fbpx
MENU

Lasagne

Klassisk lasagne med bechamelsauce – fuld af grøntsager

Lasagne, hvem elsker ikke det? Lasagne er en aftensmadsklassiker som jeg tænker de fleste kan lide. Det er rigtig nemt og smart at “skjule” en masse grøntsager i kødsaucen og smulge dem ind i lasagnen. I denne lasagne gemmer der sig både gulerod, peberfrugt og squash, foruden tomat fra flåedetomater og løg! Det er en helt klassisk lasagne med oksekød, fuldkornslasagneplader og en fedtfattig bechamelsauce.

Hvis du er vild med lasagne, er jeg sikker på du også vil elske denne opskrift på pasta med kødsovs

Fedtfattig bechamelssauce

Det er lykkes mig at lave en bechamelsauce uden smør, derfor tillader jeg mig at kalde den fedtfattig. Den indeholder stadig mozzarella, hvor jeg har brugt en 13% revet mozzarella, det meste i saucen – resten på toppen af lasagnen. Jeg er på ingen måde lasagne ekspert (men jeg gad godt være det). Jeg er vokset op med Knors lasagne fra kasse, den er faktisk rigtig god, men den indeholder ikke bechamelsauce. I forhold til bechamelsauce, er jeg ret meget på udebane. Jeg har aldrig købt en bechamelsauce, da jeg aldrig har manglet en. Jeg har fornylig set en “let” bechamelsauce på karton i supermarket – måske det skulle prøves? Del gerne dine lasagne erfaringer med mig – sammen kan vi blive eksperter!

Lasagne

Jeg synes denne lasagne har en autentisk lasagne-smag og at den er så god, at jeg vil dele opskriften. Den smager rigtig godt, serveret med tomatsalat.

Velbekomme

sund lasagne

 

Det skal du bruge:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1/2 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stor dåse tomat koncentrat (70g)
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt og godt med peber
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum

Bechamelsauce

  • 5 dl mælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 1/4 tsk muskatnød
  • salt og peber
  • 1 pose mozzarella (150g – gem lidt revet ost til toppen)

 

  • Lasagneplader ca. 200g

Sådan gør du

Kødsovs

Snit eller riv løg og hvidløg fint. Riv også gulerødder, peberfrugt og squash (har du ikke planlagt at bruge 1/2 squash inden for de næste par dage, så brug hele squashen, så den ikke går til i køleskabet).

Svits løg og hvidløg i en gryde. Tilsæt kødet og brun det godt, krydr med salt og peber. Kom derefter de revne grøntsager i gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, mælk og krydderier. Lad kødsaucen simre ved svag varme under låg i 20 min. imens du laver bechamelsaucen.

 

Bechamelsauce

Varm 4 dl mælk i en gryde. Ryst den sidste dl mælk med 2 spsk hvedemel til en jævning. Rør jævningen i den varme mælk og lad det koge i 2 minutter. Tilsæt muskatnød, salt og peber. Lad saucen tykne inden du tilsætter mozzarella osten (gem lidt revet ost til toppen). Lad mozzarellaen smelte og smag saucen til med salt og peber.

Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft.

Saml lasagnen:

Læg lagvis kødsauce, lasagneplader og bechamelsauce i et ovnfast fad. Jeg starter og afslutter med kødsuace. Drys den resterne ost på toppen af lasagnen og bag den 30 minutter i ovnen, til lasagnepladerne er møre og lasagnen gylden på toppen.

Lasagne sund

Julekogebog – 24 sunde juleopskrifter

Masser af inspiration til at gøre julen lidt sundere

Jeg har lavet en e-julekogebog med 24 af de klassiske juleopskrifter i lidt sundere udgaver. Jeg har glædet mig til at forære dig e-julekogebogen ganske gratis, med inspiration til sunde opskrifter, som gør at du kan komme sundere og lettere igennem julen.

24 sunde juleopskrifter

I bogen finder du opskrifter på klassiske retter til jule-morgen, til julefrokosten, til juleaften og alt det søde.

