fbpx
MENU

Bryllupsfotograf

Billeder af den store dag

5 månederes bryllupsdag, tiden flyver og snart har vi været mand og kone i et halvt år. I dag skal det handle om den bedste måde at gemme minderne på, nemlig billederne. Vi nyder dem hver dag, se hvordan nederst i indlægget.

Den store dag og minderne skal foreviges. I har taget jeres allerpæneste pus på – I skal foreviges. Minderne til væggen, fortoalbummet og familien efterfølgende, skal også på plads. Der er ingen diskussion – I skal have en fotograf, eller en som kan stå for billederne og som har styr på det – professionel eller ej.

Dette er det 6. indlæg i min bryllups føljeton om mine bryllupstanker

Bryllupstanker #6

Læs de tidligere indlæg her:

Bryllupstanker #1 – Før bryllupet

Bryllupstanker #2 – 3 første step i bryllupsplanlægningen

Bryllups invitationer

Bryllupsform – vægttabsprojekt frem til bryllupet

I dette indlæg om bryllupsfotograf, vil jeg give mine bedste tips og overvejelser til valg af bryllupsfotograf. Indlægget indeholder en stor anbefaling af vores dygtige bryllupsfotograf Jane, som du kan kontakte her: bechmunksgaard@icloud.com

Hvad skal man vælge

Når I skal vælge bryllupsfotograf, eller hvem der skal tage billederne, synes jeg det vigtigste er at finde ud af, hvad er det for nogle billeder I gerne vil have. Tone, stemning, stil osv. Undersøg hvem, eller hvordan, man tager sådan nogle billeder. Ja, jeg er meget fokuseret på slutresultatet – men det er vel i bund og grund også det vigtigste – det der skal hænge på væggen efterfølgende. Derudover er det rart at vælge en fotograf, som I følger jer trygge ved. En professionel kan guide, vejlede og rette jer til de allerbedste billeder. Det er vigtigt at føle sig i sikre hænder, så I har ro i maven omkring at få de billeder I skal bruge.

Budget

Når I ved hvilken type/stil af billeder I gerne vil have, og undersøgt hvem der kan indfri jeres ønsker, er næste step budget. En fotograf er en dyr fornøjelse, og prisen afhænger også af hvor lang tid I gerne vil at fotografen er med på jeres dag.

Vi fik et tilbud på at få lavet en film fra vores bryllup – dette er endnu dyrere end en fotograf. Vi fravalgte film, foruden prisen, af den overvejelse at vi ikke selv føler os godt tilpas, hvis vi skulle have et filmhold rendende, og vi tænkte heller ikke vores gæster ville kunne slappe af i det.

Bryllupsbilleder kagespisning

Hvor lang tid

For os var det vigtigste at få foreviget hele dagen og stemningen. Vi var egentlig ikke så interesseret i de opsatte bryllupsbilleder på en bestemt lokation. Vi ville langt hellere bruge dagen og tiden sammen med vores gæster, end flere timer til fotoshoot. Tilgengæld var stemningen, smilene, pynten, gæsterne, maden, brudevalsen og festen vigtigt for os at få foreviget. Derfor var det et naturligt valg at vores fortograf skulle være med hele dagen lang. At vores dygtige bryllupsfortograf, alligevel skulle med til festen, om hun ville fotografere eller ej, men vi var så heldige at det ville hun gerne, og hun var på hårdt arbejde den dag. Hendes arbejdsdag var fra 12-24, derefter kom billedeudvælgelsen og redigeringen, undervurder derfor ikke fotografens arbejdstid.

Forventninger

Det er en rigtig god ide at booke fotografen i rigtig god tid, lige efter bryllupsinvitationerne er sendt afsted. Når brylluppet nærmer sig, er det en rigtig god ide at forventningsafstemme med fotografen. Indvie fotografen i hvad det er I godt kunne tænke jer, fotografen har helt sikkert også noget han/hun plejer, og ideer til billeder. Vi mødtes på lokationen og snakkede hele dagen og vores ideer igennem, det fungerede rigtig godt, så vores fotograf var forberedt. Vi havde skrevet en drejebog for dagen med tidspunkter og hvad der skulle ske. Drejebogen fik fotografen også en kopi af, sammen med alle andre der hjalp os på den store dag.

Bryllup billede

Lokation

Vi ville ikke bruge ret lang tid på bryllupsbillederne. Det var vores prioritet. Vil ville som sagt meget hellere bruge tiden i haven sammen med vores gæster og få taget mange billeder af stemningen og gæsterne. Vi havde ikke nogle planer om en stor flot lokation for bryllupsbillederne. Lokationen blev foran kirken og i alléen. Måske en smule skuffende for vores fotograf 🙂

Fotograf bryllup

Prioriteringer 

Det er næsten umuligt at nå at få det hele, så prioriteringer er en god ide. Vi havde brug for et godt bryllupsbillede, til væggen og familien. Det fik vi. Prioriterer du en hel billedbog, skal tiden på dagen sættes af til at tage disse billeder. Vi ville gerne have et par billede af alle vores gæster, som vi kunne sende dem efterfølgende i takkekortet. Vi ville helst undgå opstillede billeder, men at det gerne måtte foregå flydende. Det er selvfølgelig svært for Jane, som fotograf, at vide hvem der er hvem, og hvem der er et par. Derfor havde vi lavet en liste med alle par/gæster, som hun kunne krydse af, efter hånde som de var fotograferet.

Bryllup billeder gæster

Fangede alle øjeblikkene som vi ikke selv oplevede

Vi er meget taknemmelig og yderest tilfreds med vores fotograf og vores bryllupsbilleder. Jane fangede alle øjeblikkene, også dem vi ikke selv oplevede. Det var som at opleve brylluppet igen da vi fik billederne, og hver gang vi ser dem, oplever vi noget nyt. Til selve brylluppet var Jane, vores bryllupsfotograf, næsten usynlig, vi opdagede ikke at hun fangede alle de øjeblikke som hun gjorde. Derudover har hun selv tænkt på det hele og det ekstra. En ting som et billede af vinene vi drak, så vi kan smage dem igen, morgenmadsbuffeten dagen efter, havde hun også tænkt på. Det samme gælder et par billede af hende selv og hendes mand, det var der også styr på – imponerende.

Hvad skal man huske

  • Skriv en liste til fotografen med de ønskede billeder

Vores billeder

Foruden vores bryllupsbilleder, er alle vores billeder blevet til en “instagram” plakat*, som vi har hængende i stuen og kan nyde hver dag. Plakaten er fuld af gode minder og det føles som at gå på opdagelse i brylluppet når jeg ser på den, og jeg ser hele tiden noget nyt. Plakaten er bestilt hos plakattrykkeren.dk*.

Bryllupsform

Bryllupstanker #5

4 månederes bryllupsdag, og det er tid at se tilbage på projektet om at komme i bryllupsform.

Se også de tidligere bryllupstanker #1 #2 #3 #4

I dette indlæg deler jeg mine tanker om projekt: Bryllupsform. Jeg deler RESULTATET (som ikke er delt nogen steder før nu!) og til sidst deler jeg hvordan jeg har det, og hvor jeg er i dag.

På Bryllupsdagen

På bryllupsdagen vil de fleste gerne stå skarpt, være den bedste og smukkeste version af sig selv.

PERFEKT er det eneste der er godt nok den dag. Vi (brude) vil gerne stråle fra top til tå. Brudekjolen skal sidde, huden skal være smuk, ren og med en glød, håret skal spille og øjnene skal stråle af lykke og energi. 

Jeg selv var ingen undtagelse!

Selvom vi, i bund og grund godt ved, at vores kommende mand vil giftes med os uanset – og lige som vi er!

