Bryllupsform

Bryllupstanker #5

4 månederes bryllupsdag, og det er tid at se tilbage på projektet om at komme i bryllupsform.

Se også de tidligere bryllupstanker #1 #2 #3 #4

I dette indlæg deler jeg mine tanker om projekt: Bryllupsform. Jeg deler RESULTATET (som ikke er delt nogen steder før nu!) og til sidst deler jeg hvordan jeg har det, og hvor jeg er i dag.

På Bryllupsdagen

På bryllupsdagen vil de fleste gerne stå skarpt, være den bedste og smukkeste version af sig selv.

PERFEKT er det eneste der er godt nok den dag. Vi (brude) vil gerne stråle fra top til tå. Brudekjolen skal sidde, huden skal være smuk, ren og med en glød, håret skal spille og øjnene skal stråle af lykke og energi.

Jeg selv var ingen undtagelse!

Selvom vi, i bund og grund godt ved, at vores kommende mand vil giftes med os uanset – og lige som vi er!

Projektet: Bryllupsform

Jer der har fulgt med længe ved godt, at jeg hele mit liv har drømt om at blive tynd! Det gør jeg egentlig stadig, men jeg har fundet mig godt tilpas og en balance, hvor jeg er fint tilfreds. Jeg føler ikke jeg går glip af noget og har en livsstil hvor der er plads til alting. Jeg har været 10-15 kg større end jeg er nu. Jeg har holdt min nuværende vægt i +5 år. Og i dag beskæftiger jeg mig dagligt med at undervise og vejlede kvinder i livsstilsændringer – oftest med vægttab som fokus.

Her er resultatet – 3 dage før vores fantastiske bryllup

Mine data, herunder min fedtprocent:

Mål og Deadline

Målet var at veje mindre. Helt konkret ville jeg gerne tabe mig 5 kg. Men målet blev efterhånden til 65kg. Jeg ved jeg har redskaberne til at slanke mig. Frem til brylluppet havde jeg også viljen til at gøre indsatsen, og en deadline – hvilket hjælper. Jeg havde brug for en forpligtelse, hvilket jeg skabte i form af jer på Instagram.

Første “etape” af projektet var frem mod kjoleprøvning. Anden del af projektet havde en skarp deadline BRYLLUPPET!

Målet var 65 kg (-5 kg, eller under 66kg så 65,??) – jeg er helt bevidst om, at fremgang kan måles på andre parametre, såsom cm mål og fedtprocent. Men oftest følger disse med vægten. Jeg er også godt klar over, at tallet på vægten ikke betyder en dyt, og det er fordelagtigt at følge en holdbar fremgang på mindre målbare parametre såsom hvordan man har det (velvære), energi, søvn, lyst og glæde. Men i mit tilfælde var det alt overskyggende mål, at få vægten til at falde og derfor vægten jeg målte på.

Vægt hver uge

Jeg stod på vægten hver uge og delte min vægt på Instagram. Mine overvejelser omkring at dele min vægte var:

At holde mig forpligtet
At vise min vægt (også) svinger

I overensstemmelse med at mit mål var at få vægten til at falde, blev jeg også nødt til at måle på ligenøjagtig det, jeg ville opnå, tilmed også vise at vejen dertil ikke er lineær og at min vægt svinger. Jeg ville også gerne vise at vægt og værd ingen sammenhæng har, men det var svært! For jeg fik hep og støtte når vægten faldt.

Bryllupsklar

Bryllupsklar – hvordan kom jeg i bryllupsform?

Der er ingen tvivl om, at det kræver et stort fokus, energi og indsats at få vægten til at falde. Jeg er helt bevidst om, hvor jeg kan spare kalorier, det kan jeg ved at lade være med at snacke når jeg laver mad, smage på alting (flere gange), nippe til maden på bordet efter måltidet og ved at fylde min tallerken mest med grøntsager. Derudover at supplere min træning med mere konditionstræning og løb for at forbrænde ekstra kalorier. Så det gjorde jeg. Jeg spiste fortsat søde sager, is og kage, men primæret i weekenderne (i kontrolleret mængder) og undlod det de andre dage.

Træning:

Min trænings så i ugerne op til bryllupet ca. sådan ud:

Mandag: styrketræning: squat + chin ups, lunges samt 100 kcal på cardio maskine
Tirsdag: 45-60 min. konditions workout (da brylluppet nærmede sig også løb om tirsdagen)
Onsdag: styrketræning som mandag
Torsdag: løb 4-7 km. + kort styrketræning om eftermiddagen
Fredag: hviledag
Lørdag: styrketræning + workout ca. 30 minutter
Søndag: løb 4-5 km.

Kost:

Vi spiste efter madplanerne, se madplanerne fra uge 20-24. Men typisk spiste jeg: SuperShake til morgenmad – gerne uden mysli på toppen. Til frokost: salat af iceberg, tomat, agurk med kylling eller rejer, hytteost og syltede løg. Til eftermiddag spiste jeg en proteinbar og måske et stk. frugt. Til aftensmad: friske forårsruller med masser af grønt og rejer eller salat med kylling, eller kylling i karry med blomkålsris.