Du finder blandt andet en nem og hjemmelavet karrysalat, fiskefilet i en fuldkornsvariant og en meget lækker og eftertragtet hønsesalat, i bogens julefrokostkapitel. I julemorgenmads-kapitlet finder du en skyr-alamande, de skønneste julepandekager med smag af appelsin og vanilje og flere udgaver af grød. Du finder alt til juleaften, en hjemmelavet sukkerfri rødkål som jeg selv skal lave til juleaften. Der er flere forskellige salatopskrifter. For mig er en rødkålssalat u-undværlig juleaften sammen med alt den fede julemad – min favorit rødkålssalat finder du i bogen. Alternativ til and, kan du stege kylling som and – det finder du også i e-julekogebogen.

Rødkålssalat

I bogens kapitel om alt til godte-skålen finder du sunde æbleskiver – de er lidt svære at lave, men alt besværet værd. Du finder også sund og sukkerfri marcipan, dadelkugler og meget, meget mere.

Jeg håber du har lyst til at hente min e-julkogebog – jeg har i hvertfald glædet mig til at forære dig den.

Julekogebog

Vil du sundere og lettere igennem julen ? Download min e-julekogebog



 

 

Rigtig glædelig jul

Kærligst Anne

Marcipangris

Efterårs tortilla pizza

Gå til opskrift

Pizza på en taco pandekage med alt det bedste fra efteråret

Har du ikke prøvet at lave pizza på en tortilla pandekage? Så bliver du nødt til at prøve det! Der gik alt for lang tid inden jeg forsøgte mig med det, da jeg ikke troede det kunne være lige så godt som mine hjemmelavede pizzaer (find opskriften på hjemmelavet pizza her). Det er virkelig nemt at lave pizza på en tortilla pandekage. Jeg bruger en fuldkornsvariant og fylder den med præcis det samme som en almindelig pizza. Selvom jeg overdynger den med spinat, eller i dette tilfælde grønkål, bliver tortillaen stadig sprød.

Lige for tiden jeg er kæmpe fan af tortilla pizza. Taco, som for mig betyder krydret kød, en masse forskellige grøntsager og måske noget salsa, guace eller ost, kan nemt laves i en pizza format – en taco-pizza.

Pizza pandekage

Fordelene ved at lave min taco-pandekage om til en taco-pizza er, at den fylder hele tallerkenen, når den er flad som en pandekage i stedet for en rulle og jeg putter mindre fyld på, da den skal bages i ovnen og ikke rulles. Det betyder jeg indtager færre kalorier, men jeg føler jeg spiser mere –  win win for mig!

Efterårs fyld

Her har jeg lavet en tortilla pizza med alle mine favorit ingredienser fra efteråret og jeg kunne spise denne pizza hver dag, hvis ikke det var fordi Kasper allerede er træt af Hokkaido græskar – og de er først lige blevet rigtig gode! Pizzaen er nem reste-mad, men efter jeg er blevet så vild med den, laver jeg “resterne” med det ene formål, at komme på pizzaen!

Efteraars pizza

Pizza

Pizzaen består af en bund af en fuldkorns tortilla. Tomatsaucen er lavet af hakkede flåede tomater fra dåse, rørt sammen med tomatkoncentrat fra dåse. Det næste element er grønkål, når jeg køber grønkål, vasker og skyller jeg det hele med det samme, tørrer det og opbevarer det i køleskabet, klar til brug. Taco kødet er stegt, krydret hakket oksekød, som er nem at lave og have til madpakker. Jeg har en opskrift på krydderiblandingen her, men ofte krydrer jeg oksekødet på slum, men du kan også bruge et taco-kryderi brev. Hokkaido fritterne er Hokkaido græskar skåret i både og bagt i ovnen –  jeg har delt opskriften hos Unlimited Performance, jeg giver dem ca. 30-50 min i ovnen. Jeg spiser ikke et helt græskar ad gangen, selvom jeg sikkert sagtens kunne, for jeg elsker det! Derfor er der altid Hokkaido rester når jeg har tilberedt et græskar. De sidste to ingredienser jeg fylder på min efterårs pizza er friske figner og hytteost. Inden jeg bager pizzaen i 10 min i ovnen, giver jeg den parmesan-salt fra Nicolas Vahe. Du kan også drysse lidt almindeligt parmesan over din pizza, eller bare salt hvis du vil spare på kalorierne.

