Hak den hvide chokolade og kom den i en skål (jeg bruger callebaut som allerede er i knapper, som ikke skal hakkes).
  • Æggeblommer og sukker piskes sammen til det er lyst og luftigt.
  • Varm mælk og fløde op i en gryde til lige under kogepunktet (omkring 83 grader).
  • Hæld den varme mælkeblanding over æggemasen og pisk det grundigt sammen.
  • Hæld blandingen tilbage i gryden, og legere cremen til den tykner ved 83-83 grader. Rør hele tiden i cremen.
  • Hæld cremen over chokoladen og rør det sammen med en dejskraber til blandingen er fin og blank.
  • Læg husholdningsfilm helt ned på cremen og sæt det på køl, til det er helt afkølet.

Craquelin

  • Start med at lave craquelin-dejen og rul det tyndt ud, og læg dem på køl i mens du laver vandbakkelserne (Choux-dejen)
  • Ælt smør, mel og sukker godt sammen med hænderne til dejen er sammenhængende (jeg forsøgte at farve dejen med frysetørret hindbær – det bliver ikke af se, men den kan farves med pulverfarve)
  • Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir og læg det på køl.

Vandbakkelser

  • Smelt smøret i vandet og bring det i kog.
  • Når smøret er smeltet og vandet koger, sigt alt mel og salt hurtigt ned i gryden og pisk dejen til den er sammenhængende og uden klumper, imens gryden stadig er på blusset. 
  • Tag gryden af varmen og lad den køle ca. 10 min.
  • Herefter piskes æggene ud i dejen et ad gangen. Pisk til dejen er glat, blank og sammenhængenden. Dejen må ikke blive for tynd. 
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt dejen ud i 12 fastelavnsboller på bagepapir.
  • Tag craquelin dejen fra køl, og stik den ud i cirkler i passende størresler til vandbakkelserne. Placer en "småkage" oven på hver fastelavnsbolle-vandbakkelse.
  • Bag vandbakkelserne med craquelin-småkagen ovenpå, midt i ovnen i ca. 25-30 min. Åbn ikke ovnlågen under bagningen. 
  • Er du i tvivl om vandbakkelsen er bagt nok, tag forsigtigt en ud, falder den sammen er de ikke bagt nok.
  • Vandbakkelserne skal være gyldne men lyse. Køl vandbakkelserne helt af, inden du fylder dem.

Rabarber fløde

  • Lav rabarber kompotten imen vandbakkelserne bager og køler. Rabarber og sukker koges sammen i en gryde, til sukkeret er smeltet og rabarberen udkogt.
  • Sigt kompotten igennem en si – kassere trævlerne. Sæt kompotten på køl.

Saml fastelavnsbollerne

  • Pisk fløden til skum og vend rabarberkompotten i fløden. Pas på ikke at piske fløden for meget og kom det i en sprøjte pose.
  • Skær et hul i toppen af vandbakkelserne med en savtakket kniv, eller skær dem over.
  • Kom cremeuxen i en sprøjtepose og fyld først vandbakkelsen med den hvidechokolade cremeux, og fyld dem derefter med rabarber-fløden og sprøjt en lille rosette på toppen af vandbakkelsen.
  • Server vandbakkelserne samme dag. De kan fryses uden fyld, men craquelinen bliver blød. Cremeuxen kan også fryses.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Surdejsboller

Gå til opskrift

Sådan bager du med surdej

Surdej er ikke sådan lige til, og det er det der gør fascinationen stor. Surdej kræver øvelse og vedholdenhed, men det er det hele værd, når du får succes. Og selvom du får succes den ene gang, er det ikke sikkert du får det den næste gang.

Nemme surdejsboller

Her starter surdejs-skolen

Eftersom I er så mange der spørger på min “opskrift” på surdejsboller, vil jeg dele alt hvad jeg ved på nuværende tidspunkt om surdej. Jeg er ikke surdejs-ekspert, men jeg er blevet meget bedre siden jeg startede, og jeg udvikler mig stadig. Og tro mig, jeg har bagt alt for mange flade brød med form som en ufo.