Projektet: Bryllupsform

Jer der har fulgt med længe ved godt, at jeg hele mit liv har drømt om at blive tynd! Det gør jeg egentlig stadig, men jeg har fundet mig godt tilpas og en balance, hvor jeg er fint tilfreds. Jeg føler ikke jeg går glip af noget og har en livsstil hvor der er plads til alting. Jeg har været 10-15 kg større end jeg er nu. Jeg har holdt min nuværende vægt i +5 år. Og i dag beskæftiger jeg mig dagligt med at undervise og vejlede kvinder i livsstilsændringer – oftest med vægttab som fokus.

Her er resultatet – 3 dage før vores fantastiske bryllup

Resultatet
9/6 – 66,6kg

Mine data, herunder min fedtprocent:

Fedtprocent - Inbody Scanning

Mål og Deadline

Målet var at veje mindre. Helt konkret ville jeg gerne tabe mig 5 kg. Men målet blev efterhånden til 65kg. Jeg ved jeg har redskaberne til at slanke mig. Frem til brylluppet havde jeg også viljen til at gøre indsatsen, og en deadline – hvilket hjælper. Jeg havde brug for en forpligtelse, hvilket jeg skabte i form af jer på Instagram.

Første “etape” af projektet var frem mod kjoleprøvning. Anden del af projektet havde en skarp deadline BRYLLUPPET!

Målet var 65 kg (-5 kg, eller under 66kg så 65,??) – jeg er helt bevidst om, at fremgang kan måles på andre parametre, såsom cm mål og fedtprocent. Men oftest følger disse med vægten. Jeg er også godt klar over, at tallet på vægten ikke betyder en dyt, og det er fordelagtigt at følge en holdbar fremgang på mindre målbare parametre såsom hvordan man har det (velvære), energi, søvn, lyst og glæde. Men i mit tilfælde var det alt overskyggende mål, at få vægten til at falde og derfor vægten jeg målte på.

Vægt hver uge

Jeg stod på vægten hver uge og delte min vægt på Instagram. Mine overvejelser omkring at dele min vægte var:

  1. At holde mig forpligtet
  2. At vise min vægt (også) svinger

I overensstemmelse med at mit mål var at få vægten til at falde, blev jeg også nødt til at måle på ligenøjagtig det, jeg ville opnå, tilmed også vise at vejen dertil ikke er lineær og at min vægt svinger. Jeg ville også gerne vise at vægt og værd ingen sammenhæng har, men det var svært! For jeg fik hep og støtte når vægten faldt.

Bryllupsklar

Bryllupsklar – hvordan kom jeg i bryllupsform?

Der er ingen tvivl om, at det kræver et stort fokus, energi og indsats at få vægten til at falde. Jeg er helt bevidst om, hvor jeg kan spare kalorier, det kan jeg ved at lade være med at snacke når jeg laver mad, smage på alting (flere gange), nippe til maden på bordet efter måltidet og ved at fylde min tallerken mest med grøntsager. Derudover at supplere min træning med mere konditionstræning og løb for at forbrænde ekstra kalorier. Så det gjorde jeg. Jeg spiste fortsat søde sager, is og kage, men primæret i weekenderne (i kontrolleret mængder) og undlod det de andre dage.

Træning:

Min trænings så i ugerne op til bryllupet ca. sådan ud:

  • Mandag: styrketræning: squat + chin ups, lunges samt 100 kcal på cardio maskine
  • Tirsdag: 45-60 min. konditions workout (da brylluppet nærmede sig også løb om tirsdagen)
  • Onsdag: styrketræning som mandag
  • Torsdag: løb 4-7 km. + kort styrketræning om eftermiddagen
  • Fredag: hviledag
  • Lørdag: styrketræning + workout ca. 30 minutter
  • Søndag: løb 4-5 km.

Kost:

Vi spiste efter madplanerne, se madplanerne fra uge 20-24. Men typisk spiste jeg: SuperShake til morgenmad – gerne uden mysli på toppen. Til frokost: salat af iceberg, tomat, agurk med kylling eller rejer, hytteost og syltede løg. Til eftermiddag spiste jeg en proteinbar og måske et stk. frugt. Til aftensmad: friske forårsruller med masser af grønt og rejer eller salat med kylling, eller kylling i karry med blomkålsris.

Sådan så mine dage ud mandag-onsdag. Når vi nåede til torsdag, og jeg havde stået på vægten, røg der typisk de flødeboller jeg lavede ned, chokolade eller andet. Fredag gik typisk middelmådigt og i weekenderne forsøgte jeg igen at spare, dog ikke som mandag-onsdag, hvor jeg følte jeg var på kur. Vi er ofte til arrangementer i weekenderne og der smagte jeg lidt af det jeg havde lyst til – med bevidsthed.

Hvad har jeg lært?

Jeg har lært at en deadline, og at dagen nærmer sig hjælper. At jeg havde meget stort fokus på målet, og ikke så meget processen og holdbare løsninger. Jeg talte ikke så meget som én kalorie, men jeg har bevidsthed og omtanke, jeg ved godt hvad der kostet “dyrt og billigt” i kalorieregnskabet. Jeg har lært at lykke, endorfiner og at dagen nærmer sig giver ekstra motivation for at nå målet og der med et ekstra gear. Jeg har lært at livet er foregår i faser, og jeg ville ikke kunne opretholde denne målrettede livstil for evigt. Motivationen og det ekstra gear, var det der gjorde, at det ikke var noget problem at stå op klokken 4:30 for at løbe, og at jeg altid havde energi til at løbe en ekstra runde! Faser som det ikke er muligt at være i konstant, for livet er ikke konstant, men det går op og ned – ligesom motivationen.

Mål og 1. deadline
Min vægt

Processen

Processen har lært mig meget og jeg ved jeg kan gøre det igen.

Holdbart

Vægttabet har ikke været fuldt holdbart for mig. Eller det vil sige, jeg er ikke nær så motiveret for at fortsætte indsatsen, og har ikke overskuddet eller det ekstra gear til oftest at sige nej tak og til altid at give en ekstra indsats til træning. Men er det helt okay for mig! Jeg fandt ud af, at “prisen” = indsatsen jeg skal gøre i dagligdagen, ikke er det værd for mig i det omfang. Jeg har fundet en fin balance hvor der er plads til lidt mere mad, lidt mindre træning og hvor jeg kan holde en form og vægt jeg er tilfreds med 🙂

VÆGT og værd

Jeg ved at mit værd ikke er det samme som min vægt. Jeg kan godt savne de markederede mavemuskler, men lige nu kan (og vil jeg ikke) give den indsats der skal til. Jeg vil nyde livet som “kone”, spise lidt mere hjemmebagt brød med smør og lave mad med lidt flere kalorier.

Jeg stod af samme årsag ikke på vægten på bryllupsdagen – det betød ingenting for dagen. Og der gik lang tid inden jeg stod på den igen. Jeg vejede mig først efter vi kom hjem fra vores bryllupsrejse og fandt ud af jeg ikke havde taget ret meget på, pga. de 500 tilbagelagte cykel kilometer.

Jeg stod på vægten sidste gang d. 11/6 hjemme hos min far:

Bryllupsform resultat

Hvad mon jeg vejer i dag??

Jeg føler en lille skam, når jeg skal fortælle at jeg er næsten er tilbage ved udgangspunktet.

Jeg holdte vægten nede henover sommeren. Men som hverdagens travlhed ramte med 110 i timen, har mit overskud ikke været til at give kost og træningen så stort et fokus.

Vi har et andet projekt kørende, som det er langt mere vigtigt at min krop er klar til. Hvilket betyder, at jeg ikke føler jeg har helt kontrol over min krop.

Jeg vejer mig ikke, men jeg kan mærke på mit tøj, og det kan ses, at jeg har taget på. Jeg træner 4 gange om ugen, en kombination mellem styrketræning og konditionstræning, jeg løber en gang om ugen og spiser sundt.