Tortilla pizza

Pizza på 15 min.

Efterårs-pizzaen får en sprød bund, sprød og crunchy grønkål, krydret oksekød, bløde hokkaio og søde figner samt smeltet hytteost – jeg synes det smager fantastisk – men prøv selv. Har du rester, har du en pizza på 15 min.

Velbekomme

Efterårs tortilla pizza

Tortilla pizza med grønkål, græskar, oksekød og figner
Tid: 15 minutter
Til: 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 tortilla pandekage
  • hakkede flåede tomater kan undlades
  • tomatkoncentrat
  • grønkål
  • taco oksekød
  • hokkaido fritter
  • 1 frisk figne
  • 2 spsk. hytteost
  • salt eller parmesansalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rør en tomatsauce af hakkede flåede tomater og tomat koncentrat. Smør det på tortillaen. Eller smør pandekagen kun med tomat koncentrat.
  • Overdæk tortillaen med grønkål. Pynt med taco oksekød, Hokkaido fritter og friske figner, jeg skærer dem i skiver eller både.
  • Drys hytteost og salt på pizzaen.
  • Bag pizzaen 10 min ved 200 grader.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Sund og fedtfattig bearnaisesauce

Bøf bearnaise med kartoffelfritter

Er det danskernes favorit fredags menu?

Det smager virkelig godt og med denne opskrift kan du lave bøf bearnaise uden at få dårlig samvittighed. Der er er ikke noget der slår en hjemmelavet bearnaisesauce med masser af smør, men denne opskrift er et rigtig godt alternativ, især hvis du gerne vil spare på kalorierne.

Bearnaise

Bøf og Bearnaise

Bøf med bearnaisesauce kan laves fuldstændig overdådig, forestil dig lige Tournedos bearnaise (oksemørbrads bøf med bearnaisesauce), selvfølgelig en ægte bearnaise, lavet af æggeblommer, legeret og pisket med klaret smør! En menu der er en nytårsaften værdig!

Det er også muligt at lave bøf bearnaise rimelig tarveligt, helt uden kærlighed og det der er ekstra lækkert! En hakkedreng med bearnaisesauce fra brev og kartofler fra frost – øv for en tarvelig omgang uden saft, kraft og næring! Så hellere den ægte fuldfede og kalorierige variant – tak!

Jeg mener min variant har saft og kraft og så er den kalorielet! Den kan ikke matche den ægte bearnaise, men jeg vil mene den godt kan konkurrere med en sauce fra brev. Men bedøm selv.

Bearnaiseessens

Hvis du har mod på det, kan du koge din egne essens. Det skulle efter sigende ikke være så svært, men tidskrævende. Jeg bruger den essens som du kan købe på en lille flaske i supermarket, det smager fint i min sundhedsoptimeret bearnaisesauce.

kartoffelfritter

Kartoffelfritter uden olie

Pomfritterne laver jeg af kartofler, som jeg skærer i stave eller både, drysser med salt og intet andet! Kartoflerne kan sagtens blive sprøde uden olie, det tager bare lidt længere tid i ovnen, men til gengæld er der kalorier sparet! Jeg giver dem ca. 40 min i ovnen ved 200 grader varmluft og de bliver perfekt sprøde.

Servere bearnaisesaucen til fritter af kartofler eller andre rodfrugter og måske Hokkaido fritter – find opskriften her! Til en rigtig lækker bøf og en god salat, f.eks denne grønkålssalat.