Surdej er ren matematik

Men altså kun den sjove del. Derfor mener jeg heller ikke at det findes nogen fast opskrift på surdej, men i bund og grund er opskriften en lommeregner. Det er det der optager mig ved surdejsbagning, og så at man kan skabe så lækkert et brød, kun med mel og vand.

Ingredienserne

Surdejsbørd består af 4 simple ingredienser:

  • mel
  • vand
  • surdej
  • salt

Thats it! Det kan så blandes i forskellige forhold, og så kan der tilføjes og varieres alt hvad hjertet begærer af kerner, melsorter eller grøntsager.

Blandingsforholdet beregnes altid ud fra melet, og det er nemmest at tage udgangspunkt i 1 kg mel.

1 kg mel giver 2 brød eller en hulens masse boller, så jeg bager altid med udgangspunkt i 500g mel (forholdet er det samme, jeg dividerer bare med 2)

Surdejsboller med succes

Denne opskrift på surdejsboller er en rigtig god begynder opskrift, som vil give dig succes. Når jeg bliver endnu mere erfaren, kan jeg dele opskrifter på sværere brød. Den her opskrift er et godt sted at starte, og jeg håber du får en lidt større forståelse for surdej, herfra kan du arbejde videre og sammen kan vi udvikle os som surdejs-bagere.

Nemme surdejs boller

Procentdelene

Her får du forholdene som jeg bager bollerne med, og får (for det meste) et rigtig godt resultat.

Fuldkorn

Jeg bager surdejsbollerne med 30% fuldkorn. Fuldkorn bidrager med smag og jeg synes det smager skønt med meget fuldkorn.

30% ud af 1 kg hvedemel er 300g. Men da jeg bager af 500g mel, bruger jeg 150g fuldkornshvedemel og 350g hvedemel – tilsammen er det 500g.

For at få et luftigt og hævet brød, skal gluten i melet bygge et stærkt “net” som kan holde, når brødet hæver og bages. Det er glutenstrengene der bygger dette net. Fuldkornsmel er som glasskår i nettet, og derfor er det svært at bage med fuldkornsmel. Lad dig ikke snyde af stenformalet sigtet mel, her er hele kornet stadig anvendt.

Vand

Desto mere vand, desto sværere dej. Vandet fordamper og vil være med til at skabe store huller i brødet. Forstil dig at vandet skal være inde i det net som glutennettet skaber. Lidt som en vandballon, hvor mindre vand er nemmere at holde på.

70% vand, også kaldet hydration, vil du helt sikkert få succes med. Derefter kan du skrue op for mængden af vand til 75% også måske 80% vand. 90% vand og derover er focacciabrød, og det tror jeg ikke kan bages til brød uden en form.

70% dehydration svarer til 700g vand ved 1 kg mel, og altså 350g vand i bolle opskriften.

Salt

Salt er også vigtigt, det giver smag, men saltet er også med til at binde vandet til brødet. Derfor ser du mange surdejsopskrifter med meget salt. Jeg bager hellere med lidt mindre vand, og sparer lidt på saltet. En saltprocent på omkring 3% er meget passende. Til 1 kg mel, ved 3% svarer til 30g, og ved 500g er det 15g salt. Jeg spare lidt og bager surdejsbollerne med 14g salt.

Surdej

Surdej skal der til. Det er surdejen der får brødet til at hæve, men det bidrager også rigtig meget til smagen, foruden fermateringen. Derudover gør surdej at brødet kan holde sig frisk længere, og så har den en masse fordele i forhold til fordøjelse og gode tarmbaktier.

Jeg bager gerne med 20% surdej. Som er 200g ved 1 kg mel og i opskriften på surdejsboller, svarer det til 100g bageklar surdej. Øv dig, eksperimenter – skru op og ned for surdejen.

Bageklar surdej

Forud for at bolledejen skal laves, skal din surdej være bageklar. Om du opbevarer din surdej i køleskabet og fordrer den én gang i ugen, eller om du passer den dagligt som en tamagotchi (den reference skal du vist være barn i 90erne for at forstå :D), skal den fodres 4-6 timer før bolledejen sættes igang. Jeg fodrer min surdej dagligt i forholdet 50:50:50.

50 g mel (40g hvedemel (helst tipo00) + 10g ølandshvede) 50g vand (stue temperatur) og 50g “gammel” surdej.