Jeg kom i bryllupsform

Jeg bekymrede mig meget om min vægt, min størrelse, om jeg var tynd nok og om jeg kom i bryllupsform. Jeg kunne næsten ikke sove om natten inden kjole tilretning. For det første havde jeg “mareridt” om, at det var den forkerte kjole de fandt frem. For den andet havde jeg en frygt for at de ved tilretningen i butikken ville sige: “har du taget meget på?” at kjolen ikke passede, eller at kjolen strammede. Jeg var lettet da jeg kom til kjole prøvning. Den var behagelig at have på, jeg følte mig godt tilpas, den strammede ikke nogen steder, jeg kunne bevæge mig OG den skulle syes ind! Det var altså en succes for mig.

Jeg kunne både sidde ned og bevæge mig i kjolen, det fik mig til at slappe af. Jeg prøvede kjolen et par gange inden brylluppet, da min søster og jeg selv syede perler på kjolen, og ligegyldigt hvornår og hvordan jeg følte mig (oppustet, tilpas, tynd osv.) passede kjolen – det var dejligt.

Jeg kom i bryllupsform! Og jeg vil gøre det hele igen, men mit bedste råd til dig er, at dagen bliver perfekt uanset hvad du vejer <3.

Knus Anne.

Brudekjolen

Bryllupstanker #4

Efter bryllupsinvitationerne er sendt ud, og de første tilbagemeldinger og tilmeldinger er tikket ind – føles det pludseligt virkligt: “Vi SKAL giftes”. Når brylluppet er en realitet, og det føles virkeligt, er det tid at tage hul på det næste og måske vigtigste emne: BRUDEKJOLEN!

Jagten på brudekjolen

Der var ting jeg gerne ville have vidst før jeg var til kjoleprøvning, og der er ting jeg ved nu, efter at have været i min brudekjole på den store dag. Jeg vil forsøge at få alt om kjolen med i dette indlæg (det bliver nok lidt langt).

Med mine erfaringer, kan du måske være lidt bedre forberedt end jeg var. Jeg deler et par ting, som er godt at vide, inden du træder ind i den første brudekjole-forretning.

Bryllupskjolen

Jeg deler alle de brudekjoler jeg prøvede

Glæd dig, for du skal til at opleve en af de mest spændende og største dele af bryllupsplanlægningen: at finde den perfekte kjole til den store dag.

At finde den rigtige kjole, kan tage mere end én dag – men det behøver det ikke! Jeg havde min søster med til min kjoleprøvning, tilbage i november: og hun var “hård og kontant” og sagde: “du vælger en kjole her, du bliver bare mere forvirret ved at se flere steder“. Og tak for det, for sidenhen var alle forretninger lukket pga. corona.

Se de kjoler jeg valgte imellem længere nede.

Bestil tid til kjoleprøvning

Jeg bestilte min tid til kjoleprøvning i november, allerede tilbage i august måned. Der kan være travlt, især hvis du gerne vil booke kjoleprøvning en lørdag. Jeg var til kjoleprøvning i november og blev gift i juni. Det var i rigtig god tid, men hvis kjolen skal bestilles hjem i en anden størrelse – er det ikke for tidligt.

Lav en aftale – ring og bestil tid eller book online. Jeg ved ikke om det er muligt at gå ind fra gaden og prøve brudekjoler. Når du har bestilt tid, ved du at der er en salgsassistent tilknyttet dig, som hjælper dig med at finde den rette kjole. Salgsassistenten hjælper og guider dig til at finde din stil, og hvad der passer til din kropsform. Hun kan også guide og forklare dig om tilretning/tilpasnings-mulighederne. Derudover ved hun lige hvor kjolerne hænger – og tro mig, hun har langt mere erfaring end dig ;). Det er rart at være i trykke hænder denne dag.

Særlige ønsker:

Har du særlige ønsker, så giv dem tilkende ved bookingen. Jeg ønskede at vi kunne få et glas champagne som en del af oplevelsen, og det fik vi. Jeg fortalte at jeg “kun” havde min søster med som ledsager. Måske det er rart for forretningen at vide, hvor stort et heppekor du tropper op med. Spørg også om tidshorisonten, hvor mange timer er afsat til dig. jeg ved nogle forretninger har mere travlt end andre, men det er også rart for dig at vide.

Vær forberedt

Når du ankommer til butikken, vil du møde din salgsassistent. Vi blev vist igennem den kæmpe butik med brudekjoler, jeg havde aldrig set så mange kjoler på et sted. Vi satte os, fik kaffe, chokolade og champagne. Som det første spørger salgsassistenten hvad du (jeg) godt kunne tænke dig (mig). Derfor er det en godt at have en ide om, hvad du godt kan lide, på forhånd. Jeg vil anbefale at lave et board på Pinterest, eller gemme nogle billeder på dine telefon, som du kan vise til salgsassistenten.

Her er de billeder jeg havde gemt på telefonen (jeg var mere eller mindre uforberedt).

Dermed ikke sagt at du ender i sådan en kjole, men det er en god ide at vide, så du kan få en idé om, hvilke kjoler du gerne vil prøve og hvilken stilarter. Jeg er sikker på salgsassistenten nok skal udfordre dig, og dette er kun et udgangspunkt. 

Budget

Derefter vil du blive spurgt om budget for kjolen. Det er mega svært at vide hvad en brudekjole koster, men ikke desto mindre er det vigtigt, at du har talt med din kommende mand om budgettet, eller hvad du/I vil betale for en brudekjole. Jeg fortalte at mit budget var 10.000, dertil forklarede min salgsassistent, at det nok var en smule i underkanten, i forhold til hvad jeg drømte om. Jeg ved ikke om det er noget de skal sige 😉 Jeg holdte mig inden for budgettet, med lidt jysk-krejler, lykkedes det.

Hvem skal med til kjoleprøvning

Jeg havde “kun” min søster med til kjoleprøvning. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, i forhold til hvem du tager med (du kan ikke tage din kommende mand med), men overvej deres roller. Jeg vidste at jeg ville være nem at påvirke af mange holdninger og meninger. Til gengæld havde jeg også på forhånd bedt min søster om at være ærlig og sige sin mening, også selvom jeg ikke spurgte efter den. Min søster var super god, hun sagde sin mening, kom med feedback, men lod mig selv vælge og mærke efter, hvad der føltes godt for mig. Havde jeg haft min mor, skulle hun selvfølgelig også have været med. Andre deler oplevelsen med svigermødre (især hvis de kun har sønner), svigerinder og veninder. Jeg vil anbefale at vælge nogen du stoler på, og er trygge ved – min søster var nok for mig.

Make-up

Tag ikke make-up på til kjoleprøvningen. Jeg kan godt forstå at du gerne vil ligne en million allerede ved kjoleprøvningen, det ville jeg også. Jeg blev spurgt om jeg havde make-up på, for det kan sætte sig på de flotte hvide kjoler. Det var ikke noget jeg havde tænkt over. Jeg havde mere make-up på end jeg plejer, men det var stadig stort set ingenting (af nervøsitet og stress havde jeg selvfølgelig fået en bums i panden, som jeg havde forsøgt at dække!).

Tøj/undertøj og sko til kjoleprøvning

Ved kjoleprøvningen har du kun trusser på, da de fleste kjoler har en form for BH indbygget i kjolen. Optimalt vil være at have en neutral trusse på, i en nude farve, for at den ikke kan ses igennem kjolen. Derudover er det en god ide at tage et par sko med, med den hælhøjde du forventer. Jeg blev overrasket – det er hårdt arbejde at stå på sådan en kasse i hæle i flere timer :).

Brudekjoleprøvning

Kjoleprøvningen

Efter vores snak, gik vi rundt i butikken. De fleste kjoler fandt min salgsassistent, men jeg gik også selv rundt og kiggede, jeg havde lyst til at prøve dem alle. Vi valgte en 7-8 kjoler ud, som blev hængt “klar til prøvning” på et stativ.