Velbekomme

 

[recipe-foody]

Sund og fedtfattig bearnaisesauce

Til 2 personer:

Det skal du bruge:

  • 2 dl hønsebouillon
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk vand
  • ca. 8 g smeltet smør
  • 1 spsk bearnaiseessens
  • 1 spsk hakket frisk persille
  • 1 spsk hakket frisk fransk estragon
  • salt og peber

Sådan gør du:

Lav bouillonen, jeg laver en stærk bouillon af en terning, lad det køle af. Pisk mel ud i bouillonen i en gryde. Sæt gryden på blusset og bring jævningen i kog under omrøring i et par minutter . Pisk æggeblomme og vand sammen i en anden skål. Tag jævningen af varmen og pisk æggeblommen i og herefter det smeltede smør. Sæt saucen tilbage på blusset og varm den op under omrøring, saucen må ikke koge. Smag saucen til med bearnaiseessensen, hakket persille, hakket estragon, salt og peber. Server saucen med det samme. Saucen kan ikke gemmes.

[/recipe-foody]

 

Gulerodssuppe

Nem og sund gulerodssuppe

Kalenderen siger september og det betyder efterår! Efterår er lig med indedørshygge og lun suppe.

Se også min opskrift på suppe lavet af hokkaido græskar her!

Gulerodssuppe opskrift

Grøntsagssuppe

Blendet grøntsagssupper får en lækker cremet konsistens og denne gulerodssuppe er ingen undtagelse. Suppen passer til ca. 4 personer til forret eller to personer som hovedret. Serverer du suppen til hovederetten, kan du gøre den til et komplet måltid og mere mættende, ved at tilføje en ekstra proteinkilde f.eks ristede kikærter, rejer, sprød ristet skinke eller krydret kylling!

Jeg serverede den lune gulerodssuppe med en klat neutral smøreost og et lækkert sprødt flute. Smøreosten kan også sagtens røres i suppen inden servering, det giver en mere cremet suppe.

Velbekomme

Sund gulerodssuppe

[recipe-foody]

Gulerodssuppe

Det skal du bruge:

  • 1 løg
  • 500g gulerødder i små stykker
  • 1/2 liter grøntsagsbouillon
  • salt og lidt peber
  • neutral smøreost (flødeost – gerne med lav fedtprocent)

Sådan gør du:

Svits løg og tilsæt gulerodsstykkerne. Jeg svitser det i en gryde med belægning og behøver derfor ikke fedtstof. Hæld bouillonen over grøntsagerne og lad det koge i 20 minutter til gulerødderne er meget møre. Blend derefter suppen til en ensartet cremet konsistents. Bring suppen i kog igen og rør lidt smøreost ud i suppen eller server smøreosten til suppen.

[/recipe-foody]

Sådan laver du den bedste sunde kødsovs

Gå til opskrift

Den ultimativ bedste kødsovs

Spaghetti med kødsovs er den “comfort food” jeg laver, hvis jeg er alene hjemme en fredag aften. Det er smadder sundt og ufattelig nemt at lave, men så tillader jeg mig selv at spise det på en ordentlig røvfuld pastaskruer og med både ketchup og revet ost på toppen. Jeg spiser også gerne en tomatsalat med mozzarella til. Får comfort-mood’et rigtig fat får kødsovsen også et skvis af den rødvin som jeg drikker til.

Pasta med kødsovs og ketchup (vel og mærket købe ketchup og ikke min egen hjemmelavet variant) er virkelig min guilty pleasure og måske er det også derfor, vi ikke får det så tit.

Kødsovsen eller bolognese om man vil –  smager også himmelsk på spaghetti squash, find opskriften på hvordan du tilbereder spaghetti squash her.

Værsgo, her har du opskriften på min ultimative kødsovs. Serverer den til rigelig mængder pastaskruer og med parmesan på toppen – måske allerede på fredag?