Surdejen skal hæve op til minimum dobbel størrelse og så er vi klar til at komme igang.

Har du givet op på surdej, så bag disse koldhævet meget nemme gulerodsboller, de er fantastiske.

Surdejs boller

Surdejsboller

Nemme surdejsboller uden gær
Tid: 2 days
Til: 10 stk

Det skal du bruge:

Bageklar surdej

  • 50 g gammel surdej
  • 40 g hvedemel (med højt proteinindhold) gerne tipo00
  • 10 g ølandshvedemel
  • 50 g vand

Surdejsboller

  • 350 g hvedemel gerne tipo00
  • 150 g fuldkorns hvedemel Jeg bager med Mejners
  • 350 g vand stuetemperatur
  • 100 g surdej
  • 14 g salt

Sådan gør du

Dag 1: klargør surdej (f.eks kl: 8.00)

  • Gør din gamle surdej bageklar, ved at "fodre" den. Bland ingredienserne under "bageklar surdej" godt sammen, og stil den på køkkenbordet til den hvæver til minimum dobbbelt størrelse ca. 4-6 timer.

Dag 1: Start bolledejen – autolyse (ca. kl: 13.30)

  • Bland mel og vand sammen. De 500g mel (350g hvedemel + 150g fuldkornshvedemel) og 350g vand. Jeg rører det hurtigt sammen i røremaskinen med dejkrogen, og lader det stå i røreskålen. Det skal kun lige røres sammen så alt melet er fugtet. Lad det stå i minimum 30 minutter (autolyse).

Dag 1: Bolledejen (ca. kl: 14.00)

  • Bland de 100g surdej i dejen og rør det sammen på røremaskinen. Lad dejen hvile endnu en gang i 30 minutter.
  • Efter hviletiden skal salten tilsættes.
  • Tilsæt de 14g salt og ælt dejen 2 minutter ved lav hastighed på røremaskinen.
  • Skru herefter maskinen op på fuld skrue og ælt dejen 4-6 minutter ved fuld hastighed, til dejen samler sig og slipper skålen.
  • Når dejen er æltet kommes den i en beholder med låg. Jeg bruger en condibøtte på 3.0L. Nu skal dejen hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 4 timer.
  • Efter 30 minutter, og igen efter 1 time, laver jeg et par foldninger i dejen. Jeg løfter dejen i hver side, og lader enderne folde ind under dejen, det samme gør jeg i den anden side. Foldningerne er ikke nødvendige.

Dag 1: Koldhævning (ca. kl. 18.00)

  • Dejen stilles på køl natten over.

Dag: 2 Bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet.
  • Varm ovnen op på fuld varme, med bagestål (pizza bagesten) og en bradepande. Lad ovnen varme op i minimum 30 minutter. Min ovn kan blive 300 grader.
  • Når ovnen er varm, hældes dejen ud på bordet og den "hakkes" til 10-12 boller. Forsøg at undgå at slå luften ud af dejen.
  • Placer bollerne på bagepapir.
  • Nu skal bollerne bages. Skub bollerne ind i den varme ovn på bagestålet, og hæld en stor kop varmt vand i bradepanden unden bagestålet, for at skabe masser af damp i ovnen.
  • Skru ovnen ned på 250 grader og bag bollerne med damp i ca. 15 minutter.
  • Efter de 15 minutter fjernes bagepladen med damp, og ovnen skrues ned på 225 grader.
  • Bag bollerne færdig ved 225 grader i 10-15 minutter.
  • Afkøl bollerne på en rist.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Jeg bruger en condibøtte til at opbevare surdejsbolle-dejen i, en condibøtte med låg kan bestilles her.

Kanelsnegle

Gå til opskrift

Kanelsnegle opskriften er reklame for Callebaut, som jeg er den stolte chokolade-ambassadør for. Læs mere om den belgiske kvalitets chokolade her.

Luksus kanelsnegle

Verdens bedste kanelsnegle

Intet mindre, og hvorfor nøjes? Opskriften på disse kanelsnegle er simple, så du kan have kanelsnegle klar, om et par timer. Her er ikke brugt surdej, for-dej eller andet tidskrævende. Kanelsneglene er bagt med gær. En sød gærdej med smør og et strejf af kardemomme, danner rammen om den lækre kanelremonce.