Kjoleprøvning

1. Brudekjole

Salgsassistenten valgte rækkefølgen som jeg prøvede kjolerne i. Den første jeg skulle prøve var en hun havde fundet, og det var den kjole som lignede det første billede jeg havde vist mest.

Brudekjole_1
1. brudekjole jeg prøvede

Det var en vild oplevelse at stå der i en BRUDEKJOLE!

Jeg følte mig slet ikke tilpas i den første kjole. Jeg følte kjolen “kom med mig”, at den kunne “stå selv” og jeg kunne ikke fylde den ud. Der var ingen tvivl – “dur ikke”.

2. Brudekjole

Brudekjole_2

Den næste kjole ville salgsassistenten udfordre mig på, om jeg ville have en kjole med stropper, eller en selvsiddende. Denne kjole havde et blonde stykke for oven, som kunne fjernes. Jeg fandt ud af, at selvom jeg havde troet at jeg gerne ville have en stropløs kjole, så passede det ikke til mig. Jeg følte mig bar, og vidste jeg ville komme til at gå og hive op i kjolen hele tiden.

3. Brudekjole

Den 3. kjole var lyserød og flot. Men med min lille barm, følte jeg mig ikke tilpas med så dyb en udskæring. Der kan I næsten se på billedet.

4. Brudekjole

Den 4. kjole var ikke en af de kjoler vi havde udvalgt, men en kjole salgsassistenten synes jeg skulle prøve, på baggrund af mine erfaringer fra de første par kjoler. Jeg fik tårer i øjnene og også slør på. Jeg var meget overrasket over denne kjole, den var ikke rigtig hvid, og lidt af et “blomster-helvede” :).

5. Brudekjole

En flot hvid kjole med perler og en flot ryg. Jeg brød mig ikke om at kjolen så “to-delt” ud mig på, som en top og en nederdel.

6. Brudekjole

En lidt mindre kjole, også med en meget flot ryg, som igen “to-delte” mig i top og nederdel, derfor blev den fravalgt.

7. Brudekjole

Julemanden kom på besøg med snacks

På baggrund af mine erfaringer, feedback og kritik af de tidligere kjoler, var det tid til at prøve endnu en kjole, som ikke var udvalgt fra start. En hvid kjole med perler, palietter og glimmer – og en del over budget (hvilket jeg ikke vidste). Kjolen var flot, men jeg kunne ikke glemme den flotte ryg på kjole nr. 4.

8. Brudekjole – tilbage til kjole 4

Brudekjole ryg

Valget stod mellem kjole nr. 4 og kjole nr. 7. Jeg følte mig tilpas i begge kjoler og valget faldt på kjole 4, til glæde for budgettet :).

Salgsassistenten spurgte: “føler du dig smuk?”, det tror jeg alligevel aldrig jeg har, eller kommer til at føle om mig selv.

Tilsidst: “Would you say YES to the dress?” Yes.

Slør

Med eller uden slør? Langt eller kort? Slør er ikke en selvfølge og ikke en del af prisen. Jeg valgte et lagt slør, der var lige så lagt som løbet på min kjole og med en smuk perlekant.

Tilretning

Kjolen skulle tilrettes til mig. Den skulle både lægges op, syes ind og stropperne forkortes. Derudover ville jeg gerne have ændret ryggen, så udskæringen blev så dyb som muligt. Med disse ændringer og med valget om selv at sy perler og palietter på kjolen, blev kjolen min helt egen!

Butikken hvor jeg købte min kjole, har in-house skrædder. Det var jeg glad for, så jeg ikke skulle ud og finde en skrædder et andet sted, og så vidste jeg at de var specialister i brudekjole tilretning. Tilretningen er ikke inkluderet i prisen. Næste step var at finde dato for tilretningen, som lå noget tættere på brylluppet.

Kjolen efter tilretninger

Hvordan ved man om det er den rigtige?!

Det ved man ikke! Efter kjoleprøvningen, og kjole-købet, tager du hjem, uden kjole. Den hænger i butikken i et 1/2 år, hvor du kun har billeder at se på – her melder tvivlen sig. Jeg havde flere gange lyst til at tage ud og prøve flere kjoler, bare for at være sikker. Men beslutningen var taget!

Brudekjolen
Kjolen i et andet lys i forretningen

Opbevaring

Kjolen opbevares i butikken til den store dag. Men da vi (min søter og jeg) valgte selv at sy perler på min kjole, hentede vi den efter tilretningerne (hvor den ellers gerne måtte blive i forretningen) og kjolen var hos min søster, og var hendes ansvar til den store dag.

Take home message

Om brudekjolen er den HELT rigtige eller ej, det ved man nok aldrig. Jeg valgte en kjole jeg følte mig godt tilpas i. Som ikke faldt ned, eller strammede efter kage og sauce, og en kjole som jeg kunne have på hele natten. På bryllupsdagen strejfede tanken mig: “at en hvilken som helst kjole, ville have været den perfekte”, dagen er fantastisk uanset hvad. Husk det er DIN kjole – du vælger.

Jeg har gemt min kjole. Nogen syr kjolen til barnedåbskjole. Min tanke er at jeg skal have den på igen til vores kobberbryllup – det glæder jeg mig til.

Brudekjolen
Brudekjolen
Købt!

Bryllupsinvitationer

Vores invitationer er lavet af dygtige www.dainty.dk

Bryllupstanker #3

Nu skal jeg så forsøge, at skrive det blogindlæg jeg gerne selv ville have læst, inden vi skrev og sendte vores invitationer.

For i forhold til bryllupsinvitationer melder der sig to spørgsmål:

  • Bryllupsinvitationer – Hvad skal man skive?
  • Bryllupsinvitationer – Hvordan skal de se ud?

Med de 3 grundlægende ting, som jeg skriver om i dette indlæg, kan invitationerne udformes.

Om I vil lave jeres invitationer selv, eller om I vil få nogen til at lave dem, så skal der stå en tekst. Jeg tænkte, det er da ingen sag at skrive, men vi skulle være fælles om at skrive teksten. Da vi satte os ved computeren og skrev: Kære ..?? Så gik klappen ned ?!?! For hvad skriver man lige i sine bryllupsinvitationer?

Bryllupsinvitationer

Indlysende punkter i invitationen:

  • Invitation til bryllup
  • Vores navne
  • Dato
  • Tid og sted for vielsen
  • Tid og sted for receptionen
  • Tid og sted for middag og fest

Mindre indlysende punker:

  • Hvem der er inviteret
  • Vores telefonnummer
  • Svar udbedes (SU)
  • Dagens program
  • Overnatning
  • Kørsels og parkeringsvejledning
  • Informationer om festlige indslag
  • Toastmaster
  • Gavekoordinator
  • Adresser
  • Praktiske informationer
Punkter vi gerne ville have vidst:
  • Børn
  • Dyr
  • Ønskeseddel
  • Dresscode
  • Allergier / vegetar
  • Fotografering
  • I tilfælde af (corona)

Listen er lang. Og med ovenstående punkter, kan I nok forstå at hele dagen skal være gennemtænkt og planlagt, før at invitationen kan udformes. I mine tanker var dagen og planen indelysende. Det var den måske ikke helt så meget i Kaspers. At skrive/lave invitationerne er en rigtig god måde at gennemgå og snakke om dagen/planen og forventningerne.

Bryllupsinvitation hvad skriver man
Invitation

Invitationerne sætter standarden

I bogen bryllup af Emily Salomon, Catrine Wichmand, Christina Dueholm og Christine Eholm, havde jeg læst disse spørgsmål:

  • På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er traditionelt og 10 er utraditionelt, hvordan skal vores bryllup så være?
  • På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er formelt og 10 er uformelt, hvordan skal vores bryllup så være?

Vi var fuldstændig enige og svarede samtidig 2 og 2! Traditionelt og formelt. Sådan skulle vores invitationer også være.