Velbekomme

Kødsovs bolognese

Kødsovs

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 stk groft salt
  • peber
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk basilikum
  • 2 gulerødder
  • 1 squash
  • 1 snack peber
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse tomatkoncentrat 70g
  • 1 spsk balsamico eller rødvin

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint.
  • Riv også alle grøntsagerne, jeg gør det på en foodprocessor. Jeg river først løg og hvidløg, tager det op af foodprocessoren og putter det i gryden. Hvorefter jeg river gulerødder, squash og snack peber.
  • Svits det fint hakkede løg og hvidløg i en gryde.
  • Tilsæt hakket oksekød, salt, peber, paprika, oregano og basilikum.
  • Når kødet er brunet tilsættes de hakkede grøntsager som svitses med.
  • Tilsidst tilsættes de hakkede tomater, tomatkoncentrat og balsamico. Bring retten i kog.
  • Kødsovsen er klar, men den bliver bedre hvis den få lov at simre i 20 min. eller længere. F.eks imens du koger pasta.
Pasta Kødsovs

Pastasalat uden dressing

Gå til opskrift

Pastasalat med peanuts uden dressing

Pastasalat i en rigtig 90ér udgave. Det her er den “oprindelige” pastasalat som vi fik introduceret i midten af min folkeskoletid, nok sidst i 90erne eller starten af 00erne. Jeg er ikke madhistoriker, men hvis jeg var og jeg vidste noget om den slags, ville jeg skrive at pastasalat vandt sit indtog i Danmark lige omkring år 2000. Jeg ville også skrive at iceberg var danskernes yndlingsalat i 90erne og i 00erne, men at den derefter blev ret udskældt og blev skiftet ud med det mere ernæringsrigtige grove kål!

Det er faktisk synd, for iceberg smager faktisk rigtig godt. Især de danske økologiske som er i sæson lige for tiden. Jeg ved godt at kål mætter langt bedre end icebergsalat, som faktisk ikke rigtig mætter, men iceberg smager bare dejligt i sådan en pastasalat.

Sund pastasalat

Pastasalat med eller uden gulerod

Pastasalaten var gået i glemmebogen, men af en eller anden årsag fik jeg pludselig lyst til lige netop denne salat. Jeg var i tvivl om der var gulerødder i den oprindelige salat. Jeg måtte derfor ringe til min søster, som straks kom i tanke om salaten, som hun også havde glemt. Hun kunne heller ikke huske om der var gulerødder i, men huskede mig på, at det var vigtigt at alle ingredienserne havde ca. samme størrelse som pasta skruerne. Jeg forsøgte mig med en bid med gulerod og besluttede mig for, at de ikke skulle være en del af salaten, men du kan tilføje dem hvis du syntes.

Pastasalat med peanuts

Madbillede

Jeg lavede salaten igen for at få et smukt billede af salaten til dig og til bloggen. Hvis du læste med igår (det kan du gøre her) ved du, at jeg også bliver tankemæssigt overrumplet nogle gange. Jeg kæmper derfor stadig med at de billeder jeg tager ikke er gode nok. Men salaten, den er så god og simpel at jeg har lyst til dele den med dig. Jeg ved godt at jeg har glemt majs på billedet og jeg heller ikke helt tilfreds med billederne, men det er jeg med salaten og det er vel egentlig det vigtigste?

I aften spiser jeg pastasalaten til kogt skinke, men den vil også være god til kylling eller f.eks disse koteletter. Den gør sig også rigtig godt i madpakken sammen med kyllingfrikadeller med spinat.

Lad mig endelig høre hvad du spiser salaten til. Eller lad mig se på Instagram under #annesondergaard

Velbekomme

Pastasalat uden dressing

Ingredienser

  • 200 g pasta jeg bruger fuldkornspasta
  • 1/2 icebergsalat
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 1 lille dåse majs
  • 1 håndfuld peanuts

Sådan gør du

  • Kog pastaerne efter anvisning på pakken, når de er kogte, så skyld dem under den kolde hane. På den måde undgår du at de klister sammen og de er hurtigt afkølet.
  • Hak icebergsalat, peberfrugt og agurk i store tern, på størrelse med pastaen.
  • Bland salaten sammen ved at vende alle ingredienserne sammen og den er klar til servering.
Pastasalat uden dressing

Fennikel og Spidskålssalat

Fennikel og spidskålssalat med granatæble og karse

Gå til opskrift

Der er brug for en skøn salat på bloggen, for i det her forårsvejr har jeg bare lyst til at spise skønne salater. Opskriften på denne fennikel og spidskålssalat er sprød og skøn.