Mums siger jeg dig!

Kanelsnegle

Sådan undgår du at remoncen løber ud

Det er et simpelt tip, men det virker. Tilføj 1-2 spiseskefuld hvedemel til remoncen, så løber den ikke ud. Jeg har tilføjet hele 2 spiseskefulde til denne opskrift, det er en balance, ikke for meget, ikke for lidt. 2 spiseskefulde var perfekt – intet remonce er løbet ud, men stadig snaskede snegle.

Luksus kanelsnegle

Jeg har tilføjet hvid chokolade inde i senglene, og brugt hvid chokolade som “glasur” på sneglene, det er luksus. Hvis chokolade glasur er virkelig lækkert, og lidt mindre sødt, end glasur på toppen af sneglene.

Jeg har brugt den hvide chokolade som hedder W2 fra Callebaut.

Se også opskriften på kanelsnurrer

Velbekomme

Kanelsnegle remonce

Kanelsnegle

De bedste kanelsnegle med remonce og hvid chokolade
Tid: 2 timer
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

  • 3 dl mælk
  • 100 g smør
  • 50 g gær
  • 2 spsk. sukker
  • ca. 550 g mel
  • 1 æg
  • 1 kapsel kardemomme Indholdet knust eller modret
  • 1/2 tsk. salt

Kanel remonce

  • 150 g smør
  • 100 g brun farin
  • 3 spsk. kanel
  • 2 spsk. hvedemel
  • 60 g hvid chokolade W2 fra Callebaut

Sådan gør du

Gærdej

  • Smelt smøret i en gyden, tag det af blusset og tilføj mælken.
  • Hæld det i en røreskål og opløs gæret i den lune blanding.
  • Tilsæt sukker, kardemomme, æg og melet lidt af gangen imens du røre dejen godt på en rørmaskine. Tilsæt melet lidt af gange, muligvis ikke det hele.
  • Ælt dejen til den er helt glat og smidig. Det kan også gøres med håndkraft.
  • Lad dejen hæve under et fugtigt visestykke på køkkenbordet 1 time, til dejen er hævet til dobbelt størrelse.
  • Forbered imens kanel-remoncen.

Kanelremonce

  • Pisk smør, sukker og kanel sammen til smørret bliver luftigt.
  • Rør derefter mel i ramoncen

Sådan laves kanelsneglene

  • Rul den færdig hævet dej ud, på et meldrysset bord til en rektangel.
  • Det gøres nemmest ved at skare et kryds i den store dej-klump og rulle med en kagerulle.
  • Smør remonce på dejen, lad 1 cm. være fri for remonce til samling.
  • Drys chokoladeknapper eller fint hakket chokoalde på remoncen.
  • Rul rektanklen stramt sammen, mod "lunkningen" uden remonce til en rulle.
  • Skær rullen i skiver på 1-2 cm. med en sytråd. Sådan ungår du at presse dejen sammen med en kniv. Læg sytråden under rullen og samel den på toppen og stram til, sådan skære du rullen i skiver.
  • Læg kanelsneglene på en bradeplade med bagepapir – relativt tæt. De må gerne hæve op og bage lidt sammen.
  • Lad sneglene efterhæve 30 minutter og tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
  • Du kan pensle sneglene med sammenpisket æg, æggeblomme eller mælk (det glemmer jeg altid, så det behøves ikke)
  • Bag kanelsneglene i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 10-12 minutter.
  • Når sneglene er kølet lidt, pyntes de med hvid chokolade.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Nytårs flødeboller

Gå til nytårs flødebolle opskriften

Nytårs flødeboller med kransekagebund, champagneskum og hvid chokolade

Nyd en nytårs flødebolle til champagnen, i stedet for kransekage til rådhusklokkernen kl: 24.00, på årets sidste aften.

Flødeboller champagneskum

Jeg er tosset med flødeboller, det er ingen hemmelighed! Jeg har skrevet en lang fortælling om flødeboller her. Nytårs aften, når vi siger farvel og tak til det gamle år og velkommen til det nye, må det hele gerne være lidt ekstraordinært og fornemt.