Bryllupsinvitationerne er det første møde med vores bryllup, og omslaget for vores store dag. Invitationeren definerer stil, stemning, tema, farve og den røde tråd for vores bryllup. Invitationerne sætter standarden!

Hvad skulle vores invitationer sige om os og vores store dag. Der skulle være styr på tingene, de skulle være perfekte, smukke, romantiske, klassiske, formelle, unikke, stilrene og lyserøde! Der var ingen tvivl, vi måtte alliere os med Dainty til denne opgave!

Husk: fravalg og også valg. Vores invitationer skulle ikke være hjemmelavede, sjove, fyldt med billeder, håndskrevne eller online.

Invitationer

Hvornår sendes bryllupsinvitationerne ud

Det er altid en god ide at være i god tid! Det første spørgsmål som du bliver ramt af, efter du har annonceret forlovelsen er: “hvordan skete det“, og så kommer: “hvornår skal I giftes?”

Så desto før desto bedre. Gerne 8 måneder før brylluppet. Så snart bryllupsinvitationerne er sendt ud, føles det også mere rigtigt, at planlægge, se på kjole osv. når I ved der kommer gæster til jeres bryllup. Vores ambition var at levere invitationerne i november (7-8 måneder før vores bryllup) da der var planlagt en stor familiefest, med mange af de samme gæster. Men pga. Corona blev den aflyst og de sidste invitationer kom først frem sidst i januar (5-6 måneder før).

Overvej om invitationerne:

  • Skal sendes
  • Eller afleveres

Bryllupsinvitationer er dyre, og det er porto også. Giv god plads til det i budgettet.

Bryllupsinvitationer

SU

Svar Udbedes skal være i så tilpas god tid, at I kan nå at få lavet bordkort, bordplan, booket overnatning osv. Så et par måneder før. Vores SU var 01.02 – og 4 måneder før brylluppet, det var nok lige tidligt nok.

Save the date

Jeg havde et stort ønske om at sende “Save the date” ud. I bedste amerikanske stil, med køleskabsmagnet og hele moletjavsen.!

Jeg havde også et stort ønske om brudepiger i forskellige kjoler i ens nuancer, med blomster i håret og en kaffetruck i haven og en pølsevogn til natmad!”

En ting er drømme, noget andet er realiteten – læs mere om drømmen her.

Tiden som forlovede flyver afsted. Og før vi fik set os om, var det tid at få sendt invitationerne afsted. Derfor blev vores forhåndsreservation til en “sæt kryds i kalenderen” besked på Facebook til dem vi ikke lige så (corona), og ellers en mundtlig besked. Vi benyttede os ikke af en Facebook-gruppe eller fælles-besked.

Jeg tænker at “save the date” især er en god ide, hvis I planlægger bryllup i sommerferien, eller i udlandet, da det kræver lidt ekstra planlægning af gæsterne.

Men husk – ALT kan lade sig gøre, ift. bryllup er det mest et spørgsmål om pengepungen.

Reception invitation

Hvem skal inviteres

For at sende invitationer afsted, bliver I nødt til at have en gæsteliste. Gæsterne er meget vigtig for brylluppet og den store dag, og det er vigtigt at finde ud af, hvem vi gerne vil dele denne særlige dag med.

Gæsteliste

At lave en gæsteliste er nemmere sagt en gjort og man kan godt blive overrasket. Vi inddelte gæstelisten i “min familie”, “Kaspers familie”, “mine venner”, “Kasper venner”, “fælles venner” og “arbejdsrelationer”.

Og så bliver man nødt til at skære et sted, for listen den vokser!

Det er selvfølgelig vigtig at overveje om venners kærester/koner skal med, det var vi ikke i tvivl om at de skulle 🙂

Skal vi invitere til reception eller ej?

Vi besluttede også at lave en særskilt invitation til receptionen. Var vi nu blevet gift i nærheden af hvor vi bor, var vi sikre på at kirken ville være fyldt af bekendte, samarbejdspartnere, klienter og kollegaer. Men i og med vi blev gift mere end 200km væk, ville vi gerne invitere dem til glo-bryllup og kage, hvis de ville køre den lange tur for os.

Derfor fik vi lavet en særskilt invitation til vores reception. Vi forudså stadig at flere ville komme til glo-bryllup i kirken og alle skulle inviteres på champagne, kaffe og kage. Vi inviterede også præsten.

Invitation reception

Tips

Det vi godt ville have vist

  • Bestil minimum en ekstra invitation og en til jer selv
  • Børn
  • Dyr
  • Ønske/gaveliste
  • Dresscode
  • Allergier / vegetar
  • Evt. dociale medier
  • Fotografering
  • I tilfælde af (corona)

Bestil en ekstra eller to!

Vi bestilte en invitation til os selv, fordi jeg gerne vil gemme den til evigt minde. Men da invitationerne kom, havde jeg/vi glemt min søsters invitation! Selvom vi syntes vi havde dobbelttjekket alt! Da vi postede invitationerne, lå stakken ved siden af en invitation vi skulle aflevere når vi alligevel gik til postkassen. På mystiskvis ende invitationen også i postkassen – og jeg skal hilse at sige, at invitationer uden adresse og frimærke ikke komme frem!

Børn!

Vi skrev navne på de inviterede uden på invitationen, ikke inden i invitationen. Vi havde overhovede ikke overvejet børn. Vi har ikke selv nogle børn, vi har aldrig været til et bryllup med børn, så vi havde ikke skænket det en tanke! Det skulle vi nok have gjort!

Vi tænkte ikke man kunne have børn med til et bryllup, med fri bar og dansegulv! Vi var forstående overfor spædbørn, at der måtte forældrene finde en løsning, med et værelse/barenepige/barenevogn el.

Men pludselig fik vi sagt ja til børn til receptionen og fik flere afbud pga. vores børn ikke kunne være med. Så overvej børn og skriv det i invitationen, så undgår i situationer som vores!

Dyr

Vi har venner, som har dyr som var det et barn. For dem er det, det mest naturlige at have hunden med. Så gør jer samme overvejelser som ovenstående!

Bryllupsinvitation program

Ønskeliste / gaveliste

Vi have en gavekoordinator, da vi ikke ville snede en ønskeseddel med i invitationerne, da vi ikke syntes det var det, det drejede sig om. Det gav nok vores gavekoordinatior lidt mere arbejde end forventet. En anden løsning, end at vores gæster skulle kontakt hende for at få vores ønskeseddel, havde nok været en bedre løsning. F.eks kunne vi have brugt ønskeskyen. Men til gengæld fik vi kun to af et enkelt ønske.

Dresscode

Vi skrev ikke noget om dresscode i invitationen. Vi lod invitationen indikere stilen, og dermed “stilen” for brylluppet. Vi ønskede også bare at alle vores gæster kom, som de er. Det resulterede i at flere spurgte vores gavekoordinator til dresscoden. Det kunne vi have undgået ved at skrive det i invitationen.

Allergier

Vi overså en vegetar, indtil dagen før bryllupet! heldigvis var Gram Slot hurtige til at finde en løsning. Vi kunne have undgået det, ved at skrive i invitationen at allergier skulle meddeles os, eller slottet.

Sociale medier

Man kan nævne sociale medier i invitationen, vil I have et bestemt #hashtag eller gerne vil/ikke vil have en mobil fest. Vi lod det være op til vores gæster selv, og vi opdagede hverken til eller fra.

Fotografering

Fotografering kan også være en god ide at fortælle om i invitationen, især fordi vi gerne ville have et par billede af alle vores gæster. Som vi lod være lidt op til vores fotograf at tage, imens vi nød festen. Vi kunne have hjulpet hende og vores gæster ved at skrive det.

I tilfælde af

Corona – det skulle vi nok have skrevet. Men vi slog kold vand i blodet, tog chancen og det gik!