Til påskefrokosten i min familie, havde min søster lavet to fantastiske salater med inspiration fra Valdemarsro. Den ene har inspireret mig til denne salat, da jeg blev overrasket over hvor godt fennikel og spidskål smagte sammen. Jeg har det nemlig sådan, at har jeg fået noget som jeg syntes er lækkert, vil jeg bare have det igen og igen, det har jeg vist fortalt jer før. Derfor har jeg lavet denne salat igen og igen de sidste par uger. Kombinationen af spidskål og fennikel er jeg helt tosset med.

Spidskål fennikel salat

Igen har jeg sparet lidt kalorier i dressingen ved at lave den uden olie og honning, jeg kan bestemt ikke smage at det mangler – men bedøm selv!

Salaten er rigtig god at servere til oksekød, da den har en lidt skarp smag fra karse og fennikel.

Velbekomme

Spidskåls - fennikelsalat

Fennikel og Spidskålssalat

Til: 4 Personer

Det skal du bruge:

Salat

  • 1/2 Spidskål
  • 1 Fennikel
  • Granatæble
  • 1/2 rødløg
  • Karse

Dressing

  • 1 spsk sød sennep
  • 1 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Snit spidskål og fennikel fint, jeg gør det på et mandolinjern. Frigør granatæble kernerne og hak rødløg fint. 
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Bland spidskål, fennikel og løg godt sammen med dressingen.
  • Jeg syntes det er lækkert at salaten falder lidt sammen, når den blandes med dressingen. Vend granatæble kerne i salaten og pynt med karse.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Hellefisk i fad

Gå til opskrift

Fiskefad med hellefisk

Fisk er sundt! Vi forsøger at spise fisk til aftensmad én gang om ugen. Lige for tiden er hellefisk favoritten, så vi har lavet dette fiskefad efterhånden ret mange gange.

Fiskefad krydderurtehytteost

Det er nemt og velsmagende. Læg en bund af grøntsager, jeg bruget spidskål, broccoli og løg. Men brug hvad du har, jeg kan også godt finde på at bruge tomater. Læg hellefiskefileten oven på, pres citronsaft over og drys med salt og peber. Derefter sættes det hele i ovnen. Aftensmad på bare 12 min – det er nemt!

Er du til hurtig aftensmad? Se min one pot pasta opskrift her.

Fisk i fad
 Den rå fisk
Hellefisk
Den bagte fisk

Serverer fiskefadet som det er eller serverer kartofler og en krydderurtehytteost til.

Velbekomme

Hellefisk i fad

Ovnbagt hellefisk i fad på en bund af spidskål, broccoli og løg. Opskrift på nem, sund og velsmagende aftensmad på bare 12 minutter.

Ingredienser

  • Hellefiskfilet 1/2-1 pr. person
  • 1/2 spidskål
  • 1/2 broccoli
  • 1 løg
  • 1 citron
  • salt og peber

Krydderurtehytteost

  • 150 g hytteost
  • 1 spsk finthakket persille
  • 1 spisk finthakket dil
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Skær løget i ringe og snit spidskålet fint, fordel det i bunden af et ovnfast fad.
  • Bræk buketter af broccolien og læg dem i fadet.
  • Oven på grøntsagerne placeres hellefiskefilet.
  • Skær 1/2 citron i tern og læg citronstykkerne med skræl i fadet, pres saften fra den anden 1/2 citron over fisken og grøntsagerne, krydr med salt og peber.
  • Bag fisken i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter.

Krydderurtehytteosten

  • Rør krydderurtehytteosten sammen ved at blande ingredienserne i hytteosten og smag til med salt og peber.  
  • Serverer fiskefadet med kogte kartofler og kryderurtehytteost.