Sådan så mine dage ud mandag-onsdag. Når vi nåede til torsdag, og jeg havde stået på vægten, røg der typisk de flødeboller jeg lavede ned, chokolade eller andet. Fredag gik typisk middelmådigt og i weekenderne forsøgte jeg igen at spare, dog ikke som mandag-onsdag, hvor jeg følte jeg var på kur. Vi er ofte til arrangementer i weekenderne og der smagte jeg lidt af det jeg havde lyst til – med bevidsthed.

Hvad har jeg lært?

Jeg har lært at en deadline, og at dagen nærmer sig hjælper. At jeg havde meget stort fokus på målet, og ikke så meget processen og holdbare løsninger. Jeg talte ikke så meget som én kalorie, men jeg har bevidsthed og omtanke, jeg ved godt hvad der kostet “dyrt og billigt” i kalorieregnskabet. Jeg har lært at lykke, endorfiner og at dagen nærmer sig giver ekstra motivation for at nå målet og der med et ekstra gear. Jeg har lært at livet er foregår i faser, og jeg ville ikke kunne opretholde denne målrettede livstil for evigt. Motivationen og det ekstra gear, var det der gjorde, at det ikke var noget problem at stå op klokken 4:30 for at løbe, og at jeg altid havde energi til at løbe en ekstra runde! Faser som det ikke er muligt at være i konstant, for livet er ikke konstant, men det går op og ned – ligesom motivationen.

Processen

Processen har lært mig meget og jeg ved jeg kan gøre det igen.

Holdbart

Vægttabet har ikke været fuldt holdbart for mig. Eller det vil sige, jeg er ikke nær så motiveret for at fortsætte indsatsen, og har ikke overskuddet eller det ekstra gear til oftest at sige nej tak og til altid at give en ekstra indsats til træning. Men er det helt okay for mig! Jeg fandt ud af, at “prisen” = indsatsen jeg skal gøre i dagligdagen, ikke er det værd for mig i det omfang. Jeg har fundet en fin balance hvor der er plads til lidt mere mad, lidt mindre træning og hvor jeg kan holde en form og vægt jeg er tilfreds med 🙂

VÆGT og værd

Jeg ved at mit værd ikke er det samme som min vægt. Jeg kan godt savne de markederede mavemuskler, men lige nu kan (og vil jeg ikke) give den indsats der skal til. Jeg vil nyde livet som “kone”, spise lidt mere hjemmebagt brød med smør og lave mad med lidt flere kalorier.

Jeg stod af samme årsag ikke på vægten på bryllupsdagen – det betød ingenting for dagen. Og der gik lang tid inden jeg stod på den igen. Jeg vejede mig først efter vi kom hjem fra vores bryllupsrejse og fandt ud af jeg ikke havde taget ret meget på, pga. de 500 tilbagelagte cykel kilometer.

Jeg stod på vægten sidste gang d. 11/6 hjemme hos min far:

Hvad mon jeg vejer i dag??

Jeg føler en lille skam, når jeg skal fortælle at jeg er næsten er tilbage ved udgangspunktet.

Jeg holdte vægten nede henover sommeren. Men som hverdagens travlhed ramte med 110 i timen, har mit overskud ikke været til at give kost og træningen så stort et fokus.

Vi har et andet projekt kørende, som det er langt mere vigtigt at min krop er klar til. Hvilket betyder, at jeg ikke føler jeg har helt kontrol over min krop.

Jeg vejer mig ikke, men jeg kan mærke på mit tøj, og det kan ses, at jeg har taget på. Jeg træner 4 gange om ugen, en kombination mellem styrketræning og konditionstræning, jeg løber en gang om ugen og spiser sundt.

Jeg kom i bryllupsform

Jeg bekymrede mig meget om min vægt, min størrelse, om jeg var tynd nok og om jeg kom i bryllupsform. Jeg kunne næsten ikke sove om natten inden kjole tilretning. For det første havde jeg “mareridt” om, at det var den forkerte kjole de fandt frem. For den andet havde jeg en frygt for at de ved tilretningen i butikken ville sige: “har du taget meget på?” at kjolen ikke passede, eller at kjolen strammede. Jeg var lettet da jeg kom til kjole prøvning. Den var behagelig at have på, jeg følte mig godt tilpas, den strammede ikke nogen steder, jeg kunne bevæge mig OG den skulle syes ind! Det var altså en succes for mig.

Jeg kunne både sidde ned og bevæge mig i kjolen, det fik mig til at slappe af. Jeg prøvede kjolen et par gange inden brylluppet, da min søster og jeg selv syede perler på kjolen, og ligegyldigt hvornår og hvordan jeg følte mig (oppustet, tilpas, tynd osv.) passede kjolen – det var dejligt.

Jeg kom i bryllupsform! Og jeg vil gøre det hele igen, men mit bedste råd til dig er, at dagen bliver perfekt uanset hvad du vejer <3.

Knus Anne.