Hvis du er nået helt hertil i mit blogindlæg om invitationer – godt gået. Del endelige dine erfaringer i kommentaren, eller med mig på Instagram. Og så kan du glæde dig til næste bryllupsindlæg om KJOLEN !

Bryllupsinvitation pocketfold

Bryllupstanker #2

Nu skal du få alle detaljerne og se billederne

Jeg lovede i indlægget her, at jeg ville tage jer med i planlægningen undervejs (det gjorde jeg mest på Instagram). Det er egentlig også nemmere at fortælle, anbefale, dele erfaringer, give gode råd osv., når vi har gjort det. Så kapitel 2 i min bryllups-fortælling bliver her, 1 måned efter, nu som Hr. & Fru Odsbjerg.

Jeg har besluttet at gøre fortællingen i etaper og jeg vil forsøge at gøre det nogenlunde kronologisk.

Du kan se frem til:

  • Invitationer
  • Kjolen
  • Fotograf
  • Bryllupsfrom
  • Hår/makeup
  • Kagen
  • Blomster/pynt/detaljer – den røde tråd
  • Menuen
  • Receptionen
  • Hangover kit
  • Budget
  • DEN STORE DAG

Bryllupsplanlægning #2

Efter forlovelsen starter planlægningen. Selvom et bryllup er langt ude i fremtiden, er der 3 helt grundlæggende ting som er vigtig at få på plads som det første: dato, tid og sted og tema! Nogen mener også budget er vigtig, jeg må ærligt erkende at vi har taget det punkt lidt hen ad vejen.

Dato

Hvornår skal vi giftes? Eller hvornår KAN vi giftes? Før at invitationerne kan laves og skrives, skal datoen fastlægges. Det kan godt være lidt af et puslespil at få den på plads.

Kasper friede d. 12.06.2020, og da vi ikke havde noget særligt forhold til nogen dato, og gerne ville holde et sommerbryllup, syntes vi at 12.06.2021, som faldt en lørdag, var en helt perfekt dag. For at “booke” kirke ringer du til sognes kirkekontor og forhører dig, de spørger også hvilket tidspunkt du gerne vil giftes, så det skulle vi nok have overvejet inden! Jeg sagde kl: 14, men efter 14 dage ringede vi og rykkede det til kl: 13, ellers blev dagen alt for presset med alt det vi gerne ville. Du kan også sagtens ringe til præsten. Når kirken er “booket” modtager du en bekræftelse i e-boks fra kirkekontoret.

Lokation

Vi skulle også finde et sted, en lokation for festen. Vores første tanke var Vejle Fjord, men de var ikke ledige. Heller ikke Kolding fjord. Vi undersøgte og besøgte flere steder i Nordjylland, men da traditionen hedder “pigens kirke”, kunne jeg ikke rigtig slippe tanken om Askov Kirke, hvor min mor ligger begravet.

Vi besøgte Gram slot, som ligger 20 minutters kørsel fra Askov Kirke. Ingen af os havde et tilhørsforhold dertil. Vi kendte det mest fra Rema1000 og sønderjysk kaffebord. Da vi besøgte stedet, var det bare det helt rigtige sted. Dejlige omgivelser, atmosfære, ånd og personale. De går op i økologi, at ting er lokalt og familiært og “fra jord til bord” – værdier som passer godt til os, og så var det en aftale, her ville vi holde bryllup. Følelsen af at glæde sig til at vise stedet til vores venner og famile, og dele omgivelser med dem, er den helt rette følelse.

Vi var ogå helt sikre på, at vi ikke ville stå med det hele selv. Vi ville hyre nogle professionelle til at stå for festen, så vi ikke skulle tænke på om der nu var te-skeer nok, om alle havde noget at drikke og om maden var varm. Det ville vi lade andre om, vi ville nyde festen og det var det hele værd !

Tema/stil

For mig var det vigtigt at have en rød tråd gennem brylluppet og vores grafiske materiale. Derfor var det vigtigt at få stilen, eller temaet for brylluppet, hurtigt på plads. Foruden at se efter hvilken invitation vi gerne ville have. Her er opslagstavler på pinterest vejen frem. Her er min bryllups opslagstavle (som ikke er hemmelig længere) og invitations opslagsavle. Jeg glæder mig så meget til at vise dig alle vores billeder, de er meget bedre end pinterest.

Det er svært at vælge hvad man gerne vil have, men det er ikke så svært at vælge, hvad man ikke vil have. Så husk på, at fravalg også er valg. F.eks valgte vi alt med træ fra f.eks. blomster på træstubbe, træ hjerter, træ om invitationen og træstubbe fyrfadslysestager.

For Kasper var det vigtigt, at finde nogen der kunne hjælpe os med det grafiske og invitationerne. Han kunne godt se, hvor det ville ende, hvis vi selv skulle igang med karton, saks og lim. Valget faldt på www.dainty.dk som har hjulpet os hele vejen igennem. De har forstået hvad vi gerne ville, leveret til tiden og i den bedste kvalitet. Pigerne bag er super søde og dygtige, og de får mine varmeste anbefalinger.

Smugkig vores smukke invitationer. Næste blogindlæg kommer til at handle om, alt det jeg gerne, ville have vidst, inden vi sendte invitationerne i trykken. Det ved jeg nu.

Bryllup: Efterskælvet

Efterskælv – mindre rystelse der følger efter de store, kraftige rystelser ved et jordskælv

Har jeg valgt at kalde dette blogindlæg.

For det er præcis sådan jeg har det, her en uge efter brylluppet og en uge som gift kone.

Jeg er lykkelig, og vi havde verdens bedste dag 💞

Bryllup Bil

Jeg havde været så spændt som en flitsbue. Jeg havde ikke rigtig sovet i flere dage (uger), og jeg føler ikke rigtig jeg nåede at glæde mig. Jeg var spændt på om det hele falskede sig. Spændt på om jeg havde planlagt hver en lille detalje. Spændt på om vores gæster kom, og om de ville hygge sig. Spændt på om kagen var god. Spændt på om Kasper kunne lide min kjole. Spændt på om der var mad og drikkevarer nok. Spændt på om vi ville få det mest perfekte bryllup og den mest perfekte dag.

Efterskælvet

Søndag var vi trætte og lykkelige. Det har vi været lige siden, rundtosset af lykke og mega, mega træt. Jeg kunne sove i 14 dage!

Kasper beskriver følelserne mandag med: “bare vi kunne gøre det hele én gang til”.

Om mandagene blev jeg ramt af en følelse af: “skuffelse”, “skuffet over mig selv, og over at jeg ikke nød det nok. Jeg var ret anspændt på bryllupsdagen, og tænkte hele tiden på det næste der skulle ske, og om min planlægning klappede, i stedet for at nyde “nuet”. Det var jeg lidt skuffet over mig selv, om mandagen. Det er en meget mærkelig følese at blive ramt af, efter sådan et lykke/kærligsheds rush.

Jeg holdte også fri i tirsdags, gik rundt blandt vores gaver og fik pakket ud – jeg er et stk. lykkelig kone 😍

Brylluppet var en vild dag – den vildeste dag. Og nu er jeg med i en ret eksklusiv klub: “alle os, der har gået op ad kirkegulvet”, det var den vildeste følelse/oplevelse, som ikke kan beskrives.

Alle de ord, kærlighed, minder og gaver vi har fået med fra dagen, vil vi aldrig glemme. Men jeg kan stadig ikke helt forstå, at det nu er ovre. Den dag jeg har glæder mig til i månedsvis, er allerede ovre! Det fatter jeg ikke.

Jeg/Vi ville gør det igen!

Vi venter stadig på billederne fra vores dygtige fotograf, men vi har fået lov at smugkigge 😉

Her er lidt billeder fra nogle af vores gæsters telefoner.