Grønne oksedeller

Oksefrikadeller med grønkål

Du ved sikkert at jeg er helt vild med grønkål. Det ved mine Bootcamp piger i hvertfald. Opskriften på disse grønne oksedeller fik jeg af en bootcamp pige som tænkte, at de kunne være noget for mig, når jeg er så vild med grøntkål. Og det er de! Skønne oksedeller med masser af kål, som er nemme at lave, da de passer sig selv i ovnen. En opskrift jeg kan lide, og det håber jeg også du kan.

Syntes du også at oksedeller i ovnen er nemt? Så vil du helt sikker også kunne lide disse med soltørret tomat

Oksekødboller med groenkål

Grønne oksedeller

Skøn og nem opskrift på kødboller lavet af oksekød og grønkål. Oksefrikadellerne er nemme at lave, da de kan passe sig selv i ovnen
Antal: 12 stk.

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 rødløg
  • 200 g grønkål
  • 1 æg
  • 1 spsk husk
  • 1 tsk groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Tænd for ovnen på 180 grader varmluft
  • Skyld grønkålen og hak den fint.
  • Rør alle ingredienserne sammen og form farsen til kødboller (jeg bruger fingrene), placer dem på en bagerist med en bradepande under, det gør at kødsaften drypper derned i stedet for at kødbollerne ligger og sejler i saften.
  • Bag dem i ovnen i 20 min ved 180 grader varmluft.
oksedeller

4 hurtige hverdagopskrifter

4 hurtige hverdagsfavoritter med hakket oksekød

Her får du 4 aftensmadsopskrifter som du kan lave på under 30 min. med hakket oksekød. Opskrifterne er vores “go-to” opskrifter på travle dage. Jeg ved ikke om du kender det: du står nede i supermarkedet og griber ud efter en bakke hakket kød (fordi det plejer du), men du ved egentlig ikke hvad du skal lave af kødet. Det bliver ofte de samme retter med hakket kød igen og igen. Sådan har jeg det ihvertfald og derfor deler jeg nu mine 4 hverdags-favorit-opskrifter med oksekød. Det er de 4 retter jeg laver igen og igen. Jeg håber du finder inspiration i min “go-to” hakket oksekødsretter, så næste gang du står med en bakke hakket oksekød, har du fået ny inspiration.

Del gerne dine “go-to” retter med hakket oksekød med mig i kommentaren (jeg ved du har dem 😉 )

Eller du kan inspirere mig på Instagram ved at tagge mig

Velbekomme

Oksedeller

Hakket Dansk Oksekød!

Jeg bliver nødt til at slå et slag for KØB DANSK. Min far er landmand og har kødkvæg, derfor er jeg opdraget til at vælge danske fødevarer, for på den måde at støtte det danske landbrug. Det gælder kød, mælk, æg, grøntsager, frugt og kornprodukter. Jeg vil derfor opfordre dig til også at købe dansk. Det kan godt være, at vi skal spise mindre kød, fordi kød-produktionen er forurenene. Jeg foreslår at vi starter med at vælge de danske produkter, da det også mindsker transporten og dermed forureningen fra fly, lastbiler, skibe osv.

Jeg kan ikke forvente at alle ved, at alt kød i supermarkederne ikke er dansk, derfor vil jeg gerne vise jer hvordan i ser forskel. To identiske kød-pakker kan være fra to forskellig lande.

Hakket oksekød

Se f.eks dette billede, som jeg har taget i Bilka (det kunne lige så godt være taget i Netto eller Føtex). Hakkekødet til højre er født i Danmark, opvokset i Danmark, Slagtet i Danmark og fremstillet i Danmark. Hvor imod hakkekødet til venstre er født i Tyskland, opvokset i Tyskland, Slagtet i Tyskland, men fremstillet i Danmark. Fuldstændig det samme produkt, det ene dansk det andet tysk. Nogle gange er produktionslandet trykt på bagsiden.