Det samme gælder disse nytårs flødeboller, som passer perfekt til nytårsaften, hvor kun det bedste af det bedste er godt nok.

Nytaars floedeboller

Nytårs kransekage

Flødebollerne er lavet på en bund af kransekage, så du skal ikke undvære nytårs kransekagen, den er bare taget til nye højder.

Flødebollerne fra 2019.

Champagneskum

Flødebollerne har skum kogt på champagne (asti eller cava, brug det du har). Jeg koger champagnen ind, for at få mere smag frem i skummet. Det syrlige touch, i den søde skum, spiller godt op til det hvide chokolade overtræk. I år overvejer jeg om jeg skal forsøge med champagne skum og mørk chokolade – det tror jeg også kunne være lækkert i en flødebolle.

Nyd nytårs flødebollerne, ha’ en fantastisk aften, og kom godt ind i det nye år.

Velbekomme & godt nytår.

Flødeboller opskrift

Nytårs flødeboller

Flødeboller med kransekagebund, champagne skum og hvid chokolade
Tid: 2 timer
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

Kransekagebund

  • 85 g flormelis
  • 50 g pasteuriserede æggehvider
  • 250 g ren rå marcipan

Champagneskum

  • 2 dl champagne el. asti, cava,
  • 160 g sukker
  • 80 g glukose
  • 120 g pasteuriserede æggehvider
  • 1 spsk. sukker ca. 15g

Hvid chokolade overtræk

  • 400 g hvid chokolade
  • 40 g kakaosmør
  • evt. spiseligt guld pynt

Sådan gør du

Kransekagebund

  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Bland flormelis og æggehvider sammen i en skål. Rør det i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.
  • Kom kransekage massen i en sprøjtepost med en stjernetyl og sprøjt massen ud på bagepapir, i ligestore flade flødebollebunde.
  • Bag kransekagerne til de er gyldne i ca. 9 minutter ved 190 grader.
  • Afkøl bundende helt.

Champagneskum

  • Kog de 2 dl champagne ind til 0,5 dl, ca. 50g. Det giver skummet mere smag af champagne.
  • Kog den indkogte champagne med sukker og glukose til præcist 117 grader.
  • Pisk imens æggehviderne kort med 1 spsk. sukker i en rørmaskine.
  • Når champagnesiruppen når 117 grader, heldes den varme sukkerlage direkte i de piskede æggehvider, i en tynd stråle, imens der fortsat piskes.
  • Skru rørmaskinen op på fuld hastighed og pisk sukkeret længne, til skålen er kold og skummet helt fast. Det skal piskes i 8-12 minutter (jeg pisker skummet i 10 minutter, jeg sætter et ur, for jeg fristes til at tro det er pisket stift nok for tidligt – pisk længe)
  • Kom skummet i en sprøjtepose og sprøjt store flotte flødeboller på de afkølede kransekagebunde.
  • Lad flødebollerne stå og "tøre" evt. i køleskabet, imens du tempererer chokoladen.

Hvid chokolade overtræk

  • Temperer chokoladen med max. 10% kakaosmør, som gør chokoladen nemmere at arbejde med.
  • Jeg smelter 2/3 dele af chokoladen sammen med kakaosmøret i mikroovnen, i en tynd plastik skål. Jeg holder hele tiden øje og rører i det undervejs. Jeg giver det ca. 30 sek, røre, 20 sek, røre, 10 sek. røre, 10 sek. røre osv. Det skal kun lige være så varmt at alt chokoladen er smeltet (smelte temperatur 45-47 grader)
  • Den sidste 1/3 del af det hakkede chokolade tilsætter jeg den smeltede chokolade lidt af gangen, og rører til alt chokoladen er smeltet.
  • Jeg bruger evt. stavblenderen til sidst, for at blende chokoladen ud (arbejdstemperaturen er 27-29 grader).
  • Hæld den temperede chokolade i et glas, og vend flødebollerne på hovedet i glasset, til de er overdækket med chokolade.
  • Pynt evt. flødebollerne med guldstøv og sæt dem på køl.
  • Opbevar flødebollerne køligt, de kan holde sig ca. 10 dage.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!