Madplan uge 21

*indeholder reklamelink

Snart sommer på menuen!

3 uger, så er jeg kone! Det “burde” få madplanen til at bestå kun af salat og kylling – men det gør den ikke. Jeg har også langt mere lyst til at den skal bestå af bryllupskage-smagning og champagne.

Jeg har bryllup på hjernen, kjolen er købt og hentet – der bliver bryllup uanset vægt og kjolen passer.

Madplanen er stadig super sund, masser af grønt – den “lugter” lidt af sommer, med gril og asparges, men det gør vejret ikke.

Sådan ser vores madplan for uge 21 ud

Søndag: Grillbuffet, salat og tærte

Vi griller nogle grøntsager, aubergine og gulerødder samt en hvidløgsmarineret flankesteak. Dertil bager vi en tærte, og en til fryseren, efter denne opskrift på porretærte. Og noget salat, som ikke er helt planlagt.

sund porretærte

Mandag: Kyllingelår, agurkesalat og ovn kartoffelbåde

Lørdagskylling på en mandag. Kyllingelår krydret med paprika, salt og peber bagt i ovnen, samtidig bages også kartoffelbåde i oven. Kylling og kartofler servers med en lyn agurkesalat som denne og en ny kaloriefattig hvidløgs mayonaise*, som jeg er meget spændt på at smage.

Tirsdag: Karry-kål med oksekød

Jeg har ikke fået det siden jeg boede i København, men det er så nemt at jeg har fået lyst til at lave det igen. Løg svitses, karry brændes af og oksekød steges. Spidskål tilføjelse og måske lidt revne gulerødder. Det hele steges og smages til med salt og peber. Kan spises som det er, men mon ikke Kasper skal have ris til.

Onsdag: Cæsarsalat med crispy kylling

Salat af iceberg og agurk, dertil kylling i tern stegt med crispy chicken og den nye kaloriefattige mayonnaise* og parmesanost. Se opskriften på cæsarsalat her. Og så overvejer jeg lidt om jeg kan lave brød-crutonner af skyrbolle opskriften fra min morgenmads e-kogebog.

Skøn Cæsar salat med avokado og pamesan.

Torsdag: Stjerneskuds-salat (fiskefilet + rejer)

I sidste uge fik vi paneret fiskefilet bagt i ovnen, det var så lækkert at det skal på madplanen igen i denne uge. En salat ala stjernskud med fiskefilet, måske en dampet rødspætte og rejer. Salaten består af iceberg, agurk, cherrytomater og masser af dild.

Fredag: Svigermors fødselsdag

Vi ruller på bondegården til svigermors fødselsdag – menuen er helt sikkert noget på grillen, kartofler i ovnen og rå grøntsager i 1000 skål. Lækkert og en sikker vinder hver gang.

Lørdag: Tærte

Bryllupsforberedelser i min fars have, så vi tager en tærte fra søndag med til nem aftensmad og is til dessert – mums.

Madplan uge 20

Nedtællingen til vores bryllup er begyndt, det samme er hverdagen og jeg kan desværre godt mærke at overskuddet og tiden til at lave mad ikke findes lige nu. Men vi skal stadig have mad og madplanen hjælper os. Vores madplan for uge 20 er fuld af livretter, som vi glæder os til – det hjælper os med at få madplanen til at lykkes.

Sådan ser vores madplan for uge 20 ud

Søndag: Kylling i karry

Vi er sent hjemme, efter vi har været afsted siden torsdag. Så køleskabet er tomt, vi er trætte og skal tidligt op. Efter vi har handlet, skal vi lave aftensmad, så vi har frokost til flere dage. Kasper besluttede kylling i karry (endnu en gang) med ristaffel tilbehør – det er nemlig godt i madpakken.

Mandag: Fiskefillet med asparges, ærtemos og nye kartofler

Paneret rødspætte med blanceret grønne asparges, ærtemos af frosne ærter, citronsaft og skyr. Samt nye kogte kartofler med krydderurter.

Tirsdag: Broccolitærte med laks i ovnen og tzatziki

Tærte med broccoli med bund og fyld af æg og hytteost, ligesom opskriften her. Dertil en hel lakseside bagt i ovnen med citronskiver på og en tzatziki med agurk.

Onsdag: Grillet kylling og aubergine med tomat/feta salat, couscous og salat

Grillet kyllingebryst og grillet halve auberginer, penslet med lidt olie, salt og peber. Dertil en tomatsalat med rødløg og feta, en grønsalat og couscous til Kasper.

Chili con carne chili

Torsdag: Chili con carne med ris, salat, salsa og cremefraiche

Chili con carne af oksebov, efter denne opskrift, selvom det er en gammel opskrift er den stadig god, og denne ret glæder jeg mig til. Planen er at jeg sætter det over om morgnen, så Kasper tilsætter sorte bønner og spise det med ris, salat og salsa til, når han kommer hjem fra arbejde. Og så har vi også mad til fredag.

Fredag: Cowboy bowl med rester af chili con carne

Cowboy bowl, som er en salat skål med oksekød, efter denne opskrift og med resterne af chili con carnen.

Cowboy bowl

Lørdag: Svigermors fødselsdag

Madplan uge 19

Slut, prut, finale med lockdown og klar, parat, Bootcamp start.

Dagen som jeg nærmest aldrig troede skulle komme igen – tilbage for fuld skrue. Jeg glæder mig, er spændt og lidt nervøs. Om jeg kan få børstet støvet af min undervisning, om jeg kan komme op i gear og tempo igen, og om jeg kan fortsætte alt det jeg har sat igang her på bloggen og på min Instagram ?

Jeg er klar!

Uge 19 madplan må derfor endnu en uge være lynhurtig og nem aftensmad. I denne uge er der en del gengangere – det lover jeg der ikke er i næste uge 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 19 ud

Mandag: Lasagne med spiskålssalat

Lasagne efter denne opskrift, med grøntsager og oksekød. Denne gang har jeg købt en light-mornaysauce i stedet for den hjemmelavede bechamelsauce. Dertil spidskålsalat med ferskner og feta. Jeg kan ikke forstå den salat ikke ligger her på bloggen, det er en af mine total yndlingsalater, og den første salat jeg laver når jeg finder de første ferskner i supermarkedet. Nå, det må jeg få lavet om på 🙂

Tirsdag: Bowls med Fajitakylling og løg, peberfrugt og majs i ovnen

Vi fik det som wraps på vores madplan i uge 16, nu bliver det i en salatbowl.

Rødløg, peberfrugter og majs ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kog bulgur (til Kasper) i en grøntsagsboullion efter anvisning på posen. Kyllingebryst skæres i strimler og steges med fajita krydderi. Kylling og grøntsager serveres på toppen af spinat og med friske tomater til.

Onsdag: Hel lakseside med broccolisalat

En hel lakseside på grillen med citron. Dertil klassisk broccolisalat med broccoli, kalkunbacon og tranebær. Dressingen laves på den kalorielette veganske mayo – opskriften på mayo’en findes her.

Torsdag: Boller i karry med råkost

Boller i grøntsagskarry, efter denne opskrift. Med blomkålsris (alm. ris til Kasper) og råkostsalat af revne gulerødder, æble og rosiner til.

Grøntsags boller i karry

Fredag: Spiser ude

Endnu en dag hvor vi spiser ude. Vi skal til Århus og agere barnepige for vores niece, imens hendes mor og far skal til bryllup, hvor jeg skal hjælpe med at bage bryllupskagen.

Lørdag: Burger

Vi er i Århus for at passe vores niece, så enten laver vi noget nemt som burgers eller også bestiller vi Mr. Mums, når vi nu er i Århus 😉

Sunde burgerboller

Madplan uge 18

Bedre sent end aldrig! I dag har jeg gjort det i omvendt rækkefølge, handlet ind, før jeg har har skrevet madplanen ind. Vi blev overrasket med polterabend af alle vores fantastiske venner i går, så alting går lidt (MEGET) langsomt i dag.