Jeg opfordrer dig til at vælge dansk 

Taco

Mine hverdagsfavorit retter med hakket oksekød:

Hakkebøf med Grønkålssalat og Hokkaido

Nummer 1

Hakkebøf med grønkålssalat og hokkaido græskar indtager helt klart 1. pladsen, fordi det er den ret vi laver oftes. Grønkålssalaten laves foruden grønkål af edemamebønner og æble, madvarer jeg altid har i køleskabet/fryseren. Menuen kan laves på 20-30 min. Det der tager længst tid er at bage hokkaidoen i ovnen. Skal det gå rigtig hurtig, kan menuen spises uden hokkaido og aftensmaden kan være serveret på ca 20 min.

Hakkebøf

Grønkålssalat med hytteost

Taco

Nummer 2

Taco! Er min livret, fordi der er så mange muligheder for variationer. Steg noget hakket oksekød på en pande og krydr oksekødet godt med taco kryderri, hak det grønt du har i køleskabet og spis det i en tortilla wrap – nemt!

Jeg krydrer oksekødet med cajun mix fra urtekram og supplerer med lidt ekstra tørret chili, spidskommen og cayennepeber, men du kan også bruge krydderiblandingen fra hokkaidosuppe med krydret taco oksekød eller købe en krydderiblanding på brev.

Taco

One pot pasta

Nummer 3

Det er nemt! Alt op i en gryde og 12 minutter efter er der aftensmad. Jeg laver den bedste one pot pasta med oksekød. Oksekødet steger jeg inden jeg tilsætter de resterende ingredienser, hvilket gør at retten tager ca. 25 min. at lave inkl. grøntsagsforberedelse.

Læs også hvordan jeg forbereder grøntsager

One pot pasta hakket oksekød

Oksedeller med soltørret tomater og spidskålssalat

Nummer 4

Nemme saftige oksefrikadeller som passer sig selv i ovnen, mens jeg laver spidskålssalaten. Aftensmad på 30 min også til dagen efter. De perfekte deller at have i fryseren til en hurtig aftensmad.

Aftensmad Oksekød

Oksedeller

Gå til opskrift

Græsk inspireret oksedeller med soltørret tomat

Oksedeller er blevet en klassiker herhjemme. Det er en af de opskrifter som efter et par forsøg bare sidder på rygraden, de er nemme at bikse sammen til en nem aftensmad eller til ugens madpakker og så smager de bare skønt.

Oksedellerne er nemme at lave, de behøves ikke steges på en pande, men kan passe sig selv i ovnen. Lav heller en stor portion og frys dem ned, så er du forberedt på en uventet stresset dag – det tror jeg vi alle kender, og så kan oksedeller i fryseren være guld værd til en skive rugbrød og en gulerod.

Græsk inspireret oksedeller

Oksedellerne er saftige, de har en let krydret smag fra de soltørrede tomater, som giver dellerne græske undertoner. Brug hakkede soltørrede tomater, eller hak dem selv. Jeg skyller altid de soltørrede tomater hurtigt under vandhanen, for at spare lidt på kalorierne fra olien, men uden at skylle den krydret smag væk.

Server oksedellerne til en skøn salat med feta (salattern) som f.eks denne spidskålsalat og kartofler.

Velbekomme

Oksekødboller

Oksedeller

Opskrift på krydrede frikadeller af oksekød. Oksedeller er perfekte til en nem aftensmad, de kan bages i ovnen og puttes i fryseren bagefter.
Antal: 25 stk

Ingredienser

  • 800-1000 g hakket oksekød afhængig af fedt%
  • 1 rødløg
  • 2 æg
  • 1/2 glas hakket soltørret tomater
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 spsk sambal oelek
  • 1 tsk groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Hak løg og persillen fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen. Jeg bruger hænderne.
  • Form frikadellerne og placer dem på en bageplade, jeg bager dem på en bagerist med en bradepande nedenunder, så overskydende væske løber der ned.
  • Bag dellerne i ovnen i ca. 17 min ved 200 grader.
oksefrikadeller