Madplanen byder som altid på simple sunde retter, med masser af grønt, og i denne uge også gode gamle kendinge og en sommer-salat. Du finder en dag med kylling, en dag med svinekød, en dag med oksekød og en dag med fisk (rejer). På torsdag er vi afsted til prøve middag på vores bryllups menu, så der er ingen aftensmad planlagt.

Sådan ser vores madplan for uge 18 ud:

Søndag: Græsk-salat og BBQ-marinet grillet kyllingebryst

Græsk salat efter denne opskrift. En rigtig sommer salat, som kun bliver bedre når melonerne bliver bedre. Dertil grillede kyllingebryst penslet med BBQ-sauce, som vi købte i sidste uge, se madplanen for uge 17 her.

Græsk Salat

Mandag: Mexi-bowl med pulled pork

Majs skylles, rødløg og peberfrugter skæres i stænger og bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 20-25 minutter. Samtidig steges den købte pulled pork også i ovnen.

Spinat skylles og agurker og tomater skæres. På en bund af spinat anrettes en bowl, med pulled pork og de bagte- samt friske grøntsager.

Kasper spiser det måske i tacoskaller.

Tirsdag: One pot risret

Alt i en gryde, det er nemt. Løg, oksekød, karry, frysegrønt, ris og vand – husk også frosne ærter og rosiner for den perfekte risret. Opskriften findes på min Instagram her, vi laver dobbelt portion og bytter halvdelen af risene ud med blomkålsris.

Onsdag: Rispapirsruller med rejer og rester

Rispapirsruller med alverdens grøntsager, rejer, rester og denne penuat-dip.

Torsdag: Prøvemiddag

Fredag: Hos min søster

Lørdag: Hvad vi har lyst til

Vi finder på noget, eller laver en ny plan. Det var ugens nemme madplan.

Madplan uge 17

Efter en weekend i sommerhus, skal der handles ind til ugen og aftensmaden i aften skal være sund og nem. Det bærer hele ugens madplan præg af, sund mad med masser af grøntsager og aftensmaden kan laves på kun 30. minutter – det er jeg total fan af for tiden. En enkel dag med rester – så kan jeg bruge tiden på noget andet i køkkenet 🙂 Madplanen er ikke helt så varieret som den plejer, men tilgengæld god!

Sådan ser vores madplan for uge 17 ud:

Søndag: BBQ-kylling, med bagte majs, rødløg og peberfrugt samt ranch dressing

Majs, rødløg og peberfrugter ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kyllingebryst skæres i strimler og pensles med BBQ-sauce (f.eks denne BBQ-sauce*) og lad dem trække.

Lav dressing af cremefraiche (eller skyr), sennep, purløg, salt og peber.

Steg kyllingen med marinaden og server grøntsager og kylling i en wrap, eller på toppen af en salatbowl med dressingen.

Note: madpakke og frokost mandag + tirsdag.

Mandag: Grøn karry med rejer, gulerod og squash

Vi sprang over denne ret i sidste uge. Nu er der handlet rejer og den er på planen igen – squash og gulerødder har heldigvis kunne holde sig fra sidste uge.

Tirsdag: Five spice oksekød med lynsyltet agurk, mango, spinat, gulerod, chili og peanuts.

Oksekød stegt med five spice krydderi. Serveret i en bowl med spinat og/eller ris (fra i går), mango, revet gulerod, chili og peanuts. Dertil lynsyltede agurker, fra denne opskrift. Kan også serveres i en wrap eller i hjertesalat-tacos.

Note: til to dage og frokost.

Kylling asiatisk

Onsdag: rester

Reter fra tirsdag, supplerer evt. med frisk salat/grønt.

Torsdag: Bowl med falaffel, sød kartoffel og evt. chilimayo

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær den søde kartoffel i tern og rist det i ovnen 20-25 minutter. Lun også falaffel i ovnen (eller lav dem selv, det er så lækkert opskriften på falaffel finder du her)

Salatbowlen består af fintsnittet kål, gulerod, agurk, sød kartoffel og falafel. Som dressing – Sriracha chili mayo!

Fredag: Crispy chicken burger

Den er på madplanen igen!

Crispy-chicken: halver kyllingebrystene og vend dem i  ”crispy chicken” krydderi fra Santa Maria og bag kyllingerne i ovnen i 20 minutter ved 200 grader varmluft.

Vegansk-mayo: Vi laver en vegansk-mayo på silke-tofu, fordi den indeholer 1/10 af kalorierne af en almindelig mayonnaise. Blend silke-tofu med hvidvinseddike, sennep, salt og lidt peber. 

I verdens bedste hjemmebagte burgerboller.

Hak iceberg, tomat og agurk + syltede rødløg til burgeren. 

Crispy Chicken burger

Madplan uge 16

Så ramte vi uge 16. Jeg spørger bare: “hvor blev tiden af?”. Nu er vi på den anden side af Kaspers fødselsdag.

Vi skal i sommerhus i weekenden, hvor fredagsmenuen er spaghetti kødsovs, så ugens madplan er egentlig kun for 4 aftener for vores vedkomende. Vores madplan for uge 16 er meget inspireret af vores måltidskasse fra HelloFresh i sidste uge, da vi er tosset med deres simple måde at lave lækker velsmagende mad på – så tilføjer vi selv ekstra grøntsager. Der er ikke så mange “retter” på madplanen, men mere “bowls” med kød, grønt og stivelse – sådan som vi bedst kan lide det 🙂

Sådan ser vores madplan for uge 16 ud

Madplan uge 16

Søndag: Kebabsalat med cremefraiche dressing

Det her er så nemt og så lækkert. Køb en pose kyllingkebab og en fedtfattig cremefraiche dressing. Steg kebab og hak icebergsalat, tomat, agurk, peberfrugt og måske majs. Lav det til en salat og spis det med kebab og dressing – lækkert!

Mandag: Choritzobowl med blomkål og bulgur

Blomkål og gulerod skæres i passende stykker og krydres med spidskommen, koriander, hvidløg, oregano, paprika, chili, salt og peber og ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 10 20 minutter. Bulgur koges evt. i grøntsagsbouillon. Rødløg steges på panden sammen med chorizo-pølse i skiver. Balsamico tilføjes panden og koges ind. Skyl spinat og hak det groft. Bland alle ingredienserne sammen til en salat og server den med persille og salattern.

Chorizo smager også skønt i one pot pasta

Tirsdag: Asiatisk bowl med oksekød, hvidløgsris, lyn syltet agurk og mango

Hvidløgsris og lynsyltede agurker efter denne opskrift, lav ris nok også til torsdag. Hakket oksekød steges med forårsløg, soya, fishsauce, chili. På en salatbund servers oksekødet med ris (blomkålsris), lynsyltede agurker og mango.

Onsdag: Wraps med Fajitakylling og løg, peberfrugt og majs i ovnen

Rødløg, peberfrugter og majs ristes i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 minutter. Kyllingebryst skæres i strimler og steges med fajita krydderi. Kylling og grøntsager serveres i en wrap, eller på toppen af en salatbowl, med cremefraiche dressing og koriander.

Torsdag: Grøn karry med rejer, gulerod og squash

Skær squash og gulerod i tern og sauter dem på en pande. Tilføj grøn karrypasta og steg det kort, inden kokosmælken tilføjes. Lad det simre et par minutter og tilføj tigerrejer. Retten er færdig når rejerne et tilberedt, det tager ca. 3-4 minutter. Smag til med limesaft, salt og evt. sukker. Server den grønne karry på ris fra i tirsdags.

Fredag: Spaghetti kødsovs

Vi skal i sommer hus med familien og fredagsmenuen er spaghetti kødsovs, som vi ikke selv skal lave – det er fantastisk.

Lørdag: I sommerhus